Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Cerediel Mírfaineth Korndug
Kaldet: Ceri
Køn: Kvinde
Alder: 73
Fødselsdag: 27. juli 1948
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Nu om dage beder hun oftest til Azur, men Laurana og Avanya beder hun stadig til, lige som hun gjorde hos sin familie.
Erhverv: Guldsmed, baldyrer
Nuværende levested: Medanien - Landsbyen i Medanien
Race: Skovelver

Udseende

Højde: 169 cm
Vægt: 59 kg
For en kvinde, der er født og opvokset i Medanien, er Cerediels hud lys. Den har varme undertoner og bærer præg af at være vant til lidt daglig sol, men også af, at Cerediel bruge hovedparten af sin tid i læ eller inden døre. Hun er spinkelt bygget og viser ikke tegn på megen fysisk træning. Hendes korngule hår, bølger en smule og går hende til midt på ryggen i løs tilstand, men hun er glad for at sætte det op og gerne med pyntende hårnåle, klemmer og den slags. Hendes øjne er himmelblå.

Bortset fra øjenfarven ville man ikke gætte, at der både flyder bjerg- og ørkenelverblod i hendes årer.

Særlige kendetegn: Hun har ofte et blåt mærke, en rift eller andre småskader, som hun ikke kan forklare, hvor kommer fra. Brandsår kan hun til gengæld godt forklare, selvom hun sjældent får dem mere.

Magi

Magisk evne (1): Cerediel kan manipulere rene metaller og materialer, der er lavet af metalkombinationer. Jo mere ikke-metal, der er blandet i jo sværere er det at manipulere, men som regel lader det sig flytte med hvad end metal, der i materialet. For Cerediel opfører metal sig som voks eller vand, og det er ikke nødvendigt for hende at røre det. Evnen er dog utroligt ustabil. Nogle dage har hun lidt kontrol over den, og andre kan hun knapt bøje en sikkerhedsnål. En sjælden gang imellem kan hun lave hele sæt af smykker uden problemer. Lige meget hvor meget hun kan styre sin evne på en bestemt dag, kan hun ikke kontrollere metalklumper ret meget større end et æble ad gangen.
Dygtighed til at kontrollere evne: Ingen træning

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Styrker: Cerediel har en rolig hånd og udmærket til de fleste former for håndarbejde. Hun er bedst til at smede og brodere med guld, sølv og andre bløde metaller. Hun har også en rimelig forretningssans og taler flere sprog, bl.a. dværgsk og flere elviske og krystallisianske dialekter. Desuden har hun et godt tag på planter.
Svagheder: Selv om Cerediel efterhånden har en vis tiltro til sit eget arbejde, så er det i andre sammenhænge meget nemmere at overbevise hende om, at hun har gjort noget forkert, end at hun har gjort noget rigtigt. Hun har meget lidt fysisk træning og meget lidt kontrol over den ene magiske evne, hun har. Desuden er hun ikke den bedste til at huske, hvor hun har gjort af ting, og har derfor et meget sirligt system, til alt sit værktøj.
Elsker: Alt, der har med småt håndværk og planter at gøre og at hjælpe til derhjemme under vinhøsten.
[/b]Hader:[/b] Heste - de er store, og hun er allergisk -, vinter og kulde, store fester og selskaber
Andet: Cerediel er stille af sig, ikke at hun aldrig siger noget, men hun gør heller ikke et stort nummer ud af at være til stede. Hun er bedre til at lytte end til at føre en samtale, med mindre man rammer en af hendes interesser. Hun er høflig og vellæst, som de fleste adelige elvere, men er ikke åbenlyst snobbet af sig.

Baggrundshistorie

På en varm sommerdag blev Cerediel født ind i en af Medians mindre velansete elverfamilier. På Cerediels mors(Murië) side var der ørkenelvere, som næsten forventedes i medanske elvere. På hendes fars(Malthen) side var der derimod bjergelverblod. Selvom skovelvere og bjergelvere officielt holdt fred nu om dage, var det ikke fint nok til det lille samfund i Medianen. Men hendes far og ældste bror var dygtige med vinstokke, og hendes mor havde sat nogle indbringende aftaler i stand med et par af Dianthos' kroer, så trods familiens mindre heldige slægtskab, holdt deres vinhandel dem i godt selskab.

På endnu en varm sommerdag omkring fire år senere, kom Cerediels ældste bror hjem og bekendtgjorde, at han skulle giftes. Det ville have været fantastiske nyheder efterfulgt af et - efter familiens standarder - overdådigt bryllup og afsluttet med fest på vingården, hvis ikke hendes storebrors kommende hustru havde været halvt menneske. Miruë og Malthen slog hånden af Cerediels storebror, og resten af familien slog hånden af Miruë og Malthen. På det tidspunkt var Cerediel for ung til helt at forstå, hvad der foregik. Hun vidste at halvelveren arbejdede med deres produktion af elvervin. Hun vidste også, at hendes forældre ikke kunne lide halvelveren, så hvis nogen spurgte, kunne hun selvfølgelig heller ikke. Samtidig sneg hun sig ofte ned til vinmarkerne for at "hjælpe", så godt som en fireårig nu kunne. At være elver kunne kun gøre så meget for ens evner som elvervinsproducent.

Per association var Cerediels moster, Miruwen, og onkel, Almahil, der ellers var i bedre stand grundet deres velkendte mangel på bjergelverblod, også kommet i unåde blandt Medaniens elvere. Miruwens og Almahils strategi med hurtigt at vaske deres hænder, havde hjulpet, men ikke nok, og tabet af de ekstra par hænder til magisk at hjælpe vinrankerne på vej på deres slægtninges går, bragte mere dårlig omtale til deres slægtninge og, per association, dem. Et par fejlslagne høste senere gik Cerediels mor til Miruwen, og der blev det besluttet, at Miruwen og Almahil skulle tage Cerediel til sig som et velgørenhedsprojekt (mere behagelige vendinger blev brugt under mødet) for en tid, til Cerediels familie kom på benene igen.

Udad til var Cerediel nu lige så meget Miruwens og Almahils datter, som deres tre andre børn, men hjemme var det anderledes, og selvom de aldrig var ondskabsfulde, skal der ikke mange øgenavne som 'stenøre' og 'bondeknold' eller dårlige spøge til, før en lille pige følte sig alene. Da Cerediel i en alder af ni endnu ikke havde vist tegn på evner, fandt fætteren og kusinerne på flere øgenavne og var ekstra påpasselige med, hvornår de viste deres egne evner frem. Og da de en aften var lykkedes med at udstille Cerediels mangel på evner foran et helt selskab, stak hun af hjemmefra. Hun havde hørt om en mand i Landsbyen, der kunne opfylde ønsker for en pris, så hun havde taget sine sparepenge (og nogle af fætterens og kusinernes), og var gået på jagt. Hun fandt ham.

Da hun kom hjem, havde hun stadig ingen evner, og Miruwen og Almahil havde været langt mere bekymrede for, hvad folk ville tænke, end for Cerediel. De kunne ikke sende henne hjem, og hun var for ung til at blive sendt ud på egen hånd. Miruwen og Almahil var sikre på, hun ville stikke af hjemmefra igen. Da hendes evner for at manipulere metal manifesterede sig, uden tvivl et træk fra hendes fars side af familien, så de chancen for at give hende noget disciplin (eller komme af med hende) og sendte hende i lære hos en guldsmed. De betalte, selvfølgelig, for lærerpladsen.

Cerediel blev ældre, men ikke bedre til at kontrollere sin evne. Dette vidste hun ikke, men den mystiske mand, hun havde fundet som ni-årig, havde fremskyndet blomstringen af hendes evner, men den kunstige modning havde også ødelagt evnen. Til Cerediels held havde hun altid holdt meget af alle former for håndarbejde, ting hun kunne sidde med i fred og ro. Hendes stil var ikke nært så flydende or organisk som nogle af hendes kollegers, men det lykkedes hende at udnytte forskellen, der gjorde hendes arbejde unikt, og med en smule af sin mors sans for forretning fik hun for omkring 15 år siden sin egen smedje. Det er flere år siden, at hendes families vingård blomstrede op igen, og hun besøger dem og sin moster og onkel med jævne mellemrum. Engang fortalte hun sin far om sin opvækst hos Miruwen og Almahil. Hans konklusion var, at hun skulle være glad for den dannelse, hun havde været heldig at få. Hun hælder til at være enig med ham.

Familie: Mor (Miruë), far(Malthen), onkel (Almahil), tante (Miruwen), fire søskende, tre kusiner og kusiner (alle levende)

Andet

For ca. 10 år siden begyndte Cerediel at få blå mærke, forbrændinger og forstuvninger og andre skader uden at kunne forklare, hvor de kommer fra. Det sker selvfølgelig for de fleste en gang i mellem, men det sker sågar, at hun ud af det blå begynder at bløde fra et åbent sår, selvom hun har stået helt stille. Hun tror på nuværende tidspunkt, at hun er blevet mere klodset på det seneste eller måske syg, men helerne har ikke kunne finde en årsdag. Hun ved det ikke selv, men årsagen er, at en mørkelver, Sibal, udnytter hende for at styrke en amulet, som ændrer hans udseende til en skovelvers (med lidt bjerg- og ørkenelverblod i årene ligesom Cerediel), og bivirkningen ved dette er, at når de deler krop, så deler de også skader. Om Sibal har regnet ud, at denne bivirkning eksisterer er svært at sige, for da Cerediel i virkeligheden sjældent kommer til skade, er der ikke mange skader at dele med undtagelse den slags småting, som alle oplever, og som nemt kan tilskrives uopmærksomhed.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Under middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel