Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Antonia Andriana Kristóf
Kaldet: For nemhedens skyld, at hun altid bare blevet kaldt Ana. I hendes ”Profession” går hun under et så klassisk navn som ”Skyggen”.
Køn: Kvinde
Alder: 23
Fødselsdag: 14. december – den dag solen går hurtigst ned og den mørkeste dag i hendes forældres liv.
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Hun tror ikke på noget. Hun vil ikke lade en eller anden ”gud” bestemme hvad hun skal og ikke skal.
Erhverv:
Nuværende levested: Dianthos - Lige nu bor hun i Hovedstaden.
Race: Menneske

Udseende

Højde: 168 cm
Vægt: 62 kg
Hudfarve: Hun er faktisk rimeligt lys i huden. Hun kan bedst lide at være i skyggerne og i mørket. Der føler hun sig mest sikker.
Hårfarve: Ana har langt, chokoladebrunt hår. Det er silkeblødt og hun sætter det aldrig op - Kun om aften.
Hårstil: Hendes hår går hende til ca. midt på ryggen. Det hænger altid løst, og hun sætter det aldrig op. Hun sætter det kun op når hun om natten er på arbejde, hvor hun gemmer sit hår under en hvid hætte.
Øjenfarve: Anas øjne har en smuk, havblå farve.
Kropsbygning: Hun er normal bygget, men hendes krop er slank og hun har meget tydelige, kvindelige former.
Hverdagstøj: Til hver dag, går Ana i kjoler. Kjoler der smyger sig omkring hendes slanke krop og fremhæver hendes feminine sider. Hun har korset indenunder, for at fremhæve de kvindelige former endnu mere. På fødderne har hun et par flade ballerina lignende brune sko.

Om natten, når hun er ude på sit arbejde som tyv, er det hele helt anderledes.
Hun har et par brune bukser, der minder meget om dem mænd går i, men disse er syet til hende. De sidder tæt indtil hendes lange, slanke ben. På fødderne har hun et par brune støvler, der ligeledes sidder tæt indtil hendes fødder, så de ikke falder af. På overkroppen har hun en trøje på der ikke lader meget til fantasien. Trøjen er ligesom åben i midten, og kan snørres sammen med snore, dog lader hun ofte trøjen stå så meget åben, at man kan se en pæn kavalergang.
Derudover har hun en karakteristisk hvid kappe på, med en lang hætte, der altid lægger hendes ansigt i skygge.
Ved hofterne har hun et sværdbælte, hvori hendes sværd sidder. Hun har det altid på sig, simpelthen fordi en kvinde ikke kan vide sig sikker på vejene om natten.
Det er dette tøj hun møder sine kunder i. hun sidder altid inde i skyggerne, og man får aldrig hendes ansigt at se.
Ar, permanente skader, el.lign.: Ana har ingen ar eller noget i den stil.
Særlige kendetegn: hendes hvide kappe er hendes kendetegn. Om dagen er den gemt godt væk, så ingen kan finde ud af at det er hende der bruger den.

Magi

Magisk evne (1): Ana kan styre skyggerne. Hun kan få dem til at komme frem på en højlys dag, hun kan få dem til at brede sig, og i de hele taget styre dem. Hun kan ligeledes skjule sig i dem. Hun kan også få skyggerne til at tage forskellige former og skikkelser. Der er dog altid det, at så snart andre folk rører dem, går de i opløsning. Hun kan ligeledes styre andres skygger.
Dygtighed til at kontrollere evne: Veltrænet

