Elaina havde sendt et brev til Talion med beskeden:

Kom snart, jeg har brug for dig

Beskeden var klar og hun var sikker på, at Talion havde hørt om Hektors død – de var jo begge lysets krigere, og hun vidste at de der inde hyldede tabet af soldater kammerater. Der var dog gået måneder nu efter hans død. Hvorfor havde hun ikke set ham? Måske var det også for det bedste, måske han ville beskytte dem begge, især hende. Efter kysset kunne det så nu være lettere og mere farligt for hende?

Astra havde da heldigvis ikke erklæret hende uegnet, selvom hun egentlig stadig var jomfru. Et skammede hun sig, hun havde bestemt ikke formåede opgaven som hertuginde, hun fortjente ikke at være her, men hvem gjorde? Astra selvom hun var ældre kunne hun ikke tage sig af lennet hun havde ikke engang en mand og med hendes efterhånden gamle alder så ville det snart være umuligt. Hendes svigermor, ja hun var fuld det ville blot gå helt galt. Så egentlig gjorde hun dem en tjeneste, konkludere hun. Dog ville Elaina føle sig anelse mere sikker, hvis der havde været en arvning. Det dog ikke tilfældet og der var intet at gøre ved det nu.

Elaina havde taget en lyserød lang kjole på, uden stropper, med et korset til at holde overdelen og løst forneden. Kjolen var let og elegant, hun så sig i spejlet og bemærkede hvor tynd hun var blevet på disse få måneder. Det var på randen af at være kriminelt. Hun havde mere end brug for Talion. Dog vidste hun ikke engang om han ville hjælp hende, eller nærede følelser for hende, som hun for ham. Han havde optrådt i så mange drømme, at hun føle at hun kendte ham. For at rense denne morgen havde hun sat sig i haven og nød en kop the og lidt frugt.

Beskeden var modtaget og læst, dog havde Talion haft meget at se til, og havde ikke haft mulighed for at besøge hende så OL hun nu hadet han når han dukkede op måtte tiden vise, som hun sad I haven og nød hendes te, dukkede Talion langt om længe op, han var iført hans rustning som altid, og havde hans bue og pile med, han stod få meter fra hende og kiggede på hende, det var virkelig langtid siden han havde set hende, men hun var stadig ligeså smuk som altid.

Han gik roligt hen imod hende uden at sige noget, han vidste hun var en enke nu efter hecktors død, og selvom han ikke havde noget forhold til ham, var det aldrig godt at miste en af lysets kriger, men på den anden side så var han nu fri for at kæmpe om hende, også selvom hun nu måske ikke gad Talion, det hele mætte vise sig nu hvordan hun havde det.

Elaina var helt fortabt i sine egne tanker, hun var blevet år ældre. Hun havde dog valgt ikke holde et bal eller lignede for at fejre dagen. Hvorfor skulle hun? Det eneste flokket ville var at se hende, se hendes sorg eller glæde. Hun vidste der gik al mulige rygte om hende. Både om hun var uegnet, uægte og sikkert også andet yderst interessante nyheder. Nyheder eller snarere rygte, som det var havde det med at vokse, til langt mere end det i realiteten var. Hun sukkede kort for sig selv. Eliana havde nær ikke set Talion komme imod hende, men da hun endelig fik øje på ham. Blev hendes øjne næsten klare ”Talion, du kom” sagde hun varmt. Hvorefter hun rejste sig hurtigt, gik imod ham og lage sine arme om ham. ”Endelig kom du!” sagde hun imod hans bryst og håbede, at han var ligeså glad for at se hende. 

Talions endelig tilbage vending til hende havde været lang, og det var ikke med hans gode vilje at hun havde ventet så langtid på at se ham og han omvendt hende, ide hun kom hen i mod ham og lagde sit hovede ind til ham placerede han sine hænder på hendes hofter og smilede lidt “ beklager det havde taget mig så langtid før at jeg kom til dig, men lyset har taget meget af vores frihed i disse tider, og det var først nu her der havde været lidt tid til at komme væk “ sagde han roligt, hvor efter han skubbede hende lidt ud fra sig sådan han bedre kunne se hende, han placerede hans hænder på hendes kinder og kiggede hende direkte i øjne “ smuk som altid “ sagde han og holde blikket, det var så mange ting der var sket siden deres sidste møde.

Talion har fået en vigtig opgave nu, men han ville ikke sige den til hende for så ville hun blot bekymre sig om ham, og det ville han ikke have, for lige nu vil han helst nyde tiden med hende

Selvom hun godt ville have haft ønsket at han kom før, vidste hun også at det hørte til Lysets kriger at kæmpe meget og beskytte. ”Det er okay, jeg bare glad for du er her nu” svarede hun glad. Elaina smilede som de så ind i hinandens øjne. Så smukke blå øjne, hun blev nærmest helt blød i hendes knæ, som han blot så ind i hendes. Elaina bed sig kort i læben ved hans sætning og hendes blusede også en anelse op.

Udover at det var fantastisk at have ham her, så var fremtiden usikker, især for Elaina ”Jeg er bange for at Astra erklære mig uægte og smider mig ud” sagde hun næsten ud af det blå, men det var grunden til hun havde brug for ham. For det var sikkert et spørgsmål om tid, som rygter gik på lennet. Hun vidste hvordan Astra elskede alkohol og mænd, samt hvad magt kan gøre ved folk. Det kan gøre dem så griske, så grådige. Elaina elskede da også magten, men mindst lige så ansvaret og se hendes gerninger give gevinst.

Talion havde virkelig haft meget at se til og han var godt klar over det ikke var nogen undskyldning, for denne kvinde havde virkelig haft brug for ham, men han havde desværre ikke været der for hende, men nu var han her og nu havde han ikke tænkt sig t forlade hende igen før hun gav ham lov til det, hendes næste ord der kom ud af munden på hende fik hm til at tænke lidt, og kiggede endnu mere på hende end  han gjord i forvejen, " det jeg ked af at høre Elaina, men igen der er intet du skal bekymre dig, for jeg er her ved din side nu, og forlader dig ikke før du er okay igen," sagde han med et lille smil på læben for selvfølgelig ville han skulle smutte hvis det var det som krævede sig af ham, men en ting han havde tænkt over i alt den tid han havde været væk fra hende, var at han virkelig savnede hende, og at hun betød utrolig meget for ham, faktisk at hans næste move kom bag på ham og nok hende også, Talion smilede kort og kiggede på hende " jeg ved godt jeg ikke har været der for dig, men jeg ville lave det om jeg vil tag hånd om dig, til du ikke ville have det mere " sagde han inden han gik et skridt tilbage, hvor efter han satte sig på hug foran hende hvor efter han kiggede på hende, " Elaina da jeg møde dig første gang kunne jeg mærke der var noget ved dig som jeg vil have, og i alt den tid vi har været væk fra hinanden har mine tanker altid været på dig og kun dig, jeg ved jeg er skyld i nogle ting i dit liv, men jeg vil bruge resten af mit liv på at gøre alt godt for dig hvis du vil ha det, " sagde han og hev en ring frem fra lommen, ringen var ikke sådan en rig mands ring, nej ringen i sig selv var rund, men på toppen var der formet en pile spids, han kiggede på hende " vil du være min " sagde han nervøst og kiggede op på hende.

Elaina følte en tryghed brede i sig som han talte, så trofast og rar han var. Det fik næsten alle hendes bekymringer til at gå væk ”Tak” svarede hun blot en anelse genert, men også så glad for han var her. Samtidig det lød til at han var så oprigtig. Hun vidste dog at han måtte gå på et tidspunkt, de havde trods alt begge to pligter.

Elaina blev blot mere smigret af hans ord og skulle til at takke ham for al det han havde gjort for hende, givet hende håbet, holdt hende i live, givet hende troen på at kærligheden fandtes. Før hun overhovedet åbnede sin mund første han. Han tog et skridt tilbage og hun var tæt på at følge med ham. Elaina blev så smigret over hans ord, men hun mente bestemt ikke at han havde ødelagt noget, ikke noget der ikke i forvejen var ødelagt. Hektor havde aldrig vidst besked om kysset og ville aldrig. Hun måbede da hun så ringen, en ring! Hun selv havde givet ham så mange tanke selv, men han havde vitterlig og han ville virkelig bruge sit liv med hende, et par glædes tåre trillede ned ad hendes kinder. Elaina kunne næsten ingen ord finde, hun tog sig selv i ryste på hovedet og derefter gå ned på knæ til ham, bevæge sig ind til ham, så ham dybt i øjnene ”Ja, jeg vil” svarede hun lykkelig, med stadig små trillede – hvorefter hun tog modet til sig og placerede sine læber på hans.

At gifte sig var for Talion meget stort, og en ting var sikkert at gifte sig med hende var ikke noget han ville fortryde, selvfølgelige kende han ikke hende så godt som han ville men, til gengæld så han sig bare ikke sammen med andre kvinder end hende, og hun betød mere for ham ind noget andet efter så kort tid, men hendes ja fik ham til at smile hvor efter han rejste sig op og løftede hende op, hvor efter han gengælde hendes kys, han sætte hende stille ned på jorden og smilede “ jeg ville passe på dig resten af mit liv, og du skal aldrig bekymre dig mere “ sagde han roligt med en glad tone i han stemme , hvor efter han tog hendes hånd “ hvordan vil du så have det skal forgå det hele, har du nogen drømme eller noget, “ for Talion selv var det vigtigt at det blev en dag hun aldrig ville glemme.

Talion tog en godt greb fat om hendes hånd, og begynde at gå lidt “ kom lad os gå en tur “ sagde han og begynde roligt at gå, og gik ud fra hun ikke sagde ham imod og blot fulgte med i hans hånd.

Så let som hun var, blev hun løftet let op i hans arme, hvor kysset blev gengældt. Elaina blev helt blød i sine knæ over kysset. Hun var da faldet pladask for ham, det var helt tydeligt for hende. Hun smilede som hun blev sat ned igen. 

Hun trak lidt på skulderen, hendes sidste bryllup var så finpudset, elegant og overfladisk. ”Umiddelbart, et roligt, men en romantisk dag – har du nogle ideer?” spurgte hun, det var ikke kun hendes dag, men lige så meget hans. Det eneste Elaina ikke ville var at have alle mulige med som ikke havde en større betydning for nogen af dem. Hun brød sig ikke om, at nogen skulle være der, for at være der, selvom hun som brud ville få opmærksomheden, var det ikke en dag hun ville have opmærksomhed fra fremmed. Det skulle være en dag for at fejre kærligheden mellem dem.

Elaina lændende sig lidt mod ham, som han tog hendes hånd ”Hvor hen?” spurgte hun lidt drillende.

Alt var sket så hurtigt men når han var sammen med hende, vidste han også bare at dette bar rigtigt og ægte, for hun havde virkelig taget hans hjerte med storm, men en ting var sikkert hun skulle så meget trænes i kamp, for talion var af lyset og han ville ikke altid være i nærheden, så hun skulle kunne forsvare sig i forhold til denne verden, der var så mange onde væsner her at man aldrig kunne føle Sig i sikkerhed.

“ bare en gå tur hen til vandfaldet, det er så fredligt der, og har faktisk tænkt mig at vi skulle Bo i en hytte der, bare dig og mig væk fra alt og alle, sådan vi kan nyde hinanden, det vil tag noget til at bygge men, har nogle folk der kan hjælpe med at bygge det, også har vi en smuk udsigt at vågne op til, “ sagde han roligt som de var gået i noget tid.

Ved vandfaldet nåede de frem og smukt var det, der var to kæmpe træere lige ved siden af vandfaldet, hvor efter han pegede op på dem “tænker der oppe ville være oplagt “ sagde han med et smil og tog hendes hænder og kiggede hende dybt i øjne, uden sige noget.

Det hele var sket utrolig hurtigt, nok for hurtigt ville nogle mene. Elaina var ligeglad, denne gang ville hun lytte til sit hjerte og ikke sin hjerne. Elaina var spændt på hvilket eventyr de ville få, mest af alt fordi han vakte så store følelser hos hende. 

Elaina undrede sig kort, at han ikke svarede om han havde nogle ønsker til brylluppet, men måske det var ikke det der betød noget, men mere den fremtid de ville få sammen. Den tankegang kunne Elaina sagtens forstå, brylluppet ville vare en dag, men ægteskabet ville vare evigt.

