Det var ikke unormalt at Mitrazapine havde en rimelig travl dag, selvom hun som regel kun befandt sig i sit hjem. Denne dag havde ikke været en undtagelse, da natten havde lagt sig og den sidste kunde for dagen, en ung mand, lige var forsvundet ud af døren. Det var i hvert fald den sidste kunde med en fast aftale. Hun vidste at der var mulighed for kunder om natten, men det skete sjældent, så hun regnede ikke med det. I dette kedelige vejr, hvor regnen roligt dalede ned fra himlen, og snart ville tage rigtigt til, ville de fleste vel også undgå at bevæge sig uden for. Som døren blev lukket, efter den unge mand, sukkede hun tungt i en lettelse for at kunne slappe helt af. Hun var endelig alene, og måske hun kunne få tid til at tage et bad, men ikke før hun ville rydde lidt op. Hun var ikke god til at holde orden i noget, hvilket også var tydeligt i alt rodet, de mange beholdere i glas, der stod alle vegne på det lille sofabord, bøgerne der var spredt over hele palæet, også på gulvet og så alle de rimelig fine rødvinsglas og tekopper, der også stod lidt alle vegne.

Mitrazapine lod blikket glide over de mange urter og bær hun havde fundet frem i løbet af dagen. De skulle alle sammen på plads igen, så hun i morgen ville kunne huske hvor de kunne findes. Hun strakte sig kort, før hun gik mod det rodede bord og tog fat i et par af glasbeholderne, for at stille dem på plads i den store reol, der dækkede hele den ene væg i stuen. Hun fortsatte samme proces et par gange, og selvom bordet stadig var fyldt med diverse ting, var hun hurtigt færdig med at stille det på plads, der skulle på plads. Hun greb fat i et rødvinsglas, der var fyldt lidt under halvt, og tog en enkelt tår af den røde væske. Hun tog glasset med sig ud på badeværelset, hvor hun placerede det på kanten af badekarret. Hun havde ikke tænkt over at hun ikke havde låst hoveddøren. Hvem som helst kunne gå ind, som det passede dem, og hun stod på badeværelset, i gang med at smide den sorte silkekåbe. Hun havde intet på ud over den, kun et par sorte stiletter, som også blev smidt på gulvet, sammen med kåben. Som skoene røg, røg en god del af højden også og hun så lige pludselig meget lavere ud. Hun strøg en hånd igennem det lange lyse hår, som hun drejede på håndtaget og vandet langsomt begyndte at fylde karret. Mon hun kunne se frem til en fredelig nat?

Man skulle næsten sige et glædeligt gensyn med Tusmørkedalen, for det var alt for lang tid siden at han havde været der, men han kunne godt lide stedet, det passede lige ind i hans smag, dystert, mørkt, grusomt, ja det havde det hele, vejret passede ham også meget fint. Det var altid forfriskende at det regnede, det havde dog været meget bedre hvis det var blod regn, blot at det regnede med blod, se det ville have været endnu mere forfriskende, og det ville være første gang han ville opleve sådan noget. Tanken kunne han godt lide, dog skete det aldrig, det var hvist kun i fantasien, medmindre han ville have drysset noget blod udover ham selv, eller sådan noget så kunne man da sige at det ville regne med blod. Dog var det lang tid siden at han faktisk havde fået sig en tår blod, så måske han skulle vandre rundt i tusmørkedalen efter et muligt offer han lige kunne snuppe en tår eller to, måske fire... Men han havde dog ikke set nogle i nærheden, måske var der ikke så mange på det tidspunkt her, han havde dog lidt længere henne lagt mærke til en mand der så ud til at komme ned fra noget, han undrede sig over hvad det kunne være, og kiggede med et næsten interesseret blik op mod et lys der var tændt i et vindue, okay det her var interessant, det kunne være hans heldige dag, at der var en mand, eller kvinde der var vågen og klar til at få tappet noget blod.

Dimitri var hurtig henne ved manden der havde kommet ned fra et sted, der så ud til at være et sted hvor der boede folk, han kiggede på manden, han kendte ham ikke, men hvad gjorde det også. Han betragtede ham, og greb blidt fat rundt om mandens hals, og lagde mærke til nogle poser og ting han havde i den ene lomme"Hvad bærer du på"spurgte han undrende og kiggede på manden, for at få svar ud af ham. Selvom manden dog ikke ville sige noget til at starte med, så betød det ikke at Dimitri gav op, fordi han var sikker på at han nok skulle få svaret ud af manden uanset hvad"Jamen hvis du ikke fortæller det så bliver jeg nød til at fjerne dit liv nu og her, og jeg tænker ikke du er så glad for den løsning"sagde han og nærmest sendte manden et flabet smil og hånligt grin. Efter noget tid besluttede manden sig for at snakke, og han fortalte Dimitri det han skulle høre, se det var noget han godt kunne bruge til noget, og han kiggede på manden han havde grebet rundt om halsen på, og løftede et øjenbryn, og strammede grebet"Nåårh du vil have jeg skal give slip det er intet problem"sagde han koldt, og klemte til så manden til sidst mistede vejret, jamen så elt var det jo, og Dimitri fik så taget det manden havde i lommerne med sig, det så ud til at være noget stof af en slags, se det var først interessant, det var sikkert noget han havde fået fra en inde i bygningen han stod ved.

Hurtig var han gået ind i bygningen, og var sikker på han nok skulle finde frem til den person som havde givet manden, som Dimitri valgte at dræbe, det stof som han ikke havde set før, men der var mange muligheder for ham at bruge det, især til at være grusom mod andre, og bruge det som noget læge middel, han var jo læge. Manden kunne han enlig bare have slæbet med op ad de få trapper i bygningen og bare smidt som var han legetøj, men det gjorde han ikke, dog stod han nu foran en dør der ikke var låst. Det var mærkeligt plejede døre ikke at være lukket, måske var der en derinde der ønskede at han skulle komme derind, måske ventede der en person som ventede på at Dimitri ville tappe alt blodet, eller dræbe personen, eller måske var der noget helt andet. Han trådte ind ad døren, fordi det var hvad han lige tænkte var en god idé, desuden var han ligeglad med om det virkede creepy eller stalker agtigt, der var sikkert noget interessant bag døren. Han stod nu indenfor i en lejlighed, han kendte ikke til den, han havde heller ikke voldtaget nogen i den her lejlighed, for ellers ville han have husket det. Han kunne høre lyden af vand, og han kunne fornemme en person som der var i nærheden. Han nærmede sig så badeværelset, og trådte ind, han kunne hurtig se skikkelse af en person der lå i et kar, han var hurtig til at bukke sig ned så han kiggede på hende, og hurtig lagde en hånd over hendes mund"Jeg vil undgå at skrige hvis jeg var dig"sagde han hviskende og kiggede så ned ad hende, okay en nøgen kvinde i et kar, det virkede måske lidt gyser film agtigt, men det var skam spændende nok, han havde intet imod det, og han holdte så øjnene på hende, og med hånden foran hendes mund, lod han den anden hånd bevæge sig ned i hans bukselomme hvor han havde stoffet han havde fået eller okay stjålet fra manden han havde dræbt.

Han viftede det kort foran hende, men strøg det så hen over hendes kind, og nærmest langsomt bevægede det langsomt ned ad hendes krop, selvom det rørte vandet gjorde det ikke noget, eftersom stoffet lå i en pose. Han bevægede det lidt længere ned så det strejede hendes underliv, og derefter tog han posen op ad vandet igen, og fjernede hånden fra hendes mund, hvorefter han trak sig tilbage, og rettede sig op. Han stod med en hånd begravet i bukselommen, og den anden holdte posen med stoffet"Den her har vel tilhørt en mand, men desværre er manden død, ret uheldigt at støde ind i en vampyr på en mørk aften"sagde han flabet og smillede skævt.

Den sorte kåbe i silke var blevet smidt på gulvet og hun trådte op i karret, der efterhånden var blevet fyldt nok op med det varme vand. På kanten af karret, udover hendes glas med vin, stod en mindre flaske med badesalt. Hun satte sig ned i karret, åbnede flasken og dryssede let en mindre del af indholdet ud i vandet, før flasken blev placeret mod kanten igen og vandhanen blev slukket. Hun lod hænderne glide gennem vandet et par gange, for at fordele saltet lidt, inden hun lænede sig tilbage og lukkede øjnene i. Inden hun satte sig helt til rette, lænede hun hovedet langt nok tilbage, til at alt det lyse hår blev gjort vådt og så hvilede hun ryggen mod karrets ene ende. Badesaltet begyndte at gøre vandet hvidt og det var ikke længere til at se andet end hendes hoved og hals, som hun sad og slappede helt af. Armene var lagt mod maven og benene var let bøjet, på den måde gled hun ikke ufrivilligt længere ned i vandet.

Mitra var ikke forberedt på at skulle have flere gæster i dag, for det var utrolig sent, og hun sad derfor helt i sine egne tanker, og lagde ikke mærke til at der nærmede sig en. Så snart hun mærkede hånden mod munden spærrede hun øjnene op og rettede blikket mod en lettere skummel mand. Hun smilede mod hans hånd og lod kort blikket glide ned ad ham, før hun så mod hans øjne igen. Hun var vant til at folk dukkede op uanmeldt, nogle mere diskrete end andre, og derfor skulle der mere til, før hun ville få et chok. Hun undlod at sige noget, som hånden ville gøre det næsten umuligt at høre alligevel. I stedet så hun mod den lille pose han holdt op foran hende. Det var da den hun lige havde givet til en anden? Hun mærkede posen blive ført over hendes kind, videre ned over hendes krop og ned og strejfe hendes underliv, og der lød et nydende suk fra hende, som hun rettede et roligt blik mod ham igen. Hun rettede sig op så hun sad med ret ryg. ”Hvem ville dog skrige, når de får selskab af så køn en mand?” Lød det fra hende og hun smilede, som hun langsomt rejste sig, fuldstændig ligeglad med, at hun nu stod helt nøgen foran ham. Hun blev stående i karret, vandet gik hende til lige over knæene og hun var nødt til at læne hovedet en anelse tilbage, for at se ordentligt mod ham, da hun var godt et hoved lavere end ham. Hun lyttede til hans ord og lagde så hovedet let på skrå. ”Står De og fortæller mig, at De har slået Triiva ihjel? Han var en af mine bedste kunder.” Hun lød næsten skuffet, men hendes blik viste at det egentlig ikke betød meget for hende. Hun trak let på skuldrene. ”Med det stof han ville indtage, var han nok død inden for en uge alligevel,” lo hun let, som hun tog fat i det lange hår med begge hænder og vred lidt vand ud. ”Hvad kan jeg så hjælpe Dem med? Det samme stof Triiva fik? Noget mildere? Noget stærkere?” Spurgte hun roligt. Kort efter ændrede det rolige blik sig til lettere lystigt og hun bed sig let i læben. ”Et bad, måske?” Lokkede hun.

I det mindste var kvinden her ikke blevet bange over at en fremmed mand var trådt ind i hendes lejlighed, og direkte havde gået hen til hende mens hun var i badekar, og direkte holdt en pose frem foran hende som hun havde givet til en anden, det var han hvertifald næsten sikker på, og den mand var så død. Sikke en trist dag den mand havde, han kom ikke engang hjem, men sådan var det jo, han ville sikkert takke Dimitri for at tage hans liv, eller også ville manden sikkert hade ham foraltid og det kunne han godt leve med. Var det ikke normalt at kvinder ville blive bange, hvis en fremmed mand trådte ind i deres hjem, ikke denne kvinde her, se det var ganske interessant, det var noget han fandt spændende, fordi det havde han alligevel ikke oplevet før, så det skulle helt klart nydes. Dog måtte det så være hende der havde stoffet der lå i posen han holdte i den ene hånd ja den pose han havde gledet ned ad hendes krop, og videre til hendes underliv, hvorefter han blot havde taget den op ad vandet igen. Han lyttede til hende, og sendte hende et bredt smil ved hendes ord om at hvem ville dog skrige af selskab, og det havde hun da ret i, dog var det sikkert de fleste kvinder der ville skrige over sådan noget her"De fleste kvinder plejer at skrige hvis der kommer en fremmed mand ind i deres hjem"sagde han og sukkede næsten og kunne se det for ham.

Da hun så stod nøgen foran ham, lod han hans blik glide ned over hendes nøgne krop, køn det var hun og flot krop det havde hun helt bestemt. Men gad vide om hun var ude på noget, sikkert ikke og så dog alligevel, og at hun havde nævnt om det var ham der havde slået manden der åbenbart hed Triiva ihjel, smillee han flabet, og rejste sig op, og stod med posen i den ene hånd, og lod den anden hånd kløe sig lidt i nakken"Han var sikkert død alligevel så jeg gjorde ham en tjeneste"sagde han koldt og smillede skævt til hende. Hun havde helt ret manden var så godt som død alligevel, så han havde blot gjort hende en tjeneste, og da hun begyndte at nævne stofferne kiggede han på hende, lod blikket glide lidt ned ad hende, og valgte så at gå tættere på hende, lagde to fingre ved hendes mund, og spredte hendes mund, hvorefter han puttede posen ind i hendes mund lidt, og gjorde så hun bed sammen om posen, hvorefter han smillede og blinkede til hende"Hold posen gider du"sagde han og løftede hende så op i hans arme, så han nu havde løftet hende og nu stod med hende i armene, en nøgen kvinde i hans arme se det var nu ikke så dårligt. Han vendte ryggen til badekaret og trådte ind i det der måtte være hendes stue, så fortsatte han videre hen til hendes soveværelse, og lagde hende ned i sengen, hvorefter han kravlede hen over hende"Jeg er kun interesseret i stoffer der kan få mig til at miste kontrollen endnu mere end jeg normalt har"sagde han næsten hviskende, og sendte hende et flabet smil. Han havde en hånd på hver side af hendes hoved, og tog så posen ud ad hendes mund, hvorefter han kiggede på den.

Mitrazapine kunne vel ikke andet, end at give den fremmede ret. Det var vidst ret normalt for kvinder, at skrige hvis der kom fremmede ind i deres hjem. Men nu var Mitra ikke ligefrem en normal kvinde, og med alle de kunder hun havde til dagligt, der ofte bare vadede ind når de lystede, var hun efterhånden vant til at hun aldrig var rigtigt alene. ”Da ikke hvis den fremmede er lige så køn som Dem,” svarede hun med en let latter og et lokkende blik. Hun var ikke specielt kendt for at være diskret, tværtimod sagde hun altid præcis hvad hun tænkte, uden tanke for hvordan modparten ville tage imod det. Han reagerede dog ikke dårligt, da hun valgte at udstille sig selv ved at rejse sig fra karret, så hun fik hurtigt en fornemmelse af, at hun kunne tillade sig lidt af hvert med ham. Det kunne vel ende i et interessant møde, og muligvis en lidt anden form for kunde, hvis hun spillede sine kort rigtigt.

Der bredte sig et lusket smil over hendes læber, som hun nikkede let til hans ord. Manden han havde dræbt, havde insisteret på at få et stof der ikke var mildt, og kunne dræbe ret hurtigt, hvis man indtog for meget af det. Måske ham her egentlig havde gjort Triiva en tjeneste, ved at slå ham ihjel, inden stoffet kunne gøre det. Det betød ikke meget for hende. Godt nok mistede hun en kunde, men hun manglede dem bestemt ikke, og nu var der udsigter til en ny alligevel. En ny kunde, der heller ikke så ud til at holde sig tilbage, som han fik hende til at bide sammen om posen og løftede hende op. Hun lagde armene om halsen på ham, benene om livet på ham og spændte op, så hun ikke ville falde så nemt ned. Selvom hun ikke regnede med, at han ville tabe hende. Hun lagde sig helt ned i sengen, stadig med benene viklet om hans hofter, som hun skævede mod posen han tog fat i igen. ”Det bliver intet problem. Men så må De hellere holde dem fra det der,” sagde hun roligt. Hun tog posen fra ham og smed den ned på gulvet. ”Jeg vil med glæde hjælpe Dem, men jeg foretrækker at kende navnet på mine kunder først,” lød det fra hende, stadig med en rimelig seksuel undertone, som hun langsomt førte en hånd ned over hans brystkasse og tog fat i hans bluse, for at hive den over hovedet på ham. Skulle han være interesseret i at være kunde, ville hun kende hans navn, men skulle han kun være interesseret i at få hende, så var navnet mindre vigtigt.

Hans gule øjne betragtede hende som hun lå i hans seng, det var et smukt syn, og han kunne ikke lade være med at sende hende et bredt smil. Godt nok var det ikke fordi han var interesseret i andet end det stof, som han var på udkig efter, og havde hørt og fundet ud af, at denne kvinde havde det stof han netop havde brug for, så det kunne ikke være meget bedre, så han skulle nok få fat i det stof uanset hvad. Da hun havde lagt hendes ben rundt om livet, havde han enlig ikke noget imod det, han kunne nu godt lide det, og hvem ville ikke kunne lide sådan noget her, især når det handlede om en ganske køn kvinde, og selvom han ikke kendte hende, så var det ligemeget, fordi det han enlig var kommet efter var stoffet som den næsten stakkels mand, der nu var død takket været Dimitri og enlig havde det været hans plan at dræbe manden, for hvorfor skulle han lade manden leve, ja se det var det store spørgsmål. 

Hans blik hvilede sig på hende, og da hun havde smidt posen ned på gulvet, smillede han bredt, og lænede sig lidt ind mod hende, han fjernede ikke blikket, fordi, hvorfor skulle han også det, han kunne da godt lide at kigge på hende en køn kvinde liggende i en seng, hvad var der ikke at lide ved det. Da hun så havde nævnt at han burde holde sig fra det kunne han ikke undgå at blinke til hende. Han havde bestemt ikke tænkt sig at holde sig fra stoffet, han havde da næsten været så sød og flittig at finde frem til hende s lejlighed"Navnet er Dimitri"lød det fra ham mens han blinkede til hende, og mere derefter nåede han ikke at sige før hun havde taget hans trøje op over hovedet. Han havde dog intet imod det, faktisk kunne han nu meget godt lide det, og var spændt på hvad der skulle ske, dog havde han en lille idé omkring det, og der var næsten intet bedre, en køn kvinde, kastet nærmest i armene på ham.
  

Dette var langt fra så hedt, som det kunne blive. Men de var kun lige begyndt og det kunne sagtens nå at udvikle sig til meget mere. Mitrazapine håbede at det ville, for det var lige nøjagtig den form for kontakt hun nød ualmindeligt meget. Lige meget hvem det så måtte være med. Hun sendte ham et bekræftende smil over hans præsentation, men valgte med vilje ikke at præsentere sig selv. Der var vigtigere ting at tage sig til, og det var noget hun altid kunne gøre senere. Hun regnede heller ikke med at han havde travlt med at komme videre, siden han selv havde taget initiativ til at føre det denne vej. Derfor havde hun bestemt ikke travlt. Dette var bare betaling, for hvilket stof hun ville forsyne ham med senere. Og der var ingen tvivl om, at det var en form for betaling hun nød hvert sekund af.

Nu da hun havde fået hevet blusen af ham, var der ingen grund til at stoppe. Begge hænder blev lagt mod hans brystkasse, hvorefter hun lod dem glide ned over hans mave, bare for at kunne føle hud mod hud. Hendes hænder stoppede først da de nåede hans buksekant, hvor hun tog fat for at åbne op. Alt imens hun holdt det lystige blik fast i hans. "Forretning kan vente," lød det henkastet fra hende, hun fokuserede klart ikke på andet end den nydelse, hun altid længtes efter. "Men kun hvis du lover, at være lidt hård ved mig," lød det, halvt stønnende fra hende, som hun strakte armen lidt længere, skubbede en hånd ned i hans bukser og greb ømfindtlig fat om ham. Hun virkede næsten desperat. Var hun ikke under påvirkning af de utroligt afslappende stoffer, ville det nok være kommet mere til udtryk end det gjorde, men det var overhovedet ikke svært, at se hvor villig hun var. Hele hendes krop rystede end anelse, bare om tanken over den nærhed hun ville mærke med ham. Hun var ikke kun mere end villig til at røre ved ham. Hun ville også hellere end gerne have ham, til at røre ved hende. Ligegyldigt hvor. Bare han gjorde det. I sin desperation skød hun brystet lidt frem, i håb om at han ville lægge hånd på hende.

//Afsluttet efter aftale^^//