Grundlæggende information:
Fulde navn: Cryan Astrophel Moretti
Kaldet: Cryan, Astro, Moretti
Alder: Toogtyve (sekshundrede-syvoghalvfjerds)
Fødselsdag: Fjerde april
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Kaotisk ond
Tro: Ikke Religiøs (har dog valgt at ligge sit lid til Mørkets fyrste)
Erhverv: Spion – lejemorder (Mørkets kriger)
Skaber: Ana

Info omkring udseende:
Højde: 1.85 cm
Vægt: 79 kg
Hudfarve: Bleg
Hårfarve: Ravne sort
Hårstil: halv langt, pjusket, pandehår der dækker hen over øjnene.
Øjenfarve: Mørke gule, der kan have en hvis skinnene effekt rammer lyset ordenligt.
Kropsbygning: Spinkel af bygning, med undertoner af muskler.
Hverdagstøj: Læder rustning, med en hætte til at trække overhoved. Typisk også noget der skjuler hans ansigt, af form af en halv maske.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har flere ar end han har styr på, det eneste som stadig står fint i kontrast til resten af kroppen af hans ansigt.
Særlige kendetegn: Hans arm, den healede aldrig, og er efterladt som en lang skelet lignende. Han har fået speciel lavet en handske som gør at fingrene ligner mere klør, og bruger dette meget som et ekstra våben. Der ud over hans gule øjne, som ikke typisk kategoriseres med vampyrracen.
Race: Vampyr

Magi:
Har ingen magiske evner.
Info omkring personlighed:
Talenter: Perfekte snigmorder – strategisk dygtig – fotografisk hukommelse
Svagheder: Sollys – hans kolde væremåde – egoistisk – sadistisk
Interesser: Våben – Mord – Blod
Drømme/ønsker: Cyran er så ligeglad med hans omgivelser, at han ikke føler behov for drømme eller ønsker.
Elsker: Meget lig hans interesser
Hader: Kærlighed – Godhed – at befinde sig direkte i store mængder
Helhedsindtryk af personlighed:
Cryan er en egoistisk, selvcentreret, sadistisk, helt igennem ond person. Han hader alle af princip, spørger ikke to gang når han bliver hyret til at dræbe, så længe han får den mulighed til at se folks liv forlade deres øjne er han tilfreds. Han er egentlig ret føleles forladt, har ingen humor og forstår sig ikke på andre, og hvis han skulle blive fanget, er han mere dygtig til at lave en plan for at forsvinde, end at skulle tale sig ud af mulige straffe. En mand af få ord. I virkeligheden er der ikke meget at skrive om hans personlighed, da han holder sig for sig selv, stoler ikke på andre, snakker kun af nødvendighed, og har større tendens til at slå en ihjel, før at man får et ord indført, bare man kigger på ham forkert. Eller fordi han keder sig.

Fortid/baggrund:
Cyran’s baggrund:
En eng, så smuk, så selv en gudinde måtte stoppe op, tage en dyb indånding og lade det synke ind. Blomster så langt øjet kunne række, svajende let i vinden, mens solen stod højt på himmelen. Den blå himmel, så ufejlbarlig uden en eneste sky på himmelen. En smuk forårs dag.
Et piletræ, hvis grene dybbede ned i søen som der rislede ned i et lille vandfald og blev til en å. Her lå en kvinde, højgravid med en flot mand ved hendes side. Den fine lille hånd kærtegnede mandens kind, det var idyl, en familie med snart et ekstra medlem. Som ikke lod sig påvirke af de grusomme ting der foregik i landet, men havde fundet et sted, med perfekt harmoni.

Hvad der ville komme herefter, gruen som satte ind, mørket der skyggede hen over solen. Et skrig, så hjerteskærene at det kunne få glædelige hjerter til at smerte. Manden hvis lange ravne sorte hår, lå ved bredden af søen, blodet der farvede den ellers klare overflade i den dybe røde farve. Øjnene der kiggede tomt frem for sig, som tegn på at sjælen ikke længere var til stede.
,,Grib kvinden’’ stemmen var klæbrig, en hvislen der kunne forbindes med en slanges. Røde øjne, som stirrede dødt på kvinden, der havde grebet omkring hendes livskærlighed og knugede det ind til sig. Hun havde ingen kræfter længere, hun ville ikke leve.
Cryan Astrophel Moretti, kom til verden få dage senere. Efterladt i verden uden forældre, hos monstre der snart ville optræne ham i at være som dem, en skygge som holdte til i mørket, mange planer havde man om denne yndling, han var ikke den første og bestemt ikke den sidste som mesteren ville indfange, for senere hen at forvandle dem til deres race, vampyr.

Den mørkhåret dreng, hvis øjne så dybe og intense, viste sig hurtigt at have flair for at bevæge sig i det skjulte. Men han var ugidelig, fulgte ikke ordre, og mens mange forlangte ham dræbt. Kunne den øverste magt i klanen se potentialet i den lille dreng, som altid kiggede ham direkte ind i øjnene når andre kiggede væk.
Årene gik, han voksede sig stor og stærk, og vidste hurtigt hans træk fra faderen og blev derfor kendt som klanens adonis.
Arbejde med våben kom i en tidlig alder. Alt fra små knive, til sværd, men det bedste for ham, var når han fik en bue imellem hænderne. Han var smidig, idræt, men når det galte om nævekampe, var han altid den som lå i støvet, ikke at det gjorde ham noget. Han havde ikke behov for at fysisk styrke, når han kunne dræbe fjenderne før de overhoved så ham komme.
Også kom det, hans toogtyveårs fødselsdag. Bragt ind i et rum, stod skikkelse og betragtede den stenede overflade, hvor at den klamme overflade gav tegn på hvor koldt det var. Aldrig havde han forestillet sig den smerte han skulle gå igennem, da fem skikkelser angreb hans krop, flåede den næsten fra hinanden, følelse af hvordan at livet svigtede ham. Hoverende stemmer der sagde, at selvfølgelig ville han ikke klare det. Skriget der overdøvede dem, da hans hjerne slog til og fortalte ham at han skulle kæmpe, skulle dræbe, vise hvem der bestemte.

I blindt raseri over hvad der var sket, greb han omkring den skikkelse der var ham tættest, i sin gru så han hvordan at hans hånd ikke længere var hans, men revet fra stumper af kød, skelet, med lange klør der flænsede halsen op. Han drak, tørsten var ham for stor, forfærdet stod de sidste fire og betragtede yndlingen der åd en af de højere magter, slikkede blodet i sig ind til der ikke var mere. Med et gennemborende hæsligt smil, der næsten splittede ansigtet i to, angreb han resten. Da klanen endelig fik slået døren op var det for sent, da de fandt ham indsmurt i blod, og fem lig der ikke længere var til at genkende.

Da han forlod stedet, var der ikke noget tilbage af Yserma klanen, dræbt, flænset, tilintetgjort. Hvis nogen overlevede var han ligeglad, upåvirket drog den nu forvandlede Cryan ud på sin egen færd, senere for at slutte sig til mørkets hær, hvilket viste sig at være et udmærket alternativt, da han kunne fungere som en af spionerne de gemte sig i skyggerne, præcis som han var blevet oplært til.


Levested i øjeblikket: Nomade, har derfor ikke noget fast levested.
Familie: Archibald hans fader og Serena hans mor (begge døde)

Færdigheder:
Fysisk styrke: 4
Våbenfærdigheder: 9
Smidighed: 8
Fysisk udholdenhed: 7
Taktik: 7
Intelligens: 7
Kreativitet: 0
Mental udholdenhed: 8
Chakra: 0

Godkendt. God fornøjelse! :D