(Melodi: Om lidt bli'r her stille)
"Så koldt, en tidlig morgen.
 Lidt lys, i stalden står.
 Jeg er træt, kan ikke vågne.
 Tænker på... Alt det jeg ikke når."
Theo sad på en høballe, lænet op ad en af lågerne til en boks. Lutten var lagt mod det ene lår, som han lod fingrene glide hen over strengene i sin mindre seriøse sang. Intet af det passede. Det var ikke tidlig morgen, det var sen formiddag. Han var ikke træt, tværtimod var han ret frisk, nu da han havde været oppe og i gang i flere timer. Han var også færdig med staldarbejdet for nu. Staldende var muget ud, alle heste havde fået mad og vand, der var fejet og støvet af, så der så pænt ud, hvis der skulle komme folk ind for at købe. Det var de instrukser han havde fået af Gordon. Hestene skulle ikke fodres igen før om et par timer, og derefter skulle de slippes løs på den aflukkede fold. Indtil da, kunne han slappe lidt af og nyde sin musik. Køligt var her, men Theo var efterhånden vant til det, eftersom han brugte tæt på hver dag i stalden. Derfor var han kun klædt i sine tætsiddende, sorte hoser og en alt for stor, cremefarvet skjorte.

Fingrene blev fortsat strøget hen over strengene på lutten, der overhovedet ikke blev holdt rigtigt, men han formåede stadig at få nogle beroligende melodier, til at give let genlyd i stalden. Hesten, der stod i boksen bag ham, havde stillet sig med hovedet ud over lågen og mulen lige ved siden af Theos vildrede af kort, brunt hår. Han tog det som et tegn til, at den nød musikken lige så meget som han selv gjorde. Musikken stoppede i få sekunder, som han løftede hånden for at klø sig på tippen af næsen. Hesten prustede varm luft mod hans kind i samme øjeblik og Theo drejede hovedet mod mulen. "Jeg skal nok fortsætte," svarede han, hvorefter han samlede lutten ordentligt op og gav sig til at spille en del pænere. Den store port til stalden var åben, så lyden fra hans lut ville kunne høres på det meste af gården. Gordon ville nok også høre det, hvis han altså ikke befandt sig inde i huset, men det gjorde han oftest på dette tidspunkt.

Dagene var korte, humør var skiftende og Ashbury var ankommet til Medanien. Mellem stoppet, før at hun skulle vider sydpå. Hendes stop på vejen imod syd, var mest af penge messing årsager. Selvom hun ikke behøvede at spise, havde hun stadig et behov for et tag over hoved, mest fordi at natten var for kold i naturen.

Selvom Ashbury ikke boede i en fast by, havde hun hørt om snefald længere nord på, og netop derfor begyndte hendes pung at tynge ud. Hun så sig selv villig til at arbejde en smule, bare så hun havde penge nok, når hun først var kommet helt ned til syden ville hun let kunne klare sig uden husly.

Ashbury havde hørt tale om job, hun fundet sin vej til sted, med lidt guidning fra de lokale. Når det kom til byer og mange mennesker var Ashbury ikke særlig god til finde vej.

Da hun kom til stalden kunne hun høre lyden af en lut som spillede, melodien virkede hende en smule bekendt, selvom hun kunne navnet på sangeren. Hun lod de lange tynde finger komme ud fra kappen som hun havde på over den mørkeblå uld kjole, hun bankede på før at hun gik indenfor i stalden.
Normalt var hun aldrig helt sikker på hvad hun skulle sige, hun var ikke ligefrem den mest sociale kvinde, men hun var heller ikke menneske sky, hun undgik bare folk når hun kunne tillad det.

I sin lidt for dybe koncentration på at nyde lyden af musik, hørte Theo ikke bankene mod staldens dør. Det var først da en kvinde trådte ind, at musikken stoppede og han lagde straks lutten fra sig på en balle hø. Han kom hurtigt på benene, børstede noget hø af bukserne og rettede på skjorten, for at se bare nogenlunde præsentabel ud, da han direkte gik ud fra, at kvinden var kommet for at se på en hest.

Theo tog et par muntre skridt tættere på den stille kvinde, med et venligt smil over læberne, før han bukkede let som hilsen. "Velkommen. Mit navn er Theo, hvad kan jeg hjælpe med?" Startede han høfligt. Han virkede måske en anelse mere ivrig end han burde, men kun fordi det ikke var hver dag der kom kunder i stalden. Når man brugte det meste af sin tid herude, kunne det godt blive en anelse ensomt. Det var også derfor han brugte det meste af sin fritid i byen. Han kørte en hånd gennem det lettere uglede, mørkebrune hår, for at få det væk fra ansigtet, men pandehåret gled hurtigt tilbage foran ansigtet igen.

//Inaktiv
- Hvis du vil fortsætte den en dag, siger du bare til :)