Tid: 20:45
Sted: Ved kysten
Vejr: Lunt og let blæsende

Natten var ved at falde på. Solen gik efterhånden på hæld og den idylliske kyst var som den ofte var: Ren og pæn, hyggelig. Vandet bruste let mod strandkanten og en lille lejr var slået op længere oppe i det mere tørre sand. En ikiro luntede rundt og rullede sig et par gange rundt i sandet i en legesyg leg med sig selv, før den gik hen til det nu tændte bål og lagde sig glad ved siden af sin ven: Asher, en kvinde klædt i læder og lidt pels, der lige nu sad og skar en fisk op. Ganske vidst kunne hun rigtig godt lide dyr, men dyr spiste vel også hinanden. Og fisk var egentlig ret kedelige at snakke med alligevel. Ganske "barbarisk" gav hun sig til at rense fisken med et dybt koncentreret udtryk i sine mørke øjne. Samtidig lå hendes skygge og dasede den af i det lune aftenvejr. Det var nok et sært syn for det trænede øje.

Den store trold var intet sted at se. Hun havde ladet Kronos lege lidt for sig selv et godt stykke væk, fordi han vel også havde brug for lidt alenetid. Men ganske som Asher skulle til at forberede fisken helt til at blive stegt over bålet, valsede de frem: Beskidte mænd klædt i lappet tøj, med bøller og knive. Sære folk i Ashers øjne, men hun havde endnu ikke set dem. Ikiroen derimod var meget opmærksom og kom hurtigt på benene med en lav knurren der gjorde den unge kvinde opmærksom på forskellen i området. Hun rejste sig roligt og vendte sig mod dem, forvirring let set i hendes ansigt.

"Hvad vil I?" hendes tone var neutral, men stadig på vagt og én af de syv mænd slog op i en latter. "Sådan en pæn tøs som dig? Hvad tror du selv, lille pige?" selvfølgelig forstod hun dem ikke, men ikiroen trådte derimod frem foran hende med et advarende hvæs. Han kunne ikke lide dem. Da gik det op for Asher, at noget måtte være galt. Galt med mændene. Hvad vidste hun naturligvis ikke, så hun advarede ikke skyggen, der stadig lignede at den lå og slappede af med hænderne bag hovedet. "Det ved jeg ikke?" samtidig kiggede hun mod Migo, ikiroen med et alvorligt blik. Gå et andet sted hen. De her er sikkert krybskytter. Med de ord gik den modvilligt lidt væk fra dem alle sammen. Alle mændende begyndte at trække deres våben, og Asher gjorde lige så, mens skyggen langsomt rejste sig og smeltede sammen med hende, givende hende et meget mere mørkt udseende. Snart ville kaos udfolde sig, så den ønskede ikke at dens ven skulle dø.

Azra havde været på sporet af banditterne i knap to dage nu, efter de havde overfaldet to piger fra Chés lejer, der var kommet for langt på afveje, for langt fra lejeren, og var blevet overfaldet.
Azra havde ikke tøvet med at sætte jagten ind. Til trods for det ikke var hendes stærkeste side, havde hun lært meget i tiden efter Ché havde sat hende fri, og især nu, hvor han havde samlet sit folk om sig, havde hun lært at bruge sit talent for vold mere.. fredeligt, i jagtens tegn.

Men der ville ikke blive noget fredeligt over denne jagt. Åh nej. Denne jagt ville ende i blod, deres og måske hendes, men det var ligemeget. De ville betale for hvad de havde gjort! Hun ville spilde deres hjerteblod, om hun så selv måtte bløde for det!

Endelig fandt hun dem, i færd med at antaste et nyt offer. Hun løsenede den cirkulære klinge ved sin side. Det ville blive den sidste de forsøgte at forgribe sig på nogensinde.
De trak deres våben, og det var der Azra slog til.

Med et udbrud der var halvt kampråb, halvt skrig, sprang Azra frem for sit skjul, og gik til angreb. Den bagerste mand nåde knap at se hvor lyden kom fra, før hun var over ham.
Hun sparkede hånden, der havde været ved at trække hans våben, væk, spandt rundt med momentumnet fra sparket, og skar halsen over på manden. Såret var dybt, og blodet sprøjtende ud, over hende, og hun trak det til sig. Perfekt.

Lukket efter aftale