Hvor: på taget af Det Halve Svin
Vejr: klart og lunt
Tid: midnatstid, d. 28 april

15 år gammel. Sofie havde glædet sig til dagen de sidste mange måneder, men KU hvor den endelig var kommet, ønskede hun den langt væk igen. Hendes fødselsdag havde altid været noget særligt, ikke på grund af festligheder eller gaver, men fordi det var den ene dag om året, hendes mor altid venter hjem til.
Hvad Sofie ikke ville give for at se sin mor lige nu...

Sofie trak benene længere ind mod sit bryst, som hun sad i skorstenene skygge. Til sin overraskelse havde hun fundet en flad sten netop der, perfekt til at sidde på, og hold øje med byen. Hun havde studset lidt over det, men det var nok bare for at gøre liv et nemmere for skorstensfejeren.

Et sted i det fjerne ringede en klokke midnatstimen ind, og varslede en ny dags begyndelse. Sofies hånd fandt muslingmedaljonen der hang om hendes hals og knugede den ind til sig, mens savnet stak i hendes bryst. Hun ville ikke se sin mor idag. Guderne vide hvornår hun ville se hende igen. Idag ville hendes mor vende hjem og finde ud af Sofie var stukket af.. Det føltes næsten uvirkeligt, at hun have været væk så længe. Dengang havde hun end ikke tænkt over hun ville fejre sin fødselsdag i en anden by, for da ikke at snakke om et andet land!

Med gråd i stemmen sang hun stille for sig selv, en særlig vuggevise hendes mor altid havde sunget for hende når hun skulle sove. En særlig sang de altid havde sunget på hendes fødselsdag.

Forglem mig ej
Selvom jeg må sige farvel
Forglem mig ej
Jeg' her alligevel
Og du ska' ikke græde, for mit hjerte bor hos dig
Jeg synger dig en hem'lig sang, der altid finder vej
Forglem mig ej
Dette bli'r min afskedssang
Forglem mig ej
Når en vemodig stemmes klang
Si'r, at jeg er kun mig selv, når jeg er her hos dig
Til du igen er i min favn
Forglem mig ej

Hun savnede sin mor.. Men hun fortrød ikke at hun var rejst. For hvis hun aldrig var rejst, havde hun aldrig mødt Rofus!
Hun snøftede og lagde panden mod knæene som tåerene begyndte at strømme nedover hendes kinder. Hun ville ikke tage hjem, ikke endnu. Hun kunne godt klare sig uden sin mor. Hun kunne godt klare sig selv.