Krystallandet
Erforias 26.06.2018 00:33
Kaptajns kahytten på den Sorte Sirene, var ikke på nogen måde synderlig imponerende. En halv slidt køje i hjørnet, samt et bord der ofte var fyldt med flasker og assorterede papirer. Men sådan var det ikke denne gang. Amalia sad tilbagelænet med støvlerne placeret på det atypisk ryddede bord. Det eneste der lå på det udover de brune støvler var nogle sammen rulledede kort, og et slidt bærer med terninger.
Sirenesang snoede en lok af sit blonde hår om sin ene finger, Sam ville sikkert komme nu hvor aftenen var kommet. Egentlig var hun blevet bedt om at komme for at de kunne lægge en kurs, men som det var ville hun gerne se den nye navigatør an. Samt hun skulle have en titel af en art. Men hvad lå ikke på tungen endnu. Men det kom nok! Lige så sikkert som man kunne regne med tidevandet.
Den pastelfarvede skjorte blev rettet en smule, heldigvis havde hun haft en nogenlunde ren en liggende, der ikke var begyndt at samle salt. Den lysebrune læder frakke hang hængslængt over ryggen på stolen, vejret var efterhånden blevet for varmt til den, men når vinden endelig kom, så var den mere værd end sin egen vægt i guld.
Fraværende havde den frie hånd fundet muslingemedaljonen. Et kort suk slap stille fri, som hendes tanker drev mod hende lille musling ude i den store vide verden.
