Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: A’rea Vazera Va Solgath
Kaldet: A'rea
Køn: Kvinde
Alder: 2686
Fødselsdag: 15/12 – den præcise dato har hun glemt, men hun ved, hun er født i år 667 f.Kt.
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Ikke troende – på grund af sin opvækst føler hun ikke noget tilhørsforhold til nogen af guderne, specielt ikke Zaladin
Erhverv: Collector, samler magiske artefakter i alle afskygninger
Nuværende levested: Omrejsende - Hun holder ikke til noget specifikt sted, da hun altid er på jagt efter nye artefakter til sin samling. Da ingen ved, hvor hun befinder sig, opnår hun desuden også den fordel, at der ikke kommer nogle ’uønskede besøg’. Alle, hun bryder sig om, ved hv
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 170 cm
Vægt: 250 kg
A’rea er født som en kvindelig dæmon med generelt menneskelige træk, men på grund af den følelse af hjælpeløshed hun har knyttet til sin originale krop, har hun forkastet denne skikkelse, og er i stedet blevet besat af tanken om fysisk overlegenhed. I sådan en grad at hun har destrueret sin originale krop for at komme sin egen svaghed til livs, for så i stedet at forme sig en ny med den sorte materie hun er i stand til at kontrollere.

Gennem årene har hun derfor antaget mange forskellige former, i takt med at hun har eksperimenteret frem og tilbage for at opnå den ønskede reaktion fra verden omkring sig. I sidste ende har hun dog lagt sig fast på en meget dyrisk fremtoning, der generelt får hende til at fremstå som en blanding mellem en drage og en ulv, hvoraf ulvens træk er mest fremtrædende – på trods af hendes størrelse. Idet hendes krop desuden hovedsageligt består af den sorte materie, hun er i stand til at kontrollere, er hendes fysiske fremtræden også meget mørk – så mørk af mange af hendes træk udviskes og blander sig med hinanden. Det kan derfor også nogle gange være svært at skelne hendes træk fra hinanden og se andet end en stor, sort masse, specielt om natten.

Hendes ulvelignende skikkelse er høj og lang, som var en hver knogle og muskel i en ulvekrop strukket unormalt langt, inklusiv hendes kranie. Alligevel passer det hele på en eller anden underlig måde sammen, og selvom hun er tynd, ser hun ikke umiddelbart ranglet ud, på trods af de lange ben. Hendes store krop er dækket af sort pels (eller en så tæt efterligning af pels hun kan formå med den sorte materie), der er længere bag hovedet og ned langs halsen, samt langs halen. Hun har store poter, hvis tæer nok minder mere om en drages fingre med skarpe kløer, end ulvens alternativ.
Midt i denne sorte masse skinner et par hvide iriser en i møde. Hendes øjne står på den måde i klar kontrast til kroppen, selvom også hendes sklera er sort. De er som regel også det eneste man ser, hvis man møder hende i mørket. Hendes øjne er nok også det mest unaturlige ved hende, da deres farver er blevet vendt helt på hovedet, på trods af pupillerne, der stadig er sorte.

Det eneste andet, der bryder det sorte, er en mundfuld af frygtindgydende tænder, der stammer ikke blot fra én, men flere store ulve. Denne del af hendes krop er en lidt mærkelig størrelse, da tænderne ikke stammer fra A’rea selv, men en ulveflok, der i sin tid blev avlet til at jage hende – da hun i sin ungdom terroriserede landsbyerne mod nord. Ulvenes tænder blev modificeret med magi, for at gøre mest mulig skade på hende, og derfor har A’rea også valgt at beholde netop tænderne, som en souvenir fra striden. De er nu en af A’reas fysiske fremtoning, og hun er ganske fornøjet over ironien i, at skade andre med tænder, der var specifikt modificeret til at kunne skade hende (selvom de ikke gør mere skade på andre end almindelige ulvetænder ville gøre). Tænderne er også hendes mest åbenlyse våben, og højst sandsynligt også det første folk er i stand til at adskille fra den sorte materie, hvis de ser hende smile i mørket, foruden øjnene selvfølgelig.

På grund af hendes evne er A’reas fysiske fremtoning altid potentielt skiftende, men hun arbejder alligevel altid ud fra denne ulvelignende form, som hun vender tilbage til, når hun er færdig med at bruge sin evne. Selvom A’rea desuden er født kvinde, er hende nuværende form kønsløs. Både da hun ikke ønsker at blive defineret ud fra sit køn, og da hun ikke nærer noget ønske om at knytte relationer, der kræver et køn – da de altid fører en masse bøvl med sig. Ikke desto mindre identificerer hun sig stadig som kvinde, og hendes stemme er også stadig mere eller mindre kvindelig.

Da A’reas nuværende skikkelse er en collage af mange forskellige træk, som alligevel på en eller mystisk måde fungerer som en helhed, er der heller ikke ét billede, der kan repræsentere hende hundrede procent. Men for at give en ide om de karaktertræk, hun har sat sammen, er her nogle eksempler på hendes mest fremtrædende træk (bemærk imidlertid at farverne og de øvrige træk ikke nødvendigvis passer):

-Umiddelbart indtryk-

-Generel kropsform-

-Generelle 'ansigtstræk'-

-Hals- (A'reas skuldre ville først starte udenfor billedet her)

-Øjne-

-Tænder-

Note: Har noteret hendes højde som 170, da hun er 170 cm over skuldrene og oftest går med hovedet sænket, men hun er ca. 210 cm i alt, når hun løfter sit hoved og strækker nakken.

Magi

Magisk evne (1): True sight – A’rea er født med evnen til at se folk og ting, for hvad de/det virkelig er, i den forstand at hun ser ’sjælen’ af enten personer eller genstande, på trods af deres fysiske fremtræden. Mest dominerende er evnen til at se levende skabningers virkelige jeg, deres sjæl, men hun har også altid været i stand til at fornemme iboende eller latente (evt. magiske) egenskaber hos materielle genstande – hvilket også har givet hende en fordel som samler. Dette gør hende i stand til øjeblikkelig at vide hvilken type, hun står overfor, når hun møder nye mennesker, hvilket gør det meget nemmere for hende, at bestemme adfærd og handlingsmønster. Evnen gør hende dog ikke i stand til at påvirke det, hun ser, på nogen måde, den tillader hende blot at reagere på og agere efter det, hun ser, og eventuelt genkende sjæle, hun har mødt før – da ikke alle sjæle forsvinder med den fysiske krop.

Denne evne er desuden knyttet til hendes øjne i sådan en grad, at de – uanset hvordan hun former sin krop – altid vil have sort sklera og hvid iris med sorte pupiller. Dermed skal også forstås, at hendes første evne i bund og grund fungerer som en sekundær synssans, der blot gør hende i stand til at se flere planer samtidig (hhv. det fysiske og det ’åndelige’ plan). Når hun ser på nogen, vil hun dermed med sin almindelige synssans se dem, som de optræder rent fysisk, samtidig med at hun med sin sekundære ’synssans’ ser deres sjæl. Det betyder også, at hun kan se sjæle og ånder, der ikke er har en fysisk form eller krop, men hun er ikke ellers i stand til at kommunikere med dem.

Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Morph – A’reas sekundære evne kan ved første øjekast virke som en atypisk formskiftningsevne, på grund af måden hun benytter den på, men det er ikke evnens egentlige funktion. Snarere så gør evnen A’rea i stand til at absorbere materiale (alt naturligt forekommende materiale, enten organisk eller uorganisk) og omdanne det til sort materie, som hun dernæst kan kontrollere. Den sorte materie er en underlig, magisk substans, som ikke findes naturligt i Krystallandet, og som ikke kan opretholde sin eksistens blandt landet øvrige magi, hvis den afskæres fra A’reas chakra. Sker dette, vil den gå i opløsning og forsvinde som sort støv.

Efter hun har absorberet det fysiske materiale, er A’rea derefter i stand til at transformere og manipulere den sorte materie, som hun ønsker. Dette gælder først og fremmest den form, materien skal antage, men også materiens øvrige egenskaber (som tæthed og følelse). Derfor har A’rea, i takt med at hun har absorberet forskellige materialer, også bidt mærke i de forskellige materiales særegne egenskaber, for senere at kunne efterligne dem. Hun vil derfor være i stand til at modificere den sorte materie til et materiale, der ligner et givent fysisk materiale, hun har dette kendskab til (eksempelvis jern), men som alligevel ikke har helt de samme egenskaber. Hendes fysiske form består derfor heller ikke af kød, knogler og hud m.m., selvom materien efterligner dette materiale ganske tæt.

Denne egenskab har hun imidlertid kun opnået gennem opslidende og vedholdende træning, som desuden har udviklet både hendes kontrol over evnen og hendes kreativitet. For ikke nok med at hun har skulle lære sig selv materialernes egenskaber for at kunne efterligne dem, så kræver det også en vis kreativitet at udnytte evnens fulde potentiale. Selvom evnen udviklede sig relativt sent i A’reas liv, har hun derfor alligevel fuld kontrol over den.

Grunden til at A’reas evne virker mere som en atypisk form for formskiftning skal i stedet findes i de omstændigheder, hvorunder A’rea opdagede sin evne. For hun kunne i bund og grund lige så godt have opdaget evnen til at absorbere materiale udenfor sin krop og kontrollere det først, men da hun, som med alt andet i den periode af sit liv, vendte sin nyfundne evne indad, var det første hun opdagede, at hun kunne absorbere, sig selv. Evnen tog dermed sin spæde start, da A’rea begyndte at absorbere sin egen krop, både på grund af et indædt had til sin egen fysiske svaghed og for at kunne lære sin nye evne at kende, uden at dem der kontrollerede hende fattede mistanke.

Hun har siden dengang trænet sig evne i størst muligt omfang og er dermed i fuld kontrol over både evnen, og den krop hun har formet med den sorte materie. Hun begår sig som følge heraf derfor også fuldstændig naturligt i verden. Også selvom den fysiske form, der binder hende til verden, er formet af sort materie – styret af hendes evne. På nuværende tidspunkt forekommer det hende lige så naturligt at styre sin nuværende form med en kombination af sin magi og tankens kraft, som det er for de fleste mennesker at styre deres krop.

Hun har endnu ikke opdaget, at der skulle være en grænse for, hvor meget materiale hun kan absorbere. Mere materie kræver dog mere koncentration og mere chakra, der i sidste ende er det, der sætter grænsen for hendes evne. Det tager desuden en vis tid for hende at absorbere fysisk materiale. Større mængder tager naturligvis længere tid, og forskelligt materiale tager forskellig tid at absorbere, alt afhængigt af hvordan det er sammensat. Lettere materialer er nemmere for hende at absorbere end tunge materialer. Derudover så kræver større mængder sort materie også mere koncentration, hvilket ofte vil begrænse hendes brug af evnen, selvom mængden af materie måske virker overvældende, da hun ikke ville kunne koncentrere sig om det hele på en gang. Derfor holder hun sig ofte blot til den mængde sort materie, der udgør hendes krop. En moderat mængde materie, som hun kan kontrollere med rimelig præcision.

På trods af evnens mange egenskaber, har den dog også flere åbenlyse svagheder, hvoraf magi er den mest ødelæggende. Evnen, og dermed også A’rea selv, er nemlig svag overfor magi i mere end en forstand. Først og fremmest er A’rea ikke i stand til at absorbere eller påvirke magi af nogen art, med mindre denne naturligvis kan påvirkes med råstyrke. Dernæst er den sorte materie også svag overfor ødelæggende eller på anden måde ’aggressiv’ magi, der er designet til angreb. Magi er dermed i stand til at forvolde stor skade på materien, som vil opløses i takt med at skade forvoldes. Fysiske våben og angreb kan også sagtens skade materien, men er ikke ødelæggende i samme grad som magiske angreb. Størst af alle evnens svagheder er anti-magisk magi, da den sorte materie ikke kan opretholde sin eksistens i landet uden A’reas magi. Den vil derfor ophøre med at eksistere, hvis hendes evne deaktiveres. Og hvad der så ville ske med hende, da hendes fysiske form ville forsvinde, har hun bestemt ikke lyst til at finde ud af. Derfor holder hun sig også langt væk fra denne type magi og vil ofte vælge at flygte, hvis hun opdager den i sin nærhed.

Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Generel beskrivelse af personlighed:
På grund af den svaghed, der tillod andre at udnytte hende i hendes barn- og ungdom, har A’rea forkastet sin oprindelig krop og identitet og har i stedet bygget en ny identitet op omkring sin sekundære evne og et ideal om fysisk og mental styrke. På den baggrund foragter hun også sit gamle jeg, og den svaghed hun led under dengang. I sådan en grad at hun endda vil reagere negativt på andres svaghed også, medmindre det er som en reaktion på mødet med hendes styrke.

Ligesom hendes evne så er A’reas personlighed desuden også meget omskiftelig. Hendes primære evne til at se folk, for hvad de virkelig er, gør, at hendes attitude er konstant skiftende alt afhængigt at personerne omkring hende. Hun vil derfor ofte være meget fjendtlig i mødet med onde karakterer allerede ved mødets begyndelse, hvorimod hun har lidt mere tålmodighed med gode karakterer. Men selvom hun har lagt sig fast på en attitude i en given situation, kan hendes tilgang til andre hurtigt skifte, hvis hendes interesse i situationen ændres. Hun er typen, der udelukkende handler ud fra sine egne interesser, og derfor gider hun sjældent engagere sig i en situation, hun ikke selv får noget ud af.

Hun gør, hvad der passer hende, og bekymrer sig ikke om, hvordan andre bliver påvirket af hendes handlinger – med ganske få undtagelser. I sidste ende er hun derfor også totalt uberegnelig, og hvis man ikke allerede har vundet hendes venskab og loyalitet, så er det sjældent en god ide at stole på hende. Formår man derimod at vinde hendes venskab, vil man opdage at hun på bunden er uendeligt loyal og hengiven, men det er indtil videre ganske få personer, der har formået at komme så tæt ind på livet af hende.

På trods af den forskruede moral og den mistroiske tilgang til fremmede, som hendes opvækst har efterladt hende med, så ønsker hun som udgangspunkt ikke andre ondt, men samtidig skyr hun heller ingen midler, hvis nogen står i vejen for hende. Hun ligger dermed ikke søvnløs over eller angrer de liv, hun har taget, og hun tøver ikke, hvis nogen stiller sig i vejen for det mål, hun går efter. Derimod er hun fuldstændig skruppelløs, når det kommer til at opnå noget, hun har sat sig for, og hun vil forsøge at dreje enhver situation til sig egen fordel, med hvad midler hun end behøver. Men på trods af de ting hun har gjort for at nå dertil, hvor hun er nu, så betragter hun ikke sig selv som hverken tyv eller moder – og hun har bestemt ikke et realistisk billede af den mængde blod, hun egentlig har på hænderne.

Hun har en morbid form for humor, og hun bruger ofte sin fysiske fremtoning til at jage folk en skræk i livet – gerne ved bevidst også at opføre sig uhyggeligt og foruroligende. Derudover er hun også frygtelig glad for ironi, og kan hun vendte en situation imod en beregnende og overmodig karakter, vil hun ofte gøre det, bare for fornøjelsens skyld. I modsætning til dette har hun en mere almindelig interesse for magiske artefakter, som hun samler uden andet formål at besidde dem – med undtagelse af enkelte artefakter, hun helst ikke ser falde i de forkerte hænder.

Styrker:
- Fysisk stærk, A’rea har bevidst gjort fysisk styrke til en af sine fortrin, da hun det meste af sit liv blev udnyttet, fordi hun ikke var stærk nok til at kæmpe imod. Og er hun ikke stærk nok til at håndtere en given situation, så skal hun nok sørge for at blive det, i hvert fald for en stund.
- Kreativ kampteknik, på grund af hendes fysiske styrke og hendes sekundære evne så er A’rea - på trods af at hun aldrig har modtaget undervisning i nogen kampteknikker eller våbenarter - særdeles veludrustet til kamp. Selvom hendes kampteknik derfor ikke bygger på nogle egentlige ’teknikker’, skal man ikke undervurdere den kombination af fysisk styrke og kreativ brug af sin evne, som hun har udviklet sin egen kampstil med.
- True sight, hendes evne til at på forhånd at vide, hvad det er for en type person, hun står overfor, er ret nyttig i de fleste situationer – og vil i de fleste tilfælde også være afgørende for hendes adfærd. Hun lader sig derfor heller ikke narre af folk, der udgiver sig for at være noget, de ikke er.
- Hendes sekundære evne, evnen til at ændre sin fysiske form på et splitsekund og i forhold til enhver given situation er nok hendes største styrke. Den giver hende en fordel både som listetyv og som kriger, samtidig med at den fysiske form hun har skabt med den, virker afskrækkende på de fleste fremmede. Og hun ser helst af folk undgår hende.
- Mental udholdenhed, de mange års undertrykkelse og manipulation har gjort hende ret hårdfør. Der skal dermed meget til at påvirke hende, både negativt men også positivt, og hun holder sig helst afskåret fra verden omkring sig.

Svagheder:
- Nysgerrig, A’rea er ofte for nysgerrig for sit eget bedste, og hører hun rygter om magiske artefakter, der fanger hendes interesse, vil hun ofte undersøge disse rygter uden at tænke så meget over, hvor de fører hende hen. Det har gennem årene sat hende i en del vanskelige situationer, men endnu ikke noget hun ikke har været i stand til at rode sig ud af igen.
- Magi, hermed ikke forstået hendes egen magi, men magi (specielt anti-magisk magi) brugt mod hende. For ikke nok med at aggressiv magi vil være i stand til at tære på og ødelægge den sorte materie, hun kontrollerer, så har hun heller ikke nogen mulighed for at påvirke andres magi – hvis den da ikke er påvirkelig med råstyrke. Dette er også grunden til, at hun har tilbragt en længere periode af sit liv i et magisk fængsel.
- Philonatus, på grund af deres fælles fortid – kun kendt af de to – er hun uendeligt loyal og hengiven til Philo. Dermed tænker hun måske ikke så meget over konsekvenserne af ting, han beder hende om, og hun vil forsvare ham med sit liv. Trusler mod Philo vil også øjeblikkeligt bringe hendes pis i kog, og hun fjerner eller uskadeliggør gerne potentielle trusler mod ham – også uden at konsultere Philo først.
- Ingen fysisk form, A’rea ved faktisk ikke, hvad der ville ske, hvis hun nogensinde løb tør for magi, idet hendes morph-evne er det eneste, der holder hende i live, da hun har ødelagt sin fysiske krop. Derfor ville hun også altid trække sig, snarere end at udtømme sine magiske reserverer.
- Hendes fortid, A’reas fortid er et ømt punkt, og derfor også hendes mest velbevarede hemmelighed. Og sådanne hemmeligheder kan altid bruges mod folk.

Baggrundshistorie

A’rea er født i sidste del af optakten til den dæmoniske storhedstid, men denne storhed var aldrig noget, hun selv fik del i. Født uden hverken fysisk eller magisk styrke var hun et nemt offer, og derfor havde hun ikke så meget at skulle have sagt i en samfund domineret af dæmoner. End ikke i sin egen familie.

Hvis ikke for hendes medfødte evne til at se personer og ting, for hvad de virkelig var, så var hun nok hurtigt blevet slået ihjel af sin egen slægt – simpelthen på grund af hendes svaghed. I stedet fandt hendes brødre dog på at udnytte hende, da hendes evne gav dem en klar fordel i dæmonernes interne magtspil. Selvom de ikke nødvendigvis forstod, hvordan hendes evne virkede, så var A’rea altid i stand til at udlede, hvem de kunne stole på, og hvem der ville være mere tilbøjelige til at forråde dem. Information man også kunne tjene godt på. Og på grund af de strenge straffe, der fulgte, hvis hun løj, var hun ofte tvunget til at sige sandheden og lade sig udnytte, da hun ikke havde styrken til at kæmpe imod.

A’rea tilbragte derfor de første mange år af sit liv som fange i sit eget hjem. Eller… Det der burde have været hendes hjem, men der ikke herskede nogen slægtsfølelse mellem dæmonener, når det kom til svagere individer. Derfor kom heller ingen af hendes andre familiemedlemmer hende til hjælp, mens hun led under sine brødres tyranni. Hendes kammer mindede derfor også mere om et fængsel, end et egentligt værelse, og hun så ikke andet af huset end disse fire vægge, hvis hun ikke blev hentet ud til opgaver og møder. Hun var henvist til tilværelsen som et dyr, fanget og udnyttet, og gradvist voksede et indædt had frem i hendes indre. Både et had til hendes brødre og den familie, der så åbenlyst svigtede hende, men også et had til sin hendes egen svaghed.

