Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Arden Magnolia Fryd
Kaldet: ”Fryd"
Køn: Kvinde
Alder: 63
Fødselsdag: 17. marts
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Aladrios
Erhverv: Slave (ejet af værkfører Orpheus)
Nuværende levested: Kzar Mora: Dæmonriget - Værket, Kzara-bjergene, Kzar Mora
Race: Blandingsrace - Menneske og Bjergelver

Udseende

Højde: 170 cm
Vægt: 56 kg
Hudfarve: Mens det ikke er helt til at se hvor vidt hun fik sin huds nuance fra sin mor eller fars side, så er der ingen tvivl om, at den stammer oppe fra norden. Bleg og fin og med blussende, friske kinder, samt en kontrast i form af fregner, der strækker sig henover næsen og lidt op mellem brynene til panden
Hår: Hendes hår er ét stort kaos af mellemstore, men tætte og definerede varmrøde krøller, der oftere end ikke har lidt sit eget liv. Takket være hendes elvergener er det dog sjældent direkte uglet og umuligt at stryge fingrene igennem og til trods for manglende intenspleje, ser det også ganske sundt ud.
Øjenfarve: Den bedste måde at beskrive hendes øjne ville være at sammenligne dem med den dybe grå farve af tunge regn- og tordenskyer på en sen eftermiddag.
Kropsbygning: Arden er af en ganske almindelig bygning. Hun har en rimelig størrelse barm, der er med til at give hende lidt mere af en omvend trekantsform. Hendes ansigt, er nok det område af hende, der virker mest plump med fyldige kinder, skjulte kindben og blød kæbelinje, men det resterende af hendes krop bærer ikke rundt på større mængder fedt eller større mængder muskler.
Hendes ører er, ligesom en hver anden med kun det halve af elvergenet i sig, kun halvt så lange og imponerende, som en af fuldblod, men det er ikke til at tage fejl af, hvad hun er, sådan som spidserne titter frem fra hendes hår.
Andet: Nede ved hendes højre ankel har hun et tydeligt, men alligevel pænt helet ar.

Magi

Magisk evne (1): Ved at kanalisere andres magiske evner igennem sig selv, kan Arden forstærke effekten af magien. Bl.a. kan hun udføre en kraftigere healing eller have en større elemental kontrol. For at kunne gøre det, er hun dog nød til at have direkte hud-mod-hud kontakt med den anden person (fx holde i hånden), og derudover det er ikke muligt for hende at tage kanaliseringen i brug uden fri vilje. Den anden part skal været mere eller mindre villig til at lade det ske og skal på sin vis faktisk også være den, der aktiverer evnen.
Det er trods alt ikke det samme som, at hun absorberer evnerne. Det samme øjeblik berøringen bliver brudt, vil hun miste både brugen af en evne og den viden om evnen, der popper op i hovedet på hende. Det vil sige, at hun heller ikke vil kunne kanalisere magiske evner fra en bevidstløs person.
Hvor længe Arden kan bibeholde en kanalisering, kommer egentlig mest ud på hendes egen udholdenhed og helbred og ikke sværhedsgrad. Det hjælper altid at den anden person har godt styr på evnen. Det stabiliserer processen en ekstra smule.

Det er nemt at lægge mærke til det, når hun påbegynder en kanalisering, eftersom at afmærkninger vil begynde at lyse gyldent op fra hendes hud. Disse afmærkninger kan ved første øjefald se ud som om, de er graveret ind i hende, men stryge man en finger henover dem, føler man ingen af den slags. Lige hvad afmærkningerne betyder, er endnu ukendt farvand for Arden.

Note: Ardens evne virker ikke ved ting som forvandling af ens fysiske krop.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Først og fremmest er Arden en slave, der har affundet sig helt med et sådan liv. Hun blev født af en slave til at være slave, og har derfor haft en opvækst der satte fundamentet for hendes villighed til undertrykkelse. For hende er det blevet en helt naturlig ting at tjene den person, som har fået ejerskabet over hende, og hun har af den grund heller ikke været meget af en til at stille spørgsmålstegn ved det. Eller flygte. Hun har hidtil aldrig forsøgt at flygte fra sine ’hjem’. Og ikke fordi hun ønskede men bare ikke havde modet.

Bag al dét er Arden af en ufattelig blid og ydmyg karakter. Hun blev, til trods for omstændighederne, opdraget til at altid være høflig overfor andre og tale med en blød og rundet stemme. Hun er omsorgsfuld og sætter gerne andre foran sig selv, et gennemtrængende empatisk væsen. Foruden dét er hun også meget pligtopfyldende og har endda tendens til at mentalt hakke ned på sig selv, hvis hun enten ikke når at fuldføre arbejdet, hun er blevet sat til eller ikke gør det godt nok. Det har påvirket hende sådan, at selv en uskyldig anmodning kan have samme effekt.
Kommer man lidt længere ind på hende, vil man opleve en boblende personlighed, hvor hun både smiler og ler med solskin på tungen. Hun er ikke en energisk person, der hopper rundt i iver - på dét punkt, er hun en lille bitte smule tilbageholdt, men hun er sådan set også kommet til at foretrække at være mere i baggrunden.

Styrker:
- Urtekyndig.
- Madlavning.
Hun er ganske ferm i et køkken. Hun forstår sig exceptionelt på råvarer, hvilke der er giftige og hvilke der er spiselige, og sammensætning af smage og nødvendig næring. Og selvom hun selv er vegetar, ved hun stadigvæk, hvordan et godt stykke kød skal tilberedes.
- Sprog.
Med hendes mors hjælp, lærte hun både at tale og forstå elvisk. Og så ved hun meget lidt draconiansk.
- Viden.
Eftersom hun har ’arbejdet’ tæt omkring dragefødte allerede lidt før de blev lukket ud i den store vide verden, har hun en større viden omkring dem og deres anatomi end de fleste.
Svagheder:
- Halt.
Det er ikke rigtig til at se, når hun blot går omkring i et normalt tempo, eftersom hun igennem årene har trænet sig så meget fra det som muligt, men skyldt en tidligere skade, halter hun. Det er til gengæld meget tydeligt at se, når hun begynder at løbe, hvor hun vil blive mere og mere ustabil på sine ben, jo hurtigere hun løber. Hun har heller ikke kunne klatre, siden hun fik skaden.
- Svag.
Hun er ikke bare svag rent fysisk set, men hun har heller ikke nogen forstand på kamp eller forsvar. Hendes eneste våbenfærdigheder er med en køkken- eller smørkniv. Og ikke til brug som våben.
- Manglende lærde færdigheder.
Hun blev aldrig lært op i et læse eller skrive, mest af alt med bekymring for at den smule lærdom ville bringe konsekvenser med sig.

Baggrundshistorie

Det har altid været et mysterium, hvorvidt hendes mor havde lagt frivilligt med hendes far eller hun var blevet tvunget til den seksuelle handling, der resulterede i Ardens eksistens. Særligt siden hendes mor aldrig havde hintet eller svaret ærligt på det, når spørgsmålene kom frem. Det eneste hun har kunne få hevet ud af sin mor om denne ukendte mand, var at han var af nordfolket, og at hun aldrig så mere til ham efter den nat. Om det er den hele eller i mindste bare den halve sandhed, har Arden aldrig kunne finde beviser for, men hun har dog alligevel, med et letter skeptisk sind, taget det til sig som dét. Sandheden.

Arden voksede op i hælene på sin mor det første stykke tid af sit liv. Det var i det hele taget et mirakel, at ejeren tillod for graviditeten at blive fuldend. Handlen måtte have gået godt det år til, at det der kunne være plads til endnu en mund at fodre. Selvfølgelig blev hendes fødsel også set som værende en fremtidig fordel i form af enten endnu flere hænder til arbejdet eller et frodigt salg. Og et salg blev det til.
Så snart den rødhårede halvelver var blevet gammel nok, blev hun solgt videre og dermed skilt fra sin mor. Det var en hjerteskærende periode, og hun modtog utallige prygl for den konstante gråd, hun bragt med sig til sin nye ejer. Aldrig havde hun været væk fra sin mors side, og pludselig var hun der ikke for at kysse hendes hår eller fortælle hende, hvor dejlig en pige, hun var blevet. Hvor stolt hun var. Og hvor lykkelig hun var for at have fået hende. Det var alt væk nu. Og hvad værre var, var det allersidste gang, de krydsede veje med hinanden.

Livet hos sin nye ejer var dog ikke helt forfærdeligt. Hun var en simpel husslave og sammen med et kvart dusin andre som hende, havde hun til ansvar for at tage sig af husstanden og dens beboere. En familie af højere klasse oppe i Nordlandet. Men som overhovedet af familien var blevet svagelig og syg og gik bort og Arden gik videre til en af døtrene, tøvede datteren ikke at skaffe sig af med hende til fordel for bedre arbejdskraft.
Så hun endte i hænderne på en avlsherre. En hårdt mand, der byttede hende for en muskuløs slave og lidt ekstra til pengepungen. Han var ikke fattig i nogen forstand, men livet var meget anderledes hos ham. Maden var ringere og ”tilpasset slaver”, som det blev sagt og arbejdet hårdere. Ligesom straffene. Det var her hun for alvor lærte sin plads og at tie. At tage slagene og piskene, hvis hun ikke gjorde hvad der blev sagt. Hun var stadig blot en husslave. Hun blev ikke sat til at bygge eller reparer bygningerne eller staldende. Men her, foruden at rengøre, lave mad og tage sig af heste og andre gårdsdyr, at hun også skulle byde en anden kvindelig service, når avlsherren ønskede det. Og selvfølgelig gjorde hun det.

Da skæbne kunne have, at Arden var kommet i ubalance, så hun, som hun hentede brænde en vintermorgen, en stalddreng i legende løb for langt end, hvad slaverne på stedet uden tilladelse. Bekymring og panik fyldte hende i det øjeblik og med brændet tabt, havde hun skyndt sig efter. Hendes råb havde fanget opmærksomheden fra selveste avlsherren, der dog kun så hende løbe bort. Og han så rødt.
Sværdets skarpe klinge, der pludselig blev hakket ind i hendes ankel, kom som et chok, og hun væltede med det samme. Skrigende af smerte, mens sne blev malet af blodet, der sivede fra det dybe sår. Hun rystede faretruende og kunne knap nærme sit ben eller fod længere af den intense pine.

Hun var et heldigt eksemplar. Såret blev tilset i tide, for selvom hun havde - i hendes ejers øjne - forsøgt at flygte, så var han ikke til at komme af med hende bare sådan. Hun mistede ikke evnen til at gå, men der var kommet en permanent skade, der fremadrettet gjorde hende halt. Så ville hun i det mindste ikke kunne løbe væk igen.
Som tiden gik blev hun bedre og haltede mindre og mindre. Skjule sit handicap godt og gjorde sig så brugbar som muligt. Det var desværre ikke nok for hende. Og som flere og flere elverslaver kom til i takt med Kiles Orden, faldt prisen og værdien drastisk. Arden kunne nemmere blive skiftet ud.

I slutningen af året 2017 købte en dæmonisk mand hende for en slik. Orpheus, var alt hvad hun fik af et navn. Men hun var ikke købt til ham, men som en gave til konen, der ventede hans tilbagekomst til Kzar Mora, et skræmmende sted, hun kun havde hørt om igennem uhyggelige fortællinger. Det var et ensomt hjem, hun kom til. Og en ensom kvinde, som hun skulle tage sig af. Der gik ikke længe, før Arden lagde mærke til hvilken sammenligning, der var mellem hende og endnu et dyrt smykke. En forsoningsgave, der blev givet tilbage ikke mere end et års tid senere, da konen forlod sin mand. Og efterlod hende hos ham.

Det var en forfærdelig tid der fulgte. Arden måtte træde umådeligt blidt på tyndere end tyndt is omkring Orpheus. Men samtidig blev hun indviet dybere ind i projektet, der havde forsaget konens valg, og hendes ansvar bredte sig fra kun at omkredse dæmonens velvære, så han ikke rådnede hen, og videre ud om disse nye væsner. Dragefødte.



Familie: Alle familiemedlemmer - udover hendes mor - har altid været ukendte for hende. Om nogle af dem - inkl. hendes mor - stadig er i live eller er gået bort er ligeledes ukendt information.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel