Esteban så hvordan hun stoppede ved boden med de mange kapper og så imod ham, dog uden at bevæge sig den mindste smule. Et grin undslap ham
”Jeg forstår bare ikke hvorfor du gemmer hvem du er” sagde han opgivende inden han fortsatte
”Du burde være stolt af din gave..” afsluttede han og sendte hende et smil, som han gik op til hendes side og sendte hende et smil. Bevares han havde egentlig ikke nogen ret til t sige dette til en komplet fremmed, men denne kvinde duftede af ulv, mindst lige så meget som han selv, hvilket var derfor han godt turde gøre det. Han så på de mange kapper og sendte hende et smil som han hev en sort kappe frem, hvorpå der var et fint mønster med sølvtråde, samt kaninpels på kraven
”Tror denne ville klæde dig” sagde han med et kækt smil på læberne og holdt den ud foran sig, så hun også kunne se den ordentligt.