Blæsende! Det var hvad dagen havde at byde på i dag. Solen var godt nok fremme, sådan da. Når skyerne ikke var i vejen, de drev dog hurtigt forbi så det varede kun en kort stund.  Scott havde ikke planer om at rejse fra ø'en, og blæsten holde ham også fra det, eftersom det krævede en sejltur og det ikke lige var over på den anden side, så forgik det også med træjoller på cirka 15 fods, hvad han nu kunne gætte sig frem til, ikke fordi han havde forstand på den slags. På stranden og på vand var blæsten altid stærkere end inde på land men det generede ham nu ikke det gjorde dog at hans træning han havde planer for ville give ham gode udfordringer. 

Scott gik med sit sædvanlige lange tunge sværd på ryggen i et hylster der ikke var specielt af udseende. Han skubbede og bar rundt på de nærliggende tunge sten som kunne hjælpe ham med at øve sin balance med sværdet hånden. Måske ville nogle tænkte hvorfor han ikke lagde sig sværd fra sig, for at gøre det nemmere for sig selv. Sværdet var trods alt ikke let. 
Men nej, Scott stolede ikke på nogen og dette sværd ville han ikke kunne leve uden, også selvom han kunne lave et nyt.

Balanceøvelsen havde han gjord en del gange efterhånden, så han havde efterhånden styr på det i dette blæsevejr. Det mente han selv. Han tog sit sværd op ad sit hylster, som om han ville kæmpe mod blæsten. Hoppede op på den første sten i rækken, hoppede over på den næste imens han med begge hænder svang sværdet gennem luften ud i en fejende sidelæns bevægelse hvor han med et vrik med håndleddet svang sværdet op i luften og svang det ned igen imens han hoppede over på den næste sten i rækken. 

Sådan lå hans træning, bare i dag. Og at sidde indedøre var lettere kedeligt. Blæsten som ruskede i ham slog ham ikke ud, der skulle mere til for at han valgte at blive inde. 

Et blæsende vejr havde i flere timer nu generet Kayla, og fået det røde hår til at flagre vildt omkring, ja flere gange kunne hun slet ikke se noget som helst, hun havde gået rundt i flere timer næsten nu mellem træer, bare for at se om der var nogen, det var lidt tid siden at hun var kommet til øen her, og nu kunne hun ligeså godt kigge sig rundt omkring. Kayla var iklædt det sædvanlige et bar tætsiddende bukser med huller i siderne, en tætsiddende kort top, og nogle knæhøje støvler, hendes hat sad på hovedet, men hun var nød til at holde fat i den så den ikke blæste af, for vinden var stærk. Hun gik videre igennem træerne, og skoven og kunne længere fremme ane en skikkelse, gad vide hvem det var, hun prøvede at se mere men vinden blæste tit det lange røde hår ind foran hendes øjne, ja det var heldigt at hun havde god stedsans, eller bare generelt havde en ret god fornemmelse af hvor hun var, og hvor hun var på vej hen.

Da hun så nærmede sig skikkelsen lidt mere, kunne hun slet ikke se noget vinden var blevet stærkere og havde blæst hele hovedet ind foran ansigtet, så hun slet ikke kunne se hvor hun gik henne, så i samme øjeblik som hun kom ud af skoven, snublede hun over nogle grene der åbenbart lå på jorden, som hun slet ikke havde set"AAARRG!!"råbte hun og faldt forover, så hun stødte ind i skikkelsen hun kunne mærke at hun ramte en person, det havde nok været den person hun havde set omridset af og fornemmet måtte være en person. Nu var hun så væltet forover ind i ham, og lå nu der ovenpå ham med det røde hår overalt i ansigtet.

Scott stoppede sin træning, han måtte lige få en lille pause og pusten før han valgte at forsætte. Det blæste ret kraftigt i dag så krævede nogle flere kræfter end normalt. Så han valgte at hoppe ned fra den sten han var endt på med sværdet i sin højre hånd, han lande blødt, på det lige nu kolde sand. De små sandkorn der lå løst, hvirvlede rundt over standen og dannede et mystisk mønstre omkring ham, blæsten havde også fået skubbede nogle løse grene med sig og de lå nu spredt rundt omkring på stranden. Scott hævede sit sværd over hovedet, for så at sætte det på plads i dens hylster han stadig havde på ryggen. Han stod nu med ansigtet rettet mod vandet og ryggen til sine omgivelser - han havde ikke sin hætte over hovedet, som han ellers plejer. Men blæsten var for kraftig til den kunne blive på hovedet, så hans sorte hår blafrede i den kraftige vind. - Dog mærkede han alligevel noget bevæge sig bag ham, det var ikke ligefrem fordi man kunne høre hvem der befandt sig i nærheden, for det lod sandet og blæsten ligge en dæmper på. Til gengæld fik han en ubehagelige følelse af, at nogen kom for tæt på. - I det Scott fik vendt sig om, ramlede en ret så rødhåret kvinde ind i ham og det resulterede i, at de begge væltede. Scott havde hørt hendes råben hvor han få sekunder efter lå på ryggen i sandet med en vild fremmede kvinde over sig og havde fået hendes lange røde hår i ansigtet, som faktisk var utroligt blødt. 

Dog var han hurtig i sine bevægelser og skubbede kvinden væk fra sig og var hurtig på benene igen, man skulle passe på hvem man kunne stole på i denne verden. Han kunne heller ikke stole på sig selv længere, den pokkers forbandelse han skulle ALDRIG! Havde taget den halskæde på, men der var intet der kunne stoppe det nu. "Pas på hvor du går kvinde!" snerrede han irritabelt i en lidt højre tone, for ligesom at overgå blæstens hylen og børstede sandet af sit tøj. Uden at sanse den meget usædvanlige kvinde og hendes udseende.  



Efter at havde været alene med denne kvinde i de mange timer... - Præcis hvor mange timer der var gået, var han ikke klar over, men det var heller ikke vigtigt lige nu. - havde de opholdte sig på hans strand, den eneste på Isala. (Scott var stort set den eneste der brugte stranden her som opholdssted, derfor så han det som sit eget, selvom det ikke var hans.) Det havde senere hen vist sig at den unge kvinde, Lyra på de omkring 24 år, som han havde mødt for godt og vel et år siden, viste sig at være denne kvindes søster. Kvinden havde præsenteret sig som Kayla Morrow og efternavnet havde mindet ham om, at den noget yngre kvinde havde det samme efternavn og hun havde snakket om en søster ved et navn han faktisk havde glemt. Men nu hvor hun stod der og havde samme efternavn, måtte det kun være hende. Hun var vist pirat, ja det kunne ses tydeligt på tøjet og med den hat som hun forsøgte at holde på hovedet med sin ene hånd, efter den var fløjet sig en tur da hun snublede ind i ham. Efter det, havde Scott blot set efter kvinden, løbe tosset rundt efter sin hat, der fløj rundt på stranden. Det lykkes dog Kayla til sidst få fat i hatten og Scott havde stået og moret sig i mellemtiden. Det havde Kayla bemærket og havde fornærmet hentydet, at det var der bestemt ikke noget at grine af. Han fnøs og sagde i stedet. "Faktisk, nu hvor jeg tænker mig om, så ved jeg godt hvem du er!" Lyra havde åbent fortalt lidt om sin søsters måde at være på. "Du må være hende der bare bruger folk, og charmere sig ind på dem for derefter at skråtte dem." sagde han henkastet og lagde armene over kors. Det var i hvert fald hvad Lyra var kommet med og hun havde advarede ham. Men havde roligt fortalt hende, at kvinder faldt ikke i hans interesse når det kom til forhold.  

Lyden af ord om at hun skulle bruge hendes charme mod folk, og bruge dem fik hende til et løfte et øjenbryn. Den havde hun ikke lige hørt fra, og det undrede hende hvor han havde hørt det fra. I nogle minutter stod hun med blikket på ham og tænkte lidt over det. Gad vide hvor det kom fra, det var ikke fordi hun kunne komme i tanke om hun kendte nogle der måske kunne have fortalt ham det. Med blæsten der igen ville få hatten til at flyve af, var hun hurtig til at holde fast i den, og kiggede så rundt en smule. Der var hvist ingen andre end de to herude på den her ø, så gad vide hvor han havde hørt det fra at hun skulle bruge folk kun, og derefter bare skrotte dem. Der var ikke en klokke der ringede for hende, men hun valgte at gå hen mod ham"Hvordan kan du være sikker på det er sandt"lød det fra hende med hovedet på skrå, og hun lod kort øjnene glide ned over ham. Han kunne godt minde om en pirat også, men vidste det ikke helt, hans udseende strålede blot af det. Hun holdte blikket på ham, og stod foran ham med en afstand på nogle centimeter, blot for ikke at virke alt for direkte. Svaret på hendes spørgsmål håbede hun at få ud ad ham, for hun var nysgerrig efter at vide, om han troede på det. 

Mens hun stod foran ham, placerede hun en hånd i siden, og var heldig at det lange røde hår ikke flagrede ind foran hende, og skyggede for hendes blik. Det var mystisk og underligt for hende, hvor han havde hørt det fra, og måtte igen tænkte lidt hvem der mon kunne have fortalt ham det. Med afstanden imellem dem og hendes øjne rettet mod ham, kunne hun ikke lade være med at få et smil frem på læben"Hvem har fortalt dig det"spurgte hun så undrende. Hun kunne slet ikke komme i tanke om nogle der kunne have fortalt ham det, medmindre... Hendes øjne blev lidt store, og hun kiggede væk fra ham, valgte at dreje rundt på hælen for at gå lidt væk fra ham bare for at se om der var flere her på øen. For kunne det have været hendes søster der havde fortalt ham de ting. Kayla løftede et øjenbryn, og kiggede undrende rundt, måske var det hende, men hun var da ikke her på øen. Ikke hvad hun vidste, men måske havde han hørt de ting fra hende, selvom de ikke passede. Hun stoppede op lidt væk fra ham, og kiggede sig over skulderen hen på ham"Kan det være min søster Lyra"lød det lavt næsten undrende fra hende. 

Scott løftede den ene hånd for at rettede hætten der sad lidt i uorden som skjulte hans kul sorte hår. Og hans beklædning af mørke farver, kunne han godt virke noget dyster at se på. Scott placerede sine hænder i lommerne der var på hans trøje og stod ret så afslappet uden et smil og så blot noget halv sur ud. Ordene om hendes måde at behandle folk på, fik hende til at løfte det ene øjenbryn og kiggede på ham i uden at sige noget. Han havde sikkert sat en masse tanker i gang, det var måske ikke var pænt sagt men Scott var nu ret ligeglad med hvad folk synes og sagde det der nu passede ham, om det så sårede folk. 
Kayla undrede sig sikkert over hvor han havde det fra og hun virkede også til at spejde efter noget, et svar måske? "Jeg ved det heller ikke hundrede procent, men jeg tror på det." Kom det kort fra ham og stod stadig i den samme stilling da hun valgte at gå tættere på ham. Hans pandehår blafrede på grund af den kraftige vind og hætten lod til at blive siddende. Hendes blik hun havde rettet mod ham lod han sig ikke irritere af. Hun ønskede sikkert at han kom med en forklaring, men hvorfor fortælle hende det? Han forholde sig tavs til hendes spørgsmål.  

Scott bemærkede pludselig en reaktion fra hende og hun vende om på hælende og gik lidt væk fra ham. Hun kiggede rundt, hvad hun kiggede efter viste kun hun og han gad ikke spørge.
Han så hun kiggede tilbage på ham i det hun spurte om det kunne være Lyra det kom fra. Han sagde intet til at starte med, men valgte så at sætte sig i bevægelse og gik over og stillede sig ved hendes ene side. "Lyra.. Lyra" sagde han nærmest undrende som om navnet ikke rigtig sagde ham noget. "Jo det kunne godt være hun er din søster.. hun havde da samme efternavn som du" sagde han i en lidt ligegyldig tone. Scott lod blikket hvile på havet som bevægede sig i vinden og som også dannede små bølger der ende på land og skyllede det nærmeste med sig tilbage..  

Da han var gået hen til hendes side lod hun hendes hoved dreje hen imod ham. Hun satte hendes sværd ned i sandet, og lagde armene over kors. Lod vinden hive fat i hendes røde hår, og forhåbentlig ville hatten ikke ryge af igen. Kayla tænkte lidt som hun stod med hendes fulde opmærksomhed rettet på ham, og hun lagde så hovedet en smule på skrå. Det undrede hende ikke, at det var hendes søster der havde sagt det til ham, også selvom det ikke passede. Et suk kom fra hendes læber og hun flyttede blikket væk fra ham. Lod hendes øjne hvile sig på havet lidt, betragtede bølgerne. Så drejede hun hendes krop en smule, så hun stod vendt mod ham. Uden at sige noget tog hun fat rundt om hendes sværd, og pegede det hen imod ham. Lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, og hun sendte ham et så bredt smil.

"Du bestemmer selv, om du tror på de ord men..."hun holdte en pause, og tog et skridt tættere på i samme øjeblik som hun lod spidsen af hendes sværd prikke lidt imod hans bryst. Det blev ikke gjort ondt, men måske han stadigvæk ville kunne mærke spidsen på hendes sværd. Hun lod smilet fortsat sidde på ansigtet, og et kort øjeblik nød hun vinden der strøg hen over dem. Tydeligt at høre på træerne, og sandet hvordan det bevægede sig i vindens styrke"De ord hun har sagt passer ikke"fortsatte hun så, imens hun lod hendes blik glide ned over ham. Var denne person her en fjende, eller ej, hun var ikke helt sikker. Men han endte til hende, og Lyra, så måske han ikke var en fjende. Dog ville Kayla ikke være helt sikker endnu, så derfor stod hun blot foran ham, med hendes sværd pegende på ham. 

Hvad han ville gøre, og sige til det tænkte hun ikke på. Faktisk var hun ligeglad i øjeblikket, og løftede en hånd op til hendes hat for at holde lidt på den. Bare så den ikke ville flyve af igen, der blæste da godt nok noget herude. Så tænkte hun lidt som hun stod og ventede på hans reaktion og svar. Han kendte sikkert til dem, sådan lød det men det virkede som om han troede på hendes søster, og hendes ord"Hvor kender du Lyra fra"spurgte hun undrende for hun var lidt nysgerrig omkring det. 

Scott var ikke kuldskær, han frøs sjældent og det var en fordel når man boede her ude og så tæt på havet. Han havde nok også vænnet sig til det. I øjenkrogen, stadig med blikket stift rettet mod havet, satte Kayla sit sværd i sandet og han kunne fornemme hendes blik der var rettet mod ham hvorefter et suk kom fra hende. Det fik ham til at vænne blikket mod hende i en kort stund. Hvad mon hun tænkte? Han havde fjernede blikket igen og stirrede igen på de bølger der skyllede ind. Scott stod arkurat det stykke væk fra vandkanden hvor bølgerne ikke kunne nå hans sko.  
Scott blev letter overrasket over hendes pludselige handling, det kunne dog ikke ses på ham overhovedet idet Kayla havde vendt sig mod ham og rettede sit sværd mod hans bryst. Han kiggede først på sværdets klinge og derefter op på den rødhåret kvinde der smilede bredt til ham og som han slet ikke havde i sinde at gengælde. Så hun forsøgte at true ham? - lige denne dag havde han ikke taget sit sædvanlige bælte på, hvor både hans lille hylster til diverse små ting kunne ligge i og sit sværd som han havde i sit hylster på skulderen. Den ville han havde taget frem så hun kunne se at hun ikke var ene om at bære sværd. "Forsøger du at true mig? Hvis, ville jeg råde dig til at lade være."

Kayla havde trådt et skridt frem og lod spidsen af sit sværd prikke til hans bryst som han godt kunne mærke igennem trøjen. Så hun var en der ikke var bange for at slås? Interessant! - Men han lod sig ikke tirre, det ville udsætte hende for fare hvis han blev vred nok. Scott kiggede op på Kayla som havde fundet det brede smil frem, han kiggede ned på sværdets klinge og lyttede til hendes ord. De ord Lyra havde fortalt, som åbenbart ikke passede. Han sagde intet til det, dog var han interesseret i det sværd hun havde i hænderne, der var en grund til han var våbensmed. Scott trådte et skridt tilbage så spidsen af sværdet ikke brikkede ham i brystet. Hvad Kayla ville gøre var uvist, men uden at tænke så meget over det, løftede han sin højre hånd og lod sine fingre røre sværdet flade klinge og mærkede også på de dens skarpe side med fingre spidserne. "Hmm.. lidt sløv og mellem 70-77 centimeter i øjemål" mumlede han for sig selv og behøvede ikke at mærke om sværdet var spids i enden, for det havde han da lige fået bevist. Der var ingen tvivl om, at hun var pirat. Og det var ikke kun sværdet der afsløret det.

Han fjernede blikket fra sværdet og kiggede op. "Lyra kom her på øen for knap og vel et år siden." svarede han kort og lagde igen hænderne i lommen, men kom ikke ind på mere. 
    

Synet af ham der lod hans fingre røre ved sværderts klinge fik et næsten overraskende udtryk frem på hendes ansigt. Kort betragtede hun ham, bare for også at se hvad han havde tænkt sig at gøre. Hun havde slet ikke troet han ville virke så fascineret af sværdet. Havde Lyra nævnt noget omkring det, for Kayla havde hvist ikke hørt noget omkring det. Da hans fingre fortsat mærkede ved klingen fulgte hun ham med øjnene, hvordan hendes sværd kunne få sådan en form for interesse frem i ham vidste hun ikke. Dog lod hun et skævt smil brede sig, for det var yderst interessant at se ham røre ved klingen frem for at blive skræmt eller bange ved det. Hans spørgsmål og advarsel fik hende til at grine, og hun tog endnu et skridt tættere på ham. Eftersom han var igang med at betragte hendes sværd, var det rimelig svært for hende for at rette det væk fra ham. Det var nok også mest følelsen af at hun gerne ville give ham lidt god tid til at betragte sværdet, og dets klinge. 

"Det ved man aldrig, hvad vil du gøre hvis jeg gjorde"svarede hun ham imens hendes blik faldt på hans ansigt. Lod hendes øjne hvile sig lidt på ansigtet, ja gad vide hvad han ville gøre. Hun var slet ikke sige nej til en udfordring, eller en kamp. Dog virkede det til, at hun var den eneste der stod med et våben, så det ville være en unfair kamp hvis de skulle kæmpe. Kort gav hun slip på hatten da det virkede som om vinden ikke var så stærk i øjeblikket. Så hun lod armen falde ned ad siden på hende, og hun løftede så et øjenbryn for at kigge undrende på ham. Det var ikke hver dag hun oplevede nogle der virkede så interesseret i hendes sværd, men denne person her virkede da ganske opslugt af det øjeblikket. Da han så nævnte nogle mål kiggede hun blot endnu mere undrende på ham, men drejede så blikket kort væk fra ham. Lod et smil brede sig lidt mere, hvorefter hun sank sværdet en lille smule"Hvordan kan du have så meget viden om mit sværd"spurgte hun med et undrende glimt i øjet. 

Men da han så nævnte Lyra igen var hun tæt på at tage fat rundt om kraven på ham, men det endte kun med at hun stod med sværdet pegende mod hans mave. Men efter ganske få sekunder pegede hun sværdet imod hans hals. Lod hendes øjne hvile sig på så spidsen der kort prikkede lidt men ikke meget. Så lagde hun en hånd i siden, og tænkte lidt over hans ord. Var Lyra måske stadigvæk på øen,eller var hun forsvundet igen. Det ville ikke undre Kayla, hvis hun var forsvundet igen. Et suk kom ud ad hendes læber ved tanken"Det vil ikke være en fair kamp, hvis du ikke har noget våben"sagde hun og blinkede lidt lusket til ham. 

Scott lod sig ikke bemærke af hendes overraskende udtryk. Hun havde sikkert ikke forventet at han ville være så rolig, nu hvor hun stod foran ham med sit sværd peget mod hans bryst.

Scott kunne lige så godt havde været skræmt og førsøge at beskytte sig selv på en eller anden måde, men sådan var han ikke, der skulle mere til at gøre ham bange. Kaylas latter fik ham til at kigge op, men dog kun med øjnene. Han ønskede ikke at komme med en lang forklaring om hvad der gemte sig bag det indre, så han forholde sig tavs til hendes spørgsmål. Men hvis hun pludselig fik lyst til at finde ud af det, var han forberedt. Usynlighed var en af hans fordele. Den evne brugte han mest når han var fanget af væsnet og ende med at vågne op uden tøj på kroppen. Noget det irriterede ham meget.
Han sænkede hånden fra hendes sværd da hun sænkede den en smule. "Det er min interresse, mit job. Og så får jeg ikke sådan nogen ind til dagligt eller laver den form for sværd." Kom det roligt fra ham og ville tag nogle skridt tilbage, men Kayla havde hurtigt rette sit sværd mod hans hals. Var det på grund af hans svar omkring Lyra? Scott løftede hovedet en anelse for at undgår sværdets klinge, men mærkede alligevel spidsen af sværdet prikke til hans hud. En lettere vrede mærkes vokse og fik hans øjne til at blive en anelse røde.. kun for et kort øjeblik. Scott trak været dybt for at få kontrol over sig selv. Han viste at Lyra ikke var på ø'en mere, så meget viste han, men hvor hun var draget hen, havde han ingen ide om og han mindes ikke at havde spurgt. 

Mens Kayla stadig stod og pegede med sit sværd mod hans hals, stod han og forsøgte at bevare roen. Han ville ikke risikere at vise sin værste side. - "Det ville det vel ikke.." kom det kort fra ham og løftede sin højre hånd for at skubbede hendes sværd væk fra halsen. Hvis det ikke var for hans indre væsen, havde han vist sin styrke og vrede, for han fandt sig ikke i alt, og slet ikke dette. Men i en hel uge havde han haft held med at holde den væk, måske fordi han havde været på øen og ikke set så mange, udover dem der nu boet her og det havde nok ikke været interessant. 

Hendes tanker kørte rundt på om Lyra var okay, den sidste person der havde set hende var denne pirat her foran hende. Hvem var han, og selvom han ikke virkede bange af sig vidste hun ikke om hun bare skulle undgå at kæmpe imod ham. Det ville ikke blive en fair kamp, slet ikke hvis han jo intet våben havde. Kayla lod hendes blik hvile sig på ham lidt, før hun kiggede rundt på omgivelserne. Da han fik skubbet hendes sværd væk fra hans hals kiggede hun på ham med hovedet på skrå. Hun løftede en hånd op til hendes hat, der endnu engang var tæt på at flyve væk. 

Der var godt nok også meget vind, og lige nu var hun nok nød til at holde fast i hatten. Bare indtil hun var sikker på, at det var sikkert ikke at holde ved den. Sværdet satte hun ned i sandet, og valgte selv at sætte sig ned. Hun trak det ene ben op under sig, og lod så hendes blik falde på havet. Et smil bredte sig på hendes ansigt. Her var virkelig flot og hyggeligt, og hun kunne sagtens tilbringe mere tid på øen her. Normalt var det ikke tit hun besøgte øer, men denne her var godt nok interessant og spændende. Det gjorde den kun endnu spændende og interessant med denne person her"Det er en spændende interesse du har, har du selv et sværd"spurgte hun undrende imens hun drejede hovedet hen over skulderen så hun kiggede på ham. 

Så kærtegnede hun knæet med den ene hånd, for hun holdte stadigvæk fast i hatten. Hendes sværd stod fast i sandet ved siden af hende. Hun fjernede ikke blikket fra ham men holdte det imens hun ventede på hans svar. Kayla var slet ikke sikker på hun havde mødt en før med den interesse som ham, og hun smillede lidt mere. Hun vidste godt hun var nød til at vide mere om Lyra, og skulle være sikker på at hun ikke var her, medmindre hun var. Dog var hun ikke helt sikker på det"Du er den sidste der har set Lyra, jeg har ikke set hende siden hun forsvandt"sagde hun lavt og kiggede så lidt ned mod sandet.

