Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Perditha
Kaldet:
Køn: Kvinde
Alder: 2763
Fødselsdag: Ukendt
Tilhørsforhold: Neutral Ond
Tro: Ikke troende
Erhverv: Slavebundet dagsdrivert
Nuværende levested: Omrejsende -
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 171 cm
Vægt: 52 kg
Perditha er en dæmon født i sin åndeform og har fortiden benyttet sig af den fysiske form af andres. Gerne skikkelser, der på sin vis besad potentiale til lidt urostiftelse. Seneste krop indtaget, er den af en menneske kvinde.

Fysisk form:



Åndeform:

Perdithas åndeform er en sort silhouette med krumme horn, uden ansigt og uden dybde. Hendes form vrides ofte til baggrundens fylde, som en skygge ville vride sig efter om den kastes på flad grund eller på et træ, bord, stol, mur etc. Perdithas åndeform er kvindelig af form, med langt, ukæmmet hår til taljen. Hun har hverken hale eller vinger, men tilgengæld skarpe negle og evner at fremmane grønligt glødende øjne i sin åndeform, som hun føler for det. Disse er oftest små og runde, foruden pupiller og slipper oftest svagt igennem øjnene på de kroppe hun besætter. Hvilket kun kan ses i total mørke.

Magi

Magisk evne (1): Nekromani: Indebærer evnen til at vække de døde til live igen. Såfremt liget er intakt, kan det reanimeres og kommanderes - omend det intet sprog, minder eller identitet har. Ligets tilstand afspejler dets fysiske formåen når det først er reanimeret. De kan bruges til kamp, men er ikke så adræt som et levende individ. Ethvert lig, hvorsom reanimationen forlader, bliver til aske og knogler. Alle døde kroppe kan reanimeres.

Reanimationen kræver berøring og et par rituelle ord med på vejen. Ved berøringen af et lig, får evne-indehaveren et diffust indblik i kroppens levede liv og dermed en skitseret idé om hvem personen engang har været.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Illusionist: Bedrag af sanserne. Med illusionsmagi kan man fremmane lyde, syn, billeder, smage og berøringer der i virkeligheden udspiller sig i offerets sind - fremfor i virkeligheden. Offeret kan se dyr, smage blod, føle briser eller høre stemmen af en kær for enden af gangen. Illusionsmagien kan også tages ud i det virkelige rum og dermed påvirke flere ofre - men som derimod koster mere energi.

Illusionerne omfatter ikke direkte manipulation af følelsesregisteret hos ofrene, men gennem bedrag/manipulation af sanserne kan ofrene af sig selv, komme til at føle frygt, mod eller vrede.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Styrker:

- Intelligent
- Talegaver
- Målbevidst

Svagheder:

- Manipulerende
- Arrogant
- Egoistisk

Generel beskrivelse af personlighed:

Perditha er en sjæl der har levet længe, set mange ting og forårsaget megen ødelæggelse og sorg på sin vej. Hun er kølig og slesk. Glat som en ål og ynder at manipulere sin vej til målet og har kløgten med sig til at gøre dette. Hendes ord kan spinde guld og løgnene indvæver sølvtråde, som kan blænde og besnære de fleste. Hun kedes nemt - nok særligt i kraft af at hun har levet så længe og set det meste, hvorfor hun ynder at underholde sig selv med små dramaspil og skandale slip på andres bekostning. Hun er fysisk set luddoven, attitudefuld og pilrådden af morale. Dertil ganske utilregnelig, men hjernen står aldrig stille. Perditha har aldrig lagt sin lid til nogen og ejer i sin grundvold en gennemgående mistillid til alt og alle. Dermed sagt, kan hun sagtens spille flink, smigrende og indbydende - såfremt hendes lune er til det. Hvilket det oftest er, når der er noget at vinde for hende.

Perditha har i sin mistillid, forkastet al tro, som hun mener er et "brilliant luftkastel". Hun har har aldrig været, og er til stadighed heller ikke synderligt imponeret af guddommeligheden i Krystallandet. Til en grad, mener hun nok selv, at kunne udnytte sådanne evner bedre end de nusiddende?
End ikke Zaladin har hun kunnet skænke en bedende tanke... for meget pomp og pragt - for lidt handling.

Baggrundshistorie

Perditha husker ikke sin barndom og opvækst, derfor ved hun heller ikke hvem hendes familie er, men hun antager dem for værende døde, da hun efter alle disse år, endnu ikke er stødt på nogen der på sin vis 'kender' hende.

Det tidligste minde hun har, var fra under Dæmonkrigene, hvor hun på snedigt vis forsøgte at åle sig ud af Kzar Mora, uden at lide alt for megen skade. Perditha husker ikke hvordan hun blev fanget, hvem der gjorde det og hvorfor lige netop hun, var af interesse. Men et stærkt væsen ønskede sandsynligvis noget fra hende og fandt det vigtigt at hun ikke huskede hvem der havde spurgt. En kraftfuld form for magi lagde sig som en konstant tåge i hendes hukommelse, og udviskede alt hvad der var foregået fra hendes tilblivelse og frem til det punkt, hvor hun fandt sig selv liggende forkrøblet på jorden. Hun huskede intet og man kunne nok forestille sig den forvirring og frygt der kan sætte sig i en, når man opdager at man befinder sig midt i en krigszone.

Forhutlet fik hun draget sig selv i sikkerhed, men har under og efter krigen levet i rigets yderste udkant. Her spenderede hun en del tid på at forsøge at genkalde sin historie, sine evner og sig selv. Mange ting vendte tilbage til hende, men intet navn, intet ophav. Ingen minder om sine yngre år. Derfor ved Perditha heller ikke hvor gammel hun i virkeligheden er og hun endte med at give sig selv navnet; Perditha.

Men ingen salte tårer kan grædes, over hvad er i virkeligheden er glemt.

Perditha bevægede sig mod Kzar Mora på ny, kun for at kunne konkludere at riget var i ringe forfatning og dets beboere nogle flæbende børn, der ikke kunne andet end at skændes imellem hinanden. Hun var derfor ikke længe om at søge portalen mod andre riger, da først forseglingen blev løftet.

Siden den dag, har Perditha vandret rundt og skabt frygt og ødelæggelse på sin vej - særligt for mennesker, hvorsom hun af uforklarlige årsager, har et særligt had. Mange mennesker er gået bort før tid på hendes befaling, mange hvis liv ligger i ruiner og mange har hun endnu at terrorisere.. lige indtil den dag, hun lagde sig ud med et menneske hun antog for værende dummere, end hvad han egentlig var. Han besad en kløgt, der indledte en længerevarende dansen om den varme grød, indtil han trak sin trumf og fik hende slavebunden til en amulet.
Perdithas værste mareridt, var nu en realitet. Tvunget til at tjene under en Herre, som hun kun kunne hade stærkt. Mange år passerede og han nåede at blive en gammel mand. Perditha så frigivelsen komme hende nær, med mandens død på trapperne, men nemt skulle det aldrig vise sig at være for den ældre dæmon. Hendes navn vedlagt amuletten og denne efterladt hos en ung kvinde, overførte ejerskabet til et nyt menneske...

Familie: Ukendte.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Fantastisk
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Fantastisk