Samantha drejede hurtigt om et hjørne for at tage det samme i lige så god fart. Et blik over skulderen fortalte hende at hun havde skaffet sig en lille smule forspring, men det ville ikke holde længe og hun var ved at løbe tør for hjørne at ryste dem af omkring. Hendes blik søgte over omgivelserne til det faldt på en let skævt-hængende med et skilt over med en tønden med horn. Kvægtønden, ikke et sted hun tit kunne sige at have været - det lå simpelthen for langt fra havnen til det - men det kunne bruges.

Et blik mere over skulderen og hun gennem døren, bremsende nok til det ikke helt virkede som løb, men stadig så en smule forfulgt ud.Et tag op og håret var fri og faldende i muntre krøller om hendes ansigt og ned af hendes ryg, mens et tag ved livet og skærfet hun havde haft bundet der gik løs og foldede sig ned til et skørt, der skjulte de lange støvler såvel som bukserne over.
Hendes blik var da gået på vandring rundt i den temmelig fyldte kro, hvor de der havde set hende komme ind og det hurtige skifte så ud til at more sig kosteligt. Hun gengældte deres blikke kækt, lagde lidt ekstra svag i hofterne som hun bevægede sig væk fra døren og samtidig krængede frakken af og afslørede en skjorte med et kjoleliv der fuldendte transformationen af hende fra pirat til letlevende dame.

Da faldt hendes blik også på et ansigt hun kendte og hun lyste op i et indsmigrende smil, som hun stillede meget direkte mod ham og hans skød som hun indtog fuldstændig ugenert. Vippende frakken ned bag ham og armene om hans hals, stjal hun et kys, før hun udåndede. "Lad som om vi kender hinanden..."
Mere nåede hun ikke at sige, før døren blev slået op igen og noget officielt udseende mænd trådte ind og så alt andet end venligt rundt i krostuen.

Afstanden til skidtfiskerne gjorde sit på stemningen i kroen, trods hygiejnen på ingen mulig måde var højere! Den var bare anderledes, og husede flere landkrabber end dem tættere ved havnen. Logan havde ingen problemer med at befinde sig det ene såvel som det andet sted. Det afhang alt af hvor arbejdet befandt sig, eller hvor han desideret havde planer. Kroen havde en larmende stemning, som pladserne blev fyldt som aftenen ganske langsomt skred frem. Her galte ingen udgangsforbud - og hvis der gjorde, var der ingen af dem som overholdte det! Logan selv sad fordybet i en samtale til at tage sig af, at der skete andet i kroen. De andre gæster blev ignoreret, som han brummende modsatte sig den løn den anden mente var fyldestgørende for det krævede arbejde.

De var nået frem til en pris, og en fælles aftale, da hele mødet blev noget pludseligt afbrudt. De andre ved bordet, så en smule overrasket ud, idet en kvinde meget bestemt satte sig på skødet af Logan i en mundering der antydede en levevis, anderledes end hvad Logan i forvejen kendte kvinden til. Logan var absolut ikke modstander af spontant kvinde på skødet, der oven i købet valgte at kysse ham ganske indtrængende og villigt. Hendes ord, fik et øjenbryn til at løfte sig en smule, mens armen villigt lagde sig hen over hendes lår og klemte omkring det i et drillende træk, antydende at hun skulle havde siddet der længe, og hørte til der. "Javel" Han lænede sig tilbage i stolen igen, lod den anden arm ligge sig om hendes hofte, holdende hende på plads, mens de andre mænd mere havde opmærksomhed på døren. Det var muligvis ikke sådan han havde forventet at se den livlige og energiske tøs igen, men han kunne bestemt ikke klage. At hun var i problemer, gav blot ekstra til forventningen om at det aldrig var kedeligt i hendes selskab.

Blikket skiftede fra hendes ansigt, til døren der blev slået voldsomt op og kiggede noget ligegyldigt på de officielt og alt andet end venligt udseende mænd. Logan brummede som svar, mens han som enhver logisk tænkende mand, hellere ville havde sin opmærksomhed på kvinden foran sig.

