Der var særlig ro over skoven, selvom fuglene sang og vinden raslede i træernes blade og så var der hans egen fløjten som brød roen i skovens bund. Der var som sådan ikke nogen grund til at turen havde bragt ham ud i skoven, det var bare her han følte sig bedst tilpas og der var hele tiden nye områder af skoven som kunne udforske, nye jagtmarker for jagten var jo hans speciale og hvis han kunne finde nye jagtmarker, så ville det være godt for både ham og stammen som han boede i.
Han var iført sparsomt og løs siddende, eftersom vejret faktisk var ret godt, solen skinnede, temperaturen var små varm og der gled en kølig brise igennem skoven af og til, så det var kun til at gøre det hele behageligt. På ryggen havde han placeret sin bue samt koggeret med pilene, hvis nu der skulle komme et bytte forbi, selvom han ikke var taget herude med jagt som formål, men man vidste aldrig og så var det også bare rart af og til at have et våben med sig, hvis der skulle komme en fjende.

Han gik med rolige skridt gennem skoven og nynnede videre på den melodi som havde sat sig fra, så den startede af og til forfra og blev ført til ende og så stoppede han af og til op, for at undersøge et spor eller planter som han ikke før havde set eller ikke vidste så meget om, man kunne altid videre udvikle sin viden omkring skoven og al det liv som var herude.
Han stoppede ved en sø, satte sig ned og spejdede ud over den, det var en af de store søer som lå i området og han kunne dårligt nok se den modsatte bred, men det var endnu et roligt område og ikke langt fra ham kom hjort ned og drak ved bredden, hans blik kiggede interessant på den.

Vejrets særdeles gode opførsel havde drevet Desiré ud af Hovedstadens trygge rammer og op i den nordlige del af landet. Dette havde ikke just været en gåtur, men en flyvetur for hendes vedkommende. Dog havde hun bevæget sig så nogenlunde langt udenfor murenes beskyttelse, før hun nænnede at forvandle sig til sneuglen. Det behagede hende ikke, når folk så hende forvandle sig og ville derfor helst søge væk fra folks blikke. Der var noget specielt ved at flyve henover landskabet, specielt når vejret var så godt som det var. Vinden rev i hendes fjer på en behagelig måde. Desiré omfavnede følelsen. Hun havde næsten glemt hvordan det føltes at glide hen over det smukke land og tage det hele ind. Både hørelsen og synet blev meget, meget bedre, men det var ikke derfor hun elskede at forvandle sig. Det var følelsen af frihed. Følelsen af at kunne gøre hvad man ville, tage hen hvor man ville. Dog var det sjældent at hun bevægede sig så langt væk hjemmefra, men det skulle absolut være en dag som denne, at hun gjorde det.

Efter hvad der føltes som 5 minutter, fik hun øje på en sø. En rimelig stor en af slagsen, hvis hun selv skulle sige det. Hun fandt et godt sted at lande og forvandlede sig til sig selv igen. Hun vaklede lidt og væltede bagover på røven. "Av.." mumlede hun og rejste sig op igen. Hendes beigefarvede kjole var nu mørk af jord bagpå. Et dybt suk undslap hendes læber. Et kort sekund overvejede hun om hun skulle vaske den i søen, men ombestemte sig igen. Selvom der så ud om dette var et sted, hvor næsten ingen kom medmindre de decideret faldt over det, var det alligevel ikke noget hun brød sig om. Dog var det en stor fristelse idet solen hurtigt kunne tørre hendes kjole. Desiré rystede på hovedet og valgte at det kunne være lige meget. I stedet gik hun et stykke ved siden af søen med naturens lyde i ørerne. Det var i sandhed et smukt sted.
Længere henne af bredden fik hun øje på en hjort, og ikke langt fra den en anden person. Det første hun tænkte var, at det nok var godt hun ikke havde valgt at smide tøjet og vaske det i søen. 

Han kiggede rundt om sig da lidt raslen tog hans fokus og brød roen som havde omfavnet ham og ikke mindst skoven, men han så sig ikke nødsaget til at rejse sig for at finde ud af hvad dette var, for der gik kun et øjeblik før en ung smuk kvinde kom ud fra skovens træer. Hvor hun kom fra og hvad der ligesom havde sat denne raslen i gang, var selvfølgelig et spørgsmål som gik i gennem hans hoved, men mon ikke han ville få svar på det, for det lignede at hun var på vej ned til ham, så på et eller andet tidspunkt ville hun være tæt nok på og han regnede ikke med at hun var en person som ville gøre ham noget ondt, men alligevel var han klar til hvis der skulle ske et eller adent. Hendes ellers smukke kjole var mudret og jordet til, så det virkede lidt.. Han havde for noget tid siden set en ugle komme flyvende, som så igen forsvandt, kunne det være hende ? Var hun form skifter? Der var selvfølgelig en mulighed for dette, og hvis hendes landing var gået skidt så kunne det hele passe sammen på den måde.

Han rejste sig dog op og kiggede hendes vej, det var måske ikke så høfligt at møde en kvinde siddende, og måtte nok hellere møde hende i samme højde som hun kom nærmere, men vidste ikke helt hvordan han skulle møde denne kvinde. Han undlod at komme med noget særligt ansigtsudtryk, men kiggede blot på hende, ”Hvordan lykkedes det dig at mudre kjolen til? Jeg hørte et av, var det noget slemt?” Det var da hvert fald en måde at vise sin interesse for den anden, i håb om at hun ikke ville ham noget ondt, men så skulle han nok kunne gøre det samme ved hende, for han lignede trodsalt en som var stærkere og højere end hende, så det burde ikke været et problem.

Desiré kiggede nysgerrigt på manden længere henne af bredden, som dog var lidt tættere på nu, hvor hjorten heller ikke var imellem dem længere. Hun kiggede ned af sig selv og rystede lidt på hovedet af sig selv. Det var værre end hun først havde antaget, men sådan var det jo. Måske hun kunne tage et dyk i søen senere, det tog trods alt noget tid før hun var i stand til at flyve hele vejen tilbage igen. "Jeg.. øh.." hun tøvede lidt. Skulle hun fortælle sandheden? Hun vidste jo ikke hvordan han ville tage det. "Jeg faldt. Jeg er noget klodset, og jeg så ikke hvor jeg gik, men det er okay. Eller min kjole er ikke.." hun lo lidt og børstede hendes højre side af kjolen. Endnu engang lod hun blikket falde på ham og hun smilte. Denne mand var absolut ikke det værste hun havde lagt øjne på, tværtimod og det charmerede hende lidt, at han viste en interesse for hende og hendes velbefindende. Med lette skridt gik hun tættere på ham og strakte sin hånd imod ham. "Mit navn er Desiré. Og dit?"
Idet hun nu var tættere på, faldt hendes øjne på hans bue. Var han på jagt? Det ville i hvert fald give mere anledning til at være så langt inde i skoven, men hvis han virkelig var på jagt, så havde han vel også nedlagt hjorten tidligere. Måske han bare var her for det samme som hende - at nyde vejret og skovens beroligende, trygge atmosfære.

”Så længe du er okay, jeg kan godt se at din kjole ikke helt er i samme stand. Det er ellers en pæn kjole” Han lod roligt blikket hvile på hende, og smilede til hende, ”De er meget smuk, men er det en kjole for en tur i skoven?” Han kom med et lille grin, han satte selvfølgelig spørgsmålstegn ved hendes tøj, men fine kjoler var måske ikke det. Han tog imod den udrakte hånd og trykkede den roligt, ”Det smukke navn passer til kvinden” okay, var det for meget? ”Ihsahn” hans stemme var rolig og han lod hans hånd slippe hendes, ellers bløde hånd og fandt et smil frem.
Elvere var måske ikke det man så mange af her omkring, men de var et smukt folkefærd og hun var et tydeligt eksempel på dette, for hun var yderst smuk, så det var måske en meget god dag han havde valgt at gå i skoven på, når man støder ind i en kvinde som hende. Han lagde mærke til at hun fik øje på buen og gav den et kik, man kunne tydeligt se at hun var en nysgerrig én, ”Det er sjældent jeg drager hjemmefra uden min bue – jæger du?” spurgte han interesseret, han regnede ikke med at det ville være sådan, men skindet kunne selvfølgelig bedrage og man vidste aldrig hvad folk havde af interesser, ”Men i dag er nok ikke den helt store jagt dag for mig, jeg er her mest for at nyde naturens og dens særheder” sagde han roligt og satte sig ned igen og gjorde en gestus til at hun skulle gøre det samme, nu var hendes kjole jo allerede beskidt, det var lidt ægerligt, men han tænkte ikke at han var den rette til vaske tips.

Om dette var en kjole for en tur i skoven? Den var enkel og løstsiddende, men alligevel tæt nok til at den komplimenterede hendes former. Desiré trak på skulderen og kiggede endnu engang op. "Til mit formål, vil jeg mene at den er ganske fortrinlig, men jeg kan godt se nu, at den måske ikke er helt passende, hvis man skal gå og falde, som jeg gør," sagde hun med en let klang i stemmen. Hendes kinder blussede idet hun opfangede hans kompliment, og hun kunne ikke lade være med at le af ham. Det var nu en yderst høflig og attraktiv mand hun var stødt ind i. "Hyggeligt at møde dig, Ihsahn!" Pludselig var skovturen blevet en del gange bedre, hvis hun selv skulle sige det. "Om jeg jager? Nej, det har aldrig været mig,". Det havde ikke været en del af hendes opvækst at de havde været afhængige af at jage, men våben bar hun da, idet hendes fader havde været så venlig at udstyre hende med en lille daggert, så hun kunne forsvare sig selv, hvis eventuelle situationer skulle opstå. Lige i dag havde hun dog ladet den blive hjemme, hvilket irriterede hende en smule. Hendes hånd vandrede til hendes side, der med et føltes særdeles nøgent. "Så er vi har med samme intention. Det er også en smuk dag," observerede hun og kiggede sig omkring. Søen var vindstille med undtagelse af en enkelt brise i ny og næ, hvilket gjorde at de omkringliggende træer spejlede sig i vandet. Man kunne næsten tænke at der var en lignende verden under vandet med skov. Da Ihsahn satte sig ned og gjorde gestus til at hun skulle gøre det samme, bevægede hun sig med forsigtige skridt over imod ham og satte sig ned ved hans side. Kjolen kunne da umuligt blive mere beskidt end den var!