Som Myrilla igen mærkede hans kolde fingre på hendes hals kunne hun mærke hendes krop reagere på hans berøringen hvorefter den stillede rystede, det var tydeligt at hun var bange. Det ville enhver kunne se og mærke på hende. Myr så kort ned hvor han fingre bevægede sig hen, og hvor hun ville ønske at han ville lade hendes krop værre i fred eller bare få dette overstået så hurtigt som muligt! Så hun kunne komme hjem igen! Som hun mærkede at klædet komme af hende lukkede hun kort øjne, og var på nippet til at skrige, men hun huskede hans advarende ord og true ikke, for der ville sikkert være konsekvenser ved det. Myr så stille på ham, men ikke direkte i hans øjne de var de for skræmmende til og svarede
”Du kunne have valgt så mange andre end mig. Kjolen burde ikke være det der afgørende for jeg ikke den eneste der går klædt sådan” forsvarede hun sig, og følte lidt at om der stod et skilt over sit hoved hvor der stod
’vil gerne voldtages, kom gerne!’ Myr mærkede hvordan grebet blev strammet og vred sig en smule, det var yderst ubehageligt for hende at være i denne situation samt at være så låst fast. Myrilla så at han betragtede hende, som om hun var en lille præmie han havde vundet, hun vred sit hoved som han slikkede på hendes øreflip imens bemærkede hun at hans hånd nu befandt sig ved hendes talje, og et sted håbede bare at han snart ville være færdig, men nej han stoppede. Myrilla sagde ikke noget, han havde jo besluttet sig og han ville nok næppe slippe hende nu.
Hun havde forventet at denne person ville være kold og ligeglad, men hun følte en så stor afmagt. Hvad skulle hun ellers stille op? Myrilla bemærkede at han stoppede i et kort øjeblik og fik hendes kjole hevet hen til dem, tusind tanker gik igennem hans hoved? Han havde om besluttet sig, nej. Havde han en skummel ide kjolens skulle bruges til? Ja, hun mærkede hvordan grebet blev erstattet af den lædersnor kjolen bl.a. bestod af, selvom hun forsøgte at komme fri var det nytteløst. Myrilla så lettere fortvivlet og havde lyst til at spørge om han så ikke kunne gøre det hurtigt, men hun vidste også at det blot nok ville resultere at han ville være langsommere og tage sig ekstra tid. Myrilla kiggede ned på ham med et nervøst blik i øjnene,
hvad skulle han der nede?!. Hun gøs da hans tunge kørte ved hendes mave, og ude af kontrol reagerede hendes krop på hans berøringer det var bestemt ikke noget hun ønskede, men desværre var denne kontrol ude af hende. Hun hader den for det! Tænk at ens krop kunne reagere på sådan et væsen! Hun bed sig lidt i læben for ikke at undslippe nogle ord men gav alligevel et kort gisp fra sig, da det den sidste beklædning kom af hende. Hun var nu helt nøgen! Myrilla havde ikke bemærket hans lem det var slet ikke på hendes fokus, før hun hørte lynlåsen blive lynet ned. Den var noget større end den anden mand havde haft og allerede der vidste hun at dette ville gøre ufattelig ondt!
Myrilla anede ikke hvad hun skulle stille op med det spørgsmål. Hun havde bestemt ikke lyst til hans store lem og ej hellere ikke den smerte der ville komme. Hun forsøgte at få benet ned, men han var alt for stræk og til sidst gav hun op. Myrilla kunne umiddelbart hellere ikke kende ham hun var alt for panisk til overhovedet at se rigtig på ham, og se at han faktisk også arbejde på helbredshuset. Hun holdt vejret da hun mærkede at han var tæt på til at komme ind i hende. Men han stoppede og snakkede igen, åh hvor ville hun ønske han bare gik i gang så hun kunne komme hjem igen. Myrilla så kort på ham,
”Jeg har jo ikke sagt noget, det er da ikke nødvendigt” forsvarede hun igen, inden han bandt et hende klæde rundt om munden på hende. Myrilla lukkede øjnene som hun mærkede at nu begyndte han for alvor at lege med hende, hendes krop reagerede på hans lem og blev lettere fugtig og lettere medgørlig, men den havde ikke forudset han direkte og voldsomhed og derfor blev det også hårdt og gjorde meget ondt på hende da hun slet ikke var fugtig nok til sådanne bevægelser! Myr kneb øjnene sammen og kunne nu mærke tåre trille ned af hendes kinder hun hade dette. Bare det snart var slut. Myrilla hade blot sig selv endnu mere som han nærmest bønfaldt hende til at gøre disse ting. Græde og se hendes forpinte røde ansigt. Men hun kunne ikke stoppe det, hvert et pres ind i hende, gjorde ondt. Samtidig kunne hun mærke hans negle borer sig ind i hendes bløde hud, det gjorde afsindigt ondt, Myr kneb øjnene mere, hun kunne mærke noget våd på hendes lår, blødte hun? Myr åbnede sine øjne og kunne se blodet hvorefter hendes krop blot rystede endnu mere.