Gad vide hvad denne kvinde tænkte. Måske synes hun at hans måde at reagere på, var noget sær? Det tog han sig alligevel ikke af, og hvad folk synes om ham.. tja. Det var deres problem. Vinden var kraftig, men ikke nok til at det blæste dem om kuld. "Hvorfor ikke bare tag hatten af?" Kom det roligt fra ham, i det hun satte sværdet ned i sandet og valgte at tætte sig ned. Kan kiggede på hende og overvejede om han skulle gøre det samme.. hætten han havde over hovedet, der skjulte det meste af hans hår, sad tæt og godt og der var en chance for den ikke blev revet af de vindstød der kom af og til. 
  I stedet for at sætte sig ned, valgte han at blive stående med korslagte arme og forsøgte at vende vinden ryggen, men eftersom den kom i alle retninger var det ret svært. Scott så ud ad øjenkrogen, smilet i hendes ansigt da hun så ud over havet, hendes spørgsmål fik ham til at vende hovedet mod hende. "Ja, et jeg selv har lavet da jeg var i lære som våbensmed for mange år siden. Det tog mig også lang tid at få det lavet perfect." sagde han roligt og vente blikket mod havet.

Da hun igen nævnte Lyra, fornemmede han at hun ønskede han kom ud med noget info. Han fjernede ikke blikket fra havet men var dog tavs i nogle minutter. "Lyra er ikke på ø'en.. ikke mere. Det nok en måneds tid siden hun tog her fra." Han sukkede dybt. Lyra var en af de personer Scott havde mødt som faktisk sagde ham noget. Venskabet mellem dem var unikt, de forstod hinanden og hun havde ikke vendt ham ryggen og stukket halen mellem benene, da han fortalte om den forbandelse der levede i ham.

Han havde lovet Lyra højt og helligt på, at han ikke ville fortælle hvor hun var taget hen hvis han en dag skulle støde ind i hendes søster. Som denne dag. "Jeg fandt hende bevistløs i vandkandten her." Han blev tavs og vente egentlig på Kaylas reaktion.  - Scott havde ikke mange venner, mest bekende. Men Lyra var en af de få og den eneste der kunne få ham til at smile. 

Den dejlige vind var forfriskende, og Kayla nød det utrolig meget. Øen de var på var båd afslappende men også hyggelig, og for hende var det bare et skønt plus at der var vind. Som hun bare sad og nød synet af havet, og de flotte omgivelser lyttede hun til det Scott fortalte, og hun lod det brede smil vokse en smule. Det ene ben trak hun op under sig, bare for at sidde lidt mere afslappet og hun lagde hænderne rundt om knæet. Som han havde nævnt hvorfor hun ikke bare tog hatten af sendte hun ham et blik, og overvejede det lidt for så behøvede hun da ikke hele tiden at holde fast på den. For den var hele tiden ved flyve væk.

Så hun endte med at tage den af, hun løftede en hånd op til hendes hoved og tog fat i hatten, hvorefter hun tog den af. Hun sad med den i den ene hånd, og lod bare vinden rive fat i hendes lange røde hår. Heldigt at hun kunne se noget, som det flagrede i vinden. Hvis det blev for slemt, måtte hun vel bare tage hatten på igen, eller finde på et eller andet"Det er godt lavet"sagde hun og sendte ham et bredt smil. Hun lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt, og lagde hovedet lidt på skrå. Det var enlig rart nok at der ikke var andre på øen end de to, dog ville det ikke undre hende hvis der pludselig begyndte at regne, men så kunne de vel altid finde læ.

Hans blik på havet havde hun fulgt, og hun løftede undrende et øjenbryn over at han pludselig blev stille over hendes spørgsmål og ord. Var Lyra virkelig ikke på øen, hun kunne mærke hvor nysgerrig og undrende hun blev. Dog kunne hun heller ikke undgå at blive bekymret for hendes søster, men hun var sikker på at hun var okay. Men hun havde håbet at Lyra ville være her på øen, og som ordene om at hun ikke var på øen røg ud af Scotts mund kiggede hun ned i sandet, og sukkede. Måske hun bare skulle have vidst at Lyra ikke ville være her, i stedenfor at lede efter hende"Så længe hun er okay, jeg havde håbet at hun ville være her på øen"sagde hun og lukkede kort øjnene som hun trist lagde hod hendes hage hvile sig på hendes knæ. Hun lod hendes blik betragte sandet lidt, hun savnede hendes søster. Men så længe hun var okay, var hun glad. Det lød også til at hun havde været i gode hænder, hvilket fik et smil frem på Kayla's ansigt, og hun drejede hovedet hen imod Scott, som hun sendte ham et smil"Jeg er glad for hun har været i gode hænder"sagde hun med en blid stemme.