Natten var kold og klar med månen som en enlig observatør på et tæppe af glitter. Det blege skær lå over grunden og tegnede kulsorte kontraster i bygningernes skygger. I en af skyggerne lige udenfor Slavehandlen sad en lille mørklødet kvinde på hug på en tagryg og betragtede vagternes patruljering. 
Rhayas hår var flettet stramt for ikke at komme i vejen, og et tørklæde sad om toppen af hendes hoved for at dække de spidse ører. I hånden havde hun den ene af sine stave, som hun ubevist pillede distraheret ved. Havde hun ikke haft den i hænderne, ville hun have trippet rastløst. Nu måtte vedkommende godt snart dukke op. At stjæle fra Slavehandlen var en stor risiko og ikke noget hun kunne gøre alene, så det var til hendes held, at jobopslaget havde været åbent for at blive taget af grupper. En eller anden i underverdenen havde lyst til at anskaffe sig et eksotisk dyr uden at betale for det, og Rhaya var altid vild med opgaver, der satte en kæp i hjulet på slavehandlerne. Måske kunne hun endda lige låse et par lænker op, nu hun var der. 
Hun vidste ikke, hvem hun skulle arbejde sammen med endnu - den del var blevet håndteret af en tredjepart, der kunne se om tyvene passede godt sammen, og hun havde bare fået at vide hvor og hvornår hun skulle møde op. Alt hun kunne gøre var at vente.

Lidt længere væk kom Enzo gående, med hænderne begravet i bukselommerne, hans trofaste ravn havde han valgt ikke at tage med fordi  han var ganske sikker på at det blot ville ende galt. Især når det her interessante job han havde hørt om handlede om at stjæle noget eksotisk, og hvem ville ikke det, folk måtte være dumme hvis de ikke gad det, og så igen at han var blevet valgt var da ganske godt. Han nærmede sig og kunne se en person længere fremme, han vidste ikke hvem det var, og for ham betød det da heller ikke det store, det var blot en han skulle samarbejde med om jobbet. Han kunne godt forstå at man skulle være to, og han vidste og var allerede sikker på at der var blevet valgt de bedste tyve frem for alle andre. Da han så stod henne ved hende, undrede han sig over hvorfor hun sad og ventede, han kiggede mod vagterne der patruljede rundt, og måtte uinteresseret kigge væk igen"Hvorfor sidder du her og venter"lød det fra ham med et hævet øjenbryn, han kiggede på bygningen. Var den lukket måske, det måtte den være ellers havde hun nok været inde i den for længst - Samme havde han nok selv været. Han betragtede bygningen lidt mere, han var allerede mere end klar til dette job her, han elskede glæden ved at stjæle, og endnu bedre var det når det var noget eksotisk. 
At han hadede vagter var hvad det var"Hvorfor kan de vagter ikke bare lave noget andet"sukkede han irriteret og rullede kort med øjnene. Så drejede han hovedet, kiggede på hende.

"Navnet Enzo"lød det kort fra ham med et ret så neutralt ansigtsudtryk. 

"Det ville da være synd at tyvstarte, ville det ikke?" svarede Rhaya med et skævt smil og introducerede sig selv. "Rhaya."
Hun rejste sig i sin fulde højde, hvilket var et godt hoved kortere end Enzo, og så ham an. Han så rimelig duelig ud - han larmede sikkert lidt mere end hende, men det gjorde alle jo, så det måtte de bare håndtere henad vejen.
Hun hev et sammenfoldet stykke papir op ad lommen og holdt det frem så en tynd stribe månelys oplyste det. Det var en grov skitse af Slavehandlens plantegning. 
"Se her. Dyrene bliver holdt helt nede bagerst overfor haven," sagde hun og pegede på kortet. "Jeg tænker vores mest oplagte muligheder er enten at distrahere vagterne eller klatre op ad muren deromme og hoppe direkte ned til dyrene, og så bare ride ud på et par stykker. Nu vi er der kunne vi måske slippe et eller andet stort løs i hans have også."

Larm ville der sikkert komme det ville slet ikke undre ham, især ikke at det nok ville være ham der ville lave larmen. Så igen han kunne sagtens være lydløs, og listig, men han kunne sagtens også lave larm og få dem afsløret når det var. Han skævede mod bygningens top, ja som om de ville blive afsløret, han troede faktisk på det her nok skulle lykkes. De virkede til at være to fantastiske og ude af sand til at fange - Dog kunne det sagtens være alt for hurtigt at sige det, but oh well. Øjnene vendte lidt videre omkring ved bygningens top, hvor glædede han sig allerede til at komme igang, at se hvad der faktisk var indenfor, han ville vædde med at der var nogle spændende sager. Hvis ikke skulle han nok finde ud af hvor de var henne, og det eksotiske de skulle stjæle måtte være let at finde, let som ingenting - Man havde lov at drømme ikk... 

Hans blik faldt på hende igen som hun fik præsenteret sig ved hendes navn, han gav et nik fra sig, og fik øje på papiret hun hev op ad lommen. Spændende, og yderst interessant nu kunne man godt mærke at der skete noget, selvom de selvfølgelig stadigvæk stod og slå rødder udenfor bygningen, men det ville snart blive lavet om. Det var rart at de havde en skitse over slavehandlen, så var det da i det mindste bedre at gå til, ja hvad der ville være klogt at gøre først, dog lovede han ingenting med at hans valg ville være kloge - Fordi sådan var det tit ikke. Men han var sikker på at de nok skulle få ordnet det job, om det ville gå galt hen ad vejen, ville blot gøre det hele mere spændende. Han lyttede så til det hun sagde, og holdte hans armen hvilende over kors, mens øjnene betragtede tegningen så han bedre kunne danne sig et billed af det. Ja så han også kunne få en masse flere ideer, og forelsag til hvordan de kunne gribe det an, men så igen hun måtte sikkert også have nogle ideer, så de måtte finde ud af det sammen. Måske de faktisk ville have samme ideer, det var ikke til at vide, og som han stod og kiggede på tegningen bredte der et bredt smil over hans læber"Godt, måske du kan distrahere vagterne med..."han stoppede kort og lod blikket glide ned over hende, og tænkte en smule"Hvad du end har at distrahere mandlige vagter med"fortsatte han som han kløede sig i nakken, ja det var ikke fordi han kunne bruge nogle godter til at distraherer vagter... Måske hans flabethed, kække bemærkninger, eller noget helt andet, men han var underligt nok sikker på det ville ende galt.

"Måske vi bare skulle satse på at klatre op ad muren, og hoppe ned til dyrene, måske være heldig at vi har noget de kan spise så de ikke larmer alt for meget"han tænkte lidt mere over det, men for ham lød det som en glimrende idé, men han vidste ikke med hende. Dog var det hende der kom med ideerne så det var bare med at komme igang, han stod nærmest og slet ikke kunne vente, der skulle bare ske noget. Ved hendes ord om at slippe noget stort løs i haven begyndte hans brede smil at blive større, se det kunne han godt lide, det lød jo ganske lovende. Men så igen han sukkede og kiggede mod bygningen, mens han lagde hovedet på skrå"Jeg kan ikke se noget stort vi kan slippe løs medmindre der er en gris, eller elefant så kan vi måske godt"mumlede han undrende med et hævet øjenbryn. Ja hvordan kunne de lige gøre det, den måtte han tænke lidt mere over. 

"Godt så, muren siger vi," konstaterede Rhaya og gad ikke engang kommentere på Enzos forslag om at hun skulle distrahere vagterne. Hun ville have mere held med at blive taget som slave sikkert. 
Med et nik mod Enzo ledte hun vej om bag muren, som de fulgte til bagsiden af Slavehandlen. Muren var høj og glat, men de burde kunne sende Rhaya op i forvejen. 
"Jeg har et reb medbragt," hviskede hun og viste ham enden af et robust reb, hun havde bundet om maven for at det ikke kom i vejen, når hun gik. "Hvis du giver mig en hestesko derop, finder jeg noget på den anden side at binde rebet fast i, så du kan kravle op. Du skal nok hoppe efter rebet, for så langt er det heller ikke, men du er ret høj, så jeg tror det går."
Hun holdt hånden ind mod muren, der stadig var varm fra dagens bagende sol. Hvis det her lykkedes ville de blive nok begge begynde at få flere af den slags højtbetalte opgaver. Opgaven i sig selv var højt betalt fordi den var så risikofyldt, og hvis man havde mod på det, var man velkommen til at stjæle sig et eksotisk dyr selv. Ikke at Rhaya havde tænkt sig at tage noget med hjem. Det fyldte for meget, og hun boede på et tag, hvor hun havde hængt et solsejl op, så der var ikke lige plads til en giraf. 
"Hvad angår at slippe noget ind i haven," tilføjede hun med et glimt i øjet. "Det behøver ikke være stort. Hvis det spiser blomster skal det nok lave ravage."

Rebet hun havde bundet omkring maven gjorde at han betragtede hende kort, men gav så et nik fra sig, hvorefter han trådte tættere på hende, han gik lidt ned i knæ for at kunne give hende et hestesko, så hun bedre kunne komme op på muren. Efter at han gjorde klar, og nærmest fik givet hende et stort skub så hun helt sikkert ville komme derop, stod han et kort øjeblik og kiggede på rebet, han burde måske have bundet det fast på hans mave, ben, fod, et eller andet... Men nej det havde Enzo slet ikke tænkt på, men han skulle nå at gribe fat i det ellers vidste han ikke lige, hvordan han ville komme op på muren ellers, han kiggede rundt, og dog hurtigt mod rebet s ende, han greb fat i det, og havde ikke tænkt over at han i farten blev slæbet op langs muren, så lidt skrammer her og der blev det til. Nå men en klassik og fancy entre op på en mur blev det hvist heller ikke. Han regnede med at hun allerede var oppe på muren, og han sad nu på røven på muren ved siden af hende, han kiggede ned på hans hænder, og skulle lige til at give slip på rebet, men måske det ville være en dum idé. At der var lidt skrammer her og der på kroppen gjorde ham ingenting, det var vel kun et tegn på overlevelse, eller noget andet der lød klogt i den stil"Det gik da meget elegant"mumlede han, og begyndte at binde rebet fast rundt om det første der lige poppede frem i hans hoved - Nemlig hans ankel. Så rebet som hun havde bundet om hendes mave, bandt han fast rundt om hans ankel. 

Det var helt sikkert en dum idé men så igen, det var han kendt for, dumme og idiotiske ting, men så igen det var ganske morsomt allerede, så hvorfor ikke gøre det endnu mere interessant. Han lod blikket glide rundt, det her var en ganske svær men også spændende opgave, og han kunne da godt se nogle vagter der patruljede rundt, dog var han da heldig at de ikke havde set dem, ellers ville de sikkert være ret hurtige væk. De var vel ikke tyve for ingenting, de var hurtige, og luskede, og så var han meget bestemt på at de helt sikkert ikke ville komme væk derfra uden en gevinst, eller et eksotisk dyr som de var ude efter. Enlig vidste Enzo ingenting om denne bygning her, gemte der sig nogle store dyr omkring, eller boede der overhovedet nogen herinde, han havde skam hørt om stedet, men dog aldrig været her før nu. Han løftede et øjenbryn og satte sig på huk ovenpå muren, og lod blikket glide lidt ned til den ene side"Lyder fantastisk, der burde være et dyr der spiser blomster, medmindre man kan tvinge vagterne til det"han kiggede op mod nogle vagter han kunne se, og måtte rynke en smule på næsen - Okay det var måske ikke den bedste idé... Han fik et skævt smil frem på læben, og kiggede hen på hende, han betragtede så omgivelserne, og som han sad der på huk på muren føltes han sig nærmest som hans ravn Cuno, han følte faktisk at han havde et godt overblik, men det var sikkert blot hans egen mening"Vi holder fast i at det nok er et dyr der spiser blomster"han placerede en hånd hvilende på hans kind, mens han tænkte lidt, der var ganske mange muligheder allerede fra muren hvor de var på, de kunne hoppe og kravle ned ad muren til den ene side, og de kunne gå langs muren for at kravle ind ad et vindue. Der var enlig mange muligheder, og i følge ham var det sjoveste at tage de muligheder der virkede klogeste, men som faktisk var de dummeste...

"Eh, hvad har du...?" Mere nåede hun ikke at sige, så var hun oppe og Enzo landede overraskende elegant ved hendes side efter at have taget en bestigningsmetode, der lød som en løve, der faldt ned af en klippeside og desperat prøvede at sætte kløerne i.
" Hvis det der alarmerede nogen, skubber jeg dig ned til det dyr med størst tænder, jeg kan få øje på." hviskede hun chokeret.
Hjertet hamrede i brystet på hende. Bare ikke nogen havde hørt det. Forhåbentlig larmede dyrene her til dagligt.

Rhaya kiggede udover grunden. Vagterne var de eneste små bevægende skikkelser i mørket, og hun kunne høre dyrene skrabe svagt i deres bure.
"Lad os finde os et dyr," sagde hun så og hoppede ned.
Hun landede i en lille støvsky med et meget lavt thump, der lige så godt kunne have været en spyflue mod et vindue. Hun listede sig tættere på muren og kiggede rundt. De skulle bruge et dyr, de rent faktisk kunne få med ud igen.

Tja i det mindste kom han da op på muren, at det så ikke var særlig elegant var hvad det var. Hendes ord fik ham til at spærre øjnene lidt op og han kiggede rundt, han håbede faktisk heller ikke at der var nogle der hørte det. Det så ud til at nogle af vagterne begyndte at dreje hovederne mod dem, okay så de kunne måske høre larmen, det var slet ikke godt. Enlig burde han hoppe ned efter hende, fordi rebet havde hun vel fortsat på, og det var bundet til hans ankel, som stadigvæk ikke var en god idé, dog igen var det vel godt, fordi vagterne så ud til at snart opdage ham siddende på muren. Det ville være dårligt hvis de opdagede ham, så han skulle til at hoppe efter hende, men det gik ikke helt som planlagt, så ligesom med at komme op på muren, gik det ned ad den... Slæbende ned ad muren, som var han på slæb, dog forsøgten han at lade være med at lade neglene røre muren. At han så måtte lande hårdt ville måske ikke være så godt, og inden han ramte grunden forsøgte han at lave et lille rul så han ikke larmede alt for meget.

"Nu ikke så bekymret"lød det fra ham lavt, hvorefter han gav et klap på hendes skulder. Så gled blikket rundt på omgivelserne, og indtil videre gik det her jo meget godt, at han så havde været mindre elegant og lydløs var vel hvad det var. Han lovede intet, han havde godt fornemmelsen af at han ville ende med at larme, men heldigt var at vagterne ikke fik øje på ham. Man skulle tro at han udforskede hans egen skæbne, og før han overhovedet ville gå videre, bukkede han sig mod hans ankel. Bandt rebet af, så han i det mindste ikke ville komme til at larme mere, eller andet af hvad der kunne lade sig gøre - Fordi der kunne sagtens ske noget mindre godt. Med rebet fri fra anklen kiggede han på hende, og rundt, mens han tog lidt skridt frem, ja de skulle finde et dyr, men heller ikke blive opdaget af de vagter der vandrede rundt. 
Han fulgte lidt efter hende så han også gik tæt ind mod muren, men kunne ikke undgå at forstille sig hvordan det måtte være at skaffe et eksotisk dyr, han havde hvist ikke plads til det, men han kunne altid finde på noget kreativt. 
"Jeg kan høre strudser..."han kiggede over skulderen og rundt, men der var faktisk mørkt, så det var ikke helt til at se dyrene, men han kunne høre nogle strudser. 

"Strudser?! Det er jo perfekt!" hviskede Rhaya begejstret. "Eller hvad? Kan vi overhovedet få en struds ud herfra?"
Hvad ville være et godt dyr at tage med ud? Det måtte ikke skræppe for meget, det måtte ikke være for tungt, hvis de skulle tilbage over muren. Rhaya havde taget en lille flaske bedøvelse med, hun ville kunne enten dryppe i et dyrs mund eller i et åbent sår, men hun anede ikke, hvor stor dosen var eller hvor længe det ville holde. 
Var der forskellig pris på dyrene? Opgaven havde bare sagt noget eksotisk, så de kunne vel selv vælge. Der så til gengæld ikke ud til at være noget mindre end en kenguru, og Rhaya havde ikke lyst til at bære på en kenguru og de klør sådan en havde.
"Vi kunne også slippe nogle af dem løs og så håbe på at komme ud i forvirringen med et par dyr?" foreslog hun, men hun vidste jo godt det var urealistisk. Vargas havde gode vagter, og selvom bemandingen var væsentlig lavere om natten, var der stadig flere end to, så tyvene var i undertal. 
"Uh, et net!" Rhaya pegede på et net, der hang ved siden af et af et af burene. Uden tvivl brugt til at fange de stakkels dyr. "Vi kan finde et dyr, der kan være i nettet og så måske hejse det over muren? Jeg har en smule bedøvende væske med, men jeg tror ikke det holder til et alt for stort dyr..."

Det var nu nogle fantastiske forelsag hun kom med, han vidste ikke hvilket et han bedst kunne lide for de lød allesammen ret gode, dog var han frisk på alle, og gad vide om alle kunne lade sig gøre. Han måtte stå og tænke situationen igennem, og da hun nævnte et net kiggede han derhen hvor hun pegede. Jamen dog et bur, hvor der hang et net det var jo en glimrende idé de kunne da bruge nettet til at fange et dyr og hejse det over muren, det var også det hun havde sagt, men inde i hans hoved lød det lovende. Med blikket på nettet kiggede han ikke rundt, for han regnede med vagterne var væk kort, så han kunne hurtig lige snuppe nettet, og det var også det han ville forsøge på. Han sendte hende et bredt smil, og listede hurtig hen mod buret, han holdte sig lidt i skyggerne for ikke at blive set, det var altid bedst for der var mørkt, og det kunne være svært at se en person i mørket. Da han nærmede sig tættere på buret kiggede han kort rundt, blot for at være sikker på at der nu ikke stod nogle vagter i nærheden, eller kom gående forbi. Det så ikke ud til at der var nogle, så han så en perfekt mulighed, og fik stille taget fat i nettet og tog det til sig. Han skulle lige til at gå tilbage til Rhaya, men kunne så småt få øje på to vagter patruljede tæt mod ham, fuck hvad gjorde han nu.

Han bed sig i læben, måske hårdere end hvad der var planlagt, men fik en hurtig idé han skyndte sig stille bagved burret, og holdte sig i skyggerne, at der så var en struds inde i burret havde slet ikke fanget ham. Han havde da slet ikke tid til at tænke på den struds i burret, han skulle være sikker på at han ikke blev fanget af vagterne, for så var det ude med ham. Hvis bare han havde haft en pil med bedøvelse så kunne han i det mindste skyde vagterne så de ikke ville vandre rundt, men det havde han ikke... Han sukkede lydløs, og stod nu bagved burret med strudsen i, med nettet i den ene hånd, skulle han kaste det hen mod Rhaya, måske det ville larme for meget, men han kunne også vente til vagterne var gået væk, så han kunne liste hen mod hende igen. Mens han stod der nærmest fanget bag burret i øjeblikket, gik tankerne omkring at hun havde bedøvelse middel med, men at det ikke var nok til et alt for stort dyr. En struds var velikke det største dyr, det kunne være værre, måske de skulle bedøve strudsen og hejse den op over muren. Måske den var meget værd, så de kunne få sig nogle skønne krystaller, jader, rav stykker ja hvad belønningen måtte være. 

Så overblikket over situationen som i følge hans tilfælde ikke var endt så heldigt, og godt som han havde i hovedet, men fuck det, det her gjorde det hele mere udforskende og interessant. Han kiggede til begge sider fra burrets bagende, og kunne så småt ane at der var noget inde i burret, okay han skulle virkelig ikke larme ligenu, ikke med vagterne gående tæt på, og en struds inde i burret. Det her var nærmest som at udforske skæbnen, hvad skulle han lige gøre, han kiggede ned mod jorden der lå vel nogle sten der, så måske han kunne kaste nogle langt væk, som ville få vagterne til at gå derhen, eller måske at han kunne få Rhaya s opmærksomhed med at kaste nogle sten hen mod hende"Flot Enzo..."lød det lavt fra ham med en irriteret tone, dog lavt, for han gad bestemt ikke have at vagterne skulle høre ham.

Rhaya havde netop åbnet munden for at sige til Enzo, at der var vagter på vej hen mod dem, og de nok kom for at tjekke til dyrene, når han nu havde lavet så meget larm, da han skrånede henover mellemgangen. Hun nåede kun lige akkurat at holde et bandeord inde, før hun selv måtte glide om bag et bur, så hun kom ud af syne for vagterne. 
De talte lavmælt sammen, men hun kunne ikke høre, hvad de sagde endnu. Imellem burets tremmer kunne hun ane Enzos skikkelse på den anden side - eller var det en struds? Noget bevægede sig i hvert fald.
Pis også, hun blev nødt til at gøre noget, så vagterne ikke opdagede ham. Havde hun lært noget om ham indtil videre var det, at han ikke kunne finde ud af at være stille. På listetå bevægede hun sig lydløst om til åbningen på det bur, hun havde gemt sig bagved. Vagterne havde passeret og var i gang med at inspicere et bur, hvor et eller andet lavede faretruende kliklyde.
Burets indhold kunne hun ikke se i mørket, men låsen var nem nok at få op, og hun listede det åbent, mens hun holdt sig lidt til siden, bare i tilfælde af, at der kom kenguruklør ud.
Dyret i buret hørte tydeligvis den lette knirken fra døren, og op fra noget hø rejste sig en stor hvid tiger. Rhaya trak sig hurtigt længere tilbage, mens den dovent slæntrede ud af buret, tydeligvis glad for tanken om en aftengåtur. Den var smuk og majestætisk rolig, som den gik ud på stien og dovent kiggede mod vagterne for så at gabe højlydt.
Det fik vagternes opmærksomhed, og de stivnede begge midt i deres bur-inspicering og vendte sig mod tigeren. Den ene trak et våben ganske langsomt, og den anden lagde straks en hånd på hans arm.
"Vi kan ikke ødelægge Hr. Azizs ejendom. Vi bliver nødt til at få den tilbage i buret."
"Hvordan er den overhovedet kommet ud?!"
"Sch! Lad være med at ophidse den!"
"Du ophidser den!"
De to vagter tav, da tigeren gabte igen, og langsomt gik mod dem. Forhåbentlig kunne Enzo komme i sikkerhed nu og ud af syne.

