"JEG SKAL HA EN TIL!" skreg dværgen for at få krofatters opmræksomhed, kroen "Det femte Es" var ikke den mest kendte kro i azurein, ej heller den der normalt var fuld. Men de sidste par dage havde den set en stining i besøgede. Folk der træk sig væk fra oprøret, folk der frygtede at det væreste skulle ske, fandt at de kom forbi denne landevejs kro på deres rejse.

Det femte es, lignede en normal landevejs kro, ejet af gårdejerne som havde sit jord lige ved siden af kroen. Dog var dette langt fra tilfældet, dette var en typisk mødested for dusørjægere, eventyrsfolk eller smuglere, før de rejste videre, ventede på deres partnere eller blot for at møde nogle man kunne være lidt mere åben omkring end gennemsnitligt. Men, disse dage var det en helt ny slags folk der søge denne kro, de almindelige folk, dem der rejse med deres kvæ, deres familie eller andet. Ganskevis var kroen langt fra lille, men der var næsten en dags rejse til den nærmeste by. Så værelserne på kroen var fuldte, Hr Karnfield, havde endda åbnet op for at man kunne leje plads i hans stald for at sove natten over. En god indkomst kilde mere, var det eneste argument han behøvede. At folkende der kom til hans kro havde ændret sig, betyd endelig ikke noget for ham, selv om hans stamkunder langt fra byd sig om denne ændring.

I de mørke hjørner sad, dem som ventede på deres handle partnere, forvirret gik en eventursøgende rundt for at finde dem han skulle mødes med, på langt de fleste border sad de almindelige folk og drikke, spiste og hyggede sig med spil. Nogle havde endda børn med. På et bor ikke langt fra baren sad hun, med hoved nede i sin brug, hætten trukket langt ned over sit ansigt, og bed sit hårdt ned i sine læber. HVORFOR! normalt er det bare en stille kro der ikke stiller spørgsmål?! HVORFOR ER DEN FULD! skreg hun nærmest i sit indre. Var det værelse virkelig det vær?! Skal jeg bare gå?" Kort rystede hun hovedet, som hun forlod sine tanker, ikke at lyst men grundet den forbandet fulde dværg som ville have mere, og den tvavle krofatter ikke havde tid til at nå alle sine kunder i tide. Kort hammerede hun bogen sammen, og gik væk fra sit bord og træk sig ud af kroen. Allerede før hun forlod det fuldte værelse var hendes bord optaget på ny. Hun sukkede dybt som hun stod udenfor i nattens behagelige lys, en mild og kold hvid toge dannede sig om hende, som hun bevægede sig længer væk, imod stalden, og satte sig imod den væk som stod i månes lys. Endelig, bare lidt ro. lyd hendes tanker de tvæfarvet øjne faldt imod den halvemåne, kort træk hun i smilebånden som et afslappet smil blev fundet.

Kroen havde været kursen i lang lang tid, men mange ting var kommet i vejen på jonathans rejse, så havde nogle tyve prøvet at røve ham, noget af det dummeste længe hvis du spurgte hal, for det eneste det endte ud i var seks døde tyve, nu kunne han endelig se lys for enden af tunnelen, Jonathan havde taget en hest fra en af tyvene, da de alligevel ikke skulle bruge den mere alligevel, og selvom Jonathan kunne flyve så havde han besluttet at tag hesten.

Tågen havde bredt sig over byen som han kom ridende, imod det femte es kroen som udmiddelbart var det mål han havde sat sig at nå, da han kom frem til stalden så han at det bar blivet lavet om til sove sted, han hoppede lettere og elegant af hesten, hvor efter han klappede den afsted, for nu havde han ikke brug for den mere, hans blik falmede med det samme over på en hætteklædt kvinde som sad for sig selv, han kneb øjne sammen da en dværg kom lammende ud fra kroen af, højt råbende og fuld, Jonathan tog sig til panden for den larm var ikke noget han lige kunne magte nu, han sænkede hånden fra hans pande, hvor efter hans øjne begynde at lyse, og et solidt sekund forsvandt han fra hvor han stod, og et spildt sekund var han tilbage igen, det eneste der var forandret var at dværgen ikke længe råbte højt, nej han lå død på jorden.

Jonathan rettede kort på tøjet og kiggede over på kvinden med hætten, og smilte roligt til hende.

Lod sit blik falde imod lyden af hesten som stadig gemte sig i tågen.  flere, endnu flere, gik hendes tanker, som hun kort sukkede lavt. Dog lige som hesten kom nær, kunne man høre dværgen igen, denne gand uden for kroen. vidunderligt, får man aldrig ro i dag, tænkte hun på ny som hun rejste sig og lod blikket faldet imod dværgen, dog stoppede hun op før hun fik lov at tage et skridt. Chakra? lyd hendes tanker, som hun kiggede rundt, der, hendes blik sad nu på den ny ankommende som forsvandt fra hendes blik, eller gjorde han? Det var i hans retning var det ikke? Men, han gjorde jo intet?

Et snif forlod hende, død? hvorfor? tænkte hun som blikket gik rundt for at finde kilden bag duften. Dværgen? Kort gik hendes blik fra dværgen, og tilbage til manden, eller nærmere det røde lysene øje låst på dværgens lig, det mørke lilla øje på den nyankommene, og efter et kort stykke tid, nikkede hun i den nyankommends retning taknemmeligt. Han smil var overraskende varmt, tænkte hun kort som hun fjernede blikket fra ham, og kiggede imod månes lys bag nattens tåge. "Mon i nat bliver en god nat alligevel? tænkte hun kort højt, som stemmen forlod hende blev et område omkring hende dækket af en kold hvid tung tåge, en lys feminin stemme lå i området hvor kulden faldt og lagde et lille lag is over græsset og træet omkring hende. Hun træk sig langsomt ud af tågen og træk sig nærmere den ny ankommende med en bog nu i hånden, åben på sen side med store bogstaver. "Tak" stod der skrevet med en ældre elegrant typografi, igen, som hun fornmede han så siden, nikkede hun taknemligt med et smil imod ham

Hendes hud var bleg, nærmest snehvid, og havde ikke et ar, eller fødselsfejl på sig. Hun var lav, og spinkle, dog stadig med klare feminine træk, både hofter, og andet, dog var disse feminine træk mindre, men tilstede var de. Hun var iført en rejsekappe, en slidt skintøje der havde huller til hendes hud, slidte læderbukser og høje rejse støvle døkkede hendes ben.

Jonathan kigge blot før han smilte til hende og uden at sige noget fløj han væk





//out ( tænker den er gået død da det er langtid siden )