Og det var der, hendes sekundære evne begyndte at udvikle sig. Morph-evnen havde tidligere været set indenfor dæmonracen, men mere end noget andet, blev den betragtet som en magisk mutation, der resulterede i en blanding af magisk kontrol over fysisk materiale og formskiftningsevner. Specifikt fordi evnen antog forskellige former, alt afhængigt af dæmonen, der fik evnen. A’rea havde dog ikke nogen ide om, at evnen tillod hende at transformere fysisk materiale til sort materie, som hun dernæst kunne kontrollere, så derfor så hun ikke faren i at vende evnen indad, før det var for sent. Hun havde altid vendt sin vrede og sin frustration indad, da hendes brødre slog hårdt ned på udadvendte udbrud, så det forekom hende også mere eller mindre naturligt at gøre det samme med sin nye evne. Ikke at risikoen ved det betød noget på det tidspunkt, da hun var så forblændet af had til sin egen svaghed, at hun ikke tænkte to sekunder over konsekvenserne ved at absorbere sin egen krop. Hun absorberede svaghed og fik styrke til gengæld, så hvorfor skulle hun dog bekymre sig om konsekvenserne?

Den sorte materie levede derfor også kun under huden på hende i de mange første år, både da hun bevidst gemte sin evne for sine brødre, og da hun endnu ikke vidste, at hun også kunne absorbere materiale udenfor sin krop. Ganske symbolsk, lod hun derfor gradvist sin evne æde sig op indefra, mens hun langsomt lærte, hvordan evnen og resterne af hendes fysiske krop kunne samarbejde om at opretholde hendes eksistens i overgangsperioden fra en reel fysisk form, til et magisk indre i en biologisk skal. Et magisk indre hun langsomt lærte at forme og styre som en egentlig krop. Hun havde bestemt ikke tænkt sig at fortælle sin familie om denne nye evne, så de kunne udnytte den også, men hun var nødt til at udvide sit arsenal af magisk materie, hvis hun skulle undslippe dem. Derfor holdt hun den hemmelig, og holdt sig selv tilbage fra at bruge den, når hun ikke var alene.

I takt med at hendes evne voksede, blev A’rea også mere og mere egenrådig, trodsig og stædig. Dette resulterede i utallige konflikter med hendes brødre, men da hendes oprindelige krop gradvist forsvandt, blev deres plan om at kontrollere hende gennem fysisk vold mindre og mindre effektiv. Volden havde simpelthen ikke samme effekt mere. Og en dag slog hun igen.

Komplet døv for sine brødres tryglen, ligesom de altid havde været døve for hendes, som hun slog til igen, igen og igen. Beruset af den voksende følelse af magt og frihed stoppede hun ikke, før hun stod med sine brødres livsblod på hænderne, i både overført og bogstavelig forstand. Også selvom hun vidste, at dæmoner ikke døde så let, så havde hun overvundet dem. Det var det, hun havde manglet, men med denne evne havde hun nu endelig magten til at tagen kontrollen over sit eget liv. Derfor forlod hun også øjeblikkeligt Kzar Mora. Hun havde fået nok af dæmoner for resten af sit liv, og der ventede en anden verden bag dæmonbyens porte – en verden som hun aldrig havde set.

I kampens hede havde hun smidt sin biologiske skal, og bevægede sig nu rundt i en ubestemmelig, sort masse, selvom hun i starten holdt sig meget til den menneskelignende skikkelse, hun havde kendt hele livet. Men gradvist begyndte hun at eksperimentere med sin fysiske fremtræden, og da hun efterfølgende lærte, at hun også var i stand til at absorbere fysisk materiale ud over sig selv, åbnede der sig pludselig mange muligheder – både for hendes fysiske fremtoning og for brugen af hendes evne.

Men selvom hendes fysiske fremtoning ændrede sig, så forblev hendes indre uændret i en rum tid, og da hun ikke kendte andre leveformer, end den hendes brødre havde banket ind i hende, var det den samme tilgang, hun gik til sit nye liv med. Langsomt udviklede hun sig til en ond magt, meget lignende den, hun selv havde kæmpet mod hele sit liv, og hun blev en terror for byerne mod nord – hvor hun havde slået sig ned – der trods deres modstand, ikke havde mange muligheder for at slippe af med deres nye plageånd. I takt med at de opdagede A’reas fascination for magiske artefakter – som hun altid havde haft og som sandsynligvis var affødt af hendes evne – forsøgte de at mildne hende med gaver, hvilket var startskuddet til A’reas rolle som samler af magiske artefakter. Og meget mod nordfolkets intentioner, betød det også at hun havde et nyt mål at gå efter i sin udnyttelse af landsbyerne. Sådan fortsatte det i flere år, trods nordfolkets reaktion på hende og forsøg på at slippe af med hende. De gik endda så langt som til at fremavle en folk ulve med magisk forstærkede tænker, specielt til at jage hende. Men som de fleste andre af deres forsøg, endte det kun med mere af nordfolkets blod spildt. På dette punkt i sit liv var A’rea fuldstændig ude af stand til at se, hvad hun var blevet til, lige indtil det skæbnesvangre møde med dæmonen Philotanus, der dengang gik under navnet Phenex.

Hvad der egentlig skete i mødet mellem A’rea og Philotanus, ved kun de to, men A’rea er fuldt ud overbevist om, at Philotanus redede hende fra hende selv, og derfor er hun ham evigt hengiven. Også så mange år efter, og selvom de ikke har holdt sammen siden den dengang, så har de et ubrydeligt bånd, der kun styrkes, når de finder hinanden igen fra tid til anden.

Hun har nu lagt dette liv langt bag sig, og har i stedet etableret sig som en af de mest vellykkede samlere af magiske artefakter, selvom der er sikkert stadig er slægter i det holde nord, der fortæller spøgelseshistorier om hendes fortidige færden – om end historierne nok er blevet reduceret til myter efter så mange år.

Grundet hendes opvækst og det negative forhold denne tid har givet A’rea til dæmonracen, så har hun desuden ikke taget del i nogen af de større historiske begivenheder, der har haft betydning for racen generelt – også selvom hun til enhver tid har udnyttet det kaos, dæmonerne har skabt, til sin egen fordel. Store krige lokker jo altid spændende magiske artefakter op til overfladen.

Den afstand, hun havde taget til dæmonracen, kom hende senere til gavn endnu en gang, da portene til Kzar Mora blev forseglet. Den larmende ironi i denne handling, set i forhold til hendes egen opvækst, morede A’rea fyrsteligt. Nu var det deres tur til at være spærret inde, fanget med al den skade og det had, som dæmonerne var kendt for. Nu var det dem, der var overladt til deres egen hjælpeløshed. På grund af denne begivenhed vendte hun også for første gang tilbage til Kzar Mora, blot for at se de lukkede porte med egne øjne og inderligt fryde sig over dæmonernes skæbne – også selv om det i de følgende år betød at de tilbageblivende dæmoner blev jagtet i den frie verden.

Fri fra dæmonernes skygge, forholdt A’rea sig mere eller mindre neutralt til verdens udvikling i de næste 1500 år, selvom hun altid lurede i baggrunden af større begivenheder, hvis hun kunne se en anledning til personlig gevinst. Og selvom hun sikkert kunne være blevet en glimrende kriger for mørkets hær, så finder hun ingen nydelse i at skade andre – og derfor har tilbuddet aldrig rigtig været attraktivt for hende, selvom de har opsøgt hende flere gange.

Så i år 1709 førte et rygte hende til ørkenelvernes by, et rygte om et magisk artefakt hun havde været på jagt efter i mere end tusind år. Men trods hendes kendskab til elvere fra de andre dele af Krystallandet, så gik dette møde bestemt ikke, som hun havde tænkt sig. Ørkenelverne var til hendes overraskelse langt mere fremmedfjendske end deres slægtninge over jorden, og selv hvis hun ikke havde forsøgt at stjæle en af deres bedst bevarede hemmeligheder, så havde hendes indtrængen sandsynligvis været nok til at fælde dommen om hendes henrettelse. Ørkenelverne lærte dog gradvist, at hun ikke var helt så nem at slå ihjel, og deres forsøg medførte langt flere dødsfald blandt deres egne rækker, end de havde forestillet sig.

Den kendsgerning, at hun var dæmon og derfor ikke kunne uskadeliggøres selv ved henrettelse, gjorde kun tingene mere komplicerede. Det var voldsom debat blandt ørkenelvernes råd, indtil rådmanden Symir Rhe'ol formåede at fange A’rea i en magisk sphere af lys, som hun ikke var i stand til at bryde ud af. Rasende over udsigten til sit fangenskab, men ude af stand til at bryde ud af sit magiske fængsel, måtte A’rea affinde sig med at blive spærret inde i en grotte langt under jorden og så langt fra ørkenelvernes by, at ingen ville finde hende, hvis de ikke vidste, hvor de skulle lede. Og end ikke da ville det være nemt, da hulen ikke havde nogle naturlige indgange. Her blev hun bevogtet af en særligt betroet ørkenelver med evnerne til at teleportere ind og ud af grotten. Der tilbragte hun så de næste 154 år, indtil magien ved rådmand Symir Rhe'ols død begyndte at aftage. Det tog dog endnu 150 efter den gamle elvers død, før magien forsvandt helt, og A’rea endnu en gang var fri. Den eneste elver med viden om denne begivenhed, hendes fangevogner, blev dog hurtigt uskadeliggjort, og da hun havde fået gravet sig ud af sit fangenskab med både sin evne og sin råstyrke, tog hun endnu en gang tilbage til ørkenelvernes by. Denne gang langt mere diskret. Hvilket sikkert også var grunden til at hendes foretagende lykkedes denne gang, medaljonen var hendes, og ørkenelverne ville aldrig se den igen. Hvis de ikke kunne beskytte den fra hende, så ville de ikke kunne beskytte den fra mørkets magter, hvis de fandt ud af, hvor den var gemt. På sin vis gjorde hun dem en tjeneste, selvom ørkenelverne nok ikke ville se det på den måde.

I år 2020 har hun nu været på fri fod i 7 år, og i den tid har hun takket været dæmonen Deavás – der i mange tilfælde fungerer som A’reas informant – fået grundlæggende styr på de største historiske begivenheder i de år, hun var fanget. Hun er derfor lidt efter lidt ved at vende tilbage til sin vanlige færden, på jagt efter nye magiske artefakter til sin samling.

Men netop som hun følte at hun havde fået fodfæste i verden igen, ramte den tredje plage landet i år 2016. Den anden plage havde været slem nok, også selvom den manglende kontrol over hendes evne ikke havde resulteret i voldsomme katastrofer. Men hendes magi havde alligevel teet sig underligt og ikke ladet sig kontrollere på samme måde som ellers, hvilket havde gjort hendes færden i verden næsten umulig. Men held i uheld, så havde denne udvikling betydet, at A’rea havde trukket sig tilbage til en sikker lokation, hvor hun afventede tingenes udvikling. Så da den tredje plage ramte, og næsten tog livet af hende, var hun trods alt i sikkerhed.

En dag var magien bare væk, og da magien var kernestenen i den fysiske form, hun havde knyttet sin sjæl og sin livsenergi til, sygnede hun ind til ingenting. Hun klamrede sig til den rest af sort materie, hun formåede at opretholde, i de tre måneder plagen hærgede landet, om end det ikke var uden frygt, at hun mærkede mængden af sort materie svinde lidt ind dag efter dag. Men hun holdt ud, og da magien vendte tilbage igen, absorberede hun alt omkring sig i et grådigt og næsten panisk udbrud, hvilket efterlod hende afkræftet, men tilbage i sin foretrukne ulvelignende form. Hun har ingen ide om, hvordan det lykkedes hende at bevare sort materie nok til ikke at forsvinde fra jordens overflade i de tre måneder, men hun er dybt taknemmelig for, at dæmonernes plager alligevel ikke formåede at tage livet af hende. Selvom det indirekte forsøg ikke har forbedret hendes forhold til racen. Episoden jog hende desuden en vedvarende skræk i livet, og hun har blot fået endnu større ærefrygt for anti-magiske evner, da hun har følt effekten af magiens fravær på egen krop.

Familie: Status ukendt – hun vil ikke have noget at gøre med dem, selv hvis de stadig er i live.

Andet

Hun opbevarer de vigtigste af de magiske artefakter fra sin samling i sin krop og har dem dermed altid på sig, så hun altid er i stand til at forsvare dem, men det meste af hendes samling er gemt rundt omkring i Krystallandet, og ingen andre end A'rea selv ved, hvor den kan findes.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk