Ak ja så var man her igen, værtshuset det var efterhånden været noget tid siden, at han havde rendt rundt heromkring, ja nærmere sagt lang tid siden at han bare generelt havde kigget sig omkring her i omgivelserne, der var en masse folk både udenfor som der var indenfor. De sad og sludrede med hinanden, nogle var godt igang med at danse på dansegulvet, hvorimod andre sad og skrålede med på diverse sange der blev spillet. Det var slet ikke noget for Zoltan langt fra, det eneste der faktisk var i hans hoved var en drink, han havde savnet sådanne steder som dette værtshus her, han var enten tit på flugt fra folk der ville have fat i ham, ellers var han generelt omkring hans hjem. Her i Medanien på værtshuset, var det så sjældent han kom og hvorfor det var det gode spørgsmål, så satte han sig til rette på en stol ved baren, og fik bartenderen til at komme hen til sig, så han kunne bestille noget at drikke. 
Og det gik op for ham der, hvorfor det var så sjældent at han kom heromkring landsbyen i medanien, det var da indlysende folk prøvede at få fingrene i ham - han forstod godt hvorfor, hvem ville ikke det. 

Det var ikke engang fordi der var nogle der havde fanget ham, langt fra de kunne slet ikke, men det var da klart en vampyr som ham det var tydeligt at, enten havde de fleste givet op, eller også turde de ikke. Zoltan drejede hovedet en smule han kunne tydeligt høre regnen der ramte vinduerne inde på værtshuset, og det var tydeligt at høre at der var begyndt at storme og blæse en helt del, dårligt vejr ja det var tydeligt at høre og se. Så vendte han hans blik hen mod bartenderen, der lidt efter lidt kom hen med hans drink, han greb fat om kruset og tog sig en stor tår, se det her var lige, hvad man havde brug for. Det var om aftenen, og der skete ikke særlig meget, udover han bare nød hans drink ved baren, og ignorede alle de kommende blikke og tilbud han kunne se der var rettet mod ham, det kunne dog ikke skade at 'lege' lidt med diverse kvinder herinde, men dog var det ikke der hans opmærksomhed og humør var rettet til pt. Zoltan betragtede omgivelserne en smule, og var spændt på at se hvad denne aften her ville byde på, han var dog glad for at der ikke var nogen herinde der genkendte ham, eller ville jage ham ud fra stedet - det kunne ske, det var vel blot et spørgsmål om tid. Han undslap så et dybt suk, og var næsten nød til at nyde hans drink før der muligvis ville ske et eller andet.

Spike havde følt sig vandrelysten, og befandt sig nu et par dagsrejser fra sit hjem, uden den store grund til at være hvor han var. Som han havde nærmet sig byen, faldt hans øjne på Zoltan, og han genkendte manden fra dusørplakaten. Siden da, en time eller to, havde Spike fulgt efter ham, diskret.
Spike havde gjort et nummer ud af at huske alle dusørplakaterne, for det var en god måde at tjene i stor mængde penge på uden at nogen behøvede at vide for meget om en. Nogen ville mene at det var hyklerisk for ham at jage en person, der var eftersøgt for tortur og urospredning - men Spike var ikke interesseret i moralske problemstillinger, kun i pengene. Krostuen var desværre for fyldt til at han kunne gøre et stort nummer ud af at fange vampyren, så han købte en drink og ventede tålmodigt til at han så sit snit. Normalt ville han ikke lægge sig i lag med eftersøgte - og uden tvivl stærke - skikkelser uden at have studeret deres kræfter nærmere, men han havde heller ikke planlagt at støde ind i Zoltan på den måde. Han ville bare være nød til at stole på sine færdigheder for at bære ham igennem hvad end, der blev kastet efter ham.

Som aftenen næsten var begyndt kunne han hurtig fornemme noget, nogen var næsten fulgt efter ham, dog havde han slet ikke lagt mærke til det, før nu. Det var da underligt, hvorfor prøvede nogen på det, vidste de ikke hvor farligt det var, måske ikke, eller måske tog de bare chancen. Det var da lidt forstående eftersom han havde en dusør på hans hoved, hvem ville ikke have fat i den, han sukkede næsten ed tanken, og fik et skævt smil frem på læben. Derefter faldt hans blik rundt på gæsterne der var herinde på krostuen, han genkendte ikke en eneste, dog var der nogle stykker han sagtens kunne tappe blod fra, hvis ikke mere, det vidste man aldrig. Han kunne hurtig få nogle ideer, som tit aldrig var gode, hvorfor skulle de også være det, det var der da ikke særlig meget sjov i. Han betragtede så gæsterne en smule, og bemærkede nogle øjne på ham, nogle øjne der næsten havde stirret på ham i noget tid, og han kiggede i retningen af det, hvorefter han fik øje på en mand han ikke kendte, gad vide hvem det var, og hvorfor han kiggede så meget på ham, var der mon noget bestemt han ville"Har jeg fanget din interesse min ven"sagde han blot og derefter tog en tår af hans krus han havde siddet med, lidt til at slukke tørsten, tja hvorfor ikke. Nu kunne han ikke bare dræbe gæsterne herinde, eller tappe dem for blod, eller et eller andet sted kunne han nok men så var der jo ikke nogen at underholde eller have samtaler med, døde folk var ikke særlig spændende for ham, de kunne jo ikke sige noget, ja de kunne ikke svare ham.

Gad vide hvem denne mystiske person var der var kommet herind, Zoltan havde på fornemmelsen af at han søgte ham, eller ville ham noget men hvad det vidste han ikke, dog var han spændt på at finde ud af det. Det var ikke tit sådan noget her skete, og det var ikke tit han faktisk havde lyst til ikke at dræbe folk der havde fulgt efter ham, eller prøvet på noget. Dog havde denne person ikke prøvet på noget, men man kunne aldrig vide hvad planerne var, måske var det hans dusør, eller måske var det fordi han havde hørt om ham, det var aldrig godt at vide. Zoltan holdte blikket på personen lidt mere, før han valgte at kigge væk, og tog en stor tår af kruset"Hvis du søger mig, så har du fundet mig"sagde han næsten koldt, og ligegyldigt. 

// jeg er nød til at få styr på mine tråde, og den her kom aldrig rigtigt i gang >.>