Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Ravadeus Sobekalion
Kaldet: Sobek Grandaevus
Køn: Mand
Alder: 1833
Fødselsdag: 19. maj, 186
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Zaladin
Erhverv: Pelsjæger, sporfinder, kan hyres som guide til jagt i Amazonitskovene, skovhugger og hvad man ellers kan finde af arbejde, der har med skove og natur at gøre
Nuværende levested: Amazonitskovene - Et par timers rejse til fods inde i Amazonitskovene i en lille, meget godt gemt hytte
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 195 cm
Vægt: 118 kg
Sobek er en mand, man lægger mærke til, lige så snart han træder ind i rummet. Ud over hans imponerende størrelse, som mest minder om en bjørn på to ben, er det bare som om, at hans tilstedeværelse fylder i sig selv. Han har en stor, kraftig aura, hvis man tror på den slags.
Han er stor. Meget stor. Ud over at være højere end gennemsnittet, er han så bred, at han næsten ikke kan gå ind af en almindelig dør uden både at dukke sig og gå sidelæns.

Med dybtliggende, lysegrå øjne, et stadig ravnsort hår, høje kindben og et næsten altid manglende smil giver hans ansigt ikke ligefrem udtryk af en varm og kærlig person. Snarere det modsatte, som hans udstråling indgyder frygt.
Han har en pæn lige næse og nogle dybe rynker fra næsen og ned til munden og i panden. Hans skæg fortæller lidt mere om hans hylsters alder, da store dele af det er begyndt at blive gråt, hvilket står i stor kontrast til den sorte farve, resten har.

Hans størrelse kan måske lede en til at tænke, at han er overvægtig, men han er bare virkeligt bredt og kraftigt bygget, samtidigt med at han er en meget aktiv mand og derfor er han fyldt godt op med muskler. I forhold til hylsterets alder, er han utroligt muskuløs og uden ret mange gram fedt for meget på kroppen. Mest fordi han godt kan glemme at spise.

Han har lidt ar rundt omkring, det kan ikke undgås, når man tilbringer det meste af sin tid i en skov eller ofte beslutter sig for at slå på folk.

Hans beklædning består af pels og læder, sjældent noget købt, da han laver det hele selv. Han farver det gerne sort, men ellers varierer det i naturlige farver.

Af våben ses han ofte med en stor(!) kniv i bæltet, han har også en mindre gemt i støvlen. Er han på jagt, har han gerne en bue på ryggen, den ser lidt lille ud i forhold til ham, men er en helt almindelig bue. Egentligt foretrækker han en armbrøst, men den larmer og tager tid til lade, en almindelig bue er bedre til jagt. Derudover har han en lille taske i bæltet, der er fyldt med småsten og små jernkugler, der skal bruges med hans slynge, et våben han mestrer til så stor perfektion, at han knapt nok skal tænke over at sigte.

Magi

Magisk evne (1): Essenskrokodiller – Sobek kan trække en del af sin egen essens ud af sin krop og skabe nogle væsner, der minder meget om krokodiller, blot med længere ben og op i en meget stor størrelse. De bliver faste i form og lige så dødelige. Han kan mærke, hvis de kommer til skade, men det er ikke noget, der som sådan skader ham. Dør en krokodille, opløses den og essensen glider tilbage til Sobek. Det vil sige, der er intet at tabe for ham ved at lave dem. Ud over at han bliver lidt træt i længden. Jo flere han laver, jo mere udmattet bliver han over tid, men han ses ofte med en krokodille ved sin side, da en enkelt ikke kræver mere energi end at han gør det ud af fornøjelse. Man er vel sit eget bedste selskab?
Krokodillerne er altså fysiske i form, og kan derved gøre lige så stor skade som en almindelige krokodille, de virker til at tænke selv (han styrer ikke hver eneste bevægelse) og man skal passe på med at komme i nærkontakt med den. Dog er de på ingen måde usårlige og kan slås ihjel som alt andet levende. Sobek får det ubehageligt, hvis de kommer meget til skade og han kalder dem da oftest tilbage, hvis det ikke er til fare for ham selv.
Det kræver noget energi at holde krokodillernes form, men en enkelt krokodilles form kan han holde i et par timer. Tiden falder drastisk jo større og jo flere de er.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Sporemærke – Ved berøring kan Sobek lave et mærke på en person – fysisk viser det sig som en sort plet lidt større end en femkrone – og derved kan han altid finde personen. Han vil altid vide, i hvilket retning han skal lede efter personen og have en fornemmelse af, hvor langt de er væk. Jo tættere på han kommer, jo mere præcis er fornemmelsen.
Det koster ham kun en lille smule energi at lave mærket og når han vælger at række ud og søge efter personen. Han kan afbryde forbindelsen uden at være i nærheden af sit offer, hvilket får mærket til at forsvinde igen. Han har ikke brugt evnen ret meget, men den er ikke så svær at styre.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Sobek er sådan en mand, der træder på dit hoved, til dit kranium giver efter, hvorefter han tørrer sin støvle af i dit tøj og venter tilbage til sin øl. Han har ingen respekt for liv overhovedet, og han føler sig hævet langt over alle andre racer. Ja, også over alle andre dæmoner. Måske man kunne påstå, at han anser sig selv lidt som en gud, men det ville han dog ikke selv sige. Han er ”bare” en dæmon, men der er ikke noget ”bare” over ham.

Sobek er ikke en munter fyr, han har ikke så meget humor, ikke som andre kan forstå alligevel, men han føler sig heller ikke negativ. Han er meget tilfreds med sig selv og sit liv. Han har let til vrede, men det er ikke sådan en vrede, hvor man ville se ham tabe kontrollen over sig selv. Vreden ville bare være forskellen på, om han stikker dig ned én eller halvtreds gange, der kommer ikke noget vildt og voldsomt over det. Dog virker han på ingen måde kold. Han er en naturkræft, en stor skræmmende, tung naturkraft som en tsunami, der trækker alt med sig i sit ødelæggende inferno. Med sin manglende respekt for liv og andres smerte, gør han lige nøjagtigt som han lyster. Især så snart man træder ind i ”hans” skov. Sig ét forkert ord til ham og ingen vil nogensinde se noget til dig igen.

Denne dæmon er meget racistisk og har ingen høje tanker om andre racer. De er blot sat i verden for at være underholdning, eller besvær, for dæmonerne. Selvom Sobek anerkender andre dæmoner som værende af den stærkeste race i landet, føler han sig hævet over de fleste andre og der skal meget til, før en anden dæmon får hans respekt. Selv dødssynderne kan rende ham. Den eneste, han virkeligt har haft respekt for, var sin gamle far, der ikke lever mere.

Sobek har igennem sit liv fået et par afkom. Normalt har han sagt nej tak til faderrollen, men den sidste unge blev efterladt til ham, og han endte med at tage sig af drengen. Uden kærlighed, selvfølgelig, men med henblik på… ja, om den kunne bruges til noget. Det viste sig at være et lidt dårligt valg, da han da absolut var en svækling og ikke noget værd, og han endda endte med at dræbe Sobeks hylster! Forbandede møgunge. Og alligevel morede det Sobek kosteligt, at Grimm mente, at det var en god idé. Han ved ikke, hvordan han vil reagere, hvis han nogensinde støder på ham igen. Er han død, ja så græder Sobek ingen tårer. Faktisk er det ikke fordi, at han tænker ret meget på ham.

Så der er ingen spildte følelser af kærlighed og varme i Sobek, ikke engang for sit eget afkom. Så forestil dig, hvor ligeglad han er med alle andre!

Tortur er ikke det, der siger ham mest, ikke i forhold til detaljer. Nej, næverne skal tale, og de skal tale hårdt! Smerte er sjov, altså på andre, men hans egen smertetærskel er også ret høj, så han kan godt finde på at le af dig, skulle du prikke til ham med en kniv eller forsøge at slå på ham. Det betyder ikke så meget for ham.
Svaghed er ikke et begreb, der har noget at gøre i Sobeks liv, så meget lærte han da af sin egen far. Vær svag og dø.

Styrker:
- Fysisk og psykisk styrke
- Sine abnormt gode evner til at overleve og leve i naturen
- Komplet mangel på afhængighed af andre

Svagheder:
- Mangel på forståelse for andre omkring sig
- Han er meget afskåret fra verden, både vidensmæssigt og mentalt
- Han er alene og har ingen til at hjælpe sig, skulle der opstå problemer

Baggrundshistorie

Sobek er en ikke helt ung dæmon, født lige efter at Kzar Mora blev lukket. Det var en farlig tid for alle og hans forældre valgt at flygte ind i De hjemsøgte skove. Her voksede Sobek op og lærte alt, hvad der var værd at vide om at overleve i skoven. Og hvor meget mistro, man skulle have til resten af verden.
Så størstedelen af sit liv har han levet i den skov, han blev også boende da hans forældre blev slået ihjel af andre dæmoner. På et tidspunkt fandt han sig en kvindelig dæmon, der fandt ham tillokkende nok til at flytte sammen med ham ude i skoven. Hvilket der selvfølgelig kom et stykke avl ud af. Der gik ikke så mange år, så fik den kvindelige dæmon nok af Sobek og hans voldelige tendenser, så hun forsøgte at forlade ham og barnet. Havde hun taget barnet og var skredet, havde han måske ikke gjort noget, men siden hun alligevel efterlod det ved ham, slog han hende ihjel for sit svig.
Det var ikke fordi, at han ligefrem holdt af den lille unge, men måske han kunne bruge den til noget hen af vejen. Så han opfostrede sin søn Grimm, som han behandlede alle andre. Som om de alle var mindre værd end ham og ikke fortjente andet end smerten fra hans næver. I Sobeks øjne var drengen svag og stort set ubrugelig, selvom han ikke var helt elendig til at være i skoven. Ikke at han sagde det til ham.

En dag fik sønnike så nok, da han var ved at få et lag prygl for en uduelig fælde og han gik til modangreb. Alt i alt undervurderede Sobek ham gevaldigt og snart var han ved at få klemt livet ud af sig. Mens han lå der og så op i sin søns øjne, var han egentligt godt tilfreds. Så kunne knægten da alligevel finde ud af noget alligevel. Han forlod kroppen som den døde, mens han lo lidt inde i sig selv.

De næste år oplevede han verden fra sin åndeform, ude af stand til at finde et passende hylster i Kzar Mora. Og en dag blev portene åbne og han skyndte sig ud med så mange andre dæmoner. Det tog ham alligevel ikke langtid at finde en nordbo i en fysisk kaliber, han havde drømt om. Lidt for gammel, men med en fysisk styrke som en bjørn. Det gik også ret hurtigt op for ham, at han ikke brød sig om resten af Krystallandet. Så mange svage væsner, der troede de bestemte det hele. Lysets dronning? En tøs på en trone. Nej, han ønskede ikke at integrere sig, så i stedet fandt han den største og bedste skov, hvor han slog sig ned.

Selvom han kun har boet der i et par år, er han allerede meget velkendt i skoven og er begyndt at tage folk med på jagt. Under betaling, selvfølgelig, og den uudtalte trussel om, at de ikke kom ud igen, hvis han ikke følte for det. Hans hytte bærer tydeligt præg af, at han holder sig fra verden. Stort set alt er hjemmelavet, undtagen ting som kun smede og andre mere avancerede håndværkere kan lave.


Familie: Søn: Grimm Grandaevus
Måske et par flere børn et eller andet sted, hvem ved

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Under middel
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel