At sige det havde været en dårlig dag. Det ville nok ikke rigtig forklare, hvor dårlig en dag det havde været.
Nej, det var faktisk en underdrivelse. For det havde ikke
bare været en dårlig dag. Det havde været nogle dårlige
dage! Så man var taget på ferie, noget der i sig selv havde været en befrielse og noget af det mærkeligste hun havde gjort længe. Men der var en familie der skulle besøges og desuden, havde hun slet ikke tal på hvornår hun sidst havde haft tid til at bruge tid på sig selv.
Men der var lidt lang vej, fra at have været på en dejlig familie tur. Til nu og stå med hænderne bundet og en klam. For slet ikke at snakke om den ildelugtende sæk over hoved. Hvordan det hele egentlig var endt ud, var hun faktisk lidt usikker på. Og tankerne var ikke helt klare, med den brændende fornemmelse i næsen. En spand kold galde skyllede pludselig hen over hende, mens en stærk hånd greb omkring de ømme håndled og trak hendes på benene. Gispende efter vejret, nåede hun slet ikke at kæmpe imod, som hun havde gjort alle de andre gange. Klog af skade, var der vel nogle kloge mænd der havde sagt en gang. Det gjorde dog ikke smagen i hendes mund bedre, og kun hendes indre flamme af vrede endnu varmere.
Dog gik der ikke meget længere, end at de var nået ud på landbroen. Før den stædige kvinde, prøvede at vride sig løs af jerngrebet. Måske ikke det smarteste sted. Dog nåede hun ikke meget længere, end at en hånd ramte hendes ryg og hun snublede hen over den ene af de små forhøjnings trin. Hun tumlede ned på den hårde jord og snerrede arrigt. Det her var virkelig en.. dårlig dag.