Tidspunkt: Først på eftermiddagen
Vejr/omgivelser: Udenfor er det temmelig blæsende og regnfuldt. Indenfor er der ikke så mange mennesker.
Det var en ganske våd Shinji, der trådte ind på kroen. Selvom det var knap en time efter frokost, var det ikke rigtig lyst udenfor, fordi de mørkegrå skyer dækkede for solen. I hælene på ham var en ligeså våd Shura, der dog rystede sig voldsomt, så snart de kom indenfor døren, og alt vandet fra hendes pels blev nu tømt ud over det hele, inklusive Shinji. "Eej tak da, jeg syntes ikke, jeg var våd nok i forvejen" sagde han lettere drillende til panteren med et svagt smil på læben. De fleste havde drejet hovedet mod ham og hans ven, men var nu vendt tilbage til deres drinks igen, hvilket gjorde det tydeligt, at det ikke var unormalt, at Shinji befandt sig her i følgeskab med Shura.
Omgående satte han kursen mod baren og bestilte en flaske rom, som han tog med ned i hjørnet, hvor hans vante bord stod. Han havde nu været landgående et godt stykke tid, og det var ved at hænge ham langt ud af halsen. Han ville ud at sejle igen, men Amalia havde endnu svaret på hans "ansøgning," og han var efterhånden temmelig rastløs.
Planen var dog imidlertid at vente på, at regnen stilnede af og så muligvis rende ud og finde et fruentimmer. Det hjalp en smule, at han kunne få skiftet sit fokus til noget andet end at tulle rundt og trille tommelfingre.
Længere nåede han ikke i sin tankegang, inden døren gik op, og hans blik automatisk gled derover. Han fik dog store øjne, da han genkendte Orphelia. Hende havde han ikke ligefrem forventet at se. Hun var jo ude at sejle! Skødeløst rejste han sig op og slentrede over mod hende. "Orphelia Silver. Jeg havde da ikke forventet at se Deres... kønne ansigt så tidligt. Var De ikke ude at sejle?" spurgte han med en stemme dryppende af ironi, især da 'kønne ansigt' blev nævnt. Han lagde dog ikke skjul på det. De havde altid haft et åbent fjendskab kørende, eller... Shinji var oftest bare flabet, og det pissede Orphelia af, hvilket han ofte fandt morsomt, så han blev ved med at se, hvor langt han kunne presse den. Dette var den officielle maske, de holdt. Det var helt anderledes, når døren lukkede, og de var i enrum.

- Hvis De vil have mine læber til at lukke, må De gøre det med et kys.
- Jeg er tulipaner! Nej vent... det er ikke rigtigt. Tulipasianer? Nej. Topalisianer! Der var den!
- Aww blev De lidt muggen? Vil De have en kiks?