Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Horn Thatos
Kaldet: Enten "Horn" eller "Thatos"
Køn: Mand
Alder: 57
Fødselsdag: 18 februar
Tilhørsforhold: Kaotisk Ond
Tro: Thatos
Erhverv: Rejsende hedonist
Nuværende levested: Rubinien - Rejser i øjeblikket igennem ørkenen i Rubinien, på vej imod grønnere horisonter
Race: Minotaur

Udseende

Højde: 296 cm
Vægt: 468 kg
Oversigt:
Hud/pelsfarve: Brun.
Hår- og skægfarve: Mørkebrunt.
Hår- og skægstil: Manken er tyk og filtret og spreder sig over Horns brede ryg, til skuldrene og til midt på ryggen. En lidt lysere nuance af hår står som en hanekam fra Horns nakke, og løber hele vejen ned til lænden. Skægget er ligeledes tyk og filtret og går Horn til cirka solar plexus.
Øjenfarve: Nøddebrune.
Kropsbygning: Særdeles, iøjnefaldende muskuløs. Meget brede skuldre og ser, med armene ned langs siderne, helt firkantet ud. Den menneskelige overkrop er voldsomt trænet og overdimensioneret. Horns horn er brede, krumme og rettedes de ud, så ville de måle over en meter i længden.
Hverdagstøj: En primitiv og mørkebrun kofte, skåret og laver af Horns egen hud/læder. Dertil har Horn sine armbånd på begge håndled, og et bredt sortiment af kæder spændt om skuldrene, livet og halsen; som prikken over i'et, så bærer Horn, i en kæde fastgjort til koften, kranier. Indtil videre er der fem, men kæden er end ikke halv fyldt og indbyder til flere.
Våben: Fastspændt til koften også en falchion, som Horn bruger som kniv - og så bærer han sin trofaste økse på godt 2,5 meter; den kan ikke fastspændes, hvorfor Horn altså altid bærer den i den ene eller anden hånd.
Ar, permanente skader, el.lign.: Overalt på Horns krop er ar i alle afskygninger, men særligt midt på maven er huden en anden farve over hele vommen - det var her Horn blev flået og den hud han bærer om livet som sin kofte.
Særlige kendetegn: En brummende, knurrende og dyb stemme. Foruden den særlige stemme, så har Horn helt ekstremt store hænder, der kan dække en gennemsnitlig ork fra næse-til-nakke, håndflade-til-fingerpids.

Fundet: Her

Magi

Magisk evne (1): Overnaturlig styrke
Horn er ikke bare enormt stor og stærk selv, han bærer også en passiv, helt ekstrem magisk styrke - her taler vi en fysisk styrke der er fuldkommen ukontrollérbar, en evne der er vokset i takt med Horns egne fysiske styrke, da den fra starten har betydet en præcis fordobling. Horn besidder i dag, med evnen, styrke til at kunne løfte det firdobbelte af sin egen kropsvægt.

Horn bærer magiske håndledskæder, som hans slavemestre tvang ham til at være iført. Disse kæder er forbandede således, at de de-aktiverer bærerens magiske evner, passive såvel som aktive, så længe bæreren er ved bevisthed; men af en eller anden grund, så kan Horn stadig bruge sin anden evne, til trods for armbåndene. Normalt ville historien ende der - men Horn er ude af stand til, selv at tage kæderne af - det kræver en anden parts indgriben, og en med fingre små nok til, at kunne manøvrere kædernes åbningsfunktioner; altså ingen orker, trolde eller lignende. Horn kender ikke til håndledskædernes forbandelse og aner altså slet ikke, at han har denne enorme overnaturlige styrke liggende i sig.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): Passiv regeneration
Grunden til, at ordet passiv fremkommer her er, at evnen (foruden også faktisk at være en "passiv evne") kun har nogen effekt, når Horn har slukket lyset ovenpå - om han så sover, er under trance eller hvad han nu er, så kan han i hvert fald ikke regenerere så længe han er ved vågen bevisthed.

Skulle han så endelig være faldet i søvn, da heler Horn en del hurtigere end gennemsnittet. En brækket arm der ville tage tre uger at vokse sammen gør det i stedet på tre dage - og altid en lille smule stærkere, end den var før. Samtidig medfører evnen, at Horn er næsten helt resistent overfor al sygdom - og ligeledes gifte, såfremt sidstnævnte altså er langsomt virkende; de der har næsten øjeblikkelig effekt hjælper evnen ikke imod, medmindre at Horn altså mister bevistheden som følge af índtagelsen.

Det bør dog bemærkes, at helt afhuggede, eller på anden vis mistede, lemmer ikke heler, med undtagelse af Horns horn. Dertil, så beholder Horns krop samtlige ar fra diverse mere-eller-mindre alvorlige skrammer.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Pil op, pil ned
Forcer: Ukuelig, vanvittig god kriger i nærkamp,
Udforderinger: Dum som et bræt, let at manipulere med, paranoid, ekstremt fjendtligt stillet overfor de som giver ham ordrer, kan hverken læse eller skrive og har ingen viden om noget som helst, kender ikke egne grænser og betragter sig selv som uovervindelig i kamp i alle situationer.

Beskrivelse
Det har været lidt af en omvæltning for Horn, pludselig at blive sluppet fri - faktisk slog det helt klik, da det skete. Han er nu en omvandrende, utilregnelig og særdeles lunefuld, tikkende bombe. De første par uger efter frigørelsen gik han hvileløst omkring, indtil han en dag valgte at bryde ind i en slåskamp. Følelsen af, selv at have truffet et valg var helt særlig. Dertil kom tidspunktet, hvor han måtte beskytte Klov, sin kompagnon, fra en gruppe der søgte at stjæle hende. Horn valgte at lægge sig imellem. Langsomt gik det op for den enorme skabning, at han kunne træffe sine egne valg, og så blev det lettere, og lettere og lettere.

I dag er Horn hedonist helt ind til benet. Han gør hvad han vil, når han vil. Han underlægger sig aldrig andre, men arbejder nogle gange sammen med andre fordi målet helliger midlet, og målet er altid personlig gratifikation. Hvor Horn før ingen ligeværdighed havde, så ser han idag ingen som ligeværdige; for ham er hedonisme lynhurtigt blevet en livsfilosofi, og de som ikke kan beskytte sig selv, fortjener ikke bedre end den skæbne han pådutter dem i sin livsrus. Han kæmper aktivt imod alt og alle, som forsøger at skabe orden i verden; for ham er lyset og mørkets herskere både lige uduelige, da de begge forsøger at indføre deres version af et diktatur, og Horn søger bestemt ikke, at underlægges nogen som helst, nogensinde igen.

Den eneste skabning i hele verden, som Horn føler frændskab med, er sin kompagnon, den sorte enhjørning Klov.

Baggrundshistorie

"Horn" blev født ind i slaveriet, i en højt profileret gladiatorarena i Balzera, Rubinien. Moderen var næsten halvandet hundrede, da han kom til verden, hvor faderen blot nærmede sig de halvtreds. Moderen, en af meget få i arenaen med et rigtigt navn, var blevet fanget i det vilde og hed Myara. Hun prædikede dagen lang for de små, igennem hele deres opvækst, om hvordan der var et liv på den anden side, uanset hvor mange bank de fik - og uanset hvad der skete, så ville Thatos en dag bryde dem alle sammen ud af deres fangenskab. Sådan blev hun ved lige indtil slavemestrene havde fået nok, hendes gode helbred og stærke yngel til trods, hvorefter hun aldrig sås igen.

Horn voksede op i konstant træning, først imod andre børn, og dernæst inden han endnu var fyldt ti år, imod voksne menneske. Fra barnsben blev han prøvet af, tvunget til konstant at forbedre sig. Gladiatorer af alle racer, inklusiv de yngre af slagsen, som ikke viste forbedringer blev sendt i en såkaldt "Kæmpekamp", hvor kun én overlevede; og ofte med aftalt spil involveret, hvor nogle af de frivillige gladiatorer arbejdede sammen med andre, for så at lade det komme deres nærmeste til gode. Hvorom alting var, så fandt slavemestrene hurtigt ud af, at Horn besad nogle helt særlige magiske evner, hvorefter de gav ham de forbandede armbånd på, som han stadig bærer den dag idag. Han helede stadig sine sår hurtigere end alle de andre, hvorfor hans træning gradvist blev voldsommere og voldsommere. Igennem hele sin opvækst kendte Horn ikke til andet end kamp, og den eneste han havde meningsfyldte samtaler med, Myara, var blevet taget fra ham da han var omkring elleve somre; men han glemte aldrig hendes fortællinger om en lykkelig slutning, og om Thatos. Horn var omkring seksten, og allerede en berygtet veteran fra gladiatorarenaen, da et sort enhjørningeføl blev bragt til stedet. Det blev erhvervet ikke blot for prestige, selvom det bestemt også havde været en grund, men fordi dets tårer kunne hjælpe gladiatorerne med deres skader. Det var dette lille, sølle føl, som for alvor tændte et håb i Horn.

Enhjørningen græd dagligt, men slap aldrig tør for tårer - og Horn udviklede en relationen til dyret, og det lod ham stryge den over manken.

Stadig mere drabelige skabninger blev bragt til arenaen for at kæmpe, stadig flere gladiatorer kom til - i større og større grad for, at kunne slå den uovervindelige minotaur. Gladiatorer af alle tænkelige racer, og skabninger af alle arter, alle kom de I et forsøg på at tage titlen som arenaens hersker fra Horn. Minutter blev til timer, timer blev til døgn, døgn blev til uger, uger blev til måneder og måneder blev til år. Det hele smeltede sammen i et virvar af sved, blod og tårer.

Da oprandt status quo imidlertid, en skæbnesvanger dag, da en gruppe moralske mennesker søgte at befri de stakkels tvungne gladiatorer. Horn lod sig befri og flygtede ud i natten, side om side med enhjørningen, som han havde døbt Klov. Horn flygtede ikke fordi han ville, men fordi de sagde, at han skulle. I sin umiddelbare frihed vidste Horn ikke hvad han skulle, foruden, at det skulle være sammen med Klov, der øjensynligt følte det på samme måde.

Efter at have truffet sin første beslutninger, så en mere, og så atter en, vendte Horn tilbage til arenaen. Slavemestrene var varsomme ved hans ankomst, og kunne ikke se mening i den - men så forklarede han dem sit tilbud: Femten dage, femten kampe, så ville han erklæres fri hvis han stadig levede. Han ville ikke være en bortløben slave, han ville være fri. Smilende indvilligede Horns tidligere herrer, og lod straks hele byen vide, at kongen af arenaen ikke bare var vendt hjem, nu kæmpede han også for sin frihed. Opmærksomheden og indtægten var enorm, men på sjettedagen begyndte det at gå op for slavemestrene, at Horn faktisk kunne vinde, hvorfor kampene ikke bare blev endnu sværere, men stadig mere uretfærdige. Det blodtørstige publikum reagerede; buede, men brugte stadig af deres penge. Horn var fortsat i live på tolvtedagen, og da proklamerede han for publikum, i et af sine mere stolte øjeblikke, at han ikke længere bare var "Horn", han var "Horn Thatos". Reaktionen var afsindig, og på trettendedagen slås Horn alene imod fem andre minotaurer, på fjortendagen seks. Den sidste dag kom, og da faldt slavemestrene for alvor Horn i ryggen; de havde forsøgt at involvere byvagterne, som dog ikke var interesserede og bad dem holde deres ord - da hyrede de i stedet en gruppe lejesoldater med det ene mål, at dræbe Horn inden han kunne komme i arenaen. Det var ikke nok, uanset hvor mange adviseringer gruppen på 10 mennesker fik, så var de ikke forberedt. Klovs tåre gjorde også Horn klar til arenaen, da tiden kom - og han stod ud, men havde ingen modstandere. Da råbte han: "Mestrene," til publikums store forundren og dernæst hujen og bifald. "Bring mestrene herned". Publikum tvang sig ind bag kulissen og slavemestrenes personlige vagter og gladiatorer vidste bedre end at lægge sig op imod de hundredevis af tilskuere, der nu for alvor vidste hvilken finale der var brug for, for arenaens konge.

Hvad der så skete i den finale, er en så brutal historie, at den løb hele Rubinien rundt. De fem slavemestres kranier pryder derefter kæden fastgjort til Horns bælte, i deres ære.

Da Horn så kunne erklæres fri var det som om, at han for alvor kunne give slip på ikke bare de fysiske lænker, men også det psykiske. Langsomt transformerede han sig til en mere og mere regelbrydende skabning, indtil det var den eneste del af ham, som var tilbage. Han blev en kriger imod alt hvad hans tidligere mestre havde stået for, samtidig med, at hans primære formål var, at opnå al den nydelse og alt det liv som slavemestrene havde snydt ham for.

Horn og Klov rejser side om side ud i verden, hvor Horn spreder kaos og ødelæggelse.

Familie: Myara - Moder, død.
"Ringnæse" - Fader, død.
? - En ukendt mængde søskende, flere af dem halvsøskende - men alle med samme moder. Tilstand ukendt.

Andet

Horn rejser med sin trofaste kompagnon, den sorte enhjørning "Klov". Klov er lige over 170 cm høj og vejer lige-lige 105 kg.

Fundet: Her

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Fantastisk
Smidighed: Elendig
Fysisk udholdenhed: Fantastisk
Kløgt: Middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Over middel