Armand

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 02.03.2015

Antal posts: 57

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Classyalabolas Alijah Ignacious Maximillian Rafferty Lysander Wophika Lazarus Zebadiah
Kaldet: Armand
Køn: Mand
Alder: 145
Fødselsdag: 9. januar
Tilhørsforhold: Sand Neutral
Tro: Ingen
Erhverv: Bager
Nuværende levested: Dianthos - Hovedstaden
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 189 cm
Vægt: 82 kg
Hudfarve: Lys
Hårfarve: Kobberfarvet
Hårstil: Kort og en smule pjusket
Øjenfarve: Blå, de lyser en smule, men dette er mest tydeligt når det er mørkt.
Kropsbygning: Normal men med en del muskler
Hverdagstøj: Et par brune bukser, en blå skjorte og det er ikke unormalt at han også har et forklæde på, enten fordi han har glemt at tage det af, eller fordi han arbejder.
Ar, permanente skader, el.lign.: På hans ryg, ligner det nærmest at der er et par vinger der gemmer sig under huden, hvilket også gør hans hud en smule ujævn. Dette er ikke noget man lægger mærke til når han har tøj på.
Særlige kendetegn: Han har fregner og en smule spidse øre, han kunne forveksles med en halv elver, hvis det ikke var pga. de horn han har og den lange hale.

Magi

Magisk evne (1): Ild – Han kan fremmane ild og få den til at bevæge sig nogenlunde som han vil have den til.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Han kan få nogle vinger frem når han vil, som han kan bruge til at flyve med. Når han skal bruge sine vinger, flår de nærmest hans ryg op, men hans ryg healer af sig selv, det er ikke i et ligeså voldsomt omfang når han trækker sine vinger til sig igen. Vingerne er sorte og læderagtige.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Personlighed

Talenter: At bage både kager og brød og han er rimelig god til at kæmpe.
Svagheder: Han kan ikke klare alkohol særlig godt, så han bliver meget hurtig fuld af meget lidt alkohol, han har en kort lunte og kan være ret følsom.
Interesser: Sit bageri
Drømme/ønsker: Kunne bruge resten af sit liv som bager
Elsker: Duften af nybagt brød og at flyve
Hader: Folk uden respekt, brændte kager og brød, og når der er krig fordi priserne stiger på råvarerne.
Helhedsindtryk af personlighed: Han kan være den sødeste fyr hvis folk respektere ham og sætter pris på de ting han laver, men han kan samtidig have en kort lunte omkring visse emner, og hvis folk pisser ham af er han ikke bange for at gøre dem fortræd. De mennesker han har i sit bageri, ser han som sin familie og han er meget påpasselig med hvem han ansætter. Han har utrolig dårlig humor, men han kan godt være lidt følsom, hvis man joker med visse ting om ham. Når han er fuld bliver han meget kælen og flirtende, hvilket er fuldstændig modsat hvordan han er i ædru tilstand, hvor han ikke ville lægge mærke til hvis nogen som helst viste interesse for ham.

Baggrundshistorie

Barndom: Armand blev født i en lille hytte i Tusmørkedalen, væk fra landsbyen. Han boede sammen med sine forældre og sine to brødre. Allerede from ganske ung, blev han trænet i at bruge sine evner og kæmpe. Det var typisk mod hans egne brødre. Han lærte alt hvad han kunne omkring sine egne evner og aldrig at holde tilbage i en kamp. Det eneste tidspunkt hans forældre greb ind i slåskampene mellem ham og hans brødre, var hvis de kunne se at de var tæt på at dø, da hans forældre var meget omhyggelige om at få deres eget had brændt ned på deres sønner. Hvilket også var sådan at Armand endte med at hade alle andre racer. Han var næppe fyldt 15, da en stor gruppe krigere kom og angreb hans familie. Den eneste grund til at han overlevede var fordi han var væk fra hytten og kom tilbage da krigerne allerede havde forladt hytten. Armand flygtede væk fra Tusmørkedalen og svor at blive stærkere og hævne sine forældre. I flere år gemte han sig i Mørkets Skov.
Fortid frem til nu: Han var midt i tyverne da han endelig valgte at forlade Mørkets Skov for at opsøge sine families mordere, problemet var at han hverken kendte særlig meget til Krystallandet eller vidste hvordan mændene så ud. Så han gik mod syd, og det han ikke vidste var Medanien. Da han nåede ned mod Medanien, hørte han en stemme kalde på ham. Det viste sig at være en bagerkone, Moira, der havde kaldt på sine sønner med de samme navne som Armand og hun havde tilfældigvis kaldt dem i samme rækkefølge. Da Armand så meget sølle ud med laset tøj og helt igennem beskidt, bestemte Moira sig for at tage ham ind som sin egen søn, selvom Armand var meget imod det, men han kunne intet gøre fordi Moira havde magten over ham. Han blev vasket og fik nyt tøj på og hans nye liv blev så startet, meget mod hans vilje. Moira var personen der gav Armand sit navn, da hun ikke kunne bruge nogen af hans rigtige navne da de var brugt af sine sønner og hun blev meget hurtig som en mor overfor ham. Da Moira hurtig opdagede at hun ikke rigtig kunne efterlade Armand alene uden at han lavede ballade, bestemte hun sig for at lære ham at bage brød og kager, til at hjælpe hende i hendes bagerforretning, hvilket ikke mange af de andre børn kunne, da de var for unge. Han fik hurtig en interesse for det, og overraskede både sig selv og de andre med hvor entusiastisk han var omkring det. Det var det kombineret med kærligheden, han modtog fra den store, varme familie, som ændrede hvem han var som person og han så helt anderledes på verdenen. Han blev gode venner med den ældste søn Classyalabolas og som han blev ældre, kom de lidt tættere ind på hinanden end brødre burde være, hvilket også var grunden til at de holdte det hemmeligt for alle. Dog varer intet evigt, og en dag hvor Moira og tre af hendes sønner havde taget mod Tusmørkedalen for at aflevere noget bagværk, blev de angrebet og dræbt på stedet. Fra der af gik det ned af bakke, en af dem døde af sygdom, og en dag hvor Armand og Classyalabolas havde været ude på markerne for noget alene tid, var de kommet tilbage til et brændende hus, og selvom Armand gik ind i det brændende hus for at finde de sidste, var det kun deres brændende kroppe der var tilbage, allerede brændt til uigenkendelighed. Der var intet tilbage af hjemmet, da branden endelig blev stoppet og de blev enige om at der intet var tilbage for dem her og de drog mod Hovedstaden. På vej mod Hovedstaden stødte de på en bande, kaldet ”The Five Elements”, han kæmpede forgæves mod dem, men Classyalabolas blev alligevel dræbt af dem, og for anden gang i Armand's liv svor han at han ville tage hævn over nogen. Selvom han prøvede i årevis, lykkedes det ham ikke og til sidst slog han sig ned i Hovedstaden. Han vandrede bare rundt og ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv, indtil en dag han stødte på lugten af nybagt brød og hele hans eksistens skreg efter at få lov til at bage igen, så han skrabede sine sidste penge sammen og fik købt ind til noget brød han så kunne få solgt. Han startede med at sælge det i udkanten af markedspladsen, men hurtig fik en bod på selve markedspladsen og der gik ikke for mange år før han havde sin egen forretning. Han fik hurtig kunder, og blev inden for lang tid nødt til at ansætte nogle til at hjælpe ham. Dette blev hurtigt hans liv og han er typisk også den der laver brød og kage til festerne på Krystalpaladset.
Værste minde: Da Classyalabolas døde, da det var det sidste af hans familie der døde og han derfor var alene i verdenen.
Bedste minde: En dag han var ude sammen med Classyalabolas på markerne og de bare nød hinandens selskab.
Barndomshjem: Tusmørkedalen

Familie: Biologisk, en mor, far og to brødre. Han betragter så sin tidligere ”herre” Moira og hendes ni sønner for hans famlie.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Fantastisk
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Over middel

Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1