Normalt var det byvagtskaptajnen, der gav særlige missioner til byvagterne, men i dag var en flok præster fra Kiles Orden ankommet til Hovedkvarteret, og der var usædvanlig fyldt i den lille gård, hvor byvagterne normalt plejede at træne. Det var nemlig ikke hvilke som helst fra Kiles Orden, der var dukket op, men selveste talsmanden for Lysets Dronning samt ypperstepræst for Kiles tempel: Leoric Emhyrean, flankeret af to Kilepræster.
Da, der var blevet nogenlunde ro i gården, så lederen fra Kiles Orden rundt på de forsamlede. Han var som altid iført de almindelige sorte rober og den hvide maske, der indikerede, at han tjente Kile i Livet. Om hans hals hang en sølvkæde med Kiles symbol, og han bar et rigt udsmykket sværd ved sin side - ligeledes med symbolet for Kile på skæftet.

"Kære byvagter, jeg har i den seneste tid tilbudt medlemmer af Kiles Orden at hjælpe jer i jeres daglige arbejde. På grund af mængden af kriminalitet og uro i byen, bærer alle kilepræster nu våben." Der var et alvorligt blik i øjnene bag masken. "Som I ved, har gaderne ikke engang været sikre for Kiles budbringere, og vi har indført en udgangsforbud efter mørkets frembrud for den almindelige befolkning.." Byvagterne mumlede lidt for sig selv - de vidste alle besked om udgangsforbudet, og var derfor utålmodige efter at høre, hvad ypperstepræsten rent faktisk havde at sige.
"Vi har lokaliseret en fjendtlig, religiøs gruppe i Hovedstadens undergrund. De kalder sig Den Røde Hånd og er tilhængere af Gudinden Nalish’ra, som I alle ved hører under Zaladin. De accepterer ikke Kiles Orden, og denne ondskab må og skal fordrives fra byen! Vi udlover derfor en bonus på én safir for hvert medlem af denne gruppe, som det lykkes jer at fange - døde eller levende."
Nu havde ypperstepræsten for alvor fået byvagternes opmærksomhed. En del unge mænd var for nyligt blevet ansat i byvagten, der havde manglet bemanding, og mange af dem så meget begejstrede ud ved tanken om en klækkelig bonus. Mange af de ældre og mere erfarne byvagter, så dog lidt tøvende ud: det ville kræve en del tid og overarbejde at rende rundt i byens undergrund på jagt efter en eller anden fjendtlig præsteorden..
"Præsterne fra Kiles Orden vil naturligvis stå til jeres tjeneste og hjælpe med de daglige opgaver." Tilføjede Ypperstepræsten, da han så de lidt tøvende miner. "De, der klarer opgaven særdeles godt, vil sandsynligvis også have en stor mulighed for en forfremmelse.."

Ønsker man at deltage i denne opgave med sin byvagt, skriver man et svar i denne tråd med sin karakters reaktion på missionen. Medlemmerne af Den Røde Hånd er NPC'er, og man inddrager dem, som man selv ønsker, i sine tråde. Man er meget velkommen til at inddrage andre spillere - byvagter som ikke-byvagter - i opgaven.
Fanger eller dræber man i en tråd medlemmer af Den Røde Hånd, skriver man igen et kort svar i denne tråd, hvor karakteren modtager sin belønning på en (eller flere) safir(er).

Det var rart at være tilbage til hverdagens arbejde igen. Også selv om det var hårdt, var det stadig ren afslapning ovenpå rædslerne fra Dæmonplagerne. Kalitresh stod i den lille, tætpakkede gård iført sin byvagtsuniform og var mest af alt glad for at være i live, mens han lyttede til Kilepræstens forklaring på opgaven.

Havfolket havde aldrig været de store tilbedere af Kile, men Kalitresh respekterede det arbejde, Kiles Orden gjorde i Hovedstaden. Lige siden han selv var kommet til menneskelandene, havde han været overvældet af mængden af kaos og kriminalitet, og det var netop ønsket om at bringe mere lov og orden, der havde fået ham til at melde sig ind i byvagternes rækker.
Kiles Orden havde den seneste tid hjulpet byvagterne meget, og Kalitresh kunne se retfærdigheden i, at byvagterne hjalp Ordenen med at udslette denne fjendtlige gruppe, der truede freden. Da Leoric Emhyrean var færdig med at tale, vendte han derfor omgående mod barakkerne for at hente sit udstyr og gå i gang med de opgaver, der ventede.