Solen havde gjort sin kamp for at bryde gennem laget af skyer, der havde lagt på himlen det meste af dagen, og det var endelig lykkedes den. Den stod høj på himlen, og gjort et bragt forsøg på at tørre den fugtige jord, efter de få, små regnskyld skyerne i ny og næ havde bragt med sig. Leslie gik langs kanten af Elverly og havde lidt svært ved at vurdere hvorvidt hun burde gå længere ind. Delvist hørte hun til her, men det lå også tydeligt i hendes hukommelse, hvordan hun aldrig havde mødt noget familie fra hendes mors side, da de ikke ville have noget at gøre med hverken Leslie eller hendes mor. 
 Hun stoppede lidt op, og lod blikket glide ind i mellem træerne og stod blot lidt og betragtet skoven. Hun var en smule nysgerrig på at møde flere som hende, eller i hvert fald som hendes mor, nogen der måske ville vise hende mere kærlighed, men hun frygtede også det ville gå i den totalt modsatte retning. Hånden fandt vej til hendes hår, og hun kørte hånden gennet det, men hun bed sig lidt tænkende i læben.

Arhhhh duften af træ og lyden af fugle som fløjtede igennem de mange træer, glæden ved naturen ved fuglesang ved nærmest alt der havde med denne skov at gøre, det trak i Jonathan og endnu engang havde han begivet sig imod elverly mange træer og skove, som han roligt gik igennem skoven upåvirket af nogen men blot rolig i sit kropssprog, begav han sig længere ind i skoven, han stoppede kort op og kiggede rundt det eneste han kunne høre var fugle af lyden fra træerne der bevægede sig frem og tilbage, hans håndflade begynde roligt at lyse op og der gik ikke længe før han stod med en kugle af ild i hans hånd, han stirrede ind i flammerne i noget tid mens han mumlede " hvornår mund elverne dukker op igen ".

Jonathan var typen der blev ved og ved og ved indtil, folk forstod hans budskab og når alt kom til alt gik han også under andre navne, flammen i hans hånd fandt vej til en af de mange træer, og der gik ikke længe før det første træ var brudt i brand, et lille smil kunne anes på hans læber, men han var stadig ikke tilfreds hvor var de elver der skulle stoppe ham, hvor var de elver der ville hævne deres skov område hvor var de.

 Efter at have vandret frem og tilbage ved skovkanten lidt, bestemte Leslie sig for at gå lidt længere ind. Hvad kunne der ske? Der var vel ikke nogen der kunne blive sure over hun bare gik rundt i skoven, vel? Det generede hende at det gik hende så meget på, men det betød tydeligvis mere for hende end hun selv ville indrømme. 
 Som hun gik rundt inde i skoven, synes hun at høre noget ikke langt fra fra, og begyndte at kunne lugte røg. Hun rynkede panden lidt, og gik mod lyden og lugten. Som hun kom tættere på, så hun der var ild i et træ, hvilket fik hende til at bevæge sig lidt hurtigere. Da hun kom der hen til, så hun en fyr der bare stod og gloede på det. Hvad fanden... I et kort øjeblik stod hun bare og stirrede lidt olmt på fyren, fordi hun ikke kunne fatte han bare stod der uden at gøre noget.. 
 "Så gør dog noget... " udbrød hun endelig, og hev sig selv ud af sin forvirring. Selv fik hun foran træet og så sig lidt søgende om. Hun måtte nok hellere skynde sig så der ikke gik ild i hele skoven. En suk slap ud mellem hendes læber, da det virkede til den eneste løsning var at bruge hendes evner. Hun skævede kort mod fyren og trippede en anelse usikkert inden hun vendte opmærksomheden mod ilden igen. 
 
 Leslie løftede hænderne og lukkede øjnene lidt. Alt vand i nærheden løftede sig, og samlede sig over flammerne. Vandpytter fra regnvejret, vand der lå på blade og græs. Alt vand hun kunne opfange, blev samlet og efterfølgende tabt ned over flammerne der døde ud. Hun sukkede tilfreds, og førte en tot hår om bag det svagt spidse øre. Der gik dog ikke længe inden Leslie mærkede dopaminen blande sig i kroppen. 
 Med et par usikre skridt gik hun hen, og stillede sig lidt op af et træ, mens hun svagt grinte en afslappet latter. Øjnene var lukket i, selvom hun egentlig ihærdigt prøvede at åbne dem. Hun kendte trods alt ikke fyren der også var til stede, og måske var det ikke lige det smarteste ikke at være ved sit fulde fem i den her situation, men det kunne hun ikke gøre noget ved nu. 
 Hun fik endelig åbnet øjnene og så over mod fyren, med et svag fraværrende blik.
 "Hvad tror du lige du har gang i...? " Kom det en anelse sløret fra hende. Det havde krævet en del at samle vand nok. Hvor hun dog hadede den bivirkning. Selvom det nu føles meget godt i kroppen lige nu. Hun grinte lidt over sine tanker.

Som Jonathan stod og betragtede ilden som var begyndt at sprede sig til til træets top, og så snart det vil nå toppen vil det sprede sig til de andre træer også ville der ikke gå langtid før hele skoven ville være fuld af ild, en tanke der fik et smil frem på hans læber, men det smil var der ikke ret længe for inden han havde nået at se sig om dukkede en kvinde op og lidt efter hendes ankomst var ilden slukket, Jonathan stod blot og kiggede på hans mesterværk forsvinde, en ting var sikkert denne var ikke på hans side, de først ord der var kommer fra hende havde ikke haft nogen betydning for ham, og han havde ikke reageret på det.

Som kvinde var færdig og var begyndt at slappe af gik han over til hende som hun igen snakkede til ham, han gik over imod hende stille og roligt med blikket fast på hende, uden at sige noget til før han stoppede blot få meter fra hende. ” ja skabte blot lidt Chaos ikke andet, “ sagde han og gik lidt frem og tilbage ” men du stoppede mig, en ting jeg ikke bryder mig om “ sagde han stadig med en rolig stemme, hans blik vandrede af og til over på hende, som han gik frem og tilbage.

Jonathan tog en kniv op af bæltet, hvor efter han lastede den roligt op i luften og greb den igen, “ så sig mig er de her for at stoppe mig eller hvorfor er du her “ sagde han med et lille smil på læben, ikke fordi han troede hun kunne stoppe ham, men han havde dog lært man aldrig skulle undervudere en modstander, og lige nu vidste han ikke hvad hun var, om hun var en trussel eller aj.

 Hænderne blev løftet op til ansigtet og Leslie gned ansigtet en smule, i et håb om det kunne gøre hende lidt mere klar i hovedet. Det gjorde dog desværre ikke den store forskel. Da fyren begyndte at gå over mod hende, rettede hun sig en smule vagtsomt op, og rettede blikket flakkende op på ham. Hun rynkede panden en smule. Kaos.. Det var da noget mærkelig noget. Leslie brummede lidt, mens hun lod blikket følge ham som han gik frem og tilbage. Hun fandt det en anelse distraherende at han ikke stod stille, men hun følte ikke rigtig at hun kunne sige noget til det. 
 Da en kniv blev hevet frem, gik der lidt tid før Leslie reagerende. Hendes øjne blev lidt større, og hun pressede sig en smule mere op af træet. Det var ikke helt til at vide hvad den kniv skulle, og hendes reaktionsevne var ikke helt i toppen. Da han spurgte om hun var der for at stoppe ham rystede hun lidt på hovedet. Det var bare helt tilfældigt at hun lige var der. 
 " Mmmh.. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg er her..  " sagde hun en smule fraværende. 
 " Jeg er bare for at se.. "  Hun nikkede lidt og rømmede sig en smule tænkende. 
 "Hvorfor vil du skabe kaos? "  Spurgte hun og lod blikket flakke tilbage på fyren.

En kvinde uden kniv, en kvinde uden våben og nærmest chanceløs overfor ham, var på ingen måde fair, så en ting var sikkert han havde ikke tænkt sig at dræbe hende, ikke var han ved af for det var alligevel en gestus til hende at hun havde stoppet ham på den måde hun havde, han smilede lidt og hvert smil han havde på sine læber burde give en hver anden person nervøse træk hvis man kende til Jonathan, men det gjord hun ikke så på det punkt var det lige meget, han gik tættere og tættere på hende sådan hun til sidst vil ende op af træet, " kaos er ikke blot ordet kaos men mere en måde at udtrykke sig på, ser du når folk snakker om kaos ser folk kun det negative i det, men sandheden er at jeg viser kaos fordi jeg kan og fordi jeg udtrykker mig, lidt ligesom dig du udtrykkede modighed ved at slukke min kaos, dumt men modigt " blev der sagt med en meget rolig og overbevisende stemme, han havde vandret rundt til at starte med men havde befundet sig imod hende, så hun nu var fanget op af et træ, Jonathan stillede sig nærmest helt op af hendes front sådan deres brystkasser kun lige snittede hinandens, hans forskellige farvet øjne var låst på hende, og der gik ikke længe før kniven var foran hendes kind, han kørte den stille ned af hendes kind, imens han snakkede " så er du villig til med dit liv som indsats at stoppe min form for kaos, eller " sagde han og holde en kort pause imens han kørte kniven længere ned af hendes hals, og længere ned til hendes bryst, hvor efter han forsatte " eller vil du underkaste dig og give efter? "  var orderen der blev sagt.

Jonathan havde altid haft en svaghed for det modsatte køn, så hver en måde der måtte være var vel altid til hans fordel på den ene eller den anden måde, men denne kvinde kende han intet til så det måtte være hendes fordel i forhold til ham.

 Den første bølge af rus fra evnen begyndte lige stå stille at lægge sig, og Leslie begyndte lige så stille at blive mere klar i hovedet. Hun fik nemmere ved at fokuserer, og rettede sig derfor mere op og skubbede sig lidt ud fra træet hun havde støttet sig op af. Fyren begyndte dog at gå mod hende, så hun kom ikke specielt langt væk fra træet. Blikket blev rettet på ham, og panden let rynket, da en flod af ord pludselig strømmede ud af munden på ham, og Leslie gjorde sit bedste for at følge med i hvad han snakkede om, men så klar var hun ikke helt i hovedet endnu. 
 Da fyren stoppede med at snakke igen, løftede Leslie hænderne op med håndfladerne i mod ham, for at indikere hun ikke var ude på at gøre ham noget. 
 "Jeg så bare der var brand.. Jeg var ikke ude på at genere dig.. "  sagde hun en smule sløvt. Uden hun helt havde opdage det havde han gået hen til hende, og hun var automatisk gået tilbage mod træet bag hende, og nu stod hun og ikke kunne komme væk. Leslies blik gled lidt ned over ham, og bed sig lidt i underlæben ved følesen af deres brystkasser der næsten rørte hinanden. Da han snakkede igen, løftede Leslie blikket og lod det lande i hans. 

 Det var lidt forsinket at et gisp forlod Leslie læber, da kniven kom mod op mod hendes kind. Hænderne kom lidt mere i vejret, og hun pressede sig lidt mere ind mod træet, for at kommer længere væk fra kniven. Hun holdt vejret lidt da han flyttede kniven. Da hun pustede luften ud hun havde holdt inde, flyttede hun blikket op i hans igen. Hun forstod ikke helt hvad det var han ville have fra hende. Hun kunne ikke helt finde hoved og hale i det, og derfor reagerede hun også på den eneste måde hun kunne se der ville hjælpe hende. 
 Leslie bed sig lidt i underlæben, og lod begge hænder ligge sig på hans brystkasse. Ikke for at skubbe ham væk, det var meget bildt. Blikket holdt hun i hans, og lagde hovedet en smule på skrå, mens hun prøvede ikke at tænke på kniven. 
 " Hvad med vi laver vores eget kaos? " hun havde et lidt udfordrende glimt i øjnene, og en svagt frækt smil siddende i mundvigen.

At denne kvinde ikke var ude på at genere ham betød intet lige nu, for sket var sket og gjord var gjord, lige nu var det her og nu og ikke hvad der var sket, Jonathan kigger meget dybt på hende som hun snakkede til ham, og ide hun nærmest på en forførende måde fik sagt ordrerne “ hvad med vi laver vores eget kaos” fik det endnu mere hans øjne op for denne kvinde, enten legede hun med ham for at kunne skulle fri for at kniven blev rød, eller så var det helt egen fri vilje af hendes handling.

Jonathan rykkede hans hovede tættere på hende, med et smil på læben “ og hvad har du i tankerne “ sagde han undrene men stadig på en lumsk måde i hans tone, samtidig med han kiggede ned af hendes krop i et kort sekund, inden han igen rykkede hovedet tæt på hende, med hans øjne fast på hende.

Med både brystkasse tæt på hende og hans hovede ville det være oplagt for hende at gør en ende på hans liv, hvis det var det hun havde i tankerne, men det var ikke det Jonathan tænkte på med hende her, nej han var mere interesseret i hvad hun ville.

 Et tilfreds smil gled over Leslie læber da hun havde fanget fyrens interesse. Hendes øjne gled lidt i, og et øjeblik stod hun med lukkede øjne og et tilfreds smil på øjnene, inden hun kom til sig selv igen og åbnede øjnene igen. Hun flyttede den ene hånd fra hans brystkasse, for at lade den glide om på ryggen af sig selv, og hive en snor, der spændte en sløjfe op så kjolen løsnede sig lidt. Hvis der kom lidt afstand mellem dem, så de ikke stod helt tæt, ville kjolen falde ned. 
 Et svag grin slap ud mellem hendes læber. Blikket gled tilbage i hans og hånden lagde sig ved siden af den anden på han brystkasse. Hun bed sig lidt i underlæben.
 " Hmmm... det ved jeg ikke.. " sagde hun med en drilsk undertone, og lod blikket glide lidt tænkende ud til siden mens hun spidsede læberne lidt tænkende.
 " Måske noget med en masse larm.. " hun trak lidt på skulderne og lod så blikket lande tilbage på fyren foran hende, med et frækt glimt i øjnene, og et udfordrende smil på læberne,

Som de stod der helt tæt på hinanden, var der ikke en tvivl om at de nok skulle komme til at hygge sig, han smilte til hendes ord omkring at de skulle måske larme lidt sammen, det var lige de ord han ville høre også med en skønhed som hende, han fulgte hendes hånd bevægelse ide hun fjernede den fra hans brystkasse, hvor efter han lagde mærke til hun løsnet for kjolen som hun havde på, hans blik havde været fast på hende men ham kunne ikke lade være med at kigge ned af denne kvinde, selvom kjolen endnu ikke var kommet af hende, hans blik kom tilbage på hende igen hvor på hans svarede på hendes spørgsmål “ jeg troede aldrig du ville spørger “ sagde han kækt, inden han smed kniven fra sig, hvor efter han tog fat om ræven på hende med hans hænder, hvor efter han løftede hende op og støde hende op af træet, hvor efter han kyssede hende intenst på munden.

Der virkelig noget over denne kvinde, hendes udstråling tiltalte hal rigtig meget, den skønhed hun udstrålede gjord at Jonathan nærmest var nød til at have hende, nød til at mærke hende der var så mange uforklarede ting ved hende

 Smilet voksede lidt ved hans ord, og da Leslie blev løftet op, hjalp hun til med et lille hop, og lagde armene om halsen på ham og svingede benene om livet på ham. Under løftet gled kjolen ned og lagde sig ved hoften, derved blottede hendes bryster. På grund af de manglede ærmer, var hun nu nøgen på overkroppen. Kysset gengældte hun ivrigt. 
 
 Leslie forsatte kysset, og skilte læberne lidt fra hinanden for at give plads til deres tunger kunne mødes. Hænderne flyttede sig lidt fra hans nakke. Den ene hånd gled op i hans hår, mens den anden gled ned af hans ryg og op under hans trøje, hvor hun så lod neglene glide ned over hans ryg.

Som de nu stod der ham og hende, og da hun nærmest hjalp til da han løftede hende op, kunne han ikke lade være med at smile, han lagde mærke til at hendes kjole faldt ned til hofterne, og hendes front blev blottet ikke fordi han kunne nå at se dem, for deres kys blev mere intenst da hun placerede hendes tunge imod hans, og han gengælde det med glæde tilbage, som hun kørte sin hånd ind under hans trøje, og nærmest mærke hendes negle på hans ryg, tog han mere fat i hendes røv hvor efter han kort slap kysset, for han var nød til at se den front bar, han kiggede ned af hende og nikkede “ ikke dårligt” inden han løftede hende væk fra træet og vende blot rundt, hvor efter han lagde hende stille og roligt ned på jorden, heldigvis for dem begge var det på noget mås, så det var behageligt at ligge på for dem begge, dog lå hun nederst og ham overgå hende, Jonathan smilte kort inden han forsatte hvor de slap, han kyssede hende meget intenst og lod ligesom hende før, hans tunge massager hendes.

Det var stille begyndt at regne i skoven, og støvregn væltede ned over dem, men Jonathan var ligeglad med regnen, for hans fokus var hundrede procent på hende og intet andet.

 Hånden i hans hår rodede rundt mens kysset forsatte. Hun sukkede lidt under kysset og trykkede sig godt ind til ham. Da fyren trak sig lidt, og tydeligt så ned af hende forside. Leslie kunne ikke lade vær med at smile over det og skød brystkassen frem for ham. 
 De gik væk fra træet og Leslie glemte benene mere om ham, for at sikre sig hun ikke blev tabt, og så det var nemmere for at ham at flytte hende. Hun kunne ikke lade vær med at grine lidt, over mosset da hun mærkede det mod ryggen. Det følte lidt sjovt. Bene løsnede deres greb lidt om ham, og gled lidt mere ned så de lå mere afslappet om hans ben. Kysset der blev startet gengældte hun ivrigt og heftigt. Begge hænder fandt deres vej til kanten af hans trøje, som hun gav sig til at trække lidt op i, så hun kunne få den af ham, så snart de holdt en pause i kysset. Af og til slap et suk ud mellem læberne. 

Som de nu lå der sammen nede på mosset med ham over hende, kunne han helt klart komme bedre til hende, han kunne se og rører meget mere, og det havde han tænkt sig at gør, som hun roligt begynde at tag fat i hans trøje og signaler at hun nok gerne ville have den af, stoppede han kysset og lænede sig lidt tilbage, sådan han fik et overblik over hende men samtidig kunne tag sin trøje af, ide Jonathan tog sin trøje af og smed den til siden, falmede hans blik igen over hende hvor efter lænede sig ned over hende igen, han kørte den ene hånd langs op af hendes ben, og op til kanten af hendes kjole, hvor efter han hev den af hende lettere elegant, inden han igen vende blikket op imod hende læber, han kys denne gang var meget mere vildt og intenst, og meget mere tunge samtidig med hans hænder tog fat i hendes hænder, og placere dem oppe over hendes hovede, sådan hun lige nu ikke kunne bruge dem, men blot nyde hans kys og samtidig mærke hvordan han roligt pressede hans krop imod hendes, med en form for rytme.

 Et tilfreds smil gled over Leslies læber, da han trak sig, og da trøjen kom af, lod hun blikket glide over hans overkrop, mens tungen kort gled over underlæben inden hun bed sig lidt i den. Hun var ganske tilfreds med det hun så. Hånden der kørte op af hendes lår, fik hende til at sukke lavt. For at gøre det nemmere at få kjolen af hende, løftede hun lidt op i hofterne. 
 Leslie gengældte kysset lige så ivrigt og intenst som det blev startet, og lod tungen lege med. Da hendes hænder blev placeret over hovedet for hende, sukkede hun lavt, både på grund af hænderne og fyrens bevægelser mod hende. Hendes ene ben gled lidt op og ned af hans.
 
 Hun vred hænderne lidt, ikke fordi hun nødvendigvis ville have hænderne fri, men hun kunne godt lide at være lidt besværlig. 
 " Nu har du fanget mine arme.. Hvad har du så tænkt dig at gøre..? " hviskede hun en smule lokkende. Hun bed sig lidt i underlæben og hold blikket i hans.

Som hun nu nærmest lå der helt nøgen kunne man ikke lade være med at smile, han nød virkelig synet men elver var også kendt for at være smukke, og det var denne elver virkelig også især uden tøj på, Jonathans blev mere og mere vildt, og mere og mere intenst, men kysset stoppede da han holde hendes hænder, for da hun åbnede munden for at spørger ham hvad han nu ville gøre ved hende, smilte han lumsk imens han slikkede på hans læber, “ det for du af se, eller nærmere mærke “ sagde han, og førte hendes anden hånd over til hans, sådan han ligesom holde begge hendes hænder med hans ene hånd, sådan hans anden hånd var helt fri, han hev sit bælte af sine bukser med den fri hånd, hvor efter han bandt hendes hænders sammen med bæltet, sådan han kunne bruge begge hans hænder, den ene hånd brugt han stadig til at golde hendes arme oppe over hendes hovede, samtidig han med den anden hånd kørte den stille ned af hendes kind, og længere ned af hendes hals, hvor på han forsatte længere ned over hendes bryster, og længere ned over maven på hende og ned forbi hendes navle, og ned til hendes skridt hvor han roligt rørte hende blidt. Som han kiggede på hende for at se om hun nød det, for lige nu skulle han virkelig lege med hende.

 Leslie kunne ikke holde små støn tilbage under kysset, og da han trak sig fra det, kunne hun ikke lade vær med at grine lidt over det han sagde. Hun slængede lidt under ham, viste sin krop frem, og gned underlivet lidt mod hans.
 " Mmm.. Det vil jeg da glæde mig til.. " sagde hun med en legende undertone, mens blikket lå i hans. Da hans bælte blev hevet af, løftede Leslie det ene øjenbryn lidt, uden at fjerne blikket fra hans. Blikket gled op mod hendes hænder, da bæltet blev brugt til at holde hendes hænder sammen, og hun kunne ikke lade vær med at smil tilfreds over det. Hun glædede sig allerede til hvad der skulle ske, og det brændte nærmest i hendes krop for mere. 
 Som hans hånd kærtegnede ned over hendes krop, strakte hun sig lidt for ham, for at kærtegnene varede længere. Da hånden nåede ned over hendes navle, slap hun det første suk ud, og lod øjnene glide lidt i, for bedre at kunne nyde kærtegnene. Bene spredte sig en smule, da hånden nåede ned mellem hendes ben, og hun bed sig lidt i underlæben, som et svagt støn slap ud mellem læberne. 

// Afsluttet grundet inaktivitet. Kan tages op igen senere hvis det er.