Denne, solskins dag, var dagen hvor den mindre båd Drachen sætte sejl ud på krystalhavet, turen var en korter en, ud på en Ø strand, være der nogle timer lade folk nyde øen og stranden og så sejle dem tilbage til havnen. Mandskabet var ikke faste, men skiftede ofte, hvilket resulteret i at samarbejdet ikke var det bedste, folkene i mandskabet havde hverken uniform eller andet på der gjorde man vidste det var dem, ud over et meget lille mærke på skuldrene som sagde de var ansat til turen. Øen der var målet, var en meget lille, klippe og strand ø som skulle være ubeboet og med minimalt dyreliv, hvilket gjorde den et godt mål for grupper der ville bruge nogle timer på en pæn ø nede syd på, godt for dem der ville snakke privat, og godt for dem der ville se noget nyt. Øen skulle også være smuk, da vandet omkring skulle være klart nok til at man kan se bunden selv når vandet var flere meter dybt.

Mandskabet var på ti folk, and omkring femogtyve der havde betalt for sådanne en tur på Drachen, en tur der ville vare til sen aften, turne ud ville tage lidt over en time. Vejret var pænt, solen var fremme denne sommerdag, vinden var tilstede som man forventede på en tur ud til havet. Nok til at rive i håret, nok til at man skulle snakke højere end normalt for at andre kunne høre hvad der blev sagt. Turen startede med styrmanden gave en mindre tale om turen og hvad man kunne forvente at se på vej ud, derude og på vej hjem, samt nogle få ord omkring madden som ville blive lavet til aften ude på øen.


Turen gik i gang, og haven forsvandt i baggrunden som de bevægede sig ud på havet, vinden tog til som den skulle, sejlet faldt ned og skibet tog fart. Bølgerne var ikke høje, men de kunne mærkes som en rigtig bådtur skulle være. Her, på kanten af båden sad denne kvinde i sine tyvere, og kiggede med et smil ind mod landet, taske om skuldrene, Rem om livet med små tasker. Hånden om en kop hvilket vidste de spinkle fingre, hvor knoglerne var tydelige nærmest så om musklerne var skadet, det samme var gældende var sandt ved kvinden ansigt hvor formen på ansigtet var tydelig takket de små muskler der normalt vil pakke ansigtet en smule ind, her kunne knoglerne ses tydeligt, hvilket resulteret i tydelige øjne, en spis næse og små blege læber. De varme gyldne øjne kiggede varmt tilbage mod fast landet, smilet var varmt og glædesfuldt, spænding kunne ses i ansigtet på denne spinkle kvinde, kvindens sorte røde kjole bevægede sig i takt med hendes hår som vinden fik fat, håret hang i en lang hestehale som, i vindstille vejr ville nå til under hendes bag. Koppen var fyldt med mildt lysende vand, og virkede til at langsomt blive varmere og varmere, da den startede med at dampe. Koppen blev løftet til under hendes næse, et snif blev tager før en tår. Hun træk vejret dybt og lod blikket falde imod himlen, tabt i tanker.