Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Godtfred Elbank
Kaldet: Godtfred
Køn: Mand
Alder: 49
Fødselsdag: 8.5 år 1975
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Primært Laurana (og dermed Isari), sekundært Aladorios
Erhverv: Bonde med egen gård
Civilstatus: Enkemand
Seksualitet: Demiseksuel
Nuværende levested: Medanien - Fredskilde
Race: Menneske

Udseende

Højde: 189 cm
Vægt: 88 kg
Øjne
Gråblå iris med lyse mosgrønne streger, hvis man kigger godt efter. Mere blå end grå.

Hår
Mørkerødt krøllet hår og skæg. I fuld sol nærmest brændende rødt.

Hud
Lys hudfarve præget af store brunrøde fregner på hele kroppen. Jo mere sol, des flere fregner, men sjældent solbrun hud.

Kropsbygning
Tydeligvis mærket af sit arbejde med nogle tydelige muskler og brede skuldre. Stadig slank og ranglet, som da han var i sine tyvere. Efter flere omgange med hungersnød i Fredskilde og flere omgange af krig har appetitten svundet ind, og han har aldrig rigtig taget på igen.

Hverdagstøj
Som regel en sandfarvet skjorte af hør eller en let tunika parret med et par brune hoser. Ofte seler for at holde bukserne på plads.

Ar, permanente skader og lign.
Brandsår på benene efter familiegården brændte ned i 2014.

Særlige kendetegn
Fregner. Overskægget og det tilhørende goatee. Hænder fulde af jord, hård hud og nedbidte negle - i ny og næ en vabel eller tre på en uheldig dag. Ser ældre ud end han egentlig er på grund af sit erhverv. Skæve tænder.

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker:
- Rolig
- Venligsindet
- Imødekommende
- Passer sig selv
- Godheden selv
- Kan bøje love til egen eller andres fordel
- Kløgtig
- Tyr helst ikke til vold
- Uselvisk

Svagheder:
- Altid på kanten mellem to balancer; mulighed for korruption af hans væsen
- Tyr helst ikke til vold
- Kan blive uforudsigelig ved for meget pres
- Vil ty til kriminalitet, hvis det er for den godes sag
- Elsker en god omgang sladder
- Begraver sine traumer dybt
- Åbner sjældent op om sig selv

Generel beskrivelse af personlighed:
Godtfred er en person, der er vant til det stille liv. Med sit eget landbrug har han mere end rigeligt at se til og har det ganske tilfreds med det liv, som han har fået opbygget sig. I sine unge dage kunne hans venner ikke forstå, at han, ligesom dem, ikke havde travlt med at komme væk fra Fredskilde, men allerede dengang forstod han de små glæder og tilfredsheden ved at arbejde for føden og tag over hovedet. Der skal ikke meget til for at glæde ham som en stor roe eller en god pibetobak og utrolig meget mere til at få ham op i det røde felt. De færreste har set ham andet end irriteret, og selv da har han tilbøjelighed til bare at sukke, tænde sin pibe og dernæst begynde at fundere over en løsning på problemet.
Ligesom de fleste bønder er Godtfred vant til, at hans største problemer består af, hvorvidt høsten vil slå fejl, hvordan vind og vejr bevæger sig for sagen, og om han kan finde nok arbejdskraft under høsten. Større konflikter er der sjældent i hans liv.

