Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Belphegor Acediae
Kaldet: Drømmeren, Gæsten, Den Evindelige, Mareridtets Konge
Køn: Intetkøn
Alder: 1347
Fødselsdag: 2. Februar
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Egoteist
Erhverv: Transcenderet
Nuværende levested: Omrejsende - I en afkrog af dit sind
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 190 cm
Vægt: 1 kg
Drømmeren kommer aldrig til dig i samme skikkelse. Han er af samme materie som din underbevidsthed, omskiftelig og tilpasselig - et kompromis mellem sin egen identitet og din fordom, din forventning, dit ønske, din drøm.
En ser ham som gammel og vis, øjnenende som bundløse skovsøer der afspejler dig imperfekt. Andre ser ham ung og attraktiv med pjusket sort hår, et djævelsk smil og smidige fingre. Hvis to er enige, har de nok set ham høj og slank, skaldet med solbrun hud og blege, blå øjne, klædt i en kappe der ligner en flænge i luften til den mørkeste mørke nattehimmel prydet af svage stjerner.

Magi

Magisk evne (1): Drømmemager

Drømmeren kan forme din drøm. Han kan bestemme hvad du skal se, hvad du ikke skal se og som du gradvist synker dybere under kontrol kan han hente steder og folk fra din underbevisthed og sågar vælge hvornår du vågner - og om du vågner.
Hans kontrol er ikke total og en stærk vilje, eller stærke følelser, kan genvinde styringen over drømmen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Decentraliseret Besættelse

Engang besad og besatte Drømmeren en fysisk krop, men disse dage har han lagt kødet bag sig og har bosat sig i den kollektive underbevidsthed, hvor han udvider sin magt over adskillige dødelige på en gang. Til gengæld overtager han ikke deres kroppe direkte, men er i stedet i stand til at leve i deres drømme.
Drømmerens magt spreder som en epidemi. Hvis en inficeret person taler med en anden kan Drømmeren springe fra et sind til et andet, båret på et ubevidst budskab, et uskyldigt ordvalg eller en atypisk kadence.
På den måde er alle ofre for denne dæmoniske infektion forbundet og Drømmeren kan vælge at forene sine værters drømme og tillade dem at kommunikere på tværs af lange afstande.
Modsat normal dæmonisk besættelse er der intet der forhindrer andre dæmoner i at blive påvirket, men de er langt mere resistente.
Denne form for besættelse er meget prækær og kan nemt fjernes af en kompetent præst, bliver man bevidst om den - en overkommer også ganske naturligt besættelsen.
Tillader man derimod Drømmeren at tage mere og mere kontrol, vil han snart kunne påvirke ens vågne verden også. Han kan trætte én, vække en og sågar skabe næsten livstro hallucinationer og dagsdrømme.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Styrker:
Kreativitet - Drømmeren besidder ikke kun stor kreativitet, han er kreativitet, evigt forvandelig, evindeligt selvgenskabende.

Trancenderet bevidsthed - Drømmeren besidder ikke længere en krop og de svagheder der følger dermed. Han behøver ikke mad og drikke, behøver (næsten ironisk) ingen søvn.


Svagheder:

Apati - Lever man århundrede som personifikationen af dovenskab, efterlader det uundgåeligt en effekt. Han foretrækker ofte at opgive en besværlig situation, frem for at løse den

Umenneskelighed - Drømmeren er nu fjernere fra de almene mennesker, fri af deres kropslige behov, men det har også efterladt ham distanceret og ude af stand til at forstå og have medfølelse for de dødelige han besætter.

Modtagelig - Drømmeren lever på sine værters vilkår og hvem han er og hvad han vil er langt mere påvirket af deres ønsker end han vil indrømme overfor dem, eller måske sågar overfor sig selv.

Generel beskrivelse af personlighed:
Drømmeren er evindelig. Drømmeren er uransagelig. De der bliver bevidst om hans eksistens, søger eventuel en rød tråd i han opførsel, et bevis på at handler ud fra en forkromet plan - men er der sådan en plan, er den ikke af menneskelig forståelse.
En nat fanger han en person i en mental labyrint hvor de gennemgår prøvelse efter prøvelse indtil de vågner morgenen efter præget af årevis af uægte erfaringer. En anden nat forbinder han en komtesse og en staldkarl og iagter dem forelske sig på tværs af geografi og samfundslag. En tredje nat tillader han en gammel kone i sinde sidste stunder at gense de elskede hun har mistet, så hendes børnebørn finder hende med et fredeligt udtryk og smil på læben. En fjerde kaster en fuldebøtte sig ud fra en bro for at undslippe "Mareridtsmanden".
Efter sigende nyder han historier, både at få dem fortalt og få dem udspillet, han deltager gerne i vædemål og andre spil, og det er muligt at distrahere ham fra hans oprindelige formål ved at underholde ham på anden vis.

De få personer der kendte Drømmeren før han døde, kendte dæmonen der var, vil dog finde Drømmeren et sølle ekko. Der mangler en fremdrift som alle levende har. Skønt at han var dødssynden dovenskab, besad han stadig en ambition og nu hvor den er opnået er han formålsløs og næsten forvirret.

Baggrundshistorie

Der var engang en halvdæmon kaldet Ireth der lidt modvilligt overtog titlen som Dovenskab fra sin far efter han døde. En uglamorøs krone gjort bitrere af hvad der klistrede sig til dens metaforiske underside. Men vores historie starter egentlig længe før det.

Der var engang en dæmon der hed Belphegor der ønskede sig fri af sine fysiske begrænsninger. Hans blod og hans titel efterlod ham lad og apatisk, men han drømte og drømte og drømte. Om andre liv, om hvad der kunne være, om frihed. Og da hans drøm gik i opfyldelse, tror i så han levede lykkeligt?

Der var engang en følelse der blev til en person. Måske sprang den ud af Hovmod; idéen om at jeg ikke behøver arbejde lige så hårdt som andre, måske har den bare altid været her. Der var en dårlig vane, og så var der en dæmon. Og en til. Og en til.

Der var engang en dæmon der hed Belphegor og Dovenskabens krone faldt på hans hoved som hans hænder kvalte livet ud af hans far. Havde det været hans mål? Han kan knap nok huske længere.

Der var engang en dæmon der hed Acedia og da dæmonriget blev låst var han på den rigtige side af porten. Det var ikke snedighed, det var ikke besvær og det var ikke talent - ingen af delene lå til dødssynden dovenskab. Det var held. Held og uheld i held, fordi han fik et lille årtusind senere en søn, men det kommer der sikkert ikke noget særlig af..

Der var engang en dæmon der hed Belphegor og selvom han ikke var den klogeste, der dygtigste eller den mest magtfulde, men i hans døende stund faldt han over en åbenbaring. Det var ikke talent han havde arvet, det var held.

Der var engang en mand der vandrede fra drøm til drøm. Han ledte efter noget og måske leder han stadigvæk. Der var en mening han engang besad og hvis han leder længe nok kan det være han finder den igen.

Familie: Acedia - Far (død)
Ireth Kench - Datter

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Elendig
Smidighed: Elendig
Fysisk udholdenhed: Elendig
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Fantastisk
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk