Normalvis havde han valgt en kro. Valgt at nyde at kunne betale sig fra at have en god seng, solidt måltid og måske en lille tøs til at komme forbi skulle han falde i deres interesse, og omvendt. Men det var ikke altid den bedste løsning. Ikke med de lyssky forretninger han ofte lagde for dagen, og denne gang skulle han ikke genkendes før tid. Helst fungere så ukendt som muligt i den givende situation.
Med et solidt bål i gang, og et noget sølle forsøg på at lave aftensmad, sad han med en skål af lidt forskelligt. Noget der var nemt at pakke og rejse med, tilsat den friskhed i form af kaninkødet der havde sydet over bålet. Egentlig en udemærket skål mad, der meget pludseligt blev forstyrret.
Et par skovlfulde var blevet spist da stemmen afbrød ham, og fik skålen til at småflyve rundt, til Logan med en al for vant bevægelse, var halvt oppe at stå som skålen blev kastet meget hårdt imod den fremmede stemme. At hans navn var blevet brugt, havde været et bræg til at det var en bekendt, men det var ikke altid en trøst. Eller en ufarlig situation for den sags skyld.
Med et noget forvildet blik kiggede han på manden skiftede over til de store sorte vinger, og tilbage til ansigtet han kendte. For mange år siden. "
Dit.. Dit forpulede sorte fugleskræmsel! Du må ved Zaladin ALDRIG forstyr mig mens jeg æder!" knurrede han irriteret og dumpede tilbage ned og sidde med et surt udtryk.. Hvorefter han kiggede tilbage igen, nu med et helt andet udtryk. "
Hvornår helvede har du fået vinger?!" sorte.. vinger.. Hvad fanden havde den kanin ædt før han havde skudt den?!