Gennem sin barndom har Godtfred lært, at man kommer længst ved at passe sin egen butik og ikke blande sig i, hvordan andre skal styre deres liv. Denne filosofi har han taget nært til sig, og han er ikke typen, der stikker næsen i andre folks sager. Med det sagt er det dog vigtigt at pointere, at han ikke er ligeglad. Godtfred holder sig ikke på afstand fra andre mennesker og væsner; han nærmere lever sit liv blandt andre og tager tingene, som de kommer. Det er også tydeligt, at han er alt andet end hjerteløs. Han bekymrer sig om andre, hvilket han viser gennem sine hjælpende handlinger. Han har et ry for at beskytte de uskyldige, forsvare de svage, huse hjemløse, give et gratis måltid mad til rejsende og på andre måder gøre alt, hvad han kan for at hjælpe.
Det her med at hjælpe andre mennesker er ikke noget Godtfred gør på grund af et særligt moralsk kodeks, fordi en autoritær person har beordret det, eller fordi specifikke regler og love fortæller ham, at han skal gøre det. Han gør det af egen lyst. Han er ledet og reguleret af sin egen samvittighed. Godtfred er din gennemsnitlige gode karakter med få ord og store handlinger.

Loven er dog ikke til for sjov. Godtfred følger landets love og regler som den næste gennemsnitlige borger, men han gør det, fordi det som regel leder til de bedste resultater. At følge regler og love gør det nemmere for ham at bo på sin gård, have en god økonomi og sikre sit eget liv. Reglerne er bare ikke sat i sten. Godtfred vil bryde dem, hvis det er af gode grunde i den gode sag, og fordi han føler sig selvsikker i, at det er den korrekte og mest retfærdige beslutning. Når man først kommer under huden på ham - og det er ikke svært - er det tydeligt for enhver, at han hverken føler sig tvunget til at følge alle regler og samfundsmæssige opfattelser eller føler sig nødsaget til at ignorere eller gøre oprør mod samfundsordenen. Han udvælger de regler, der fører til hans mål, det, som er belejligt, eller det, som er nødvendige i øjeblikket.
Godtfred er typen, der anerkender og er bevidst om, at for mange regler og for meget orden kan begrænse individets frihed, men ligeledes kan den samme frihed - hvis der er for meget af det gode, så at sige - føre til kaos, der får samfundet til at kollapse og få mennesker til at handle, så det negativt påvirker andre.

Godtfred er aldrig længere fra, end han kan tippe til den ene eller den anden side. Hans overbevisninger, holdninger og tro på balance betyder, at den ene eller den anden vægtskål kan få for meget. Han hæver det at være en god person over reglerne, hvilket i sidste ende kan få konsekvenser enten for andre eller for ham selv. Får han for meget af det gode, kunne han gå hen og blive en kaotisk god person. En anden negativitet ved hans personlighed er, at hvis han bliver skubbet og presset nok, kan han blive uforudsigelig, så han ikke engang selv ved, hvem han er. Ved hårdt nok pres kunne han sikkert gå så langt som til mord, selvom han har sværget aldrig at tage et liv.
På lignende måder, vil Godtfred vildlede, bryde løfter, stjæle og andre decideret kriminelle ting, hvis det betyder, at det vil fremme det gode på bedste vis.

På grund af Godtfreds venlige gemyt, tyr han helst ikke til unødig vold, da han kan tage det meste med et skuldertræk. Han forsøger at løse problemer og konflikter fredeligt, hvor han enten starter en rolig samtale, minimaliserer skader eller - skulle dét desværre komme til det - gå efter sin modstanders ben eller arm for at spare deres liv. Hans overbevisning og begrundelse for dette er, at han mener, alt liv bør beskyttes - og Godtfred er ikke herre over liv og død, så hvorfor skulle han tage et? Hvorfor skulle han skade et liv, en anden person, når han ikke er andet end en simpel bonde? Han vil altid være barmhjertig og kunne aldrig finde på at bruge gift. I det tilfælde der alligevel ikke skulle være anden udvej, og Godtfred har tænkt alle mulige scenarier igennem, ville han gå til længder, han ikke ellers ville tage i brug, hvis det skulle betyde nogens liv - specielt hvis det er en person, han elsker og finder mere dyrebar end noget andet.

Godtfreds største svaghed er dog ikke den tynde balance mellem kaos og orden eller frygten for at blive presset så hårdt, at han forlader sine principper. Nej, det er ganske enkelt et godt mysterium. Han er en knag til at løse små gåder og mysterier. Eksempler på mysterier, som han har løst, kunne være: “Hvor blev gårdkatten af?”, “Hvem er det, der stjæler naboens æbler?” og “Hvor var det nu, jeg sidst lagde min høtyv?”. Som regel er det mysterierne, der finder ham, og hans spirende nysgerrighed der løser dem. Han har en næse for disse ting, hvilket giver de fleste grund til at tro, at han er langt kløgtigere, end han viser til hverdag - og måske er det sandt, men så er selv Godtfred ikke klar over det.
Godt nok blander han sig ikke i, hvordan andre skal leve deres liv, men hvor er det da spændende at vide om Cuthlernes nye ægteskab, og hvordan det nu egentlig går den store Isaksen-knægt, efter han er flyttet til hovedstaden. Et godt rygte og en god portion sladder kan altid få ham op på dupperne, selvom det ikke altid ser sådan ud. Han deler dog sjældent ud af dem igen. Rygter når som regel aldrig længere end ham, og andres hemmeligheder holder han på, indtil han dør. Ganske enkelt er han troværdig, og rejsende ender ofte hos ham, da Fredskildes beboere har det med at sende dem hen til ham for et solidt måltid og eventuelt en seng at sove i for en enkelt nat, hvis pengene mangler, eller de officielle sovesteder er fyldte.

Denne måde at leve på, det stille liv, har (udover at være noget Godtfred har nydt, siden han var barn) været påvirket af død og strenge tider, hvor han kom til at kende til alt for meget. Krig og nød har aldrig siddet korrekt hos ham, og det føles forkert for ham at være soldat, da det slet ikke hører til hans principper, hvilket betyder, at han har fundet andre måder at hjælpe på. De fire plager, familiedød og alt andet som Fredskilde historie byder på, men Godtfred er notorisk kendt for ikke at ville snakke om det. Han er den type person, der opmuntrer andre til at fortælle om det, der plager, mens han selv begraver sine egne følelser og oplevelser, så han bare kan glemme alt om det. For eksempel snakker han sjældent om de dødsfald, der har været i familien. Det passer ham langt bedre at forsøge at fikse andres problemer og sjæl fremfor sit eget.

Kan godt lide:
- Det stille liv
- At lave figurer i træ
- Kurveflet
- Madlavning
- Sin familie
- Sladder
- Et godt mysterium
- En god omgang pibetobak
- Et krus øl til maden
- Sin ko, fire høns og gårdkatten

Kan ikke lide:
- Krig og vold
- Når folk stikker snuden i hans privatliv
- Orme i hans roer
- Skovsnegle i hans blomsterbed
- Vinter; det får hans led til at blive stivere
- At se folk lide

Baggrundshistorie

| Født og opvokset |
Elbank Grange, Fredskilde, Medanien. Fortsat den samme adresse.

| Den tidlige barndom | 1975 - 1985 |
Godtfred Elbank bliver født 08.05.1975 omkring aftensmadstid af forældrene Tora Voll og Geirmundr Elbank i en hjemmefødsel på familiens gård. Han bliver født som den fjerde i rækken ud af - i fremtiden - seks unger og dermed den fjerde i rækken, der skulle stå med muligheden til at overtage familiegården og dets arbejde. Det er en klar aften, hvilket gør forældrene overbeviste om, at Godtfred må have guderne med sig.

De tidlige år går let for sig. Begge hans forældre priser sig lykkelige over, at de har fået sådan en stille dreng, der knap nok gør et væsen af sig og sover gennem hele natten. Noget de, sagt på en kærlig måde, ville komme til at savne to år efter, hvor de får endnu en datter, som skulle ende med at være deres anden søn komplet forskellig.

Elbank-familiens anden søn viste sig hurtigt at være vild med at gå til hånde, og Godtfred elskede at arbejde til på gården allerede i en tidlig alder. Han syntes, at det var sjovt at fodre høns, malke køer og være med ude i grisestien, hvor de søde små pattegrise gik og trissede rundt. Som barn havde han temmelig meget frihed, da han sjældent kom i ulykker - specielt nogle, han selv havde forsaget.

Allerede i de første ti år viser han sig at være kløgtig, og Tora og Geirmundr forsøger at sende ham i skole, så han måske kan blive til noget mere, men skolen keder Godtfred. Det falder overhovedet ikke i hans smag. At sidde stille og trille tommelfingre, skrive kompliceret sætninger, læse lange tekster og lægge to og to sammen er overhovedet ikke interessant. Det er ikke fordi, at han ikke kan finde ud af det, men det er meget sjovere at bruge sine hænder til at samle æg, flette kurve, være med til at høste og male laden. Skoletiden stopper derfor, da han er ved at gå ud af sit gode skin.

Det sidste og yngste medlem af Elbank-familien bliver også bragt til live i 1982 og viser sig hurtigt at være barnet med mest krudt i røven. Godtfred syntes dengang, det var meget underligt pludselig at have en baby i familien og være bevidst om det, men han kom nu meget hurtigt til også at holde af broren - og alle fremtidige babyer.

| Teenageårerne | 1986 - 1995 |
Barndommen på familiegården var dog ikke lutter lagkage, og i år 1986 dør Godtfreds eneste storebror, Amund, i en alder af femten i en tragisk arbejdsulykke. Trampet ihjel på marken af skræmte heste. Det er starten på gårdens forfald. Først starter det med færre og færre dyr. Når dyrene skal til slagtning, dør af arbejdsskader eller alderdom, bliver de ikke erstattet. Livet får bare lov til at rulle videre, uden der rigtig bliver talt om tragedien, men sorgen hænget fast i flere af krogene i flere år efter Ajits død.

I år 1990 bliver det første bryllup stablet på benene: Godtfreds storesøster, Heilwig, bliver gift i en alder af 20 år. Hun gifter sig med bagersønnen og er den første - hvis man fjerner Amund fra ligningen - af børnene, der aktivt frabeder sig gården og den tilhørende familiearv. I stedet vil hun være bagerjomfru. Godtfred har senere tænkt tilbage og overvejet, om det var søsterens måde at flygte fra gården og sorgen på. Hendes førstefødte, en sund dreng ved navn Tallak, bliver født d. 06.02.1992 to år efter hendes bryllup.

Mellem søsterens bryllup og førstefødte bliver flere dele af Medanien indtaget af lovløse, hvilket betyder, at Elbank Grange må af med flere penge og afgrøder, end de plejer, hvilket er tæt på at få dem til at gå bankerot et par gange indtil 1993, hvor Medianen befries. Fredskilde bliver mødt af hungersnød, der kunne være meget værre, end den ender med at blive. Det kan også Godtfred mærke, der må arbejde ekstra hårdt for at få høsten til at lykkes. Det er også her, at hans barmhjertige samaritaner rigtigt træder tik, da han hellere end gerne hjælper de omkringliggende gårde med deres arbejde og giver ud af sin løn og afgrøder, som han optjener enten på familiegården eller rundt omkring på de andre.

I år 1994 bekender det tredjeældste barn, Hefina, at hun heller ikke vil fortsætte som en del af en bondefamilie, men vil forsøge at få sig en uddannelse og gøre noget mere med sit liv. Hun rejser derfor til den anden side af Fredskilde, hvor den gamle ridelærer Tobien leder efter en elev til at overtage hans gamle rideskole. Her kommer Hefina i lære som berider og ridelære, og hun holder stadig rideskolen ved lige og underviser folk i alle aldre den dag i dag.

Sammen med de store omvæltninger i Godtfreds familieliv, sker der også flere ændringer på vejen: Nabobørn, der bliver gift eller rejser eller snakker om at rejse eller dør. En startende nostalgisk følelse begynder at vokse indeni ham sidst i teenageårene, og jo ældre han bliver, jo mere kan han mærke, at han ønsker sig tilbage til før brorens død. Dette skulle blive en følelse, der ville blive ved med at forfølge ham on-and-off gennem resten af hans liv.

| Ungdommen | 1996 - 2005 |
Endnu et familiemedlem bliver bragt til livet: Godtfreds første og eneste niece, Marita. Hun bliver født den 13.03.1996 under en storm, så lægen er tæt på ikke at nå frem. Alt ender dog lykkeligt, og Godtfred bruger de første uger af hendes liv på at passe hende og hendes bror, mens deres mor kommer sig, og deres far holder bageriet åbent. Til stor glæde ender hungersnøden også, hvilket bliver fejret med en større festival i byen sidst på året.

Året er 1997. Fredskilde bliver mødt af en tør sommer efterfulgt af en gold vinter, hvilket betyder, at høsten slår fejl, og at jorden er næringsfattig året efter. Det er Godtfreds kærlighedsliv ikke. Efter tre års bejleri siger Inger Baardsen ja til at gifte sig med ham. De er forlovet i endnu to år på grund af diverse småforhindringer, men intet der river parret fra hinanden. De bliver gift den 16.09.1999, og Godtfred siger kort efter brylluppet ja tak til at overtage Elbank Grange, efter både lillesøster og -bror mere eller mindre har frabedt sig arven. Ingen har virket så interesseret som ham, og det passer egentlig alle familiemedlemmer godt.

Et år efter brylluppet sker endnu en tragedie: Inger og Godtfred mister deres barn i en ufrivillig abort. Ingen i parret kommer sig nogensinde helt over det, selvom smerten, for Godtfreds vedkommende, kommer til at svinde temmelig meget ind og ikke føles som andet end et gammelt gespenst. Den lokale læge anbefaler også, at Inger ikke bliver gravid de næste par år for at skåne kroppen. Men den ufrivillige abort gør Inger syg, og hun dør den 18.04.2001 af følgesygdomme.

Samme år kommer Godtfreds anden nevø, Ragnvald, til den 23.11.2001. Godtfred forsøger ikke at sætte alt for stor en dæmper på glæderne, men det er svært at være helt oppe og ringe, når både ens ufødte barn og kone er død indenfor de sidste par år. Kærligheden til nevøen bliver dog ikke mindre af det; den er bare mere distanceret.

Der bryder krig ud i 2003, hvilket betyder, at flere og flere mænd og kvinder sendes af sted i krigens tjeneste indtil 2004, hvor krigen stopper efter Lord Sabbatin har vundet og indsættes som den nye konge af Krystallandet. Samtidig stiger skatterne, og gården bliver sværere og sværere ved at holdes ved lige - heldigvis viser det sig, at Godtfreds godhed fra under hungersnøden bliver anerkendt, og flere i lokalområdet vælger at tilbagebetale deres “gæld” ved at hjælpe til på Elbank Grange. Familiegården består.

| En velvoksen mand | 2006 - 2015 |
Efter tre år hvor søsteren Sigrun har været gift, bliver Godtfred onkel for fjerde og sidste gang - af hvad han kender til. Den 15.07.2007 kommer Gudbrand Carlsun til, som er den mindste baby i Elbank-familien, som nogensinde er blevet født. Godtfred er af den overbevisning, at det er et mirakel benådet af guderne, at den lille knægt fik lov til at overleve.

Året er 2010, hvor Lord Sabbatin myrdes. Hverdagslivet er kommet op og køre efter flere års hårde tider, og Godtfred er kommet godt ind i gårdlivet en gang til. Han køber sig et par høns og nogle kvæg, som han opdrætter, samtidig med at han har sine marker, og livet kører igen. Krigsminderne er ikke væk, men de er betydelig mere gennemsigtige og tågede end de var for bare fire år siden, og sorgen over at miste både barn og kone er også ved at være temmelig svækket. Arbejdet på gården er fortsat hårdt, og det bliver tydeligere og tydeligere at se på Godtfred, at livet ikke har været venlig mod ham. Til gengæld er hans tro på guderne forstærket, og han føler sig tættere knyttet på Den Yngre Gudinde Laurana, som han ofte giver gaver og komplimenter i håbet om en god høst og godt vejr.

2013 og 2014 er ved at være starten på enden. For det første vækkes Krystaldragerne og gør livet på gården hårdt endnu engang. Året efter brænder Elbank Grange ned sammen med det meste af Fredskilde, efter de lovløse fra Toropolis Isla sætter ild til hele landsbyen. Her bliver Godtfred slemt forbrændt på benene og skal bruge lang tid på at komme sig. Krigen starter også op igen.

| Hverdagens trummerum | 2016 - |
Efter branden beslutter Godtfred sig for at begynde genopbygningen af gården, og han går mere eller mindre i gang, i det øjeblik han får styrken tilbage i kroppen. Ha bruger først et halvt år på at genoptræne sine ben efter at have været sengelinnedet i længere tid. Genopbygningen af gården sættes dog på pause i 2016, da både far Geirmundr og storesøster Sigrun er nogle af de utallige personer, der må lade livet til pesten. Samtidig får Godtfred travlt at hjælpe andre gårde gennem de sidste tre plager: Kaos, tørke og mørke.

Da plagerne ophører i 2017, forsøger Godtfred endnu engang at opbygge Elbank Grange. Fra 2017 til 2021 bruger han alt sin tid på at opbygge noget, der ligner en gård, og da det står færdigt, er det ikke ad samme størrelse og storhed, som det stod før branden, men det er en gård. Godtfred har et lille hus, nogle marker, nogle høns og enkelte frugttræer, som han straks kaster sig ud i at kære om. Endelig har han fået det stille og rolige liv, som han ønskede, og det tager ham ikke lang tid at falde tilbage i sine gamle rammer før krigen og plagerne.

Familie: Forældre
- Tora Voll. Mor. 76 år. Levende, men svagelig efter plagerne i 2016. Bor på pensionat.
- Geirmundr Elbank. Far. Død pesten i 2016 i en alder af 69 år.

Søskende
- Heilwig Elbank. Storesøster. 53 år. Levende. Gift med tre børn. Bager.
- Amund Elbank. Storebror. Død i en arbejdsulykke år 1986 i en alder af 15 år.
- Hefina Elbank. Storesøster. 50 år. Levende. Ugift. Berider og ridelærer.
- Sigrun Carlsun. Lillesøster. Gift med et barn. Død af pesten i 2016 i en alder af 39 år.
- Wilfrid Elbank. Lillebror. 41 år. Levende. Ugift. Handelsrejsende.

Ægtefæller
- Inger Elbank (née Baardsen). Kone gennem to år. Død af sygdom år 2001 i en alder af 26 år.

Børn
- Ingen børn

Svigerfamilie
- Gregor Sjern. Svoger (Heilwig). 54 år. Levende. Gift med tre børn. Bager.
- Vyldemar Carlsun. Svoger (Sigrun). 46 år. Levende. Enkemand med et barn. Smed.

Niecer og nevøer
- Tallak Elbank-Sjern. Nevø (Heilwig). 31 år. Gift med to børn. Bonde.
- Marita Elbank-Sjern. Niece. 27 år (Heilwig). Gift uden børn. Kroværtinde.
- Ragnvald Elbank-Sjern. Nevø. 22 år (Heilwig). Ugift. Studerende.
- Gudbrand Carlsun. Nevø. 16 år (Sigrun). Ugift. Studerende.

Andet

Dyr
Fire høns, en ko, en gårdkat ved navn Kat

Våben
Brændetræs øksen kan kvalificeres som et våben i nødstilfælde sammen med køkkenknivene, kniven til træudskæring og høtyven.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Elendig