Da vagterne begyndte at sludre og var fuld igang med at finde frem til, hvem af dem der havde ret så Enzo en ginial mulighed for at komme væk. Han var efterhånden også blevet træt af at hænge ud ved buret hvor der hvist ikke havde været en struds inde men en tiger. OKay en tiger, de havde en tiger nu, jamen hvorfor ikke, det var trods alt også langt mere fascinerende end en struds. Generelt var en tiger mere stærk end en struds, for hvad kunne en struds også gøre, han holdte blikket på buret men måtte tage sig sammen og komme væk fra stå pladsen han havde haft. Han sneg sig så elegant og lydsløs han overhovedet ikke kunne - Fordi han kan ikke være lydløs, væk og stod nu lidt væk fra dem og tæt ved Rhaya igen. Han betragtede kort tigeren der enlig var ret flot, og spændende, selvom den også var farlig men det var Enzo ligeglad med, især hvis den skulle kradse ham her og der, ville det blot få ham til at elske tigeren endnu mere. Forskruet og underlig var han jo, og mens han stod der med en hånd begravet i bukselommerne, lod han blikket falde hen på Rhaya"Det var på tide du fandt en løsning for at få mig væk"lød det lavt fra ham som han lænede sig lidt ind mod hende for at vagterne ikke ville høre ham. 

Han ville ikke blive fanget, nu havde han det jo lige så sjovt, og at han ikke kunne være stille var da en lille detalje, så slemt er det da ikke - Det er meget slemt. Han fik et knækket smil frem, og kiggede væk og trak sig lidt tilbage, for nu ville han bestemt kigge på tigeren lidt mere. Sådan et dyr ville han ikke have noget imod at have med hjem, den ville pynte en hel del, og når han skulle lufte den ville det da være yndigt, eller måske nærmere farligt men det var også helt okay. Vagterne kunne han se var fortsat fuld igang med at være uenige om tigeren, og Enzo kiggede rundt for var det ikke meningen at de skulle have en struds med, han var næsten sikker på det. Han lagde en hånd bag nakken og kløede sig lidt, jo var det ikke meningen at de skulle have en struds med, det var da synd for den hvis den ikke måtte føltes med dem og tigeren, og på anden side var det sikkert en dum idé at stjæle en struds når vagterne hvist var begyndt at være mere varsomme. Ikke at det ville gøre ham noget, Enzo så en glimrende mulighed"Vi er nød til at tage en struds med, bare fordi den følte en nærkontakt til mig igennem tremmerne i dens bur"lød det fra ham bestemt, og helt uden at give meget mening. Ikke at de måske havde tid til det, men så skulle han nok finde en fluks måde at gøre det på - Om det ville være elegant eller ej var så det..

Rhaya måbende bare ad Enzo. Var den her gut virkelig eller havde hun den særeste drøm lige nu?
"Eeeh..." begyndte hun og vidste næsten ikke hvad hun skulle svare.
Ja, det havde taget tid at finde på noget til at få ham ud af problemerne, men måske kunne han have undgået at komme i problemer til at starte med... Sådan, måske ved ikke at løbe hovedkulds ud på åden sti, når de var ved at bryde ind?! Hos en slavehandler?!
Normalt ville Rhaya frygte for sit liv, når hun blev sat sammen med inkompetente idioter, men det her var jo en helt anden sag - blev de fanget, var det hendes frihed, der stod på spil!
Oooog nu fabled han om en tilknytning til strudsen? Rhaya havde lyst til at råbe ad ham, godt og længe for at få ham til at forstå, at han ødelagde hendes arbejde imod slavehandlerne.
"Enzo," hviskede hun og holdt kun lige sin stemme fattet og rolig. "Er du sikker på du er certificeret tyv?"

Et hævet øjenbryn blev sendt mod hende og han skulede hen til strudsen, hvorefter han begravede en hånd i bukselommerne. Ak ja at bryde ind hos en slavehandler var nok ikke den bedste idé, men det var sjovt, han kunne godt lide det. Der var så mange interessante ting, og at han så selv var kommet i problemer var bare typisk ham. En dårlig makker var han helt bestemt, men for ham var han ligeglad, det handlede om at få gennemført missionen her. Især for at få fat i den belønning der var for det. Han skulede hen mod Rhya og viftede kort med en hånd"Den bedste af slagsen"svarede han på hendes spørgsmål. Han var måske ikke ligefrem(rettelse generelt) den bedste tyv, han havde altid hans egen måde at gennemføre missioner på, og tit endte det altid ud i problemer, sådan var det jo.

Han kunne slet ikke forstå hvorfor Rhaya fandt ham irriterende og han kunne ikke engang mærke der var noget galt, men nu var han jo også en idiot. For ham var det vel en hyggelig idé at stjæle fra en slavehandler, hvilken bedre måde at lære andre at kende på. Han blinkede til Rhaya, og kiggede mod strudsen, var det nu han skulle foreslå at de skulle stjæle flere dyr, eller skulle han bare holde mund. Så enlig havde de ligenu en tiger og en struds, det var vel også en god start, og nu skulle de bare have de dyr sikkert ud. Uden at blive opdaget, hvilket måske ikke ville ende så godt for ham, fordi han generelt ikke var en god makker til at stjæle noget. Kun fordi han endte ud i problemer, og når der var en scene der skulle laves, så gjorde han det"En tiger, og struds er klaret, mangler vi flere dyr"lød det fra ham mens han langsomt nærmede sig tigeren, skulle de ikke binde noget fast rundt om halsen på både den, og strudsen. Selvom strudsen virkede meget tilknyttet overfor Enzo, så var det noget helt andet med tigeren. De skulle self også lige have de dyr sikkert ud, og det skulle nok blive interessant. 

Rhaya gned sig i panden og lukkede øjnene. Hun tog et par dybe indåndinger. Prøvede at samle tankerne. Selvfølgelig syntes Enzo selv, han var en god tyv. Alle tyve syntes de var de bedste. 
Hun stod med lukkede øjne noget nær et helt minut, fordi hun blev fanget af en lyd et andet sted i komplekset. Var det... aber? Det var svært at høre over Enzos højlydte fødder, tøj, bevægelser, bare generelt hele hans væsen egentlig. Hun prøvede at lukke det ude og fokusere på det. Hvis det var aber, ville de kunne lave rigtig meget ravage. 
Hun åbnede øjnene og så den retning, hun havde hørt dem i, og rakte ud for at prikke til Enzo... Der var væk? Rhaya kiggede rundt. Havde han lige sneget sig væk? Måske kunne han være stille alligevel... Åh pis. 

Rhaya bakkede et par skridt. Enzo var gået mod tigeren... Som var gået mod vagterne... Hvis Enzo havde tænkt sig at gøre en tilfangetagelse så let, ville Rhaya hellere smutte og ikke blive betalt overhovedet. Hun kiggede rundt og op på muren. Herfra ville hun ikke kunne komme op på den. 
Abebæ, tænkte hun og skævede mod Enzo. 
Hvad hvis det hele havde været en fælde? Hvis Enzo var hyret for at få hende fanget herinde, og det var derfor, han tog overilede beslutninger og ikke var med på at lægge en plan. Rhayas hjerte begyndte at slå hurtigere, som panikken satte ind. Hvorfor havde hun overhovedet taget det her job? Det var alt for risikabelt. 