Hun var ikke ventet og hendes handling alt andet end forventet hvis udtrykket på stolens ansigt, som hun satte sig, var noget at gå ud fra. Han var dog ikke sen til at gribe muligheden eller hendes lår på en måde der skreg væk om længerevarende bekendtskab og en ret til at tage for sig af det serverede. Ikke at Samantha ligefrem var imod det kommende fra ham eller havde sat sig i en position af protesttilgængelighed.
Faktisk lænede hun sig bare ind i hans favn, formede sig som den pynte og brugsgenstand hun angav at være og lod blikket hænge strålende og indtagende på hans til en dør smækket op talte for en indkommende forstyrrelse på kroen.

Samantha værdigede den officielt udseende mand og hans backup på to et enkelt dovent blik, før hun ignorerede dem som ligegyldige - om ikke andet på overfladen. Ud af øjenkrogen fulgte hun dem, som de lod blikke søge rundt i krostuen og der ikke finde nogen flygtende damer eller nogen klædt som den de havde fulgt. Det var dog tydeligt de så adskillige andre mindre lovlige ting og andre hvis tegnede profiler pyntede på opslagstavlen på stationen.
Det slog så ikke den forreste mere ud af kurs end at han stillede sig op, med de to andre blokkerende døren bag ham, og arrogant henvendende sig til rummet. "En kvinde løb herind for få øjeblikke siden. Hun er farlig og eftersøgt." Han så rundt, men mødte kun morende udtryk og folk der vantro så på ham og hans håbløse foretagende. Troede han virkelig der var hjælp at finde?
En træk omhans læber antydede et skadefro smil, som han forsatte usandfærdigt. "For kvægtyveri og lemlæstelse."

Samantha drejede hovedet let, som resten gjorde det og var alt andet end tilfreds med idiotens forståelse for hvad kunne vende en stemning mod hvem som helst i denne ende af byen. Så typisk han lige skulle være en af dem der faktisk kunne skubbe sådan en kæp i hjulet - for ikke at tale om bære nag fra afvisninger til et punkt af latterlighed.
Hendes hånd bag stolens nakke lukkede sig lidt sigende for hendes parathed, som hun ellers holdt sig tavs og afventende om det var nødvendigt med en hastig afgang endnu en gang.

Som en blanding af skuespil og hele Logans personlighed, ignorerede han de nyankomne offiielt udseende mænd, ikke lang tid efter at han havde set deres tilstedeværelse til kroen. Kun en med noget at skjule ville lade blikket lingre. I stedet fandt det tilbage til kvinden på skødet, og ikke spor skjult ned af hendes former der var så fabelagtig tæt på og lige til at tage for sig af.
Med en irriteret hoved bevægelse rettede Logan blikket ind til den højttalende og jævnt forstyrrende mandsling der meget arrogant programerede hvad han søgte og hvad han da tydeligt forlangte at rummet af lysky typer skulle give ham. Det måtte han virkelig længere ud på havnen i at forsøge sig med. Lemlæstelse? Så meget kunne der umuligt fjernes af hans lem at det blev en direkte læstelse. Men han sagde intet. Tiltrak sig ikke ekstra opmærksomhed. Nok havde hans fine skødepynt skiftet udseende og adfærd, men det var ikke nødvendigvis nok hvis der også kom for meget opmærksomhed.

Der spredte sig mumlen i kroen, nogen tydeligt utilfreds med kvindens forbrydelser. Endda enkelte der drejede hovedet mod netop hendes opholdssted, der fik et hårdt blik fra stolen nedenunder, der til sidst vidste at der var på bange blikke på dem, til at de bare sad stille. Det var en rolig men insisterende bevægelse da han lagde sine fingre mod hendes hage og vendte ansigtet mod sig. Hånden gled om i hendes nakke og han trak hende tættere på, indvigende i et kys, værdig til at tiltrække sig blikke som i forvejen var der. Det skulle være en modig mand der stoppede ham i dette gøremål, der hurtigt kunne sættes på plads. Hvis altså planen virkede efter hensigten. Om ikke andet, var han ganske tilfreds med bare at gøre forsøget!

Ordene havde desværre den ønskede effekt på en del af mændene på kroen kunne Samantha høre på den mumlen der brød ud og de blikke hun fangede vandrende i hendes retning i de få øjeblikke hun havde sit vendt mod rummet. Så Fandt en finger hendes hage og drejede blidt, men bestemt hendes blik og opmærksomhed hen hvor den burde være, mens en drævende stemme lød fra en anden del af rummet.
"Hvis det stadig handler om O'Donalds får, så har han talt med svigersønnen!"
En munter og rå latter fulgte ordene, som andre også tilføjede bemærkninger til samme sag og effektivt drivende anklagen af bordet og ud af bagdøren. Ikke at alle  var afledt og da slet ikke de officielt udseende mænd. Deres leder lignede da også i høj grad en der havde bidt i noget som havde ligget lidt for længe ude i det åbne.

Samantha så dog ikke til store, som hun var blevet indfanget af insisterende læber og et fastholdende tag.Stolen vidste bestemt hvad han gerne ville have fra hende og hun havde bestemt ikke glemt hvor det kunne lede hen. Lidt fortrydeligt ikke at kunne følge med i hvad der skete bag hende, men efter hvad hun kunne høre havde hun endnu engang valgt rigtigt med kroen.
Eller det troede hun til den irriterende mandsperson valgte at tale igen og mere direkte i hendes retning, som det lød til han nærmede sig. "Jeres blikke har dog sagt noget andet.."
Hun forsøgte at bryde fra for at kunne vende sig og se på ham, men fandt det ikke rigtig muligt. Stolen havde tydeligvis en anden plan for det spil her og hun kunne ikke meget andet end lade ham spille det og håbe det var mest til hendes fordel.

Den hårdkogte latter der brød ud i rummet, var ikke just den ønskede effekt som mændene ledte efter. Ikke at dømme efter deres noget harske udtryk. Ikke at Logan brugte megen af sin opmærksomhed på at holde øje. Han havde noget langt mere hyggeligt at bruge sin opmærksomhed på. Men hvor meget han end kunne fordybe sig i denne aktivitet, var det en ret presset situation, som mændene ikke just lod sig overbevise om at den søgte kvinde ikke befandt sig i rummet. Ordensmagter der altid troede at de havde ret.

Logan afbrød sin kontakt med kvinden, for at sende et dovent, svagt irriteret blik hen imod manden der talte til dem. "Virkelig? Du tager konklusioner ud fra folks blikke, der ofte går på det smukkeste i et lokale." kom der brummende fra ham, som han lænede sig en smule tilbage i stolen igen, lod sin opmærksomhed gå til manden der havde afbrudt med sin tåbelige snak. "Det vil da også gøre alle til vagter i dag. Så du mener denne kvinde, der sidder så dejligt plantet på mit skød og udføre et noget dejligt arbejde jeg har set frem til efter en lang uge, for nyligt skulle være løbet ind af døren med skørterne flyvende? Løbet fra jer? i et skørt." hans første verbale angreb mens han kiggede uimponeret på dem. Det så til en start ikke ligefrem ud til at ryste dem.
"For derefter at sætte sig på en mands skød, i håb om at i var stupide nok til at glemme hendes udseende på så få sekunder fra sidste møde? Hendes tanker om jer passer nok meget godt, ikke skat." han lavede et let hop med det ene ben, og lod sig distrahere for et par sekunder af den effekt det havde. "I stedet for at fortsætte sit løb igennem lokalet, ud i køkkenet, igennem lageret og ud på den anden side. Klogt træk taget i betragtning at i vælger at bruge jeres energi og tid på at gennemsøge en krostue." Logan fnøs med et skævt smil på læben og vendte tilbage til sin fine skønhed på skødet. "Det eneste denne kvinde er skyld i, er at distrahere mig fra det fine... fra selskabet ved mit bord, og det skal jeg med glæde straffe hende for. Jeg ville foreslå jer at gennemgå gyderne. Måske finder i en løbst kvægtyv derude - hvis i da ellers kan se i mørke" Logan tog sig ikke engang tid til at se mændenes reaktion - de var begyndt at se mere forvirret ud som han havde talt, men hvis de mente der blev problemer, skulle han da gerne rejse sig og bruge noget andet end sin stemme for at få fornuft ind i deres hoveder. Hvor ret de end havde i deres antagelser.

