Tankerne flød vidt omkring, i det sekund hvor Oswald var alene. Han havde taget den lange rejse sydpå, for deltage i slavemarked i ørkenen, og nu gik turen så tilbage til herregården oppe syd for Dianthos. Med flere dag bag sig valgte Oswald at tage en pause på kroen i Tusmørkedalen, hans ben var træte af at gå, eftersom han fortog sine rejser til fods, alene. Som dæmon havde Oswald ikke den stor frygt for overfald, eller det der var værre. Han tog sine chancer, når han rejste alene. Da han ankom til kroen, købte han automatisk et værelse for natten, han havde tanker en mulighed for søvn i en normalt seng, hvilket ville være stor afveksling, efter at have sovet på skind, på jorden i dagevis.
Oswald trak sig ned i baren, efter at han havde pakke ud. Han havde bruge for lille slurk af et eller andet før at han trak sig tilbage for natten. Der var et aktivet liv af folk i kroen, flere mennesker og væsner sad sammen i samtale, men latter brød ud andre steder. Oswald lyttede til det hele før han kommet igennem mængden af folk ved baren. Det tog mindst fem minutter før at han kunne finde sig sted at stå uden at han blev forstyrret. Hans ryg blev lænd imod en væg, som han stod med krus mjød i hånden, tanken var ikke at deltage i samtale, det var Oswald lidt for træt til. I sted stod han var for sig selv, iført en løs siddende skjorte, hvor de to øverste knapper var åbnet, mens hans bukser os var ret afslappet. Der til var der par sko som også var løse. Man kunne sige at han havde taget meget afslappet sæt tøj på for første gang siden at han forlod kroen i syden.  

Ak ja Tusmørkedalen var et helvedes hul, men kroen, ja man havde da tag over hovedet, men man skulle alligevel være opmærksom omkring sig, for havde man bare den mindste smule penge og viste det, så kunne man blive rullet eller slået ihjel. Det var ikke just noget der skræmte den gamle vampyr der stod udenfor og fik lidt frisk luft. Han skulle lige tage sig sammen til at tage ind på kroen før han overhovedet så meget som overvejede det. Han sukkede opgivende som han gik gennem døren til kroen og gik direkte mod baren for at få noget at drikke ”Mjød tak” sagde han med et skævt smil. Han skulede rundt, gjorde sig sikker på sine omgivelser så han kunne komme væk, hvis der blev brug for det. Han spottede en fri plads og satte sig tilrette. Han magtede ærligt ikke de der forpulede magtkampe der som regel brudte ud, egentlig ville han bare have lov til at nyde sin mjød inden han skulle overnatte på kroen, hvis der i så fald var en mulighed for det, måske han skulle høre om det inden efter han havde færdiggjort dette krus mjød? Jo det burde han nok.. Men nu ville han blot nyde denne drik inden han gjorde andet.

Intet var mere kedelig, end at stå alene. Oswald kiggede ikke på en bestemt person, eller et bestemt sted. Der var ingen årsag til den slags, men han kiggede dog op da en ny person trådte indenfor i kroen. Manden gik automatisk til baren, og udefra hvad Oswald var i stand til kunne hører, skulle han have den samme drink. Der var heller ikke meget andet der slog smage en af mjød, selvom der var nok mjøde af drikke i Krystallandet. Det var ligefrem den meste billig drik at få fat. Dog havde Oswald også en smag for vine, og helst af den fine slags. Hans flasker skulle helst vente i flere år, før at han drak dem. Oswald kiggede igen på manden, en meget betagende fyr. Men på samme tid farlig. Oswald var ikke blind, han vidste udmærket hvordan at han skulle genkende vampyrer, han havde trods alt selv solgt er par stykker igennem tiden, som slaver. Oswald lod være med at stirre i for lang tid, han vidste at det var uhøflig at blive taget i den slags, og derfor lød han sine mørke øjne falde ned på gulvet for en kort tid. 

Atreyu's blik spejdede rundt på kroen og han sukkede ganske svagt. Det var egentlig ret kedeligt at være her alene uden nogle at tale med, om det var en skøge eller mandskab fra skibet, så var det altid rart med bare lidt selskab. Han havde godt bemærket der var en der så på ham, men det gjorde ham nu ikke så meget, de kunne stirre så meget som de ville, i teorien var det rart med opmærksomhed, specielt når man var så gammel som han var, men alligevel havde så meget mere at tilbyde.. For han var jo fanget i den bedste alder. Atreyu rettede blikket mod manden der havde stirret på ham, men så væk nu, men det stoppede ikke Atreyu for at se betaget på denne mand. Han vidste godt det var uhøfligt at stirre, specielt når han selv var adelig, men han sked højt og flot på de fleste af de regler hans ekskones familie havde, for nu, nu var han jo nærmest ikke en del af den mere... Dog havde han stadig sin titel, ikke han benyttede sig af den på nogen måde, for han var på ingen måder magtliderlig, plus han var pirat... Ikke en af de dårlige, men faktisk en af dem der tog på togt for at hjælpe folk og hvis der var penge i det, gav han til dem der havde brug for det, for eksempel Vigdis på bordellet. Bevares så ville hun som regel ikke tage imod dem, men hvis hun så skulle noget, havde han bare gemt dem et sted han vidste hun ville se og så smuttet umiddelbart efter. Ak ja, den kvinde var et vidunder af en anden verden... Lidt som om hun var hans mor... 

Kort smilede Atreyu for sig selv inden han tømte sit krus og så på kruset foran sig og sukkede "Nu igen..." mumlede han svagt inden han rejste sig og gik til baren endnu en gang "Endnu en mjød... Og eh, en flaske rom" sagde han med et kækt smil på læberne som han smed betaling på disken foran ham og ventede på sin alkohol.

//lukket, cause science//