Hector var, takket være sin klove, ikke specielt god til at liste, og slet ikke på et hårdt underlag som trægulvet og trappen var, men han havde fundet en anden metode at komme nedenunder på, når han ikke ville opdages. Han hoppede nemt op at sidde på gelænderet og kurrede ret elegant sidelæns ned af det glatte træ, inden fik stoppet sig selv for enden af gelænderet og gled ned på gulvet næsten uden en lyd. Han kunne ikke lade være med at grine op til Juno.
"Lad os tage på Gåsen så, chef," sagde han, da Juno var kommet ned til ham for enden af trappen. Han hev et tykt halstørklæde op fra gulvet og viklede sig ind i det, så hans ansigt næsten var helt skjult, og det eneste, man kunne se, var de vilde krøller, der stak op på toppen.
"Der skulle vist være en eller anden gammel kone, der sælger alt muligt fra en af båsene."
Han hev lidt ned i det store, strikkede halstørklæde, så han bedre kunne se Juno og smile til ham. Nogle gange blev han virkelig slået af, hvor flot Juno var. Der var sikkert mange, der ville synes, at Juno ville være pænest uden de mørke render under øjnene og den næsten altid flækkede læbe eller kæbe med blå mærker, men Hector ville slet ikke have Juno på nogen som helst anden måde. Juno var allerflottest, når han var sig selv, og det inkluderede også tegn på søvnløshed og slåskampe.
"Du skal ikke lade det her stige dig til hovedet, chef," sagde Hector, selvom han godt vidste, at det var præcis dét, Juno ville gøre,
"men du ser skide godt ud i dag."
Broerne brænder, vi drikker vin og danser tæt, bygger luftkasteller, lever og elsker som mennesker. Du er bekymringsløs, det er jeg vild med, jeg elsker den måde, du er dig på... Jeg tror, jeg kender dig