Jonah vidste godt han måske var en smule sær. Han var en mand som vidste hvad han stod for og som måske så tingene meget firkantet til tider. Det var egentligt ikke fordi han som sådan følte sig lukket eller som en kontrol freak, men han havde tidligere ladet følelser styre hans liv, og det havde været en fantastisk tid - ganske vidst. Men det havde også gjort utroligt ondt da alt var blevet trukket væk under ham.
Jonah tænkte stadig på sit livs kærlighed, men i hans snævre sind troede han også på at man kun havde en kærlighed i livet, og han havde mistet sin.
Nu havde han en kærlighed tilbage, Debora. Han vidste at hun havde fuldt ham i livet efter døden, men om hun ligesom ham var blevet frelst af selveste Isari og genopstået, det vidste han ikke.
Men i flere årtier havde han søgt hende uden held og han håbede en dag at få svar, om ikke andet at finde hendes grav så han vidste hvor han skulle sørge over hendes død.
Debora stod hans hjerte nært og han ville gøre alt for at få fred, at vide hvad der var sket med hende og at finde et sted han kunne placerer sin endeløse sorg over tabet af sin tvillingesøster.
Denne aften havde Jonah dog tankerne andre steder som han gik ned af en mørk gade med kun en lygte til at vise vej. Han var glad for at have et arbejde, som holde ham nogenlunde normal i hovedet. Til tider kom de mørke sider i ham frem, også vidste han ikke hvor han skulle løbe hen eller gemme sig, det her holde ham i det mindste ved overfladen når han følte han var ved at drukne.
Som han fik øje på en ung kvinde et stykke fremme, løftede han let lygten så han bedre kunne se hende, hun så ikke ligefrem tryg ud og et øjeblik var Jonah itvivl om nogen mon var efter hende.
"Undskyld, Miss... Har De brug for hjælp?" spurgte han i en elegant og dog ganske bestemt stemme.