Som beklageligt ventet havde mandslingens ord endnu engang effekt i rummet. Om ikke andet nok til at stolen brød fra hendes læber og lod hende dreje sig en anelse rundt på hans skød. Ikke meget, men nok til at hun kunne smyge sig ind til ham som han lænede sig tilbage og velvilligt lægge en arm fuldt om halsen på ham for støtte. Han ville næppe klage over den udsigt det gav ham med et enkelt blik kastet ned, skønt for nu virkede det meget intenst rettet mod fredsforstyrrerren.
Samantha da havde da også lagt ansigtet i folder der passede til situationen og så på mandslingen med hjernetomme brune øjne der tydeligt ikke havde anden genkendelse end at han forstyrrede hendes indtjening og at det ikke var velkomment. Ikke engang underholdende fandt hun ham, hvilket spejlede de andre damer i rummet så glimrende.

Manden virkede så også mindre sikker på sig selv som hun vendte ansigtet imod ham. Det ændrede udseende - hvor lidt det end var - havde åbenbart været nok til at han ikke længere var sikker på hun var den han ledte efter. Stolen gjorde da også sit til at forstærke den følelse med sine bidende ord. Tydeligvis var manden ikke glad for at være tvunget til at spilde tid på dem.
Samantha gav et overrasket gisp fra sig, som stolen fik hende til at hoppe på hans skød og brugte det så som undskyldning for at gribe fastere til ham. "Åh jo!" kvidrede hun samstemmende uden helt at ligne en der havde hørt nok efter til at vide hvad hun samstemte i. Af samme grund havde han ikke fået en albue for det lidt hop. Hun havde jo en rolle at spille!

Som at trække vejret dybt ind, som hun vidste stolens blik hang ved tvillingerne og forstærke den distraktion de så tydeligt tidligere havde været for ham. Også denne gang for der gik lige et ekstra øjeblik i tavshed, før han fortsatte med at sende de officielle fyre videre ud i mørket.
Hun lodet muntert smil vokse frem, som han fik dem til at skæve til hinanden med det åbenlyse i hvor de skulle have søgt hen, kun for ved det næste at dreje ansigtet tilbage mod ham og påtaget brøde betynget suge underlæben ind og slå blikket ned. "Forhåbentlig ikke for hårdt?" mumlede hun lige så dæmpet og mest kun for hans øre. En distraktion mere af stolen, der ellers allerede virkede til at have affærdiget mændene som havende mere at skulle sige denne aften.
De udvekslede da også bare et sidste blik, før lederen med stoltheden i laser gjorde tegn i den anviste retning og under velfortjente latter ledte jagten videre ud af kroen.

Distraheringen var satme effektiv. Det lille hop han selv havde forårsaget havde jo nærmest tryllebindet ham for resten af aftenen. Men det var lykkes at komme med de sidste brummende ord til mændenes stupiditet, trods de havde fuldstændig ret i at kvinden der sad så velplaceret og spillede sin rolle, var en og samme person de ledte efter. Som hun lænede sig ind og lod den lille sætning der betød umådelig mere end bare det, komme ud, var resten af selskabet glemt. De andre krogæster, mændene der stod og vekslede blikke med hinanden. De var meget uinteressante i forvejen, og nu kunne de fint fordufte ud i mørket, søgende efter en kvinde de ikke kunne finde.

”Du mener ikke at du har været uartig nok til en ordentlig afstraffelse” svarede han brummende tilbage, og blinkede til hende. Både for pludselig at komme dumpende, men hvad i al verden havde hun dog lavet ude i mørket for at få mændene efter sig. Nysgerrig var han! Det kunne man jo nærmest ikke undgå, men blikket og kroppen var langt mere fokuseret på det frie udsyn til de dejlige bløde tvillinger, end til at lade tanker og hjerne overvinde noget som helst. ”Nå, her sidder vi så igen” underholdt, og en smule besværet løftede han de brune øjne fra det frie udsyn og op til hendes ansigt. Det pæne pæne ansigt med fyldige læber og.. Logans tanker stod ikke til at redde på den front. De var allerede i et helt andet rum end krostuen.

Samantha noterede sig fjernt at mændene gik, uden at se i deres retning, men kun lige fange et par glimt ud af øjenkrogen. Det var al den opmærksomhed hun havde at mønte på dem, som hun havde set glimtet i stolens øjne skifte og hans opmærksomhed samle sig udelt om hende...s tvillinger. For hvor blikket hvilede var der ingen tvivl om.

Hun lod da også lige en ekstra dyb vejrtrækning falde ind, før han brummende svarede hende og lod til at løsrive sig nok til at ænse hendes ansigt. Det forsøgt brødebetyngede udtryk holdt hun fast i, selvom hendes blik lo mod hans og gav hendes ord en lidt anden vægtning. "Ville det være noget jeg ville fortælle dig om her hvis jeg havde?" Hun blinkede uskyldigt af ham, men med en klar indikator om at hun nok havde været mere end almindeligt på sjovere veje end dydens eller lovens for den sags skyld.

Hans blik var da sunket nok til at hun ikke kunne møde det. "Mhmm.. jeg har stadig terninger i pungen...?" Hendes blik lo stadig mod hans, som hun atter fik fornøjelsen af hans blik. Om ikke andet for en stund. Hun lod hånden bag hans nakke stryge ham blidt og lovende. "Altså hvis jeg ikke afbrød noget vigtigt?" Han havde trods alt siddet sammen med andre,så det kunne jo være han skulle have klaret det før end hun kunne erobre ham helt for sig selv.

Logan var en simpel mand. Han nød udsigter som enhver anden, og denne var upåklagelig! Der var fint vægt i opløftningen som hun bevidst trak en dyb vejrtrækning. Manipulerende pigebarn, men det virkede! Hun vidste det, han vidste det, hele bordet vidste det. Man kunne vel lige så godt kalde en spade for en spade. ”Jeg kan sagtens finde mere private områder at høre om dine uartige gerninger” svarede han lavmælt tilbage, med den samme gnist af drilskhed der afskyggede at mændene var glemt som de havde forladt kroen. Ubetydelige som de var.

Logan løftede blikket igen ved nævnelsen af terninger. Oh det var jo gået ganske fortrinligt sidst! For ikke at tale om, umådelig godt! Han havde været unormalt heldig – ikke at han regnede med at kunne gentage den succes med samme evne, men det var stadig det værd. ”Vigtigt? Mindsanten om jeg ikke helt har glemt hvem det er ved bordet. De må være uvigtige siden de så nemt kunne forsvinde fra tankerne” bekendtgjorde han, uden så meget som at kigge på dem han delte bord med. De morede sig lavmælt med at Logan havde været så nem at distraherer, men de var ikke videre interessante for hans aften. Det havde været løs snak, småaftaler, som egentlig godt kunne vente. Glemmes nok mere. De ville ikke havde givet megen profit alligevel. ”Er det de samme terninger som sidst, eller har du fundet nogen med mere held i?”

"Jamen hvad venter du så på?" Samantha så morende på ham, som hendes stemme stadig dæmpet og kun for ham, gav ham al den opfordring hun forventede han havde brug for til at bryde op fra selskabet og tage dem til hvor en han overnattede denne gang. At han nok ikke var helt distraheret fra hvad hun havde lavet måtte hun tage med, men det gjorde hende heller ikke helt så meget. Han udstrålede bare ikke moralske skrubler på nogen måde!

Slet ikke som hendes ord fik hans blik fri og op til hendes ansigt længe nok til at hun kunne skrue fingrene kærtegnende over hans blotlagte hovedbund og møde hans forventning med morskab. Mændene ved bordet virkede da også til at more sig glimrende og ikke have det store problem med at hun fjernede en fra deres selskab så pludseligt. Vigtigt kunne det altså næppe have været hvad hun afbrød.

Glidende lænede hun sig frem og plantede et kys på hans læber, før hun rejste sig fra hans skød og fangede jakken hun havde smidt bag ham. "Samme terninger." svarede hun så og forsøgte ikke at lyde alt for lidende. "Men jeg føler mig heldig i aften, så måske vil det vende..." Hun blinkede til ham og lo som hun tog et par skridt baglæns og ud af rækkevidde til han rejste sig.

Han kunne nemt bare løfte hende op og gå med hende som en sejrherre der tog sin præmie. Det ville være så dejligt nemt, og præcis hvad han havde lyst til da den dæmpede stemme nærmest udfordrede ham til at gøre det. Afslørede hvor hun lå i forhold til hvor de skulle placere sig. Private omgivelser.

"Jeg føler mig også exceptionelt heldig her til aften" svarede han, ganske opstartet op for at alt andet i lokalet var ligegyldigt, efter det fine søde kys var blevet plantet på hans læber. Han rejste sig, værdigede kun lige et kort blik til dem han delte bord med "De herre" og Logans opmærksomhed var tilbage på de lokkende hofter, som han fulgte efter hende.

"Nu har du vel ikke øvet dig i smug?" han indhentede hende hurtigt, lagde en arm omkring hendes hofte, ganske velplaceret. Havde han en smule ejerfornemmelse? Det kunne næsten ikke undgåes, selvom en fri fugl næppe bosatte sig ret længe af gangen. Han kunne leve med hvad han fik!

Samantha lod en latter følge hans ord, som hun allerede var på vej fra bordet. Ikke mange skridt før en lagde sig om hendes hofte som en sikring af hvor hun gik hen og med hvem. Ikke at hun havde planer om andet, men signalet var så tydeligt som det var gammelt og kendt.
"Selvfølgelig!" svarede hun med eftertryk, men uden overbevisning for om det havde hjulpet på noget som helst. Faktisk var hun ret sikker på at intet kunne få de terninger til at elske hende eller at hun kunne finde nogen der var bedre. En hård skæbne for en spillefugl, men så måtte hun jo vælge indsatsen med omhu for hvad hun havde lyst til at tabe!

Hans værelse var et godt stykke fra trappen, som hun selv ville have valgt det, og vendt mod baggården frem for gaden. Spredt beboet endnu engang og ikke meget anderledes møbleret. Samantha lod alligevel blikket glide rundt, som hun dumpede jakken ved den ene stol. "Samme indsats som sidst? Eller skal starten afgøre om du får historien om idioten dernede eller ej?" Hun sendte ham et grin. Det var et valg han nok ville mene var sværere at tage, hvis ikke han ligefrem havde andre forslag at trumfe hendes med.

Der var vel absolut ikke en sjæl i hele den vide verden der kunne bebrejde ham for denne gerning af ejerskab. I hvert fald let antræk af ejerskab for denne aften, som hånden gled om de dejlige former og indtog sig plads på hoften, med signal til alle omkring dem. Logan havde hjerne nok til at vide at han ikke ejede nogen kvinde i verden, men lidt territorieforsøg var vel ikke at fortænke ham i!
Logan kom med en lavmælt brummende latter som hun eftertrygteligt havde øvet sig. Jamen så! Måtte de jo se om Logans uøvede slag kunne hamle op med spillefuglens indøvning af terningerul. Selvom dette næppe hjalp hende hvis heldet var fløjet syd på for vinteren.

Logan fulgte hende ind i rummet, ikke adskilligt fra mange andre værelser, trods udsigten var baggården fremfor en benyttet gade. Fortrinligt. Men hans blik var absolut ikke tiltrukket af inventar eller udendørs udsigt, nej det var stadig hvilende på ded gyngende hofter og bløde tvillinger. "Jeg vil hjertens gerne høre hvad jeg fik reddet dit yndige bagparti fra nedenunder!" nysgerrig, oh ja! Opsat på at han også skulle ind på den indsats der var på bordet sidst, Oh ja! Så selvom han havde valgt en ting, undlod det ikke det andet. Med mindre hun pludselig fik bedre ideer. Så måtte han jo trække et andet kort i ærmet. Han havde trods alt præsenteret sig som et ganske effektivt mandfolk tidligere på aftenen! Det fortjente vel en belønning i sig selv.

Af en eller anden grund lød stolens brummende latter ikke som om han troede øvelse ville have hjulpet hendes held det store. Med sidste aften i tankerne ville hun heller ikke lægge for meget i det og han fik da også bare et nyt grin med på vejen. Det holdt sig som et forventningsfuldt smil på hendes læber hele vejen til hans værelse og gled let over i tilfredshed, som han indvilligede i indsatserne. "Så må du jo håbe dit held ikke er opbrugt for i aften!"

Som hun sagde det fandt Samantha terningerne frem fra pungen i bæltet, lod dem glide klikkende ned i bægeret stillet betænksomt frem på det lille bord og rystede dem rundt. Med et blik til ham slog hun sig ned i den ene stol, men uden at have den mindste plan om at det blev for en ret stor del af spillet. Bare længe nok til måske at kunne nyde udsigten til en afklædt ham til en afveksling.

Det første slag gik da bestemt også i hendes retning, som hun med måske lidt for selvtilfreds en mine kunne lægge fire ud af fem terninger fra. Rystende den sidste rundt fik den højere til hun ved anden forsøg med den alene fik noget højt nok til at hun ikke ville presse heldet. "Ser da ud til jeg har lidt held tilbage i hvert fald..." Hun rakte ham bægeret og lænede sig tilbage i stolen. Hvad årene end havde på ham, så var han stadig værd at se på.

----------------
Slag 1: 6 - 5 - 5 - 4 - 1
Slag 2: 3
Slag 3: 5
Slag 4:
Slag 5:

Logan kiggede på hende med et hævet øjenbryn "Mit held? Er det ikke dig der har brugt af kvoten?" svarede han i en drilsk tone. Han havde bare siddet til bords, måske spillet lidt kort men ikke det store. Hun havde derimod lavet noget af en satsning ved at placere sin yndige bagdel på hans skød. Så igen, det kunne også meget hurtigt vendes til hans held! Måske hun havde ret.

Logan placerede sig tilbagelænet på stolen og så afventende på hende og ikke mindt bægerets lette rystelse til hun begyndte at rulle dem ud. Et selvtilfreds udtryk fortalte en del om det første slag, og fik Logan til at rette sig en smule mere i stolen. Det tegnede da tydeligt til hendes held.
"Det øvelser har virkelig kunne betale sig" tog imod bægeret og lod det falde til bordet. Det lovede ikke guld og rigdomme hvad der kom ud. Han fik skubbet en til side, efterfulgt af en til i næste slag. Hvortil det døde ud. Med møje og besvær fik han samlet skibet og kiggede på den last der ikke var tilstrækkelig. Tog begge terninger og lod sit held tale for sig. Et held der fik ham til at læne sig veltilfreds tilbage i stolen med et alt for smøret og alt for tilfreds smil. "Så det var den fortælling vi kom fra?" som de to terninger med henholdsvis seks og fem øjne stirrede op på hende fra bordet. Kæft han elskede det her spil!

-----

Slag 1: 2 - 2 - 6 - 6 - 4
Slag 2: 3 - 5 - 2 - 2
Slag 3: 3 - 2 - 5
Slag 4: 4 - 2 - 4
Slag 5: 6 - 5

Samantha svarede ham med et muntert fnys og et hævet øjenbryn, der tydeligt fortalte hvem hun mente havde været heldigst til nu. Nok hende skulle hun være ærlig, men hvem havde lyst til at være det, når ærlig grænsede op af taknemmelig og det altid førte mod at skylde noget? Han var en god stol, men stadig måtte der tænkes lidt på manglende ry og rygte en gang imellem!
Held havde hun da også, men det viste sig endnu engang som intet i forhold til ham. Måske startede han lidt lunkent ud, men som så mange gange aftenen før så rullede det nødvendige ud i det sidste slag. Hun betragtede dem skeptisk, lo så og rystede på hovedet. "Hvis det er et tegn på aftenen..!" Der var dog stadig munterhed i hendes blik, som hun lænede sig tilbage i stolen og foldede hænderne foran sig. "Men et ord er et ord."

"Hmm lad mig se. Jeg mødte idioten første gang for nogle dage siden, hvor han kom ind på en kro hvor jeg sad i baren. Ingen uniform dengang. Ingen forståelse for afvisning heller. Slet ikke glad for latter som svar eller at lande i en muddepøl som den det blev understreget udenfor. Han mente åbenbart uniformen ville gøre en forskel..." Hun trak let skulderen og mærkede et grin bryde frem, som hun fortsatte. "Kunne også være den manglende pung, ring og ur i kæde efter første møde der spillede ind, men han var noget så uspecifik da han slyngede de første anklager ud og jeg blev sjovt nok ikke hængende for at høre ham ud. Ikke når der var uniformer fremme!"

Hun smilede over til ham uden at lægge skjul på at hun mente det som hun fortsatte. "Var nu godt og heldigt med en velkendt stol at indtage og blive beskyttet af. Uhyre god stol lige der!" Han havde været alt det held hun havde brug for denne aften. Så kunne hun godt holde til at tabe samtlige runder terninger - skønt vinde var sjovere.

Logan havde det veltilfredse smil tilbage på sine læber. Chance måtte havde en ganske finurlig ide med at give ham held i dette terningespil, igen og igen. Det var jo lige før man blev religiøs! Men tanken om at gå ind og sætte en ting i templet nåede dog aldrig ind til at blive en ide, som ville blive en handling. Måske næste gang.
Historien var egentlig ganske simpel. Et udtryk for små mænds trang til at sætte potensforlængeren i aktion så snart de ikke fik de blikke og opmærksomhed de tydeligt mente var fortjent dem. Især dem med Uniformer stod for skud for Logans fordom, der passede perfekt til historiens fremgang.
Ved nævnelsen af de manglede genstande, begyndte Logan at le ganske lavmælt, med et glimt i øjet. Ikke nok med at hun havde ben i næsen, men hun kunne sgu også finde ud af at være langfingret! Han måtte hellere tjekke efter om pengepungen var rette sted når han forlod hende denne gang!

Logan blinkede til hende, stadig lænet tilbage i stolen med armene hvilende bag hovedet. ”Stolen står altid til tjeneste – men er den gode stol nu også gratis at udnytte?” drillede han hende. ”Nogen ville jo påstå at du skylder mig en tjeneste efterhånden” fortsatte han og rettede sig op i stolen. ”Men nu skal terningerne jo ikke nå at blive kolde” hans blik hvilede på hende, som han trak dem til sig ganske langsomt. ”Samme satsning? Eller har du andre planer?”

Det var rart at se og høre hans reaktion på hendes historie. Latter var lige hvad hun ønskede og slog intet af hendes fornemmelse af sikkerhed hos ham. Han levede helt op til sit udseende og deres første møde. Snyd var en ting, langfingrethed noget helt andet - og nogen fortjente bare at blive lettet for deres tyngende værdier.
Samantha forblev tilbagelænet men hævede spørgende et øjenbryn af hans drillende ord. Hun lod ham dog fortsætte uden at komme med et sarkastisk svar til den pointe han ville lave og som nok skulle have ventet. Rimelige retfærdig også, men derfor havde hun ikke tænkt sig at give efter uden tøven. "Nu plejer stole jo ikke sådan at forlange noget af en fordi man sidder på dem... Slet ikke de navnløse af dem...?"

Hendes smil var alt andet end afvisende, som hendes tone var let drilsk mere end noget andet. Også som hun fortsatte. "Nej, det kan vi ikke have. Du må hellere slå noget mere med dem!" Måske kunne et skift i rækkefølge skifte heldet med? Kunne hun være så heldig? Så vippe hun hovedet let på sned, som hun så ud til at overveje svaret, før hun gav det. "Ingen planer om at skulle nogen steder lige med det samme..." Af flere årsager - ham ingen lavt placeret af dem! "Hvis du ikke har andre forslag, så lad os det!"

Love var vel til for at bryde dem? Desuden, så var uniformer bare en påklædning. Logan havde ikke meget til overs for dem, selvom han udadtil ikke havde gjort noget ulovligt. Med mindre mange pludselig valgte at begynde at snakke og sætte en pris på hans hoved. Det var vel en del af livet! Man skulle jo overleve!
”Ville det gavne stolen at have et navn?” svarede han først tilbage. Selvfølgelig var det aldrig favorabelt at skylde tjenester til højre og venstre! Hendes tøven og ikke mindst afstand til sådan et udsagn fik ham derfor til at smile lidt mere kækt. Men at holde på sit navn havde han nu ikke tænkt sig! ”Logan” førte en af sine hænder fra nakken og hen til en gestus om at hun kunne vælge at røbe sit hvis hun ville. Nogen foretrak at være navnløse.

”Mit held sidste gang var ganske begejstret for forslaget, mon ikke det også er i dag” desuden, selv hvis han tabte det ene skib efter det andet, ville det ikke genere ham. Man var der for at vinde, det skulle man ikke glemme, men trøstepræmien var perfekt! Bægeret rystede terningerne til første slag ramte bordet. Den første sekser kom selvsikkert til siden, hvorefter bægeret nok havde ment han lød alt for kæphøj! Hans smil blev mere og mere underholdt som der igen og igen aldrig vidste sig at komme en skide kaptajn på det skide skib, men besætningen da gerne ville hoppe på men ikke kunne. Til sidst sad han tilbage og kluklo lidt af terningerne. ”Chance er da nådesløs når først man blive for kæphøj” Mon ikke hun kunne slå den præstation!
--
2 – 6 – 3 – 3 – 3
3 – 3 – 4 – 4
6 – 2 – 4 – 4
6 – 1 – 4 – 3
3 – 1 – 4 – 1