Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Kerason Teto Lysimachus Kashim Horus
Kaldet: Teto
Køn: Mand
Alder: 2209
Fødselsdag: 17 October
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Teto har ingen tro på nogen guder overhovedet.
Erhverv: Kaos skaber
Nuværende levested: Omrejsende - Rundt omkring i Krystallandet
Race: Dæmon

Udseende

Højde: 182 cm
Vægt: 65 kg
Hudfarve: Mørkegrå, kan virke en anelse blålilla.
Hårfarve: Sort
Hårstil: Halvlangt og tykt, løsthængende.
Øjenfarve: Lysende i nærmest glødende farver
Kropsbygning: Slank og veltrænet, tydelige muskler der dog ikke er fuldstændigt udviklede
Hverdagstøj: Typisk tøj der sidder i lag, hvor det inderste lag er tætsiddende tunikaer. Dog har hans tøj det altid med at have en form for hætte på sig så han kan skjule sine ekstra øjne og horn under hætten og derved virke en smule mere 'normal'.
Ar, permanente skader, el.lign.: Flere ar omkring sine ankler og håndled, håndleddenes ar er dog dækket til med et guldsmykke. Hans hals har næsten konstant et sår af en eller anden art i hans evige forsøg på at komme ud af det magiske halsbånd der holder ham fra at skifte til en anden krop.
Særlige kendetegn: han har 4 øjne, hans mørke hud har lysende røde mærker der afspejler hans kropstemperatur, jo mere dæmpet lyset er, jo koldere er han. Samt har han 4 mindre horn der er let plyssede. Hornene og de øverste par øjne er dog typisk dækket af en hætte fra hans tøj. Et stort og tykt, gyldent halshånd med en enkelt rød rubin i [ rubinen er , uden at Teto ved det, en form for sporingsenhed så man ved hjælp af et bestemt spejl kan se ca. hvorhenne i Krystallandet Teto befinder sig ], Små bitte tegn i guldet viser overfor folk der er kyndige i magiske genstande, at halsbåndet forhindrer dæmonen i at forlade sin krop og finde sig en ny. Dette er en sikkerhedsforanstaltning fra hans tidligere herres side.
Af våben bærer han rundt på to små skjulte knive samt en kårde.

Magi

Magisk evne (1): Akkurat som Spider-man, kan Teto sende klistret spindelvæv ud fra et punkt ved sine håndled. Dette bruges fra alt til at fange og holde ofre nede med, til at markere sit område, og lige vidt lave en 'rede' han kan sove i. For andre vil stadset virke klistret og ubehageligt, men for ham har det ingen effekt, akkurat som edderkopper ikke har nogen effekt af sit eget eller andres spindelvæv.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Magisk evne (2): Nogen vil måske være tilbøjelig til at kalde ham vampyr grundet de hugtænder han har, men han har dem af en grund. Omme bag de to tænder er der giftdepoter så han kan lamme og forgifte sine ofre, det kommer helt an på mængden. Han kan selv vælge om hvorvidt han vil gøre brug af giften eller ej. Typisk har han en lille flaske af sin egen gift på sig til at smøre på våben i tilfælde af kamp. Hvad giften gør kommer helt an på mængden, jo større mængde jo mere dødelig, men normalt er den ellers blot lammende. Hvis han bruger en dødelig dose har det en tendens til at dræne ham for energi, endnu en grund til at han foretrækker blot at lamme sine ofre og modstandere.
Dygtighed til at kontrollere evne: Mesterlig kontrol

Personlighed

Talenter: Edderkoppe-tække, det ligger til hans natur med de evner han nu engang har, at hans væv tiltrækker andre edderkopper, han respekterer dem akkurat som de ser ud til at respektere og trives med ham, man kan næsten på det punkt kalde ham en edderkoppe-leder. Sang - hans sangstemme er en behagelig dyb baryton, det er dog ikke ligefrem noget han går rundt og flager med, mest af alt fordi han ærligt finder dette talent en smule flovt. At fornemme folk og væsner omkring sig, selv før han kan se dem.
Svagheder: Hans trang til menneskekød. Tør luft. Sit fulde navn. Magiske genstande og magiske cirkler. Edderkopper, ikke at han er bange for dem, men han holder utroligt meget af dem, næsten som var de hans egen familie. Alkohol - det har dog mest noget at gøre med at alkohol fortynder hans gift. Hans øjne er meget lysfølsomme.
Interesser: At hore kun for at dræbe sit offer imens han gør det, nogle få lader han dog overleve, kun for at de kan videreføre hans afkom, hvis han finder dem velegnede til dette. Betragte hvordan verden omkring ham udfolder og udvikler sig, at lære omkring nye sprog og kulturer.
Drømme/ønsker: At blive fri fra halsbåndet
Elsker: Edderkopper, mørke og varme fugtigt steder, menneskekød, lyden når et menneskes nydelse pludselig bliver til ren og skær dødsangst. At rejse
Hader: Regn og sne - kulden de medfører, magiske genstande, Skarpt lys. At kede sig, og engle.
Helhedsindtryk af personlighed: Størstedelen af tiden kan Teto virke som en dæmon der er ekstremt bitter og vred, direkte sadistisk. Hvilket han også er, men der er en mening blandt al bitterheden og vreden, meningen ligger i den behandling han har fået gennem den tid han har været til, at folk ikke kan tage hvordan hans personlighed og nydelse af at skabe ballade og frygt er, kan virkelig tirre ham. Han har dog også en mere blød side i sig, hvilket viser sig i og med at han kun dræber folk som han selv mener er skyld i og fortjener at dø, samt hvis det er på ordre fra hans herre. Han hader hvilken magt Ikar har ovre sig og ville hellere end gerne blive sat fri af den usynlige lænke hans fulde navn har sat ham i, såvel som fri for det magiske halsbånd han har på, som har en tendens til at give ham stød hver ang han forsøger at hive fat i det og frosøger at fjerne det. På trods af denne smerte forsøger han dog stadig at få halsbåndet af, selvom han inderst inde ved at det kun er Ikar der havde nøglen og dermed magten til at fjerne den. Han hader at skulle virke som en spytslikkene dæmon. Kærlighed er ikke noget der siger ham det store, han har det med at knalde hvad der tiltaler ham, og hvis det tiltaler ham ekstra meget vil han udsætte det for en smule tortur under hans gifts indflydelse inden han vil forsøge at befrugte skabningen. Han føler at det er vigtigt at have meget afkom rundt omkring i verden, om afkommet og dens moder så kan li ham eller ej det rager ham ærligt taget en høstblomst.

Baggrundshistorie

Barndom: Ingen er helt nøjagtig sikker på hvordan Teto blev til, ej heller hvornår han blev til. Hans første minder rykker tilbage en tid uden kongedømmer og royale, uden folk til at bestemme helt konkret over andre og skabe underlige love. En kaotisk verden. Han levede i den kløft der med tiden ville blive kendt som Dødens Kløft, som en sort masse der med tiden udviklede øjne, øjne der så op imod den lyse himmel, langt over kløften. Ingen kendte til ham, andet end hvad end der havde bragt ham i live, samt krybene i den kølige kløft. Alligevel vidste han godt selv, inderst inde hvem han var. Massen begyndte med tiden at forsøge at finde en udgang fra kløften, en vej ud hvor den kunne få stillet sin voksende nysgerrighed. Han fandt en vej ud, op imod lyset, der nærmest virkede blændende i hans følsomme øjne. Her bevægede den sorte, tykke masse sig frem, og opdagede en bygning, i den tid havde den ikke noget sprogbrug og enterede uden videre huset, uforståelig overfor ejermandens hysteriske skrigeri og reaktion. Det skulle vise sig at manden boede alene med sine to døtre, og i et forsøg på at holde sig skjult og samtidig lære om disse sære skabninger, indtog massen det yngste barn. Det havde virket overraskende let.
Fortid frem til nu:
Massen brugte megen tid på at lære sproget, kulturen, alt den viden den ikke havde kendt til i kløften. Ingen anede uråd, ikke før Teto begyndte at nægte at spise, kunne ikke se hvorfor han skule spise sådan noget væmmeligt noget, istedet foretrækkende kødet råt og gerne fra får. Mere ballade opstod som han vænnede sig mere og mere til tilværelsen oppe over kløften. Med tiden begyndte rygter at lyde i den lille landsby, om en lille pige der syntes at have boet i byen i længere tid end normalt var, fortsat blivende en lille pige alt mens andre omkring hende voksede. I starten var det blot rygter, men det skulle vise sig at være ganske sandfærdigt. For som tiden havde gået, var kroppen Teto havde besat gået hen og stoppet med at vokse, hvilket medførte irritation fra dæmonen, en irritation der kun voksede da folkene i byen begyndte først at undgå ham, så at angribe ham ved hver mulig lejlighed. I bund og grund endte han med at opgive tøsen's krop hvor den faldt sammen i en rådden masse af kød, knogler og blod. Igen var han den sorte masse, det holdt ham dog ikke fra at 'lege' med byens beboere. At se frygten i deres øjne når han viste sig for dem gav ham et mindre kick. Han kunne have fortsat sådan i evigheder havde det ikke været for en kriger der pludselig en dag dukkede op. En kriger der syntes at vide hvad Teto var, hvad han kunne gøre. I starten forsøgte han at lege med krigeren, men krigeren var langt fra så modtagelig som de andre havde været det, og istedet forfulgte han og observerede han dæmonen. En ting Teto begyndte at finde ubehageligt, og det med god grund. Han fornemmede at hans live kunne stå på spil hvis han ikke gjorde det af med krigeren, men det kunne han kun hvis han havde en menneskekrop, altså endte han endnu engang i en ny krop, denne værende ældre og langt stærkere end tøsepigebarnet havde været det. Uheldigvis for Teto,havde krigeren forudset dette, og en lang udmattenede kamp for dem begge, endte i at det lykkedes den unge kriger at fravriste sig Tetos navn, og dermed få fuld magt og kontrol over den unge dæmon.

I starten var han ikke sikker på hvad præcist det betød i sit hele, han forsøgte at stikke af, uden held, af en eller anden grund endte han altid hos sin herre igen. Irritationen og vreden blev kun større idet han fandt ud af at han absolut ingen skade kunne give krigeren. Så snart hans fulde navn blev involveret i forbindelse med en ordre kunne han ikke andet end at adlyde. Det fortsatte med en evig prøven af hinanden, selv da krigeren blev gift og fik stifteten familie forsøgte Teto sig med at slippe fri. Frustrationerne blev større og større, så da krigeren endelig døde af alderdom, og Teto dermed blev frigivet, var det første han gjorde at tage så stor en hævn han nu engang kunne. Børnene, såvel som enken endte alle med at få hans gift at smage som de langsomt døde hen i store smerter, selve bygningen blev efterfølgende sat ild til som den stolte og knotne edderkoppe-dæmon endnu engang forlod sin vasal og drog ud som en sort masse for at finde en ny, et andet sted langt fra Dødens Kløft hvor hanogså ville kunne træne sig selv i sin gift såvel som træning af kampteknikker. Endnu engang fangede en kriger ham, det varede dog ikke længe, idet denne kriger var ung og dum, og ikke helt syntes at være i stand til at opfatte hvad han egentligt kunne med en dæmon i sin varetægt. Tetos rolle gik ganske simpelt ud på at være tjener og servere mad og drikke for den unge dumme, indtil en pil fra en fjende gennemborede hans hjerte og endnu engang gjorde den efterhånden mere og mere bitre dæmon herreløs.

Århundreder gik hvor han sagtens kunne være alene og med sig selv, med edderkopperne som nærmeste og bedste venner. Men en dag skulle det vise sig pludselig ikke at være så fredelig en tilværelse længere. Med tiden var der kommet og gået utallige af lysets konger og dronninger, akkurat some der havde været mørkets ladys og lords, og under den nært forgående regimé hvor mørket, med Morgoths hjælp, havde fået magten, var en karavane af, hvad Teto havde troet var normale borgere, men senere skulle vise sig at være folk af mørket, forklædt som en karavane af købmænd. Uvidende havde Teto nærmet sig dem i et håb om et lille menneskeligt og kødeligt snack, og muligheden for at skræmme folk. Planen slog dog fejl.
Ikke så snart havde dæmonen fanget og langsomt fortæret en kvinde der skreg sine lunger ud i rædsel indtil han havde revet hendes hjerte ud og også fortæret denne, ikke så snart kom to af de øverste i karavanen frem. Først havde Teto troet at det blot var et forsøg på at forsvare sig selv og deres faldne ven, eller et forsøg på at lære hans sande navn at kende. Men synet af en simpel kiste med alverdens indgraveringer fik det uden videre til at rykke i den aldrende, uden han egentligt selv opfattede helt nøjagtigt hvorfor. Under megen tumult lykkedes det dem at få ham ind i en magisk cirkel, der efter en messen fra den forpustede flok, sendte dæmonen ind i den udsmykkede rå trækiste. Kisten blev låst forsvarligt og man holdt ham indespærret i denne i flere år, uden at give ham mulighed for at slippe. Umiddelbart gjorde fangenskaben ham blot mere rasende.
Da det forlød at en ørkenprins's fætter - Lord Ikar af Sarghos, havde overtaget efter sin far, der tilsyneladende var blevet myrdet af dennes egentlige arving, kom kisten i bevægelse igen, og han blev slæbt tværs gennem Krystallandet, fra en fugtig kælder til en langt mere tør og kold kælder. Han kunne fornemme kulden, selv inde i sin kiste. En masse sikkerhedsforanstaltninger blev lavet idet de gav kisten med den knotne dæmon til den nye lord - Ikar. Lovende at manden nok kunne finde sin forrædder af en bror med denne lille skat.
Bare stemmen af Ikar var nok til at skabe et endnu dybere had i den mørke masse. Uheldigvis havde Ikar taget sig sine sikkerhedsforanstantninger idet der blev låst op for kisten. Det eneste væsen i rummet der ikke var bag en form for magisk barriere var en ung og veltrænet kriger, der dog tydeligt bar spor af ikke at have spist eller sovet i flere døgn, faktisk lignede den svækkede krop noget der kunne falde død om når som helst. Ikke desto mindre var det den eneste tilgængelige krop for Teto, der kastede sig over den lænkede mand, i håbet m at han muligvis kunne slippe ud igen ved hjælp af sin gift og spindelvæv.
Uheldigvis skulle dette ikke kunne lade sig gøre, og istedet for at fodre dæmonen og forklare om sig selv som så mange andre normaltvist syntes at gøre, istedet begyndte Ikar at udsætte dæmonen for en meget langsom omgang tortur, startende ud med at give denne et halsbånd på der forhindrede Teto i at forlade kroppen.
Stokkeslag blev til piskeslag, brækkede fingre blev til brækkede ribben. Mad og drikke var end ikke en mulighed. Hvor længe denne systematiske tortur stod på vides ikke, men et er sikkert. Midt i sin vrede, frustration og sult, samt længslen efter at komme ud af det tørre hul, lykkedes det Ikar at få fingrene i Tetos fulde navn. Noget der hurtigt blev fortrudt af Teto da det gik op for ham hvilket hadfuldt væsen hans ny erhvervede herre var, selv efter at have lovet ham at komme fri af lænkerne og få noget indenbords, ventede Ikar en hel uge før hans nye 'legetøj' fik lov at komme ud af sine lænker og sin celle, kun for at blive udsat for en systematisk træning i brug af våben, samt en form for hjernevask til at forberede Teto på hans livs mission. På trods af hans had imod Ikar, sin herre, kunne Teto ikke nægte idet Ikar beordrede ham til at finde sin bror, Hakim, og bringe ham hjem levende. Hvis ikke dette kunne lade sig gøre så at dræbe ham og slæbe liget til hans bo som bevis.
Endelig fik Teto lov at spise, og han frådsede sig gladeligt i de unge stykker kød der blev ham givet, lyttende til Ikars ord om at langt flere ville blive ham givet hvis han kunne udføre den ordre der var blevet ham givet.
På trods af at Teto er blevet sendt alene ud i verden for at finde Hakim, er han ikke desto mindre blevet beordret at komme tilbage til ørkenen mindst hver anden måned for at aflægge report. Hvis ikke han gør dette vil han blive tvunget tilbage hvor Ikar ellers har truet med at fjerne Tetos gifttænder, en advarsel Teto tager meget seriøst idet det er gået op for ham for længst, lige nøjagtig hvor sindssyg hans herre er, at han højest sandsynligt ville gøre det. På trods af kun at have været i Ikars magt i en kort stund, hadede han allerede denne mand langt mere end sine tidligere herrer. Derforvar det også en stor lettelse for ham da Hakim endelig fik dræbt Ikar. Han selv havde været tvunget til at skulle beskytte det fede læs, men var endt i et fastlåst kombat med en anden. Lettelsen var derfor stor da han blev fri fra Ikars magt over hans navn, dog turde han ikke at hvile på laurbærrene, bange for at Hakim også ville forsøge at tiltuske sig både halsbåndets nøgle, såvel som Tetos navn. Så nu vandrer Teto rundt omkring i Krystallandet og spreder frygt og ballade som næsten kun en dæmon kan det. Passer sig selv.
Værste minde: Da han blev fanget i den magiske kiste, eller torturen der forfulgte da han endelig blev løsladt derfra.
Bedste minde: Da han lærte at bruge sin gift og begyndte at lære dens effekter og doser at kende.
Barndomshjem: Dødens Kløft

Familie: Forældre der ikke vides om stadig lever, og et ukendt antal afkom fra de ofre der har overlevet hans angreb.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Over middel
Smidighed: Over middel
Fysisk udholdenhed: Over middel
Kløgt: Over middel
Kreativitet: Elendig
Mental Udholdenhed: Over middel
Chakra: Middel