En abe sagde en træt lyd. Okay, hun kunne ikke dy sig. Rhaya satte i løb den modsatte vej af Enzo, og forsvandt hurtigt og lydløst mellem burene. Det var praktisk ikke at sige en lyd, når man bevægede sig. Lavmælte thmp kom fra hendes fødder, som om noget blødt sank ned i sandet og bare... forsvandt. Imens hun løb, bandt hun rebet fast om sin mave igen og snoede den lange ende om sin skulder. 
Snart var hun ved et bur, hvor fire aber rigtig nok lå i en bunke og puttede. Behændigt låste hun låsen og kæden af døren, og skubbede døren på klem. Aberne opdagede intet. Så samlede hun et par sten fra jorden og proppede dem i lommerne, hvorefter hun også låste de nærmeste fem bure op, uagtet hvad de indeholdt. En rusten høtyv stod i nærheden, og Rhaya greb den, hev pinden ud og bøjede metallet mod en sten med sin fod. Hun bandt det fast til rebet, kravlede op på det højeste bur og kastede den improviserede entrehage over muren. Det lykkedes i sjette forsøg, og hun hev lidt i rebet for at se om det holdt. Det gjorde det. 
Stenene hun havde i lommen, kastede hun hårdt ned på aberne, der straks skreg op i forskrækkelse, og begyndte at vælte rundt mellem hinanden. En af dem kastede en anden mod døren, der sprang op, og den flygtede fra de andre, der satte i sprint efter den. De svang sig op ad burene, hvori andre dyr vågnede og blev agiterede, og fordi Rhaya havde åbnet et par af burene, var der snart nok et næsehorn, et kuld strudse og en los på fri fod i slavehandelen. Med et skævt smil på læben, svang Rhaya sig op på muren og gik op til toppen ved hjælp af rebet i sine hænder. Da hun nåede toppen, satte hun den ødelagte høtyv fast på den modsatte side og rapellede ned ad den modsatte side. Hun lod rebet sidde og flygtede ud i Balzeras gader. 
Måske kunne Enzo bruge rebet til at flygte, måske kunne han bruge alle de vilde dyr som distraktion, og måske stod han bare med vagterne og ærgrede sig over, at han ikke havde fået fat i hende. Uanset hvad lovede Rhaya sig selv aldrig at arbejde med fremmede igen på store opgaver, før hun havde set dem an. 

//Out //

At han bare havde haft øjnene på tigeren og nogle af de andre dyr havde han ikke set at Rhaya var smuttet over muren og væk derfra. Hvad havde det kvindemenneske gang i, men så igen hun var jo en kvinde havde de ikke rigeligt af ideer som man aldrig forstod, eller kunne finde rundt i. På samme tid havde hun sikkert tænkt at komme væk derfra måske fordi hun var tæt på at blive fanget. Gad vide om hun ikke var så god en tyv fordi man skulle ikke give op, det mente han bestemt. Med blikket rundt på alle de dyr der nu rendte rundt og flere og flere så ud til at skulle nærme sig ham. Det her ville ikke blive så godt, han var nød til at komme væk, for det var kun et spørgsmål om tid før vagterne ville finde ham og opdage det. Han sukkede dybt irriteret og kiggede i retningen af muren, han kunne se rebet, og en ødelagt høtyv. Han kunne nok godt bruge rebet til at kravle op ad muren, se det var en god idé - Nærmere dårlig idé. 

Han skulle jo væk herfra, fordi han skulle bestemt ikke blive taget det ville kun blive kedeligt og træls for ham. Med både strudser, næsehorn og en los var det nok ikke en smart idé at blive hængende. Han ville sikkert også blive opdaget snart, så det var nok en god idé at komme væk hurtigt. Uden at tænke over hvor meget larm han faktisk lavede, besluttede han sig for at løbe hen mod muren. Han skulle til at tage fat i rebet og klatre op ad muren, men i samme øjeblik stormede der et kuld strudser mod ham og de havde self tiltrukket sig en hel del opmærksomhed så nogle af aberne kiggede også og begyndte at hoppe og klatre hen mod ham"Forban....For Zaladin da!"råbte han vredt og irriteret og skyndte sig at tage fat i rebet, han nåede lige netop at klatre et godt stykke op ad muren før tre aber havde klingret sig fast rundt om hans ben. Det her var slet ikke planen, og ikke lige noget han havde set komme. Han prøvede at ryste med benet så de kunne falde af, men det lykkedes ikke helt"Grrr....."knurrede han irriteret og var nød til at klatre videre inden de andre dyr ville få fat i ham. 

Da han nærmede sig toppen af murenb, rystede han benet alt han kunne for at de skulle falde af de aber, og det gik da sådan nogenlunde. Nu sad der kun en abe fast, og han sukkede og kunne pludselig høre vagterne kalde efter forstærkning. De ville snart opdage ham han skulle væk, ned på den anden side, og ud herfra"Hør her abe jeg har ikke tid til din kærlighed ligenu"lød han irriteret og rystede benet endnu mere, og til sidst faldt den af, og han ånede lettet ud. Så fik han svinget rebet hen på den anden side, og skyndte sig at klatre ned ad det. Da han endelig var kommet ned, hev han rebet til sig, så aberne hvertifald ikke ville følge efter ham. Han satte i løb med et smørret smil, og ud af Balzeras gader var han nået, han lærte at han nok aldrig skulle arbejde sammen med kvinder når det handlede om tyverier og store opgaver. 

//Afsluttet//