Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Mudgraic Krysteren
Kaldet: Mudgraic, dværg
Køn: Mand
Alder: 101
Fødselsdag: 2. december
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Ikke-troende
Erhverv: Rejsende
Nuværende levested: Omrejsende - Diverse kroer
Race: Dværg

Udseende

Højde: 129 cm
Vægt: 93 kg
Udadtil fremstår Mudgraic som en ganske ordinær dværg i både højde og drøjde, mandig med en vilter, rødbrun skægvækst, kraftig kropsramme og lidt for store hænder og fødder. Hårvæksten er tyk, uredt og utæmmelig, skægget flettet på ægte dværgemanér og øjenbrynene tykke og tætvoksende. Trods sin forholdsvis unge alder i dværgeår indikerer rynkerne omkring øjne, pande og bryn, at han alligevel har en håndfuld årrækker på bagen. Set bort fra skægget er den store, krogede næse ét af hans mest fremtrædende træk, de smalle, brunlige øjne oftest det sidste, man vil bide mærke i. Sædvanligvis er han iført en mørkebrun kutte, der trækkes op over hovedet, når han er på landevejen. Udenpå sidder en ringe rustning, som dog får jobbet gjort, og på ryggen bæres et sværd.

Magi

Magisk evne (1): Ingen magisk evne

Magisk evne (2): Ingen magisk evne

Personlighed

Aldrig er Mudgraic helt blevet voksen; han formår stadig ikke at tage ansvar og synes ikke at kunne skelne mellem negativ og positiv opmærksomhed. Hudløst ærlig og ligefrem er han bestemt ikke alles kop te, men andres meninger ser ikke ud til at nå under huden på ham. Han er højlydt og dumdristig, handler før han tænker og er ikke udstyret med den største hjerne, men til gengæld har han sin råstyrke og exceptionelle udholdenhed. Impulsivitet har han masser af, og han lader sig i høj grad styre af sine følelser og hvad der lader til at være en god idé i øjeblikkets hede. Det har ofte fået rodet ham ud i problemer, som løses ved flugt fremfor direkte konfrontation, fordi han inderst inde er en kujon, der frygter nederlag og konsekvens. Han er uforpligtende, eventyrlysten og lever livet efter egen pibe, men er egentlig god nok på bunden.

Baggrundshistorie

Mudgraic gjorde sin opvækst i et traditionelt dværgehjem med en kærlig moder og hårdhåndet, langskægget fader. Som den yngste af to sønner voksede han op i skyggen af den ældre bror, Grimnyr, der fra første åndedrag indledte kamp om største råstyrke og faderens opmærksomhed. Set med Mudgraics øjne var han altid mere en konkurrent end en bror. Det blev nederlag på nederlag for den yngre, der gang på gang blev trynet, Grimnyr både større, stærkere og mere vant med et våben i hænderne. Faderens åbenlyse favorisering efterlod Mudgraic jaloux og indebrændt, for han var ikke en god taber, der tog let på sine nederlag. I håb om at frarøve sin broder opmærksomheden, udviklede han sig til en opsætsig, ung dværg, der altid modsatte sig og trådte ud, hvor han ikke kunne bunde.

Brødrenes anstrengte forhold holdt ved videre op i voksenårerne, hvor Grimnyr fulgte den ideelle livsvej i faderens fodspor, udmærkede sig som kriger i hæren og giftede sig med en yngre kriger, som det var forventet. Faderen syntes ikke at forvente meget af Mudgraic, eller overhovedet skænke det en tanke, nu han allerede havde den succesfulde søn, han havde ønsket til at føre generne videre, og det gjorde den unge dværg modløs. Ingen troede på, han kunne overgå broderen, så til sidst så han sit nederlag i øjnene og stoppede med at gøre forsøget. Ingen af Dragorns kvinder syntes at se ham som giftepotentiale, trods han var fræk nok til halvhjertet at gøre forsøget hos broderens kone, der stak ham et par på hovedet og som broderen bad ham mande sig op. Han manglede motivation i livet og spenderede årrækker af intetsigende, langsommelige år som minearbejder, så Grimnyr klatre til tops, mens han selv slog rødder på den lokale kro, til han sent ud på aftenen dejsede om og endnu en gang måtte se sig overgået af broderen, efterhånden affindende med faktummet, at det nu engang var sådan, det var.

Det var intet under, at han, trods dværges loyale natur og høje familieværdier, ikke følte sig knyttet til sin hjemby, så da Mørket slog til, så han langt om længe sit snit til at fylde lommerne med familiens krystaller og stikke halen mellem benene i håb om at kunne starte et nyt og bedre liv, hvor han ikke længere behøvede stille sig til tåls. Han har ikke vist sit ansigt i Dragorn siden, ganske vist ikke uden en tiltagende dårlig samvittighed, der med jævne mellemrum nager i brystet, men for kujonagtig og stolt til at se konsekvenserne i øjnene. Siden da har han tilbragt sin tid på hvileløst at rejse rundt til landets forskellige kroer uden andet umiddelbart formål end at udforske landet og forsøge at finde sit lod i livet.

Familie: Vaghon, far, døde da Mørket angreb Dragorn
Humthilda, mor, døde da Mørket angreb Dragorn
Grimnyr, bror, levende

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Elendig
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Elendig
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Elendig