Mørket var så småt faldet på, månen lyste svagt landevejen op, da en knirkende lyd og en dør gik op i hvad der lignede et forladt bondehus. "Ikke nu, Philo" skreg Orcus igennem døren, før han smækkede den efter sig og udstødte et utilfreds grynt, lagde armene over kors og trådte ned af terrassen. Jorden var lettere fugtig, men det samme var hans tøj, så det bekymrede ham ikke. Egentlig var han bare irriteret over det faktum, at han ikke havde fået alle oplysningerne og derved var endt ud i en større omvej, som havde kostet ham nogle kræfter.

Det var også lige netop hvad der var årsagen til at han havde vendt snuden imod Valtor. Måske ønskede han ikke besøg denne aften, men Orcus var nød til at få nogle ting på det rene, blot så det ikke ville ske igen. Døren bag ham knirkende igen, denne gang gled den dog op af vinden, som smækkede den. Indvendigt kunne man se et stort tomt rum, der var ingen skikkelser. Altså ingen, som Orcus kunne have talt med. Men det skyldtes også at portalen var blevet lukket det sekund døren var blevet smækket i. Han strøg en hånd igennem håret og fortsatte det sidste stykke til fods, muligvis for at køle af, før han ville nå frem til Valtors bolig. Vingerne var foldet sammen på ryggen og håret klistrede let til hans hovede, et pust var ikke nok til at få det væk, så han løftede højre hånd og strøg hører bort. Metallet i hans lomme var lettere urolig, så det lignede at han havde et levende væsen i lommen.

Endelig nåede han hoveddøren, som han så sig let omkring, før at han bankede på og egentlig ikke ventede på at nogen ville åbne døren, før at han tog i håndtaget og gik ind. "Er du hjemme?" Det gav næsten genlyd, som han trådte ind på gulvet og kunne høre hvordan vandet stadig dryppede af ham og ned mod gulvbrædderne. Blikket ledte efter Valtor eller bare en eller anden han kunne tage fat i.

Palæet var forholdsvis stort med flere stuer og soveværelser. Der var flere malerier rundt omkring. De blodrøde gardiner var trukket fra, men det var tydeligt, at man kunne mørklægge hele huset om dagen, hvis det var det, man ville.

Valtor sad i sit primære soveværelse og nød et glas vin. En mandlig slave var ved at blive lappet sammen efter at have ageret måltid, og de tre halvdyr i sengen vidnede om aktiviteterne før det.
Det svage smil på læben blegnede, da han svagt hørte hoveddøren gå. Det var ikke ligefrem normalt, at han fik gæster uanmeldt. Han rejste sig derfor og greb sit sværd på vej ud af døren.

Da han kom ned i entreen fik han øje på en gammel kending, og sværdet blev pakket i sin skede igen. "Godaften Orcus. Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte han med en høflig stemme.
Tøjet bestod af en hvid skjorte, der kun var knappet halvt og et par sorte, lettere stramtsiddende, bukser. Fødderne var bare, og håret hang løst. Han sendte manden et svagt smil.

Utilfredsheden forsvandt meget hurtigt, da Valtor først kom til syne. Men man kunne stadig spore den i hans blik, som han trak let på skulderne og roligt lukkede døren bag sig. Normalt ville Orcus ikke bare dukke op, men denne gang havde han nær mistet en forsendelse, fordi han ikke var blevet informeret ordentligt om hvad det var han skulle fragte med sit skib. Det var altid risikabelt at bruge havet, endnu mere når der ikke var styr på alle detaljer. Men havde Valtor gjort dette med vilje for at teste hans evner eller var det også sluppet forbi ham?

Blikket gled roligt mod sværdet, som han kunne høre, hvordan det gled tilbage i skeden og blev fæstnet ordentligt. Meget havde de været igennem, men det var endnu ikke sikkert at Valtor kendte rækkevidden for Orcus evne. Han var endnu ikke blevet tvunget til at bruge det i nærheden af ham eller imod ham, det var også bedst at føre en forretning på den måde. "Fortælle mig, hvorfor jeg nær havde mistet en forsendelse til havets bund?" spurgte han lettere opgivende. Det var ikke sikkert at det var Valtors skyld, men muligheden var der. Dog havde han kendt ham længe nok til at give ham mulighed for at forklare sig. "Skibet endte med en stort hul i bunden.. hvor Deres forsendelse stod." fortsatte han, før at han vendte ryggen til ham, tog frakken af og hang den fra sig ved døren. Derefter vendte han blikket retur til ham og gik imod ham med rolige skridt. Pupillerne var udvidet som altid, Orcus ønskede ikke at risikere noget, så han havde næsten lige inhaleret en dosis, blot for at kunne bevæge fokus i denne samtale.

Valtor hævede først det ene bryn over Orcus' ord, men han nåede ikke at svare inden næste sætning, hvortil han hævede det andet. Det var ikke første gang, han havde været ude for problemer. Han sendte Orcus et undskyldende blik. "Jeg har absolut ingen anelse om, hvad der er sket. Hvad skulle jeg have ud af at sabotere min egen sending? Jeg har allerede betalt dig for den" svarede han, stadig venligt. Han kunne sagtens forstå Orcus' frustration, men han var ikke typen, der røvrendte sine forretningspartnere.

Valtor knipsede en gang, og kort efter kom en slave ned ad trappen. Valtor rakte sit sværd til den, inden han sendte Orcus et svagt smil. "Jeg undskylder for den knap så varme velkomst. Jeg er ikke vant til uanmeldte gæster" sagde han ærligt og trådte et skridt tættere på Orcus. Han var nu ganske køn. "Når du nu er her, kan jeg så byde på noget at drikke, mens vi får diskuteret denne sag?" spurgte han. Det var tydeligt, at han ønskede, at Orcus følte sig godt tilpas.

Noget kunne tyde på, at Valtor ikke kendte til det, for hans reaktion virkede oprigtig, hvilket hurtigt fik Orcus til at slappe af igen. Han valgte dog at bruge noget tid på at tænke situationen igennem. Der måtte have været noget ombord, som kunne forårsage den salgs uheld. Heldigvis for dem begge, så havde han tilfældigvis været der til at forhindre at Valtor mistede sin forsendelse af slaver. Orcus var slet ikke typen til at skuffe sine kunder og Valtor var en af dem, der var gavmild nok i forhold til at holde hans forretning oven vande.. ja, måske ikke lige i dette tilfælde. "Jeg bebrejder Dem ikke, jeg forstår det bare ikke." Konkluderede ham, som han løftede let på skulderne. Reaktion fra Valtor var egentlig nok til at han kunne lade det ligge.

Blikket gled imod slaven, som hentede sværdet, før at det gled retur mod Valtor. Et svagt smil viste sig på hans læber, som han atter kunne ånde lettet ud. Det var virkelig sjældent at han beskyldte sine kunder, så han var glad for at få det plads hurtigt. "Beklager, at jeg kom brasende, men jeg ville helst have det afklaret med det samme." Lød det med et nik, før at han rodede rundt i lommen på de tætsiddende bukser og hev et dokument frem fra lommen. "Inden vi går dybere ind i det, så vil jeg gerne gøre det klart for Dem, at Deres forsendelse nåede frem til modtageren" dokumentet var et bevis på at forsendelsen var blevet modtaget og at Orcus derved havde gjort sin pligt. "Noget varmt ville være rart.. Jeg havde ikke ligefrem regnet med en tur i havet denne aften." Svarede han med et høfligt smil, før at han rakte dokumentet til Valtor.

Valtor sendte Orcus et opmuntrende smil. "Bare rolig. Hvis det har været sabotage, har jeg tiltro til, at du nok skal finde ud af det" svarede han med et beroligende smil.
Selvom Orcus holdt samtalen formel, følte Valtor samtidig, at de havde kendt hinanden længe nok til, at de kunne være dus. Han ønskede ikke at være uhøflig, og han respekterede bestemt også den formelle tone fra den anden. Han gik ud fra at, hvis Orcus var utilfreds, ville han få det at vide.

Valtors smil voksede ved svaret, og han nikkede samtykkende. "Det er skam også okay. Jeg forbeholder mig også bare retten til at være på den sikre side" svarede han muntert. Det var tydeligt, at han kunne se det sjove i det, og at det som sådan ikke gjorde ham noget at få uventede gæster.

Valtor tog lettere overrasket i mod papiret og sendte Orcus et taknemmeligt smil. "Tak. Jeg er glad for det ansvar, du tager, selvom det selvfølgelig også er mit ansvar. Hvis der er noget, jeg kan gøre for at hjælpe så sig endelig til" svarede han med endnu et smil.
Han nikkede til ordren om noget varmt og rakte papiret til tjenestepigen sammen med et blik, der fik hende til at nikke, inden hun gik op ad trappen igen. Valtor lavede en gestus mod gangen, der førte længere ned, inden han ledte Orcus mod den nærmeste stue, hvor en ild knitrede i pejsen for at holde den lun. "Der går lige et øjeblik, inden Alaia er tilbage igen" sagde han. Selvom hans slaver var flittige, tog det alligevel et stykke tid at varme vand.
Valtor lavede en gestus mod den ene lænestol, inden han selv satte sig i den anden. "Ønsker du at komme ud af det våde tøj? Jeg burde have nogle klæder liggende, der passer dig."

Der var respekt imellem dem begge og Orcus havde også nemmere ved at køle af, nu hvor det var gjort klart for ham, at Valtor ikke havde noget at gøre med 'problemerne' ombord. Han nikkede til hans ord og lod sagen ligge for nu. Normalt ville han blot vende tilbage til hulen og Philotanus, men Valtor lod til at insistere på at de tog samtalen videre længere ind i den store bolig. Og han kunne vist godt bruge et hvil, før han skulle diskutere med Philo igen.
At bruge De og Dem overfor sine kunder var en vanesag, men det faktum at Valtor brugte du, fik Orcus til at indse, at det måske ikke var nødvendigt i denne omgang.

Der var ingen konflikt imellem dem. Et smil strøg over hans læber, som hans holdning blev mere afslappet, også selvom det våde tøj var med til at tynge ham ned. "Jeg skal nok informerer dig, hvis jeg finder ud af mere" forklarede han med et bestemt nik.

Papiret var blot en måde at sikre på, at Valtor vidste, at han ikke ville tabe en forsendelse. De havde måske ikke samme værdi for ham, men det betød ikke, at de ikke havde værdi. De var ikke blot en indtægtskilde for ham. "Hvis du kommer i tanke om nogen, der vil forstyrre din forretning, så endelig til" svarede han med et smil. Det kunne gøre problemet nemmere at håndtere, hvis der var et problem. Orcus fulgte roligt med Valtor langs gangen mod stuen og den varme pejs. Han spildte dog ikke meget tid før han stod foran pejsen og tog imod varmen med åbne arme. "Tak" svarede han med et nik, som slaven jo skulle have en chance for at lave noget varm.
Tilbuddet om tørt tøj fik ham til at nikke. "Hvis det ikke er til for meget besvær" svarede han med et nik, som han dog ikke ventede på at tøjet blev fundet frem til ham. Han var allerede igang med at åbne den løse skjorte.

Valtor så tænksom ud et øjeblik ved Orcus' ord. Han var meget omhyggelig med, hvem han gav sig til at møde. De fleste mødte en frontfigur, som Valtor havde instrueret i, hvordan og hvorledes forretningen skulle holdes. Det var for at sikre, at han ikke blev fanget, hvis der skulle være en stikker eller hemmelig ordensmagt blandt hans kunder. Det var kun dem, han stolede fuldt og fast på, som Orcus, der fik lov at møde ham selv. Det havde dog ikke taget lang tid at stole på Orcus, for han havde ligeså meget at miste, som Valtor havde, hvis de blev fanget, så han var nok undtagelsen, der bekræftede reglen. "Lige nu kan jeg ikke komme i tanke om nogen. Som du ved, er jeg meget påpasselig med, hvem jeg lader vide, at det er mig, der styrer forretningen. Der kan da selvfølgelig godt være en, der har set sig sur på mig, men jeg skal ikke kunne sige, hvem det er. Jeg har ikke fået noget at vide fra ham, der normalt styrer tingene, og jeg har ikke selv mødt nogen, der har givet udtryk for deres utilfredshed" forklarede han med ærlig stemmeføring.

