Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Elora
Kaldet: Hun vil helst bare kaldes Elora
Køn: Kvinde
Alder: 54
Fødselsdag: 23. September
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Ikke troende
Erhverv: Staldmester for lysets hær
Nuværende levested: Omrejsende - Hun har nogle værelser i forlængelse af stalden
Race: Blandingsrace - Satyr og Mørkelver

Udseende

Højde: 160 cm
Vægt: 50 kg
Hår: så lyst, at det nærmest er hvidt. Hun gør ikke noget videre ved sit hår, udover at sætte det op, så det er væk fra ansigtet. Det er ofte samlet og forskellige fletninger og lignende.

Hudfarve: Hun er utroligt bleg, hvilket måske ikke er underligt for en, som i mange år aldrig så solens stråler.

Øjne: Hvide. De har fået den farve efter hun blindede sig selv, og jealerne ikke kunne redde hendes syn.

Kropsbygning: Hun er generelt meget lille og splejset af statur. Arbejdet med dyrene har dog efterhånden givet hende nogle gode muskler. Grundet hendes mørkeelver gener har hun ikke de karakteristiske satyrben, i stedet har hun helt almindelige ben. Pånær benene har hun klassiske satyr-træk som for eksempel de mørke snoede horn og de spidse øre.

Beklædning: Hun går oftest i løst og behageligt tøj. Hun sørger dog for, at så meget som muligt af hendes krop er dækket til, da hun af erfaring ved, at folk kan blive overvældet af de mange ar som dækker det emste af hendes krop.

Magi

Magisk evne (1): Elora kan fremkalde væsner, som hun kalder "skygger". De har ikke nogen bestemt form, og hun er ikke engang sikker på, at de som sådan er "levende". Hun ved bare, at hun kan fremkalde dem, og bruge dem som en forlængelse af hendes egen sanser. Hun kan, for eksempel, bruge dem til at se. Hun har mulighed for at sende dem væk fra sig selv, og bruge dem til at lytte til andres samtaler. Dette er dog sjældent noget, hun gør. Jo længere væk de kommer fra hende, jo værre bliver for eksempel hørelsen og synet. Er en af skyggerne lige ved siden af hende, er det lige så skarpt, som hvis hun sekv vil kunne se. Hun har mulighed for at ændre størrelsen på disse skygger, lige fra størrelsen på en mus til en på størrelse med hende selv. Jo mindre de er og jo tlttere de er på hende selv, jo mindre chakra skal hun bruge på at materialisere en skygge. Hun kan ikke have en fremme hele tiden, men hun er efterhånden oppe på at kunne have en i et par timer, før hun har brug for en pause. Det tærrer dog på hendes energi, og giver hende ofte e hovedpine, hvis hun har en fremme for længe.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Elora kan tage kontrollen over nogle dyr. Jo større og klogere dyr, jo vanskeligere er det for hende. Hun vil for eksempel sagtens kunne tage kontrollen over en mus uden de store problem på grund af størrelsen, hvor, for eksempel, en hest vil være langt sværre grundet størrelsen og dyrets intelligens. Hun vil kun kunne bevare kontrollen i sådan en situation i nogle enkelte minutter, og det vil kræve utroligt meget energi. Hun har aldrig prøvet at bruge den på mennesker eller lignende væsner, og har heller ikke den store lyst til a udforske, om det vil kunne lade sig gøre. Med det punkt hendes evne er på nu, vil det dog formentlig være fuldkommen umuligt for hende.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

På mange punkter virker Elora stadig som et barn. Hun har et utroligt uskyldigt sind, og tror virkelig på at se det bedste i andre. Han ser verdenen på sin egen specielle måde. I hendes verden, er der intet der skader hende.
Mange vil formentlig kalde Elora for naiv, hvilket hun er, til dels. Hun har svært ved at læse andre og forstå, hvad andres intentioner er, og kombineret med, at hun gerne ser det bedste i folk, har hun en tendens til at tro på næsten alt, hvad folk fortæller hende. Men hendes naivitet går også kun dertil. Hun ved godt, at den virkelige verden ikke er som hendes fantasi. Hun er fuldt ud klar over alle de grusomheder, som verden indholder. Men hun vælger at ignorere det. Hun er klar over, at hvis hun lader sig selv synke ned i alt det forfærdelige, vil det ende med at tilintetgøre hende.

Hendes til tider godtroende sind betyder dog ikke, at hun blindt følger andre. Hun tror på, at alle er født gode, men hendes tillid er utrolig svær at opnå. Hun kan sagtens snakke med en person, men der går lang tid, før hun for alvor stoler på nogen.
Hun har ofte svært ved, at snakke med andre, selvom hun bliver bedre og bedre. Hun har aldrig udviklet det filter, som mange andre har, som fortæller, når der er noget, man skal holde for sig selv. Hun kan for eksempel sagtens lige have mødt en person, og så i livlige detaljer fortælle om den tortur, hun har været udsat for. Hun kan ikke selv se fejlen i det, og det forvirrer hende, når andre reagerer negativt.
Egentlig har hun det aller bedst sammen med dyrene. Hun er blevet bedre til at være sammen med andre, men hvis slal tilbringe længere tid sammen med andre personer, begynder hun at blive nervøs. Hun har lært at skjule det, men det gør hende utilpas.

Selvom hun gør det bedste for at ignorere det, plager hendes fortid hende stadig. Hun er, for eksempel, fuldkommen rædselsslagen for mørke og små rum, og hun har det heller ikke ret godt med fysisk berøring. Hun håndterer heller ikke vrede godt. Hun kan sagtens håndtere, hvis nogen truer hende, det har hun faktisk stort set ikke problemer med, det har hun prøvet så mange gange, men hvis folk bliver vrede på hende, især hvis det er nogen hun holder af, kan hun nærmest gå i panik. Hun har svært ved at relatere til de uforudsigelige følelser mange har efter at have levet et så struktureret liv. Hun er også til dels bange for sine egne følelser. Store følelsesudbrud var aldrig velset i hendes fortid, og hun er stadig ved at lære, at det altså er i orden. Får man hende til at komme med store følelsesudbrud vil hun oftest undskylde nærmest panisk.
Denne selvkontrol er måske også en grund til, at hun er så god til dyr. Hun forstår meget bedre deres temperament, og hun kan holde sig selv i balance når hun er sammen med dem, hvilket ofte har en god effekt på dyrene.

Elora har ikke nogen planer for fremtiden. Selvom hun har været fri i mange år, er hun på et eller andet punkt stadig overbevist om, at det ikke kan vare ved. Så for nu ønsker hun bare at forblive fri. Og så måske møde nogen, som hun faktisk kan lade komme tæt på.

Styrker: dyretække, positivt verdenssyn, loyal (når man gør sig fortjent til det), godhjertet, ærlig

Svagheder: rædselsslagen før mørke og små rum, socialt akavet, har svært ved at stole på folk, er naiv i forhold til mange ting, lav selvtillid.

Baggrundshistorie

Elora er opvokset hos mørket. Fra hun var helt lille, blev hun brugt som forsøgsdyr. Præcis hvem hun var forsøgsdyr ved hun ikke, hun ved blot, at det var en mand.
Så længe hun selv kan huske, har hendes tilstedeværelse bestået af et mørkt lokale, hvor hun var spærret inde, og lokalet, hvor hun blev tortureret.
Enkelte gange skete det, at hun bleb tortureret i et andet lokale, men oftest var det det samme. En enkelt gang fik hun endda lov til at komme udenfor. Hun var stadig et barn, men hun kan stadig huske alle detaljerne, selvom det var mørkt og det var begrænset, hvor meget hun kunne se.

I al den tid Elora var hos mørket, havde hun ikke en identitet. Hun blev aldrig givet et navn, men blev tiltalt som "barnet", "pigen", "den" og andre mindre flatterende ting.
Hun fik oftest heller ikke lov til at tale. Der var dog en undtagelse. Når hun blev ført fra sit eget lokale til hendes bøddels lokale skulle hun remse op, hvad der var sket med hende sidste gang hun havde været der, helt ned til den mindste detalje. Hun forstod aldrig selv hvorfor, men hun gjorde det pligtskyldigt. Hun lærte også at læse og skrive, så hun kunne skrive ned, hvad der var blevet gjort ved hende, hvis det blev vurderet nødvendigt.

Elora var kun et barn, da hun opdagede sine evner. Hun var ensom, og ønskede sig blot nogen at snakke med, når hun sad på sit "værelse". Uden hun egentlig var bevidst om, hvad hun gjorde, materialiserede der sig pludselig nogle uformelige masser foran hende. Hun blev skræmt, og de forsvandt igen. Efter der begyndte hun at eksperimentere med at få dem frem. Hun kaldte dem for sine skygger, og det var det tætteste hun kom på venner i det lille lokale. Efterhånden som hun blev bedre til at kontrollere sin evne fandt hun ud af, at hun kunne bruge væsnerne til at forlænge sine egne sanser. Lukkede hun øjnene kunne hun for eksempel stadig se. I starten var det en anelse mere sløret, end når hun havde øjnene åbne, men det virkede.

Hendes anden evne opdagede hun et års tid senere. Denne evne opstod også af ensomhed. Hun havde sine skygger, men det var ikke helt nok. Der var rotter på hendes værelse, og indtil nu havde hun egentlig bare ignoreret dem. Hun forsøgte at fange dem, men de var for hurtige. Det fortsatte i et par dage, indtil hun en dag, fik en af rotterne til at stoppe op, helt uden at røre dem. Som med sin anden evne, begyndte hun at eksperimentere, og hun lærte snart at kontrollere rotterne. De blev hendes dukker, som hun kunne sidde og "lege" med og synge små sange for, selvom det altid foregik med meget dæmpet stemme, så hun ikke blev opdaget. Hun vovede kun at bruge sine evner, når hun var alene. Hun var bange for, at hendes bøddel ville finde en måde at bruge hendes evne mod hende. Men lige så snart hun var alene, brugte hun timer på at udforske sine evner.

Elora var vant til torturen og eksperimenterne, det var trods alt hele hendes liv, men det betød ikke, at det ikke var smertefuldt, og til tider helt uudholdeligt for hende, og hun ønskede ofte at dø. En af de ting som ofte blev brugt på hende var illusioner. Forfærdelige og voldelige illusioner som kunne få hende til at bryde helt sammen. Det var muligvis den ting hun hadede og frygtede mest, for hun kunne ikke forsvare sig mod det, og det gjorde jo egentlig ikke ondt.
Hun ønskede desperat det skulle stoppe. Efter en af disse torturgange hvor illusionerne var ekstra slemme, beskuttede hun, at hun ikke længere kunne holde til det. Hun kunne ikke tage livet af sig selv, så der måtte findes en anden løsning. Det var ting hun så, så at gå efter hendes evne til at se, virkede som den perfekte løsning.
På hendes værelse stod en skål med nærmest kogende varm suppe. Det måltid hun oftest fik serveret.. når hun altså fik mad, hvilket ikke var ofte. Hun greb skålen, gjorde sit bedste for at forberede sig på smerten og... det hele eksploderede i en voldsom smerte. Hun opfattede dårligt at hun havde tippet skålen, hun opfattede kun, at det føltes som om hele hendes ansigt brændte. Hendes smerteskrig tiltrak opmærksomhed, og en healer blev tilkaldt for at se på hende. Om ikke andet så for at stoppe hendes skrigeri. Hendes skader blev healet, og bortset fra lidt skader på huden rundt om øjnene, kunne man ikke se hvad hun netop havde gjort ved sig selv, men hendes syn kunne ikke reddes. Hun kunne se slørede omrids, men det var også det. Dagen efter blev hun afstraffet for sin ulydighed. Her fandt hun ud af, at hendes plan ikke havde virket. Hun kunne stadig se de forfærdelige syner. Hun forsøgte aldrig at gøre noget lignende igen.

Elora voksede op på denne måde. Hvor mange år hun var fanget, anede hun ikke. Hun var aldrig udenfor og så aldrog solen, så hvordan skulle hun holde styr på dagene?
Hun var fuldt forberedt på, at hun skulle dø på dette sted, men der var åbenbart andre planer for hende.
Hun troede, at hun blev ført ned for at blice tortureret endnu engang. Den hun mærkede den kolde luft mod sin hud gik det dog op for hende, at dette ikke var tilfældet. Hun blev smidt hen over ryggen på hen hest, og blev ført væk. Hun var rædselsslagen for hvad der ventede hende, men følelsen af vinden mod hendes ansigt gav hende ro.
Hun blev efterladt i en forfalden hytte, for længst forladt af sine tidligere ejere. Der blev ikke sagt noget til hende, og hun stillede ikke spørgsmål. Det måtte uden tvivl være en ny form for tortur. Efter en dag uden nogen kontakt vovede hun, at fremkalde en af sine skygger, så hun kunne bruge den til at se. Der var ingen vinduer i hytten, og da hun forsøgte at åbne døren, var den låst. Der var efterladt en enkelt læderpose, som indeholdt vand. En grov spøg, som kun kunne forlænge hendes uundgåelige død i hytten. Ikke desto mindre drak hun vandet, overbevist om at det ville blive opdaget, hvis hun lod være.
Hun vidste, at hun skulle dø, og hun var overraskende afslappet omkring det. Hun så endda frem til det.
Hun ville også have været død. Hendes vandforsyning have været tom i knap to dage, og hun var overbevist om, at nu skulle hun snart dø. Skæbnen havde dog andre planer for hende. Hun blev opdaget af to krigere fra lyset. Synet af den udsultede og døende pige måtte uden tvivl være et chok for dem.
De bragte hende med hjem, hvor hun blev tilset af en healer og kom på højkant. I det første stykke tid forsøgte hun at stikke af for at komme tilbage til sit lille fængsel, men hun lærte efterhånden, hvad frihed faktisk var.
Da hun blev spurgt om sit navn var det første der faldt hende ind "Elora".

Elora endte med at blive ved lyset. Hun var dog ikke tryg ved andre, så hun endte i stalden. Dyrene var hun tryg ved, og hun var god til at arbejde med dem. Efter nogle år endte hun som staldmester for lyset.

Familie: Mor: Satyr. Ukendt
Far: halvt satyr, halvt møreelver. Ukendt

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Fantastisk