Alicia kunne ikke lade være med at smile over, at hendes navn blev komplimenteret. Hun var på ingen måde vant til at få positiv respons, så noget så enkelt som at en anden syntes, at hendes navn var flot, gav et stort selvtillids-boost.
"Jamen tusind tak. Jeg kan også godt lide Deres" svarede hun ærligt. Hendes blik var nu tydeligt mere åbent og langt mere interesseret, som hun betragtede Lilith, i forhold til for få øjeblikke siden.
Da der kom en ned til dem for at tage bestilling, tømte Alicia den sjat vin, hun havde tilbage i glasset og bestilte et nyt. Hun var dog ikke færdig med at spise, for Lilith havde lidt afledt hendes opmærksomhed fra maden med sin entré.
At der nu blev pointeret, at Alicia rødmede gjorde det kun værre, og hendes ansigtsfarve lignede mere og mere hårfarven.
"Det er bare fordi, jeg ikke er så god til folks blikke. De kigger altid så skævt" svarede hun undskyldende. Ikke at folk kiggede specielt skævt lige i øjeblikket (mere overraskede og agtpågivende), men hun følte det altid sådan, når folk åbenlyst stirrede, og det gjorde de aldeles lige nu. Ved spørgsmålet om pæne mænd, kunne hun dog ikke lade være med at grine, og noget af den røde farve aftog markant. Hun rystede dog på hovedet.
"Nej ingen kønne mænd. De er langt mere interessant og køn, end nogle af de andre herinde" svarede hun. Alicia havde ingen anelse om, hvordan man flirtede, og derfor fløj de fleste scorereplikker også hen over hovedet på hende. Det gjorde også, at hun var langt mere direkte. En ting hun også beundrede Lilith. Hun var på ingen måde til kryptiske linjer, så at Lilith var så frembrusende og direkte, gjorde hende kun mere interessant.
"Genert når folk stirrer ja. Ellers ikke. Alicia var nu kommet sig over sin pinlighed, og hendes rødmen var helt forsvundet. Igen kunne hun ikke lade være med at beundre dæmonens direkte, ærlige (tilsyneladende ærlige) svar, og hendes blik fulgte tungen rundt, som Lilith slikkede sig om munden. Dette var dog ikke et interesseret blik, nærmere refleks som om hun egentlig bare fæstede sit blik tilfældigt på det. Blikket blev dog med et fuldt alvorligt og fæstnede sig på et punkt lige over Liliths hoved. Uden videre forklaring greb hun kniven fra sit bestik og kastede den tilsyneladende mod Lilith. Den ville dog flyve lige over hendes hoved. Et efterfølgende smertensskrig og et *klonk* ville kunne høres. Hvis Lilith vendte sig om, ville hun se en mand (menneske) have førnævnte spisekniv siddende i hånden. På gulvet ved siden af ham ville ligge en lille kølle. Arrigt knurrede manden nu af Alicia:
"Hvad skulle det til for? Kan De ikke se, hun er dæmon? Hun er farlig og hører ikke til her." Dette fik Alicias kropstemperatur til at stige ca. 15 grader, hvilket nok ville kunne mærkes af Lilith, og hendes øjne mistede sine pupiller og begyndte at gløde kraftigt. Hun havde rejst sig op så kraftigt, at stolen var blevet skubbet bagud og væltede. Hun var tydeligt vred.
"Så fordi hun er dæmon, gør det det okay at dømme hende som værende farlig? Hvad gør det så mig? Både min mor og far var mennesker!" Den sidste sætning blev råbt, og hun lod nu sin chakra flyde, så hendes kropstemperatur steg til sit maksimale (rundt regnet 100 grader Celsius). På få sekunder skiftede hendes udseende kraftigt: hendes øjne lyste nu, og de var blevet mere gule i det. Hendes hår lignede nu flammer, og det havde ikke længere fast form. Sidst men ikke mindst begyndte hendes hud også at gløde, og det så næsten ud som om, at der flød ild gennem hendes årer. Vredestårerne, der langsomt gled ned ad hendes kinder, så også ud til at være indkapslede flammer.
Dette fik mændene ved bordet, hvorfra den første havde rejst sig, til at reagere. De rejste sig op og greb allesammen til deres våben.
"Dæmoner er ikke velkommen, uanset hvilke forældre de måtte have, så længe vi er her" lød svaret fra en af de fire, der lige havde rejst sig. Alicias ene øje så ud til at lave en nervøs trækning, og en ring af ild omringede de fem mennesker (så den passerer lige forbi Lilith, hvis hun ikke bevæger sig), hvilket fik dem til at hoppe forskrækket ind mod midten.
"Med mindre I ønsker en tur i brummen for at trække våben mod en byvagt, så ville jeg foreslå jer at forlade stedet. Omgående." Hendes stemme var blot en hvæsen, men den var samtidig ganske tydelig, og det var stadig tydeligt, at hun var rasende. Hun lod dog en åbning opstå i ringen ved døren. Mændene var tydeligt overtalt, for uden et ord gik de ud af døren, og denne smækkede efter dem. Hun lod ilden falde igen. Gulvet var tydeligt sodsværtet, der hvor ilden for få sekunder siden havde været. Alicia var i færd med at tage dybe indåndinger for at falde til ro igen, men dette så ikke ud til at virke; hun dirrede af vrede, og hendes hænder var hårdt knyttede.
- Vampyr, dæmon, menneske, elver. Det gør ingen forskel for mig.
- De ønsker aldeles ikke at se mit temperament i kog...
- Sååå... kan De lide brød?