Valtor sagde intet til, at Orcus valgte at stille sig foran pejsen i stedet. Han havde den holdning, at folk skulle føle sig tilpas og velkommen i hans hjem, så han lod ham mere eller mindre gøre, hvad han havde lyst til. Han blev dog lettere distraheret af, at Orcus uden videre begyndte at smide tøjet, og han kunne ikke skjule et lystent glimt i øjet, som Orcus afdækkede den let markerede overkrop. Han skiftede dog fokus, da døren gik, og slaven kom ind med en bakke med en kande, hvor det dampede fra tuden, to kopper forberedte thebreve. Hun satte bakken på det tilhørende sofabord og nejede, inden hun vendte sig for at gå, men Valtor stoppede hende ved at række en flad hånd op. "Vær sød at finde noget tøj til herren. Vi burde have noget liggende med slidser til vingerne" sagde han, hvortil hun nejede igen og forlod rummet, hvorefter Valtor igen skiftede fokus til at betragte Orcus igen.

Det der ville gøre Orcus mest nervøs, ville være, hvis nogen forsøgte at ødelægge hans forretning. Dermed sagt så var det ikke engang sikkert at de behøvede gå efter Valtors varer, men faktisk prøvede at svække hans forretning ved at skabe et dårlig ry for hans leverancer. Han håbede det ikke, men som Valtor forklarede sig, så blev han faktisk mere og mere nervøs for, at han selv havde været målet for sabotagen. Det irriterede ham en anelse, men han forsøgte ikke at give udtryk for det, så længe at han befandt sig i Valtors selskab. Orcus måtte diskutere faren med sin forretningspartner, Philotanus, når han kom retur. Lige nu var fokus på at få varmen igen.
Orcus vendte sig imod Valtor igen, for at møde hans blik, som han nikkede forstående. "Måske du i virkeligheden ikke var målet for sabotagen.." mumlede han en anelse eftertænksomt. "Men du hører fra mig, hvis jeg skulle falde over noget, der peger mig i din retning" lød det med et nik. Han havde ikke brug for at holde den slags hemmelig, Orcus følte at han godt kunne stole på Valtor og hvis der var nogen som var ude efter dem begge, så havde han næsten krav på at vide det.

Det var behageligt at få lidt varme i kroppen igen, vingerne var muligvis stadig våde, men de føltes knap så kolde som tidligere. Det havde selvfølgelig hjulpet, at han nu stod med ryggen til pejsen og lod vingerne få varmen. Orcus fumlede stadig med knapperne i skjorten, før at det lykkes ham og han så bare smed den på gulvet med et nydende suk. Det hele føltes en anelse koldt, men han var samtidig van til at bo i grotten, så det var ikke det store problem for ham. Orcus kiggede op imod slaven, der kom ind, som han nikkede høfligt til hende og dernæst kiggede på Valtor, som instruerede slaven i at finde noget tøj. "Hvis ikke der er plads til mine vinger, så kan jeg sagtens folde dem under tøjet" lød det med et smil, så slaven ikke skulle være nervøs, hvis hun nu ikke kunne finde det rette. Orcus mødre Valtors blik. "Skulle jeg have smidt tøjet et andet sted?" Lo han, både for at skåne gulvet for vandet, men samtidig også for at være præsentabel overfor Valtor.. han var jo en finere herre end ham selv.

Valtor rejste sig og tog et par prøvende skridt hen mod Orcus. Hvis han fik lov, ville han lægge en hånd på hans skulder, men ellers ville han bare stoppe ved grænsen til hans tryghedszone. "Uanset hvad er jeg sikker på, du nok skal komme til bunds i det" sagde han opmuntrende. Han havde tydeligt tiltro til Orcus. Han havde heller ikke grund til andet. Orcus havde et godt ry, og Valtor havde aldrig oplevet ham som andet end pligtopfyldende.

Valtor sendte blot slaven et smil ved Orcus' ord. Han var ikke kendt for at straffe sine slaver, selv hvis de ikke kunne udføre en ordre. Han var ikke ligefrem den hårde type, og han gik mere ind for at belønne et godt stykke arbejde, end at straffe et dårligt. Det gjorde også, at han fik en bedre pris for dem, fordi slaverne så ikke var fyldt med mærker efter piskelsag og andet. Det var også kun hans private slaver, han spiste fra, så dem han solgte, var så pæne som overhovedet muligt.

Spørgsmålet fik Valtor til at smile. Han undrede sig kort over, om Orcus havde misforstået hans blik, for han mente selv, det var åbenlyst, hvor hans tanker var henne. Han burde dog nok understrege det, så han rystede på hovedet. "Nej. Det generer mig absolut ikke. Mine tanker begyndte bare at... vandre" svarede han med slet skjult hentydning i stemmen og et lidt for sigende glimt i øjet. Han var ikke engang sikker på, at Orcus var til den slags, men han fandt vel ud af det nu, hvis hentydningen blev forstået korrekt.

Orcus bemærkede godt, at Valtor valgte at rejse sig, men han var egentlig ikke klar over hvorfor, måske fordi han ikke selv havde sat sig? Det kunne sagtens være, men han var for en stund travlt optaget af at løsne rebet, der holdt hans bukser på plads. Da han mærkede en kølig hånd imod sin skulder. Blikket gled op på Valtor, som han ikke trak sig, blot valgte at smile til ham. "Jeg stopper ikke før" lo han en anelse stædigt. Som et barn der havde besluttet sig for én ting på hele markedet og bestemt ikke ville hjem før den var købt.

Det var ikke hans sag at blande sig i, men hvis det skulle give problemer med at finde noget tørt tøj, så havde han intet imod at hjælpe slaven lidt på vej. Ikke at han havde fået indtryk af, at Valtor ville straffe slaven, men der fandtes mange forskellige slaveejere. Orcus selv havde en underlige indstilling til det, når han var tvunget til at opbevare slaver i mere end et par timer. Særligt hvis han ikke kunne komme af med dem med det samme, men var nød til at vente for at det passede bedre og der ikke længere ville være fare for at blive opdaget.

Det var sjældent at Orcus opfangede den slags signaler, måske fordi hans barnlige natur afholdt ham fra at opdage det. Men som Valtor udpenslede det, spærrede han øjnene op igen, før at der strøg et stille smil over hans læber.. kinderne blev en anelse røde, som han endte med at gå i stå, stående med en ende af rebet i hver hånd. "Øhm.." det havde lige pludselig taget en uventet drejning, som Orcus ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Valtor var en høj mand, så det gjorde det nemt for Orcus at kigge nedad og lidt væk.

Valtor kunne ikke helt lade være med at grine af Orcus' overraskede ansigtsudtryk. Han valgte dog at fjerne hånden og træde et skridt tilbage for at give ham lidt plads. Da Orcus så ned, valgte han dog at placere hånden under hans hage for at opmuntre ham til at se på ham igen. "Undskyld, det var ikke min mening at gøre dig utilpas, men for at være sikker på, at du stoler på mig, valgte jeg at svare ærligt" sagde han med et opmuntrende smil. Han havde ikke tænkt sig at tage den længere, hvis Orcus sagde fra nu, men han lagde absolut heller ikke skjul på, hvor hans tanker var, da hans blik forventningsfuldt kort gled ned til kanten af bukserne, der stadig blev holdt oppe, inden han igen så Orcus i øjnene, før han lod sin hånd falde igen. "Jeg respekterer fuldt ud, hvis det er et område, du ikke har lyst til at udforske" sagde han, men han trak sig ikke længere væk. Nu lod han det være op til Orcus, om de skulle tage den videre, så han stod blot med en åben holdning og afventede hans valg.

Det gøs ham underligt ned ad nakken, som der ikke blev lagt skjul på Valtors tanker. Aldrig havde han følt sig så malplaceret før. Han kunne næppe tale af erfaring og vidste faktisk ikke helt hvordan han skulle reagere på situationen.. Måske han i virkeligheden havde fået en anden opfattelse af Valtor? Noget der slet ikke ville kunne bringe et sådan emne til bords. Det kunne godt være at Orcus skulle finpudse sin opfattelse af det finere folk. Lydigt fulgte han dog med Valtors håndbevægelse og kiggede op på ham. Han var dog nød til at bide sig i underlæben flere gange. "Utilpas? Nej.. jeg blev blot en anelse overrasket, fordi jeg muligvis havde forventet at du havde en partner?" Lød det en smule eftertænksomt, selvom det faktisk lød en anelse dumt, når han tænkte over det. Orcus var aldrig stødt på denne partner, men samtidig så var der yderst sjældent at han tog del i sine kunders privatliv. Det kom jo ikke ham ved.
Det var lige før, at han var blevet taget med bukserne nede, dog holdt han stædigt fast i sine snore og trippede lettere nervøst med den ene fod. "Jeg har vist levet for længe i mørket" lo han nervøst, som han slap snoren med den ene hånd for at klø sig i nakken. Bukserne var blevet løsere og hang ikke længere over hans hofter, som de stille gled ned. Til sidst stod han med snoren i den ene hånd og bukserne om anklerne. "Beklager.." hans stemme var lav, som han atter fik kontrol over sit hovede og hvor han kiggede hende. Lige nu stirrede han dog stift på Valtors brystkasse, stadig med farve i kinderne.

Valtor sendte Orcus et opmuntrende smil, som hans fokus skiftede til de nu faldende bukser, og Valtor bemærkede, at hans ord og handlinger ikke stemte overens. Prøvede han at holde facaden med sine ord, men samtidig antyde noget andet med sit kropssprog? Det var ikke nemt at finde ud af, men han fornemmede stadig, at Orcus var nervøs, så han sendte ham et nyt opmuntrende smil, som hans blik igen prøvede at fange de brune øjne. "Tag det som en kompliment, at du ser godt ud" sagde han i et ligeledes opmuntrende toneleje. Det var helt tydeligt, at han bestemt ikke prøvede at presse Orcus ud i noget, han ikke selv ville være med til. Han forholdt sig også rolig, netop for at Orcus skulle komme til at føle sig godt tilpas igen.

"Jeg har ikke en partner. Det er ikke min stil at spise af den samme skål hele tiden" svarede han ærligt. Valtor var ikke typen, der bandt sig til en person, og han var heller ikke den, der var den mest kærlige. Han var ikke ligefrem typen, der lå og puttede efter sex.

Valtor hævede et bryn over undskyldningen og lagde igen en hånd under hans hage for at få ham til at se på sig. "Hvad beklager du? Det er da ikke dig, der skal undskylde? Det burde da være mig, der undskylder for at bringe dig i en uvant situation" svarede han, som han igen sendte Orcus et smil. De lettere stramme bukser kunne ikke længere skjule, hvor Valtors tanker befandt sig henne lige i øjeblikket, men han slap igen Orcus, for at han ikke skulle føle sig tvunget til at se på ham. Der havde dog intet hårdt eller bestemt været over hans greb, og Orcus havde til hver en tid kunne trække ansigtet væk, hvis det var det, han ønskede.

Bukserne var stadig gennemblødte og Orcus forventede lidt at slaven på et tidspunkt ville dukke op med noget tørt tøj, ikke at det lød som om, at han skulle føle sig tvunget til at tage det på. Ikke med Valtors mange kommentarer. I sidste ende var han nød til at prøve at ryste følelsen af sig, så han valgte at ryste på hovedet af sig selv. Det hjalp for en stund, som han dog tydeligt hørte Valtors kompliment. Han stoppede atter op, som han kiggede direkte op på ham og fik et smil frem. Orcus nikkede for at give tegn til at han havde hørt ham. Men hvad skulle han svare? Aldrig var han blevet placeret i en lignende situation. "Tak, du ser heller ikke værst ud" indrømmede han smilende. Nu kunne han ånde lettet op igen. Det var rart at komme af med.

En rolig latter forlod Orcus' læber, som Valtor udtalte sig om ikke at have en fast partner. Han havde fuldkommen taget fejl af ham, hvilket kan beklagede, for nu kunne han egentlig godt se det på hans fremtoning. Han lagde slet ikke skjul på det faktisk. "Så er jeg blevet klogere" sagde han med et bestemt nik. Han behøvede vist ikke kommentere yderligere på det.

Nærkontakten fik farven til at blusse frem igen. Der lød lidt som om de havde en kamp om hvem der skulle tage skylden. Hvis han havde været i en anden situation, havde han nok sluppet kampen for længe siden. "Jeg tog fejl" svarede han med et stædigt blik i øjnene, som han fuldkommen havde bedømt ham udfra en anden forestilling. Dog var han langsomt ved at ryste det af sig igen. Han løftede hånden op, stadig med rebet i hånden, som han greb fat i Valtors hånd. "Philo har det med at beskytte mig lidt for meget.." kommenterede han kort, Valtor kendte hans bodyguard. En storebror, der ofte reddede ham ud af lignende situationer, men han var der ikke. "Skal du have hjælp?" Spurgte han med et nik nedad, imens at han tyggede let på sin tunge og den pille han havde haft gemt i sin kindtand.