Magisk evne (2): Hun har ikke nogen anden evne.
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: Hun er utroligt dygtig til at lade som om hun hører efter, rent faktisk. Hun kan sidde i sin egen verden, og stadig lade som om hun lytter efter. Det har efterhånden vist sig at være en ganske fin evne.
Hun er god til at holde ting hemmeligt, ikke mindst sin egen identitet. Hemmeligheder der kommer til hende, kommer ikke videre, medmindre hun mener at hun vil sige dem videre. Hun er utroligt god til at lyve. Det skal man være når man har en hemmelig identitet som hun har.
Svagheder: hun er ikke god til at snakke med mennesker af sit eget køn. Hun snakker mest med mænd. Hun er faktisk i det hele taget ikke god til at kommunikere med særligt mange folk. Hun er vant til at være for sig selv, så når hun endelig skal kommunikere med fremmede mennesker, skal hun virkelig tage sig sammen.
Hun kan ikke lyve overfor folk hun elsker eller holder af. Hun har i hvert fald utroligt svært ved hende, og det gør ondt på hende, hver gang hun er tvunget til det.
Interesser: Hun interesserer sig utroligt meget for historie og for mørket og skyggerne. Hun finder det utroligt fascinerende.
Drømme/ønsker: Hun har faktisk ikke nogle drømme og ønsker. Hvis der er noget hun vil have, skaffer hun det på den ene eller den anden måde.
Elsker: Hun elsker at lege med skyggerne. Det er selvfølgelig ikke noget hun gør som Ana, kun som skyggen eller når hun træner, men hun elsker det virkelig.
Hun elsker at læse, specielt om historie.
Hader: Hun bryder sig ikke om regler og autoriteter. Der er ingen der skal komme og bestemme over hende. Der er kun en person der kan gøre det, ingen andre.
Hun hader at tabe. Hun er en suverænt dårlig taber, og hun bliver hurtigt sur, hvis hun kan se at hun er ved at tabe.
Helindtryk af personlighed:
Ana har ligesom to personligheder. Der er Ana og der er Skyggen. De to personer er dog delt rimelig godt op, så der er ikke noget af Skyggen i Ana og intet Ana i Skyggen.

Ana:
Ana er den hun er om dagen. Hun er smilende, og hun prøver virkelig at være imødekommende. Hun anstrenger sig for at være sammen med andre mennesker og hun prøver virkelig altid at være venlig. Hun snakker pænt til folk. Hun føjer sig dog ikke for andre folk. Der skal utroligt meget til at knække hende. Hun er virkelig stædig, og når hun er i dårligt humør, skal man passe på.
Hun er ligesom så mange andre kvinder: hun er charmende, tiltrækkende og egentlig ganske rar at snakke med. Hun er rimelig klog, ikke mindste fordi hun læser utroligt mange bøger, så hun har altid noget at snakke om. Hun hader pinlig tavshed, så derfor kan hun altid starte på et nyt emne. Hun har svært ved at binde sig.
Men selvom hun har svært ved at snakke med andre folk, har Ana også venner, dog mest drenge. Og dem har hun ikke det mindste besvær med at snakke med. De kender.. den side af hende som alle andre kender, bare måske lidt bedre.

Skyggen:
Skyggen er den hun ”bliver til” når solen går ned. Så ifører hun sig sit andet tøj, og hun bliver virkelig en ny person.
Skyggen er utroligt hemmelighedsfuld. Ingen, kun en person, har set Skyggens ansigt. Hun sidder i skyggerne og sørger for at have hætten trukket ned, så hendes ansigt ligger i skygge.
Hun snakker med korte sætninger, og hun er kontant. Hun er ikke til at løbe om hjørner med, og hun er utroligt snedig. Hun er klog, og hun er ikke en man bare leger med.
Hun fortæller ingen hvem hun er, og fortæller selv, at hun er ”Hvad folket nu har valgt at kalde hende”. Der er ingen tvivl om at hun er en kvinde, så det lægger hun selvfølgelig ikke skjul på. Alt andet er et stort mysterium, og ingen ved hvem Skyggen er.

Baggrundshistorie

Barndom:
Ana blev født ind i et helt normalt hjem. Hun var enebarn, da hendes moder ikke kunne føde flere børn. Hun blev egentlig født som en tvilling, men noget gik galt under fødslen, så Ana var den eneste der overlevede.
Ana var et ganske let barn. Hun var bare ikke som så mange andre, da hun sov om dagen i stedet for om natten. Hun var altid lysvågen om natten, og månens sølvglitrende skær havde en eller anden virkning på hende, en hypnotiserende virkning. Det skræmte hendes forældre en smule, men de slog det hen.
Det blev dog ved. Ana var et flittigt barn, men det var som om hun skiftede karakter når det blev mørkt. Hun blev mere og mere hemmelighedsfuld, og hendes forældre blev mere og mere skræmte af hende. Der var ellers intet skræmmende over hende og hun gjorde intet for at skræmme eller skade folk. Det var bare det, at hun skiftede karakter når mørket faldt på.
Da Ana blev 10 år, blev det for meget for hendes forældre. Hendes mor var ved at gå ud af sit gode skind, og kunne simpelthen ikke klare Anas måde at skifte person på. Det resulterede i, at Ana blev hentet af hendes onkel, der lod hende bo ved ham. Det var Ana selvfølgelig utroligt ked af, og hun græd hele vejen derhen. Hun ville blive hjemme ved sine forældre, men det kunne hun ikke få lov til.


Fortid frem til nu:
Ana levede nogle år ved sin onkel. Ana havde endelig vænnet sig til tanken om at hendes forældre ikke længere ville kendes ved hende. Det havde været hårdt men hun havde vænnet sig til den tanke. Hun begyndte ligesom at glemme den kærlighed hun havde haft til dem. De betød efterhånden ikke længere noget for hende, og hun stoppede med at tænke på dem.
Da hun var 13 år, og på vej hjem efter at have været i byen, stoppede en fremmed mand hende. Det var mørkt, men hun kunne godt lide det.
Hun fik dog et mindre chok, da hun så manden. Han trådte ud af skyggerne, som om han var en del af dem. Han var iført helt sort tøj og hans ansigt var skjult af en hætte. Han sagde at han ville snakke med hende, men at det skulle være et andet sted. Hun havde lyst til at skynde sig væk, for manden skræmte hende virkelig. Dog blev hun og hørte på hvad han havde at sige. Han sagde at hun den følgende aften skulle mødes med ham på en kro, efter mørkets frembrud. Hun sagde hverken ja eller nej, og da hun kiggede væk et kort sekund og så tilbage igen, var manden væk. Hun kiggede rundt efter ham, men han var helt væk. Det undrede hende, men vakte også hendes nysgerrighed.
Den følgende aften, tog hun hen på kroen. Hun var nysgerrig, og ville gerne vide hvad skyggemanden – det havde hun valgt at kalde ham – ville snakke med hende om.
Da hun kom ind på kroen, så hun, at han sad i et mørkt hjørne. Hun kunne straks kende ham, og hun gik hen til ham.
Manden fortalte, at han havde lagt mærke til hende om aften. Han havde lagt mærke til, hvordan skyggerne fulgte hende og smøg sig omkring hende som et stykke silkestof på den bare hud. Det var ikke noget hun selv havde lagt mærke til.
Han fortalte, at han var ret sikker på, at hun havde evnerne til at kontrollere skyggerne. Det lød komplet latterligt i hendes hoved, og hun skulle til at gå, da manden stoppede hende. Han spurgte om hun ikke troede på det, og at han godt kunne bevise det. Men kun på en betingelse: hvis hun så at det passede, skulle hun gå med til at lade ham træne hende.
Hun spurgte selvfølgelig indtil hvorfor han ville træne hende, og han fortalte at han var ved at være gammel og han gerne ville føre sit håndværk videre. Af en eller anden grund, troede Ana på ham. Det hele lød lidt skummelt, og der måtte lægge noget andet under, men hun spurgte ikke ind til det. Hun fulgte ham bare udenfor. Hun kunne se hvordan skyggerne fulgte ham og hele tiden sørgede for at skjule ham. Det fandt hun utroligt fascinerende.
Da de kom udenfor, bad manden hende om at kigge rundt. Hun kunne ikke se noget. Han bad hende om at tømme sit sind helt og kigge rundt igen. Denne gang kunne hun tydeligt se skyggerne og hun så hvordan de hvirvlede omkring hende og skyggemanden, hvilket fik hende til at grine lidt. Senere regnede hun selv ud, at manden måske selv havde leget lidt med skyggerne for at få hende til at indse det. Hun fandt bare aldrig ud af hans virkelig motiver for at træne hende.
Men som hun havde lovet, lod hun ham træne sig. Gennem de næste mange år, trænede hun hver aften, hver gang mørket var kommet frem og indtil lyset kom frem. Hun trænede mest at kunne kontrollere skyggerne. Manden, som havde introduceret sig som Nicodemus, trænede hende hårdt. Han lod hende ikke holde pauser, men tvang hende til at lære det. Hun skulle lære skyggerne at kende. Hun skulle lære hvad de var bygget af og hvordan hun fik dem hen til sig. Hun skulle lære hvordan man kontrollerede dem og hvordan man fik dem til at gøre som hun ønskede. Selvom det var hårdt, og selvom hun nogle gange fandt det umuligt, gik træningen fremad. Hun blev bedre og bedre til det, og der gik ikke mange år, før hun kunne det grundlæggende af det. Det var bare ikke nok. Hun skulle blive bedre, så de blev ved med at træne. Hun fik også en smule træning i sværdets kunst, men kun så hun lige kunne forsvare sig selv.
i stedet blev hun trænet i at få styr på sine egne tanker, hun blev trænet i at kontrollere skyggerne. Det var det hele hendes træning gik ud på.
Da hun var 19 år, bad Nicodemus hende om at hente en speciel ting. Det lød sådan set nem nok. Problemet var bare, at den stod inde i et bevogtet hus. Han havde dog trænet hende både i smidighed og han vidste at hun nok skulle klare det med skyggernes hjælp. Desuden vidste han, at hun var utroligt klog, så han frygtede intet. Han gav hende en sort kappe, fandt noget aflagt tøj til hende, og sendte hende af sted.

