Patrick Vinterfrost

Krystalisianer

Status: Arkiveret

Godkendt: 29.06.2014

Antal posts: 17

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Patrick Vinterfrost
Kaldet: Patrick, Patte, Pat
Køn: Mand
Alder: 15
Fødselsdag: 5. november
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Lysets Dronning
Erhverv: Elev på Tywing skolen
Nuværende levested: Omrejsende - Tywingskolen
Race: Varulv

Udseende

Højde: 176 cm
Vægt: 63 kg
Hudfarve: Let tan
Hårfarve: Nødebrun
Hårstil: Rodet halvlangt hår
Øjenfarve: Grøn til gul
Kropsbygning: Lettere muskuløs
Hverdagstøj: Kofte og hoser oftest i vadmel og læder sko
Ar, permanente skader, el.lign.: Et bidmærke ved det venstre bryst
Særlige kendetegn: Jo tættere på fuldmåne, desto gulere bliver hans øjne

Magi

Magisk evne (1): Nul-zone: Omkring sig har han med en radius på tre meter, et felt der blokkerer magi. Det er simpelthen umuligt at bruge nogen former for magi inden for dette felt. Det vil dog ikke sige at man ikke kan påvirke ham med magi. Så længe man står udenfor arealet, vil man kunne påvirke ham med magi, med mindre at det er en direkte magisk energi (se Ørnen som et eksempel). Han har lært hvordan han kan koncentrere sig om en person, hvormed denne person får blokkeret sin magiske evner, indtil hans koncentration bliver brudt. Potentialet for evnen vides ikke, men der er teorier om at han vil kunne påvirke flere. Der er også mulighed for at han vil kunne slukke for barrieren og måske afsløre en magisk evne der er blevet undertrykket af dette anti-magiske felt.
Dygtighed til at kontrollere evne: Middel

Magisk evne (2): Endnu ikke opdaget
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Træsnit, ødelægge ting, følge ordre
Svagheder: Temperamentsfuld, voldelig, illoyal
Interesser: Træsnit, fiskeri
Drømme/ønsker: Han kunne godt tænke sig at få kontrol over sin hidsighed
Elsker: Råt kød, blod, friskfældet fyretræ, træspåner, Tywing skolen
Hader: Sit temperament, hvepse, katte
Helhedsindtryk af personlighed: Han er en rolig fyr for det meste, som kan tale fornuftigt med sine medstuderende og være respektabel over for lærerne. Han er nemlig en person der er ret autoritets tro, og hvis man beder ham om noget, så plejer han at følge den temmelig nøje. Fordi han voksede op som forælderløs og har skulle varetage sig selv og sin lillebror er han dog ofte mere moden på nogen punkter end sine jævnaldrende. Man skal dog ikke tro bare fordi han parrerer ordre for det meste, at man kan stole på ham hele tiden. Det er ikke svært at falde i respekt hos Patrick, og så vil man have sværere ved at få ham til at gøre hvad man vil.
En ting man dog hurtigt finder ud af, er at man skal passe på med at træde ham over tæerne, da han nemt kan blive hidsig, og hvis man ikke træder varsomt så kan han ligefrem blive voldelig og slå uden at han lige umiddelbart har en grund til det. Det forværres dog når månen nærmer sig fuld.
Han kan dog også godt lide at fordybe sig i nogle små opgaver og lave noget hvor man kan være i sin egen lille verden sammen med andre, og foretrækker tit stilletiende socialt sammenvær, men kan dog også lokkes til at være med til større sociale arrangementer,hvor han glædeligt deltager, men han vil stadigvæk være fåmælt.
Han har også et stort beskytterinstinkt overfor sin lillebror især. Det strækker sig også af og til til andre end lillebroderen, hvis han føler at personen enten er vigtig nok for ham, eller er i stor nok fare. Derfor har han også en stor følelse for ære, og vægter ære højt. Både sin egen og andres, og han er meget opmærksom på ikke at komme til at skade folks ære ved et uheld, selvom det selvfølgelig ikke altid lykkes.

Baggrundshistorie

Fortid frem til nu: Han er den førstefødte af et par, hvor manden var en berømt varulvejæger, og moderen en kurveflætter. Et erhverv som varulvejæger var prestigefyldt, men ikke så intjenende. Det havde dog været i familien i mange generationer. Hustruen var selvfølgelig altid bekymret for ham, mens hun sørgede for den ekstra indtjening og passede deres to sønner. Drengene havde ikke de samme bekymringer som deres mor i de første mange år, men lige så stille begyndte de at forstå hvorfor mor var så nervøs for deres far, da de fandt ud af at deres far sagtens kunne dø på sådan en nat, men han var en af de bedste indenfor faget, så han kom altid tilbage usåret.
Sådan gik mange år af deres liv hvor de så småt begyndte at lære om varulve og hvordan de ville kunne besejre dem, og basale beskyttelsesteknikker når de var gamle nok, hvis det nogensinde skulle ske at de mødte en varulv. Begge brødre havde derfor altid en kniv i bæltet af sølv. Blot for at give dem en forhåbning om sikkerhed. De vidste også hvor der altid lå en spændt armbrøst med en sølvpil klar.
Som en historie hos stort set alle forældreløse børn skulle der selvfølgelig ske et eller andet melodramatisk, og hvad bedre end at huset hvor den lille familie boede blev angrebet af en varulv mens manden i huset var ude at jage. Mens moderen sad og flettede sine kurve, brød en stor varulv ind gennem døren og gik til angreb på moderen der febrilsk prøvede at finde en måde at forsvare sig på. Patrick, der på det tidspunkt var elleve styrtede ned af trappen med en anden armbrøst klar da han hørte raballeret og nåede lige at se hvordan moderen blev flået i stykker. Stiv af skræk og med et skrig der fyldte hans lunger stod han og stirrede på varuvlen der vendte sit blik mod den lille dreng der stod og havde pisset over sig selv af skræk, mens den stirrede på ham med sultne øjne. Den styrtede mod ham, og af refleks skød han pilen mod ulven der gav et vredt hyl fra sig og fortsatte sin færd mod drengen. Nu vred og hidsig for den på ham og sprang efter drengen med fråden flyvende omkring sig. Patrick tabte armbrøsten og bæstet kastede sig over ham og bed ham i siden af maven. Patrick havde trukket sin kniv og begyndte at stikke i den som besat, og uden at han havde lagt mærke til det var hans lillebror også kommet ned af trappen, og da han havde set hvordan uhyret havde angrebet sin storebror var han også sprunget på den som et vildt bæst med sin kniv og huggede den i halsen og ryggen og hvor han ellers kunne komme til. Alle de angreb distraherede varulven så den nåede ikke at gøre noget ved drengene inden den segnede om af alle de stik den fik. Udmattede og tårevædede prøvede drengene at få liv i deres mor, eller resterne af hende. Derefter ventede de hele natten på at deres far ville komme hjem, men han kom ikke. Sultne, trætte og sårede sad de næsten hele den næste dag, da en ven af familien kom forbi og så at døren var brudt ind. Det var et held for drengene, fordi han sørgede at få drengene hurtigst muligt til helerhuset og fik betalt for deres helbredelse. Patrick var segnet om på vej til helerhuset, men stadigvæk i live. Han lå og sov i flere dage, og lillebroderen fortalte at helerne havde visket nervøst omkring Patrick, hvilket havde gjort den tre år yngre bror meget urolig. Han havde nemlig ikke opfattet at det bid som var kommet ind på Patrick havde forbandet storebroderen med det som de selv havde slået ihjel.
Da drengene var helet kunne de ikke blive i helerhuset mere og måtte drage hjem til deres hjem, eller hvad der var tilbage af det. Manden der havde fundet dem havde ryddet op på det værste, men stanken af død hang stadigvæk i huset. Drengene havde ikke rigtig lyst til at blive der, men de måtte jo se om deres far kom tilbage, så de levede på de madvarer der var tilbage i husets forrådskammer. Da der var gået to uger og de ikke så skyggen af deres far var de rådløse. Maden var også sluppet op og de vidste ikke hvad de skulle gøre. De havde ingen anden familie. Patrick vidste at han blev nød til at passe på sin lillebror, så det eneste han kunne finde på var at tage ind til Hovedstaden, som var en gåtur på flere timer for at kunne få tigget sig til lidt mad.
Sådan gik de næste par dage, ind til et nyt problem dukkede op. Den næste fuldmåne. Hvad skulle han nu gøre?! Hans lillebror var tydeligvis ubevidst om sin storebrors tilstand. I deres hjem fandt Patrick så på at spærre ham inde i kælderen. Modvilligt og med en masse overtalelse formåede Patrick at få sin lillebror til at barrikadere kælderdøren med alt hvad de kunne finde frem til, og måtte under alle omstændigheder ikke åbne kælderdøren ligemeget hvad han hørte. Lillebroren havde siddet hele natten og grædt, mens han hørte på sin storebrors smertensskrig og dyriske rasen. Den næste dag vendte de tilbage til gaden for at tigge, og sådan fortsatte de deres liv.
En aften hvor de sad med deres magre måltid ankom en ældre mand der kaldte sig for Professor Tywing. Han havde åbnet en skole for forældreløse. Udsigten for en lettere tilværelse var nok for de to brødre for straks at takke ja for tilbudet. Derefter startede de begge to på denne skole, hvor de hurtigt faldt til.
Værste minde: Forestil dig din mors kropsdele flyve gennem stuen, så tror jeg du er enig i at det er nok temmelig forfærdeligt at se på.
Bedste minde: De aftner hvor deres mor sad ved bålstedet og fortalte eventyr mens hun strikkede, syede eller flættede, og deres far lærte dem at snitte i træ.
Barndomshjem: Et hus et stykke fra Hovedstaden.

Familie:
Far: Brom Vinterfrost, varulvejæger, død
Mor: Seranna Vinterfrost, kurveflætter, død
Lillebror, Bastian Vinterfrost, elev, 12 år

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Under middel
Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Fisk, Krystal , Venus
Lige nu: 3 | I dag: 11