Elaina så med lidt store øjne ’væk fra alt og alle’ det lød romantisk, men Elaina var vant til at bestyre et len, med understøtter. Skulle hun til at holde et hus, med rengøring, mad og hvad det indebar. Det kunne hun slet ikke forestille sig – tanken gjorde hende næsten lidt nervøs. ”Det lyder rigtig romantisk, men jeg ville have det svært ved at få en hverdag med huslige pligter, og ingen mulighed for at komme ud – når du er ude for at kæmpe på lyset” svarede hun stille og lettere betrygget. Elaina ville nødig smadre en drøm han have, for han lød oprigtigt glad ved ideen. Det var langt fra hvad hun ønskede sig.

”Der er smukt” sagde en blød stemme, for det var det. ”Men jeg har stadig et len at bestyre, hvis Astra vil lade mig her. Ellers har jeg et familiehus i Dianthos” afsluttede hun. Endnu var fremtiden usikker i forhold til Astra, og om hun ville blive umyndiggjort.

Det hele var så nyt for dem begge, men igen hvis hun manglede tjeneste folk at styrte kunne hun sagtens få det, for Talion var adelig så han havde penge nok til at der ville kunne gå tjeneste folk omkring dem, men igen han troede hun ville nyde dette, men hun kunne få det ligesom hun ville.

Han smilede til hende “ du kan få det ligesom du vil min egen, jeg søger for at vores hytte bliver større, også søger jeg for du for nogle tjeneste folk under dig, for så kan vi måske starte en lille koloni her, jeg kender nogen der ville elske at gro noget jord her, “ sagde han roligt for han kunne sagtens forstå hende, men igen nu havde hun et nyt liv at leve, så det var på tide hun gav slip på det gamle liv, ellers ville hun aldrig komme videre.

“ sig som du vil have det og du for det sådan jeg vil kun sig det bedste “ sagde han og holde om hende.

Elaina følte at Talion brændte for dette sted, mere end hun havde troet. Det slet ikke dette hun drømte om, men hun drømte om at være sammen med ham. Hun smilede kærligt op til ham ”Okay” selvom hun havde svært ved forestille sig et simpelt liv herude ”Men Talion, jeg kan ingenting” forsatte hun. Elaina havde aldrig lavet mad, ordnet eller holdt en køkkenhave. Det hun kunne var at delegere opgave, styre og bestemme. Elaina anede intet om at passe et hjem, med enkelte tjenestefolk. Hun ville ikke lave andet, end at holde øje med dem. Elaina ville hellere ikke være for tæt på dem. Sådanne folk var under hende – skulle hun ned på deres niveau. Elaina gøs lidt ved tanken. Imens hun tænkte, blev hun også lidt fjern i blikket, næsten som om hun fløj væk fra situationen.

Elaina fløj ud af tankerne og så på ham med et kærligt smil og lage sin krop imod hans. Hun nød hans varme og tryghed – bare de kunne blive lige her og lade alle andre problemer forsvinde.

Talion kunne godt fornemme at hun ikke helt var klar på ideen, som han var men på den anden side hvad havde han forventet, han holde om hende som hun stillede sig tæt ind til ham, “ høre her hvis du ikke vil det her så er det okay, jeg vil bare have du er glad, og hvis du heller ved bo på et slot eller hvor du nu vil hen så gør vi det, men en ting er sikkert jeg kan lærer dig alt du behøver at vide. “ sagde han og smilede til hende.

Der var sket så meget for dem begge og han vidste det var en stort ting der var sket i hendes liv, men hun burde vide han kun ville hende det bedste, og at hvis hun heller ville noget andet skulle hun bare sige det til ham, for nu havde han endelig fået hende for sig selv, så skulle hun behandles som hun fortjente.

Elaina smilede ”Tak” svarede hun roligt og lage sit hoved på hans bryst. Det var utroligt behageligt, men også så fjernt for hende. Det hele var lidt svært for hende, især når det virkede til at Talion havde nogle helt andre tanker end hende. Elaina kunne mærke en snert af nervøsitet ikke længere at have et len at bestyre. Talion besad ikke et omdømme der skulle regeres eller bestyres.

Hun skulle give afkald på alt. Mon hun var parat til det. ”Jeg beklager, at jeg er opdraget til et andet liv” sagde hun roligt og så op i hans øjne og blev nærmest fanget i dem.