Grundlæggende information:
Fulde navn: Rafen Jaeger Wulfric
Kaldet: Mange grimme navne
Alder: 36
Fødselsdag: 3. Februar
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Kaotisk Neutral
Tro: Rafen tror ikke længere en skid på guderne.
Erhverv: Kriger
Skaber: Lorgath

Info omkring udseende:
Højde: 180 centimeter
Vægt: 84 kilogram
Hudfarve: Hvid
Hårfarve: Blond
Hårstil: Kort og tilbageredt
Øjenfarve: Brun
Kropsbygning: Muskoløs og adræt
Hverdagstøj: Tøj der bærer præg af den mand han en gang var. Han bærer normalt på en rustning, men oftest ligger den bare i den kro, han nu engang vælger at besøge. Han går normalt i tunika eller skjorte og hans tøj er holdt i mørke farver.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har et ar ved mundvigen, hvilket gør ham en kende let genkendelig.
Særlige kendetegn: Det pæne blonde hår.
Race: Menneske

Magi:
Is-magi: Rafen kan skabe is ud af ingenting og skyde stråler af det ud af sine hænder. Han kan også skabe et lag af frost under sig og på et større areal der gør, at folk snubler hvis de ikke er adræte nok.
Vind-magi: Med denne magi kan Rafen skabe større vindpust, der kan vælte folk, og han kan nedsætte temperaturen til et meget lavt punkt. Han kan også skabe stormvejr og tornadoer med den.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 7
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 10

Info omkring personlighed:
Talenter: Sværdfægtning, kan være charmerende, kan drikke spandevis uden at blive meget fuld.
Svagheder: Alkoholiker, pessimist, temperamentsfuld, rædselsslagen for vand i større mængder.
Interesser: Det næste bæger alkohol, sværdkunst og kunsten at spydde orkhoveder på spyd.
Drømme/ønsker: Han ville ønske, at hans familie var i live og de vedblev med at leve deres lykkelige liv.
Elsker: Alkohol, sværdfægtning, at sove, at slås, at provokere folk der irriterer. Han elskede også sin familie.
Hader: Orker, mord, alkohol, banditter, folk der ikke regner ham for noget.
Helhedsindtryk af personlighed: Rafen er lidt en special case. Han er egentlig venlig nok, når han ikke er på flasken. En stille og rolig mand der ikke skaber store problemer. Problemet er bare, at han meget, meget ofte er på flasken, og så bliver han en rigtig kæphøj problem-skaber. Han er en lidt sølle mand, efter at have mistet sin kone og datter, hvilket åbenlyst har haft sin effekt på ham. Rafen mener, i sin ædru tilstand, at der skal være plads til alle, selv de orker han hader så afsindigt meget for at have dræbt sin elskede familie.

Fortid/baggrund:
Barndom: Rafens barndom var en god én af slagsen. Han voksede op i et mindre nordlandsbysamfund hvor han allerede i en ung alder skulle trænes til at blive en kriger som voksen. Han fandt ud af, at nordfolkets favoritvåben, øksen, var meget dårlig i hans hænder, men da landsbyens jarl fandt ud af det og gav knægten et sværd, blev et naturtalent fundet. Rafen var fantastisk dygtig så længe det var et sværd han havde i hænderne. Han blev hurtigt populær i byen på dette, og pigerne sloges tit og ofte om ham. Han lod dem gøre det, mens han selv hyggede sig med sine venner. Hans bror, Erik, var ikke lige så dygtig en kriger, og derfor havde de ikke meget til fælles. Faktisk talte de sjældent rigtigt sammen, og som de blev ældre blev de også skubbet mere og mere væk fra hinanden.

Fortid frem til nu: Som Rafen voksede op og blev en pæn ung mand på 17 år, fandt han en kvinde, hvis skønhed var alle de andre overlegen. Han faldt pladask for hende, men til at begynde med, spillede hun kostbar. Det krævede op til flere heltedåder i landsbyen, at vinde hendes hjerte godt fire år efter. Derefter forblev de sammen, igennem godt og ondt. Ysmil var en slank, blond kvinde med et temperament uden lige, og hun var også en ganske dygtig kriger. Det gav kun mere grund til, hvorfor hun havde været så svær at vinde til at begynde med.
Snart valgte de, at flytte væk fra byen, ud i ingen mands land, hvor de byggede en hytte. Rafen havde ikke regnet med, at skulle tilbringe resten af sit liv som bonde, men han gjorde gerne, hvad Ysmil bad om. Også selvom han sagtens kunne være blevet landsbyens næste jarl.
De fik en datter efter at have boet sammen et godt stykke tid, og de næste fire år var det meningen, at familien skulle vokse. Ysmil blev med barn igen, men før hun kunne nå, at sende barnet til verden, dukkede der grønhudede folk op ved deres hytte. Han ville aldrig finde ud af, hvad der havde fået dem til, at angribe, men pludselig gjorde de det. Løb mod hytten og tævede på døren, til den sprang af sine hængsler og løb ind. Freya skreg af forskrækkelse, mens Rafen råbte, at hun skulle blive på sit værelse. Han trak sit våben og forsvarede sig selv og sin familie så godt som han kunne. Men de var for mange, og da nogle af dem slap forbi, og han hørte skrigene på soveværelset hvor Ysmil og Freya havde gemt sig, gik han i en blodrus. Det var ikke længere forsvar for hans vedkommende. Nu var han den offensive i kampen som han råbte og skreg som en manisk gal og hakkede orker ned for fode. Da han hørte Ysmil kæmpe og kort efter hendes dødsrallen fra en økse, der havde hugget hende i maven, blev hans eget raseri kun værre.
Han pådrog sig mange sår, men han ville ikke stoppe sin egen kamp. De havde dræbt hans livs største kærlighed og hans to børn, og det skulle de betale for! Han blev ved, til hans krop ikke ville mere. Han endte i en enmandskamp mod en kvindelig ork, men havde allerede da pådraget sig så mange skader, at hun gav ham det hug, der fik hans krop til at sige op. Han faldt på knæ på det trægulv, han selv havde hugget ud, tabte sit sværd og hostede blod op, mens han stirrede trodsigt op på hunorken. Men hun dræbte ham ikke, selvom det var dét, han havde ønsket. I stedet forlod de bare stedet igen og efterlod ham med de orker han havde dræbt. Og Ysmil og Freya. Han kravlede ind til dem og omfavnede dem en sidste gang, før han lod hytten være, og red på hest ind til landsbyen hvor han advarede om orkerne. Han var tæt på at dø af blodtab, men en af byens healere fik ham på højkant igen.
Da han var blevet rask tog han væk fra norden, for at komme væk fra de monstrøse minder.
Værste minde: Mordet på hans kone og datter. Et andet dårligt minde er fra da han faldt i vandet som lille og var tæt på, at dø.
Bedste minde: Sin barndom.
Barndomshjem: Det nordlige krystalland
Levested i øjeblikket: Alle mulige steder
Familie:
Mor: Ylvinda Wulfric (Død)
Far: Jaeger Wulfric (Død)
Lillebroder: Erik Wulfric (bor stadig I norden, de taler ikke sammen)
Kone: Ysmil Wulfric (Død)
Datter: Freya Wulfric (Død)

Færdigheder:
Fysisk styrke: 7
Våbenfærdigheder: 10
Smidighed: 5
Fysisk udholdenhed: 7
Taktik: 5
Intelligens: 5
Kreativitet: 0
Mental udholdenhed: 5
Chakra: 6

Profilen er godkendt - God fornøjelse! (;