Vladimir Vladorf

Krystalisianer

Status: Inaktiv

Godkendt: 28.03.2015

Antal posts: 5

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Vladimir Vladorf.
Kaldet: Vlad.
Køn: Mand
Alder: 82
Fødselsdag: ([i]Menneskelig Fødsel: 17 Januar[/i]) Genopstanden: 1 Marts.
Tilhørsforhold: Retmæssig Neutral
Tro: Tilbeder Aladrios for hans visdom. Hælder mest til Lysets Dronings’ side.
Erhverv: Intet.
Nuværende levested: Omrejsende - Et Kloster hvor han kan få ly.
Race: Engel

Udseende

Højde: 192 cm
Vægt: 82 kg
Hudfarve: Bleg.
Hårfarve: Dyb Rød.
Hårstil: Går til skuldrene, og er oftest langt tilbage, bag ørende.
Øjenfarve: Klare, Emerald Grønne.
Kroppsbygging: Muskuløs.
Hverdagstøj: Oftest iklædt en mørk cloak, der dækker hans krop og ansigt. Bag, har han simple klæder, oftest set blandt bønner og de almene.
Ar: Bære ar, eller andre permanente skader.
Særlige Kendetegn: Hans store hvide vinger. Har endnu ikke lært at skjule disse, da det ikke har været en prioritet.

Magi

Magisk evne (1): Solens Hånd
Vladimir er for evigt forbandet med en konstant solstråle fra hans håndflade. Strålen kunne førhen blinde de fleste der stirrede direkte deri, som var det solens egne stråler, men efter mange, mange års træning, kan han nu bedre kontrollere det.
Nu kan han sprede strålens kraft til objekter, give lys til døde lanterner, opvarme små objekter til glødende varme osv. Strålens lys ville ikke kunne brænde andet end voldsomt tøre objekter, og selv da kun ved direkte berøring. Det kan dog opvarme dem der skulle blive ramt af den, med den behagelige følelse af sollys. Strålen opstår fra midten af hans håndflade, og spreder sig meget svagt på dens vej, og vil først glide i et med mørke efter en kilometer.
Han har nu også lært at dæmpe, og styrke strålen, til hvis han ønsker at blinde andre, eller blot ønsker at påføre varme. Dog kan han stadigt ikke slukke strålen fuldstændigt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Håndens Varme
Vladimir har desuden lært, at frembringe en healende kraft med solstrålen. Han kan heale alt fra mindre brandsårr, til dybe våben sår, med et stigende tids krav med intensitet af såret.
Varmen kan ikke heale blindhed, forbandelser, mentale skader, manglende vækst eller sygdomme.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: Intelligent, Hurtige Reaktionsevne, Ekseptionel i sværd og skjold kamp. Foruden god til at synge, og høj kunstnerisk sans.
Svagheder: Mental Manipulation, Ild, Naiv og hans kroniske hosten.
Interesserer: Andres velvære. Nyder stadigt at synge, og udnytte hans kreativitet.
Grømme/Ønsker: At genfinde hans helbred. At hævne hans, og hans families henrettelse. At finde hans plads i hans nye liv.
Elser: Kunst, varme, ærlighed og god mad.
Hader: Ild, unødig vold, ondskab generelt, mørke.
Helhedsindtryk af Personlighed: Vladimir er generelt en behagelig person at omgives. Han er oftest meget stille, for ikke at afbryde andre, men taler gerne hvis snakket til, og holder sig ikke tilbage fra et social liv. Hans naivitet kan oftest mærkes på ham, og nemt udnyttes af de forkerte typer. Man ser sjældent Vladimir med et smil på læberne, hvis ikke han er i en samtale, eller for øjenkontakt med andre der smiler. Det er ofte tydeligt at han bære på en tung byrde, og at hans humør er holdt nede af dette.

Baggrundshistorie

Den svagelige Velsignelse
Vladorf familien var en gammel, velkendt og royal familie. De havde fremmøde ved det kongelige hof, og omgik sig med diverse præster og Disciple under Isari, hvilket ligeså var den gudinde de tilbad.
De anså deres barn som en velsignelse, have været en hård kamp for at få en arving til familiens ejendele. De var endda noget så langt, at de næsten havde opgivet håbet, i frygten at enten Ivan, hans far, eller Olga, hans mor, var ude af stand til at få børn.
Men Vladimir blev født, og familien var glade. Men ganske få uger efter fødslen, blev familiens kvaler genfødt. Barnet ville aldrig stoppe med at skrige. Det skreg, og skreg, det meste af dagen, indtil den faldt i søvn af udmattelsen, for så at starte på ny dagen efter. Det var ganske få dage, hvor forældrene kunne få ro. De var til adskillige jordemodere, specialister og healere, og ingen kunne give dem en konkret grund til skrigeriet. Healere kunne tilsyneladende lindre barnets smerter, og stoppe dets skrigen, men intet var permanent.
Til sidst, gjorde det Ivan sindssyg, og i blind vrede, gik han efter babyen med hans stok. Vladimir’s mor reagerede hurtigt, og blindede manden i et pludseligt udråb, hvilket endte i en permanent blindede Ivan. Ivan var ikke stolt af hans udbrud, og skaffede straks en gruppe healere, til konstant at holde en lindrende bobbel omkring babyen, for at lindre dens smerter, og stoppe dets skrig.

Dette skabte et yderst skrøbeligt barn, der måtte leve dens alder inden teenage årene, i under konstante sygdomme. Og selv igennem hans teenage år, levede han med en konstant hosten, og skrøbelige legemer.
Men Ivan nægtede at se sin søn lide af hans svaghed, og begyndte at hjemmetræne drengen. En veteran kriger i Lysets hær, var nok til at belære den unge dreng i sværdkamp, og træne hans styrke. Ivan skabte en stærk ung mand, som aldrig klagede sig over hans lidelser.

Aftalen
Vladimir havde vænnet sig til sin kroniske hosten, hovedpiner og hals smerter. Men der gik dog ikke en dag, hvor Vladimir ikke ønskede han var en normal mand. At han kunne gå længere end tyve minutterr, uden at hoste. Og en dag, fik han muligheden.
En ukendt herre, en vandre, kom til byen. Den mystiske mand gav Vladimir et tilbud. Vladimir kunne gå ti år af hans liv, uden hans kroniske smerter. Og efter disse ti år, ville alt han elskede være vandrerens’.
Vladimir accepterede, og kunne med det samme trække vejret dybt, uden at hoste. Han ville ikke spilde hans helbred, og lærte hurtigt at tage intet forgiven. Han elskede alt hvad han kunne, og gjorde alt for at nyde hans liv. Han fandt en ung kone, som han giftede sig med efter et par år. De fik sig to børn, og deres eget lille hus udenfor byen. Men jo længere der gik, jo mere nervøs blev Vladimir. Han indså, at der var mere og mere han elskede, og ikke ønskede at miste. Hele tiden vidste han, at han altid kunne benægte vandrerens det der retmæssigt var hans, men det lettede ikke hans bekymringer.
Og endelig, på hans toogtredive års fødselsdag, som ligeså var hans mindstes et års, mødte vandreren op ved hans dør. Vandreren forlangede Vladimir’s hus. Hans kone. Hans børn. Hans helbred. Vladimir gjorde som enhver ville have gjort, og jagtede vandreren fra hans hjem, og med det samme vidste han at han ville blive straffet.
Den nat, opstod der en ildebrand i hans hjem. Vladimir forsøgte at redde sin familie, men de blev mødt af en aflåst dør. Vinduer var hærdet, som lå der en tung forbandelse omkring huset. Vladimir brændte til døde, med hans families skrig i ørene , og hans egen gråd i halsen. Og med et sidste host, havde han mistet alt han elskede, og hans liv dermed.


Opstandelse i en regn af fjer
Vladimir vågnede i en regn af fjer, vækket af en klukkende larm fra en flok høns der traskede forskrækket omkring ham. Han befandt sig i en indhegning, på en lille farm i det Nordlige Krystalland. Der stod en farmer familie til at tage imod ham med et smil. De var en fredelig familie, der ikke havde noget ondt i sinde, og han tog med glæde imod deres tilbud om hjælp. Men som han rejste sig, så han et lys fra hans håndflade, som han for sent reagerede på. Han rakte det imod familien, og direkte i øjnene på konen og det ældste barn. De to skreg i smerte, inden han kunne dække hans hånd til og stoppe deres lidelser. Det var forsent, og de to blev blindet for livet, og Vladimir blev hastigt jaget væk fra farmen.

Vladimir huskede næsten intet fra hans liv før genopstandelsen. Han husked kun sit navn, den familie han havde mistet, hvordan han havde mistet den, og ansigtet på den der var skyldig. Han huskede også hans kroniske sygdom, og bar nu stadig en kronisk hosten, selv i hans nye liv som Engel.
Vladimir blev fyldt med et dybt had for vandrerens ansigt, en angrende smerte for dem han havde fejlet, og en frygt for hvad han nu var. Vladimir fandt en hule i nordens bjerge, og gemte sig væk fra befolkningen.
Han brugte de tidlige timer af sine dage, på at holde hans krop stærk, og på at træne sine vinger. Han brugte resten af dagen på at skaffe mad, og træne hans nye evne. Han ønskede aldrig a blinde nogen ved en fejl igen, men ønskede i stedet at finde et brug af evnen.
Med tiden, fandt Vladimir evnen til at dæmpe det skarpe lys fra hans hånd, ved at betragte solens stråler, og hvad der dæmpede dens blændende kraft. Han brugte en handske til at gemme hans lys væk, når det ikke skulle bruges, og fandt en evne til at lyse objekter som lanterner og hule genstande op.
Han fandt også at han kunne brede lyset til hele hans hånd, og fandt hurtigt ud af at det kunne bringe en healende kraft til hans hånd. Han kunne hele folks sår med denne nye evne, og han begyndte straks at tage småligt brug af hans nyfundne evner, med hans tidligere forbandelse. Dog holdt han sig stadigt for ham selv, i hans lille hule i bjergene. Han kunne stadig ikke tilgive ham selv for hans fejl.

Nutiden:
Han har holdt sig fra krigene, indtil videre, men ser nu de mange flygtninge forlade deres hjem i norden, og rejse imod hovedstaden. Han så ligeså den familie han før havde skadet, tage den samme vandring. Han vidste at færen var farlig, og at den skrøblige familie godt kunne bruge en guide. Og dermed, blev han slæbt ind i Krystallandets problemer, og ud af hans lille hule.

Bedste Minde: Den første dag, han virkelig følte at han kunne kontrollere hans evne.
Værste Minde: Hans elskedes skrig, som de brændte i hans arme, ude af stand til at rede dem. Alt sammen grundet -hans- fejl.
Barndomshjem: Et nu forfaldet familie palæ, eget af Vladorf familien, i Hovedstaden.

Familie: Hans familie er en gammel slægt, ved navn Vladorf, men som døde ud ved den katastrofale ildebrand der dræbte familiens eneste søn. Begge hans forældre døde tidligt grundet krig, og sygdom. Har måske fætre, kusiner, onkler eller tanter, men ingen han kender til. Kan ikke engang huske sine forældres navne.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Under middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Over middel
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Middel

"I was once told, not to be give up hope, at the loss of a loved one. But what hope is there, when it is not just a loved one you lose. But when you lose -everything- in the flames of your own mistakes? When you hear the only ones you ever truly loved, scream in agony , grasping at your burning skin? When the stench of burnt flesh, is not only your own, but that of your children and wife? Where is the balance in that, Aladrios? How is that.. Fair.
Please.. Someone. Guide me, for I am lost."
Vladimir

Avatar credit: Emma Chuushin
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 8