Det så, fra Anas øjne, ud til at være en umulig opgave. Ved hjælp fra skyggerne, fik hun nærmet sig huset. Der var ingen mennesker udenfor, men døren var selvfølgelig låst.
Hun kiggede på låsen, og skulle til at give op, da hun huskede noget hendes træner gentagende gange, havde banket ind i hendes hoved: ”Tænk dig om!”
hun tænkte sig om, og der gik ikke lang tid før, hun fandt en daggert frem fra den ene støvle, hvor den havde siddet forsvarligt gemt. Det lange, skarpe blad, satte hun ind i låsen, drejede en smule rundt, og kort efter hørte hun det klik, der bekendtgjorde, at døren nu var låst op. Et smil kom frem på hendes læber og forsigtigt trådte hun ind i huset. Der var helt mørkt inde i huset, så hun kunne med lethed skjule sig.
Hun havde fået en præcis anvisning af den ting hun skulle hente, så hun havde heller ikke svært ved at finde den. Hun fandt den og forlod næsten lydløst hjemmet.
Hun kom tilbage til sin træner med tingen, og han roste hende. Det havde været en prøve, og hun havde klaret den. Han begyndte at sætte hende på flere og flere af sådan nogle prøver, og der gik ikke lang tid, før aviserne var fyldte med overskrifter med eftersøgninger af ”tyven i mørket” og ”kvinden fra skyggerne” – for nogen havde set hende. De havde bare ikke set andet end at hun var en kvinde, og at hun simpelthen forsvandt sammen med skyggerne. Det gav hende en følelse af tilfredshed i kroppen, og der gik ikke længe, før hun begyndte at udfordre sig selv til at stjæle forskellige ting.
Da hun var 22, døde Nicodemus. Han var gammel, og han havde fuldført sin opgave at få trænet Ana til at være den hun var. Det var først da han var død, at hun så hans ansigt.
Ana stoppede dog ikke, da Nicodemus døde. Hun flyttede bare over i hans hus, og hun vidste at han havde flere rum, hvor han gemte tyvekosterne. Hun solgte nogle af dem, og fandt hurtigt ud af, at det var en god forretning at sælge sådan nogle ting. Det gjorde hun selvfølgelig også kun når hun var forklædt som skyggen.
Ana begyndte at stjæle ting for andre mennesker, for et hvis beløb. Hvis folk havde held til at kontakte hende som skyggen, fortalte hun et mødested, og det blev aftalt hvor og hvornår varen skulle leveres. Det var det hun begyndte at leve af, og hun er endnu ikke blevet opdaget.
Efter Nicodemus’ død, købte hun den hvide kappe og noget tøj der passede hende en smule bedre.



Værste minde: Dengang hendes forældre satte hende af ved hendes onkel og forlod hende. Det er et minde der skærer hende dybt i hjertet.
Bedste minde: Dengang hun så den første overskrift om sig selv i en avis.
Barndomshjem: Hun er fra Vedsted, men kom til Hovedstaden, da hendes onkel boede der.

Familie:
Mor: Naomi Kristóf
far: Ethan Kristóf. Hun aner ikke om de er døde eller om de lever endnu.
Onkel: Alexander Kristóf. Hun snakker stadig med ham næsten dagligt, da han har taget sig af hende i så mange år.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Middel
Kreativitet: Middel
Mental Udholdenhed: Middel
Chakra: Middel