Som hun betragtede ham i tavshed, følte han en vis frihed i at kunne vise sit sande udseende... Eller rettere; ddet udseende hans væsen havde givet dette væsen der nok havde været en form for elver-lignene skabning før den blev overtaget og den tidligere sjæl forvist, for til sidst at blive fortæret helt af Galavants grådige væsen. Nogle dæmoner var langt heldigere hvad angik at kunne besætte andre, det lod nærmest som om de kunne kontrollere hvilke træk der dukkede op.. I al fald ved de få han kunne huske at have stødt på.. Måske det var noget..?
Han virrede let med hovedet om det gik op for ham at hun havde talt. Et mindre klik lød fra halen, der derefter lydløst bevægede sig bag ham, mens han betragtede hende.
" Du vil måske foretrække et stort falskt smil, som det til ballet..?" Lød det en anelse knurrende, inden han tog sig i det og tvang et form for smil frem på læberne. Ikke ligefrem det største, men det gik vel an.. Hun var jo trods alt ikke hans herre, og blev det forhåbentligt aldrig.
De hvide øjne skævede årvågent efter hendes hånd, hvad var nu det..? Han lænede sig lidt frem så han bedre kunne nærstudere kortet.
" Hvordan er vagtposterne stationeret? Hvor mange er der og hvor? Hvad er sikkerhedsforanstaltningerne..?" Lød det, først på dæmonsk, inden han slog over i krystalliansk, med en kort rømmen.
" Hvordan er vagtposterne stationeret? Hvor mange er der og hvor? Hvad er sikkerhedsforanstaltningerne..?"
Han vidste at han var blevet overivrig i sin utålmodighed efter at vide mere, og måtte til at overholde sin egen del af deres aftale.
" Vil du kun foretrække sproget som det bliver talt eller også på skrift så du bedre kan forstå hvordan ordene udtales og skrives? "
Det kunne blive risikabelt for dem begge, men hvis det var hvad hun ville var der ikke så meget at gøre, forsøge at overtale hende til ikke at få ting lært på skrift ville ikke bringe ham meget mere nyttig viden om den fremmede dæmons bande.
Et kort udbrud der næsten lød som en kort latter, forlod ham som det gik op for ham hvorfor dæmonens kendemærke virkede så bekendt.
Midlertidigt i en kvindekrop, iført Paladsets tjenestepigeuniform, lys hud og med håret brunt, langt, krøllet og sat i en flettet, snoet knold i nakken, med et par løse kortere lokker.
I denne krop kalder han sig selv Magda.