Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Sinrei Azhari
Kaldet: Azra, Rovfuglen
Køn: Kvinde
Alder: 26
Fødselsdag: 31. Oktober
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Shara
Erhverv: Rebel, Chérons højre hånd
Nuværende levested: Topalis - I en lejr på den vestlige kyst ud til havet, hvor man kan se Topalis i horisonten
Race: Topalis-folk

Udseende

Højde: 164 cm
Vægt: 51 kg

Sinrei til venstre

Sinrei er en lavstammet men intens kvinde der aldrig helt lader til at stå stille. Om hun skifter vægt rundt, ser sig omkring eller piller ved noget, er hun altid I bevægelse. Nogle vil opfatte hende som rastløs, andre som årvågen, mens sandheden nok findes et sted imellem.
Hendes hud er en mørk bronze farve, mærket af mange ar, og en stærk, trænet krop der ikke efterlader megen tvivl om, at hun har delt mindst lige så mange ar ud til andre, som hun selv har modtaget.

Hendes ansigt er rundt og kunne nok beskrives som kønt, hvis det ikke var for det nærmest fjendske udtryk hun oftest går rundt med, i hendes dyblilla øjne.

Det er sjældent Sinrei ses uden sin chakram, en simple metalring hvor en kort læderindbundet del gør det som håndtag.
Hun bærer også et armbånd af sære mørke sten. Disse er blodperler, Sinreis eget blod kondenseret ind til en hård form. Der er ikke meget, men det gør hun altid har lidt blod ved hånden, uden at hun skal til at tvinge det frem.

Magi

Magisk evne (1): Magisk evne (1): Blodmagi
Blodmagi er en versatil evne, med en høj pris. Magien kan både bruges som våben og til beskyttelse, til jagt og til at højne ens fysik, men prisen betales i liv - i blod. Det nemmeste og mest potente er eget blod, men det er ikke umuligt at bruge andres ligeså, især hvis blodet blandes.
Det er en magisk energi, drevet af blod.

Eget blod, Intern
Blodet i egen krop er den letteste del at kontrollere, men også den mest begrænsede. Den kan høje fysisk præstation, og holde blod der normalt ville flyde frit, inde i kroppen.

Andres blod, Intern
Det er ikke muligt at gøre noget med andres blod, så længe det er i deres krop, med mindre man har blandet blod med vedkommende, så ens eget blod er at finde i deres.
Hvis det dog sker, giver det samme muligheder som for ens eget interne blod, men kræver noget mere energi.

Ekstern
Udenfor kroppen kan blodet bruges til noget mere, men prisen er samtidig det højere, da blod her har været brugt, kan ikke genoptages i kroppen igen.
Magien blodet driver kan bruges bredt. Den kan lave barriere der kan modstå angreb, fysiske såvel som magiske, forme våben og projektiler.
Både andres og eget blod kan bruges, dog er det markant lettere med eget blod.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Sinrei kan gro vinger, og bruge disse til at flyve. Vingerne kan trækkes ind og ud, men dette er hverken en køn eller behagelig process. Da det er ‘det samme sæt’ hun trækker ind og ud, vil skader hun pådrager sig også være bibeholdt til de tilses af en healer, eller har tid til at regenerere.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Sinrei er en kvinde der stadig prøver at finde sig selv, og hvem hun er. Det meste af hendes liv har været på andres bud, og drevet af ren overlevelse, og fri vilje er stadig et koncept hun er ved at lære.
Hun har svært ved at knytte bånd til andre, og når hun endelig gør, har hun det med at kappe dem igen, til tider ved uheld, men oftere af simpel uvidenhed.

For det meste bruger Sinrei andre som målestok for hvad hun må og bør. Især hendes bedste ven og frelser, Chéron, hvis idealer hun har taget til sig og følger. Han er hendes holdepunkt i verden, og nok den eneste grund til hun ikke er kriminel eller har fået slået sig selv ihjel endnu.
Hun er ikke et empatisk mennesker, men i takt med hun er blevet integreret i samfundet igen, er hun blevet opmærksom på at andres følelser er noget hun ikke enten skal ignorere eller føje.

Skønt Sinrei er en fremragende kriger, er en kamp med hende aldrig køn. Hun har intet koncept om ære eller ‘fair’ kamp. Hun kæmper for at overleve, og det betyder at vinde for enhver pris.

Baggrundshistorie

Sinrei Azhari husker ikke meget mere end brudstykker fra sin barndom. De var en lykkelig familie, selvom de ikke havde meget. De levede med andre af Folket som nomader, rejste fra by til by men var aldrig en del af de samfund de besøgte.
Sindreis fader døde i en ulykke mens hun endnu var ung, mens hendes moder, som præstinde for Shara, tog sig af børnene og stammens sjælefred.

Sinreis liv skulle dog ændre sig drastisk. Stammen havde ikke kunnet finde et sted at gøre holdt for natten, så Sinrei fløj i forvejen som udkig. Hun fik øje på et godt sted og fløj ind for at se nærmere på det, da der fra aftenens ly blev skudt først én, så to pile. Sinrei blev skudt ned, faldt fra himlen, og da hun kom til sig selv igen, havde hun mistet sin familie, sit navn og sit liv.
Hun var blevet skudt ned af De Ensomme Ulve, en gruppe hyret til at indsamle og fragte slaver. Hendes nye navn var Rei, og de forsikrede hende om hun aldrig ville have en familie igen. Rei var dog heldig, for hun havde lært at læse og skrive, og var derfor mere værdifuld. Hun blev købt og solgt af spekulanter, til hun endte hos en dæmon der foretrak sine slaver unge og kønne. Hans kone foretrak dog en husholdning uden små bastarder, så på hendes bud var alle slavers køn syet sammen med nydelig guldtråd. Det stoppede ham dog ikke fra at forulempe de unge slaver på anden vis. Hendes formål blev at stille ham tilfreds.
Han blev dog hurtigt træt af sine ejendomme, og Rei blev solgt videre, som et halvhjertet plaster på såret til en griffe handel der ikke var gået helt som ønsket. Hun blev lænket til buret og sendt afsted, med en halv forhåbning om at hun døde på vejen, og kunne tjene som en fornærmelse til køberen.
Rei overlevede, men hendes nye ejer havde intet at bruge hende til. Han skulle bruge krigere, der kunne kæmpe i arenaen!

Så pen og papir blev skiftet ud med chakrams, og Reis formål var nu at træne til hun faldt om, og dræbe enhver modstander sat foran hende.
Reis liv var ikke andet end blod og død og hun fik tilnavnet Rovfuglen, kæmpende med vinger og blod. Mod mand eller bæst, med eller uden våben, så kæmpede hun.
Det var indtil dagen hvor kæden der holdt hende lænket til arenaen sprang under en kamp, ramt og brudt i kampens hede, og hun fløj til vejrs, så langt væk hun kunne komme, til friheden. Hun havde aldrig turde tro, men hun havde altid haft håbet, begravet og gemt dybt nede, om at hun en dag ville flygte, at hun ville smage friheden igen!
Den var dog kort levet.
3 dage senere indhentede de Rei, og slæbte hende tilbage. De tvang hendes vinger frem, og huggede dem af ved roden som straf, og sendte hende så tilbage i arenaen som om intet var hent.
De stjal hendes frihed igen, de tog hendes vinger og de dræbte hendes håb. Rei havde mistet viljen til at leve.
En dag som alle andre trådte hun ind i arenaen. Hun så sin modstander, en mand af Folket, og besluttede at han var hendes sidste modstander. Det var dagen hun ikke forlod arenaen.

Mandens navn var Chéron, og det var selvsamme dag han ligeledes havde fået nok, nok af død og blod og han nægtede derfor at dræbe hende. De blev trukket ud af arenaen, og mens de ventede på deres straf, talte de, og Chés vision rørte noget i hende, noget hun mange år forinden var blevet forsikret om hun aldrig ville føle igen. Slægtskab.

Fornøjelsen var dog kort, for Rei havde tabt, og kunne derfor ikke kæmpe i arenaen længere. Hendes ejer stod igen med en slave han ikke kunne bruge til noget, og en der havde skuffet ham ovenikøbet.
Rei blev pisket, og kastet ud i ørkenen, ikke længere en kriger, ikke engang en slave, men foder for de vilde ørkendyr. Hun var såret efter kampen med Chéron og svækket af piskningen. Hun var et let bytte, blødende og svag. Det ville være så let blot at lade sig bløde ud, og omfavne nattens kulde. Ingen ville huske eller savne hende..

Chéron ville

Hun genkendte ikke stemmen. Den var mild og håbefuld, et barns stemme.

Nej

Han reddet dit liv

Han har allerede glemt mig

Sikker? Find ham igen… se om han genkender dig

---

Da morgenen gryede igen vågnede Sinrei i et telt hos en gruppe af ørkenrøvere. En af deres spejdere havde fundet hende vandrende i ørkenen, halv-død og blødende. De forbarmede sig over hende, hørte hendes historie og tog hende ind. De gav hende navnet Azhari, og lod hende være en del af deres flok, deres stamme.
Azhari kom sig over sine skader, og blev hos gruppen. Hun tog sit nye navn til sig, og med tiden genfandt hun også sit eget navn, sit fødenavn, Sinrei.

En dag, efter Azhari og ørkenrøverne havde kidnappet en slavehandlers søn for løsepenge, mødte hun Chéron igen.
Han kom flyvende ind på et enormt bæst, en mægtig grif, og skræmte hele lejren fra vid og sans. Men hun viste hvorfor han var der. Deres gidsel tilhørte hans ejer..

Sinrei hjalp Chéron den dag, og alle dage derefter. Hun forlod ørkenrøverne samme nat, og mødte op med Chéron, der havde vundet sin frihed ved at bringe gidslet sikkert hjem. Han havde idealer, håb og drømme, alle de ting der var blevet frataget hende. Han havde givet hende en grund til at fortsætte, og hun ville bruge den til at hjælpe ham..


Familie: Fader - Iglan, døde da hun var ung
Moder - Sinran, præstinde for Shara, skæbne ukendt
Søster - Yarai, skæbne ukendt
Bror - Migo, skæbne ukendt

Andet

Efter Sinreis vinger blev hugget af, er det ikke lykkedes hende at regenerere dem endnu, ej heller har hun fundet en healer stærk nok til at gengro dem.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel