Det var altid med konflikt i hjertet at Julia fulgte et bud om at komme til paladset. Hun nød at komme i felten, nød at gøre det hun var trænet til og bruge de evner til at samle viden kun de færreste havde mulighed for. Strække sig ud af den rolle hun ellers følte sig fanget i og være hvad end hun havde brug for at være. Hun havde altid haft det sådan. Fra den første opgave hun havde haft under sin mors årvågne øje og til den seneste mindre end to måneder tilbage i Lysets tjeneste. På den anden side krævede det at hun efterlod Annabelle uden at vide om hun ville se hende igen. Noget der kun blev sværere for hver gang hun måtte gøre det. Det og hendes mands mærkbare modvilje trak altid hendes hjerte i konflikt.

Om ikke andet til hun stod ved hendes overordnedes dør og sank ind i visheden om at det hun blev sendt ud til altid var vigtigt for deres alles bedste.
Det skete også i dag, som hun fulgte den sidste gang, nikkende høfligt til den hun gik forbi og uden at nogen af dem så to gange på hende. Hun var klædt neutralt i en stilet grå kjole med rosa broderi. Kappen var den sædvanlige grå, der var slået tilbage her indenfor til at vise hendes ansigt fuldt. Hun havde intet at skjule og var ikke bemærkelsesværdig at se på denne dag. Gangen mundede ud i en udekoreret dør lignende en skabsdør, som hun bankede let på, før end hun gik ind.

Indenfor var et lille venteværelse med en presset assistent begravet bag flere papirer end huskede nogensinde at have set samlet i det lille rum. Kvinden så op som Julia kom ind og rejste sig så for at melde hendes ankomst. Ingen af dem sagde noget, før kvinden kom tilbage og nikkede let mod gangen der førte videre fra rummet. "Han vente på Dem." Ingen navne blev brugt her. Sådan var det altid. Julia nikkede nikkede. "Tak." Så fortsatte hun ind og bankede let på den næste dør, før end hun også gik ind af den. Klar til hvad end hun fik tildelt af opgave og med al indre konflikt efterladt i kontoret bag hende.