Valtor blinkede overrasket et par gange over, at Orcus havde slået helt om på et øjeblik. Hans smil voksede dog over komplimentet. "Tak" svarede han blot, stadig med en snert af overraskelse i stemmen. Han havde ikke set denne drejning komme.

Valtor nikkede blot som svar. Emnet var mere eller mindre uddebatteret, så han så ingen grund til at fortsætte denne del af diskussionen. Han kunne ikke fortænke Orcus i at have taget fejl, for det var generelt ikke noget, han sådan talte om. Det var kun, som nu, hvis det blev nævnt, at han selv snakkede om det og gjorde opmærksom på det.

Valtor hævede igen et bryn over, at Orcus fastholdte, han havde skylden. Det var da en imponerende stædighed, der bestemt var tiltrækkende. Han kunne dog ikke lade være med at grine mildt over bekendtgørelsen af, at hans bror var overbeskyttende. Det kom dog ikke bag på ham, men han endte med igen at smile opmuntrende. "Jeg har bestemt ikke tænkt mig at gøre noget, du ikke selv vil have" svarede han igen ærligt. Det var stadig tydeligt, at Valtor gjorde sit bedste for, at Orcus skulle føle sig godt tilpas, også selvom tjenestepigen var længe om at komme med det tøj. Ikke at det gjorde Valtor noget, men han havde på fornemmelsen, at Orcus godt kunne have behov for det. Han overvejede derfor et øjeblik at gå ud for at finde hende, da det næste spørgsmål ramte, og han så nu for alvor overrasket ud. Mente han det virkelig? Valtor overvejede et øjeblik det bedste svar. "Kun hvis du virkelig, virkelig selv har lyst til at hjælpe mig" svarede han ærligt, men med et håbefuldt blik. Han blev dog stående, så det var tydeligt, at Orcus selv skulle tage initiativet.

Stoffer havde en underligt virkning på ham, særligt når han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Orcus var ude hvor han ikke kunne bunde og hvor Philotanus normalt ville have forhindret en sådan situation i at opstå. Han følte sig ikke nødvendigvis presset, men kunne klart mærke op hans krop, at han havde brug for at slippe af med den spænding, han havde i kroppen. Derfor valgte han at tage hul på pilen.. han gjorde det dog helst uden at Valtor ville opdage det, omend hans skift i fremtoning ændrede fuldkommen kurs. Orcus kunne atter slappe af i kroppen. Selvom han var endt med at knytte den ene nævne, da adrenalinen ramte ham første gang.

Denne form for stædighed var ingenting, men lige i situationen kunne det virke voldsomt, mest fordi deres samtale gik i mange forskellige retninger på én gang. Måske det var bedst at koncentrere sig om den egentlige samtale og ikke hvem der var skylden. "Det er jeg nu heller ikke i tvivl om" lød det roligt fra en let rystende stemme.. hvilket var én af bivirkningerne ved det stof han havde taget. Det var ment til nødstilfælde, så han ikke endte ud i farlige situationer, og dette var næppe er tilfælde af en sådan art. Men nu var det for sent.
Der blev stille for en stund, som Orcus endte med at vikle rebet rundt om sin hånd, imens at han så afventende på Valtor, der tydeligvis ikke vidste hvad han skulle svare. Eller var forsigtig med sit svar. Han hævede det ene øjenbryn, blev stående og lod blikket dale ned over Valtor efter hans svar. Han nikkede beslutsomt. "Men det betyder intet.." kom det stædigt fra ham. Den slags skulle han ikke rode ind i det. Han bukkede sig dog ned for at samle bukserne op og holde dem fast ved hoften.

Valtor havde ikke skænket det en tanke, at Orcus kunne have stoffer gemt i munden, så for ham var det noget af en overraskelse, da han slog om. Han valgte dog ikke at dvæle alt for meget ved det, for Orcus så ikke længere ud til at føle sig dårligt tilpas. Der var dog noget lidt anderledes over ham, men Valtor nåede ikke dybere i sine tanker, for nu kom tjenestepigen tilbage med det tøj, hun havde fundet. Hun skænkede det tydeligt ikke en tanke, at Orcus var halvnøgen, men lagde blot tøjet på bordet og nejede, inden hun vendte sig for at gå, men Valtor stoppede hende igen med en hånd, inden han rettede blikket tilbage mod Orcus. "Hvor ville du føle dig bedst tilpas henne?" spurgte han, som han blidt gav sig til at nusse hans kind med den frie hånd. Det var ganske tydeligt, selvom Orcus var faldet til ro, at han stadig gerne ville have ham til at føle sig så godt tilpas som muligt. Hvad slaven gjorde, afhang af svaret. Hvis han ville blive, ville hun blot forlade dem, men hvis han sagde, at han ville et andet sted hen, ville hun sørge for at flytte tingene, hun havde hentet til det nye sted.

Orcus' næste ord gav ikke med det samme mening for Valtor, men det dæmrede forholdsvis hurtigt for ham, hvad han mente. "Selvfølgelig gør det ikke det. Det er blot nydelse. Jeg forventer ingen frynsegoder" svarede han i håb om, at han havde ramt rigtigt. Hvis ikke, gik han ud fra, at Orcus nok skulle forklare, hvad han så mente.

Eftersom at Orcus allerede var høj i forvejen, så var det svært at se på ham, at han rent faktisk havde taget stoffer igen. Men lige nu havde det lidt en dobbelt virkning på ham. Det var med til at han virkelig kunne slappe af og ikke spændte sådan i hele kroppen, når emnet blev omtalt. Han var langt mere rolig ved situationen og var måske så småt begyndt at glemme tankerne omkring emnet. Det var lidt som om at han havde lukket af for den underlige fornemmelse, han havde haft i maven. Det var lidt som forsvundet, omend han stadig kunne mærke pulsen stige, når først Valtor kom tæt på igen. Det gav et mindre sæt i ham, da tjenestepigen dukkede op igen med tøjet. Han formåede dog at skjule farven i kinderne, før at han smilte til hende, nikkede og var tæt på at takke hende for hjælpen, da Valtor krævede hans opmærksomhed igen. Orcus blinkede et par gange, som skulle han lige forstå spørgsmålet, før han kunne svare. "Et sted uden tilskuere" svarede han med et nik. Privat ville uden tvivl få ham til at føle sig bedre tilpas med situationen. Selvfølgelig kunne det være mange steder, selv i det rum de stod i nu, men han ville helst undgå at der lige pludselig dukkede nogen op. "Dine gemakker?" foreslog han, som han ville sikre sig, at de ikke ville blive i stuen. Stille løftede han den ene hånd op imod Valtors og placerede den over hans. Han lukkede for en stund øjnene for at tage en rolig indånding, før at han mødte hans blik igen.

De lod til at have forstået hinanden, som Orcus nikkede til hans ord. De var enige. Philotanus ville ikke bryde sig om at han lavede særaftaler uden ham. Men dette var selvfølgelig ikke noget, som Philotanus overhovedet skulle blandes ind i. "Så er vi enige" svarede han med et tilfreds smil.

Valtor nikkede til Orcus' forslag og sendte slaven et blik, der fik hende til at neje, samle tøjet op igen og forføje sig ud ad døren. Han var sikker på, at hans soveværelse ville være tomt for slaver, når de kom derop, og han vidste, at Orcus' ord ville sikre, at de ikke fik besøg mere den aften. Han tillod sig at kysse ham en gang på panden, inden han blidt tog fat om hånden, der holdt bukserne oppe. "Lad det våde tøj ligge" foreslog han med en blid stemme. "Tjenerne skal nok sørge for, at det bliver tørret" forsikrede han kort efter. Det var dog tydeligt, at han ikke havde givet en direkte ordre.

Valtor nikkede bekræftende til Orcus' ord og greb blidt hans hånd for at føre ham med ud ad døren døren og op ad trappen. Ganske rigtigt var soveværelset blevet tømt og sengen redt. Der var ikke nogen hentydning af, at der havde været nogle derinde forinden. Valtor lukkede døren og slap igen Orcus' hånd, hvorefter han sendte ham et smil. "Skal jeg føre an, eller vil du have lov at styre tempoet?" spurgte han igen mildt, selvom lysten nu var mere tydelig i hans øjne end nogensinde. Det var nok et direkte spørgsmål, men det var for at sikre, at det skete på Orcus' præmisser, så han stadig ikke fik en dårlig oplevelse ud af det.