Grundlæggende information:
Fulde navn: Constantin Solomon
Kaldet: Constantine, eller bare sir
Alder: 32
Fødselsdag: 4. Maj
Køn: Mand
Tilhørsforhold: Neutral god
Tro: Constantin tror lidt på alle guder, samtidig har han ikke et fast forhold til nogle af dem. Enten eksisterer de, eller også gør de ikke, men for ham, er det lidt hip som hap.
Erhverv: Lysets Ridder
Skaber: Lorgath

Info omkring udseende:
Højde: 185 centimeter
Vægt: 84 kilogram
Hudfarve: Lettere brun
Hårfarve: Sort
Hårstil: Helt kort i siderne, lidt længere på toppen af hovedet med ned ad nakken.
Øjenfarve: Brun
Kropsbygning: Atletisk og lidt muskoløs.
Hverdagstøj: Selvom Constantin er en mand af Lysets hær, så er det sjældent han går rundt i uniformen. Til officielle gøremål, er den på, ellers er han mere komfortabel i sit eget tøj, der altid har et flamboyant snit over sig.
Ar, permanente skader, el.lign.: Han har egentlig ikke nogen distinkte ar nogle steder.
Særlige kendetegn: Han har et fornemt overskæg, som han bruger rigtig meget omtanke og tid på. Han elsker sit skæg og vil aldrig ødelægge det.
Race: Topalis

Magi:
Ild-Magi: Med denne magi er Constantin i stand til, at kaste ildkugler fra sine hænder. Han kan også lave ildregn og han kan selvantænde, hvilket ikke destruerer hverken tøj eller hår. Dét, at selvantænde er dog ikke noget han gør forfærdelig meget i, da det tærer på ham, men de andre evner inden for magien er næsten som at klø sig selv i nakken.
Blodmagi: Denne magiske evne fungerer på en højst mærkelig måde. Constantin kan få blod til at dukke op gennem hans porer. Det stjæler ikke fra hans egen blodbeholdning, hvilket kun gør det hele endnu mere mærkeligt. Med evnen kan han lave lange blodlancer, der skyder af sted ud gennem hans hænder. Disse lanser er på størrelse med et kastespyd, og de har en syreagtig effekt, der brænder sig igennem kød, hud og ofte knogler. Læderrustninger kan det nemt gennembryde, men rustninger af metal er desværre ikke muligt for ham, at komme igennem. MEN hvis han bruger evnen for meget, ender det dog med, at han begynder at bruge af sit eget blod, hvilket er livsfarligt. Han desuden også skabe skjolde af blod, der beskytter ham fra magiske angreb.
Lysmagi: Constantins lysmagi holder på et fokus inden for trykbølger. Han kan oplyse rum og han kan også godt danne et skjold der beskytter ham mod fysisk fare, men han er bedst til at danne de lyse trykbølger der har en voldsomt blændende effekt.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 9 – trænet siden han var 7 år.
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 10 - medfødt
Dygtighed til at kontrollere sin tredje evne: 7 – igen ret godt trænet.

Info omkring personlighed:
Talenter: Constantin er utrolig dygtig magisk. Han er født med en meget stærk chakra og har udviklet en heftig viljestyrke. Derudover har han naturtalent for spyddet. Det er nok en fodsoldats våben, men eftersom at han næsten kun har trænet med det, har han lært dets fordele som sin egen baglomme.
Svagheder: Han er yderst passioneret, og er derfor ikke særlig god til at tøjle sit temperament . Han er ikke kreativ, som sin familie. At tegne, spille musik og at gøgle er ham komplet uforståeligt, og det gør, at han i bund og grund ikke er særlig sjov på den kant. Han er heller ikke en særlig god læser. Derudover hader han kulde og er rædselsslagen for, at skulle komme til at dræbe en uskyldig igen. Sidst men ikke mindst har han endnu ikke tilgivet sig selv for mordet på sin bror, og han har stadig voldsomme mareridt om ham, og om den lille, lyshårede pige.
Interesser: At have det sjovt, fester, træning, at møde nye mennesker.
Drømme/ønsker: Constantin drømmer om, at skabe sin egen familie, og give alle sine børn den opmærksomhed han aldrig selv fik. Derudover ville han ønske, at han aldrig havde dræbt sin bror.
Elsker: Vin, storbyer, skove, lysets hær, lysets dronning, mænd, kvinder og så har han en svaghed for søde sager.
Hader: Sine rigtige forældre, sit eget temperament, had i sig selv og mareridt.
Helhedsindtryk af personlighed: Constantin virker i første øjekast som en højrøvet nar, på grund af sit ret så forfinede udseende, men udseendet fortæller ikke alt. Nok er han en drillepind, men han har hjertet på rette sted. Han er en meget flink mand, der elsker at hjælpe mennesker, og han er ikke langsom til at komme med et par kommentarer om de ting der er gode ved de mennesker, som føler sig nede. De der har det fint for en vittig kommentar med på vejen, og for Constantin er alvorlighed en ting, han sjældent gør sig i.
Når han endelig gør, kan han virke meget sammenbidt, for han har en del ting med i baggagen, som trykker på hans personlighed og får ham til at holde sig selv tilbage. Han kan derfor godt virke som en person, der ikke tager særlig mange ting seriøst, selvom han i virkeligheden tager alting til sig og husker på dem så længe hans sind tillader ham det. Han tænker tit, og kan derfor også virke meget fjern, men når man endelig har fuld kontakt til ham, så kan han til gengæld virke ret så intens.

Fortid/baggrund:
Barndom: Som en dreng af Topalis-folket, var Constantin lidt af et sort får. Han havde magiske kræfter allerede i en meget ung alder, som han havde svært ved at forstå tilbage dengang, og selvom det var kræfter der lå til familien, så var det stadig svært for ham at kontrollere det. Hans nære forældre lagde ikke rigtig mærke til ham, eftersom at han havde seks ældre søskende og to yngre. Han var en del af flokken, og selvom det var meget normalt at være glemt i søskenderækken for Topalis-klanerne, så var han et særtilfælde. Hans brødre og søstre var alle nervøse for ham og han blev ofte glemt. Dette ledte naturligvis til en stor del jalousi, og til at starte med, var Constantin faktisk lidt af en rod. Det hjalp ikke, som han voksede op og så småt begyndte sit liv som voksen, da han nåede en alder af 15.

Fortid frem til nu: Da Constantin nåede en alder af 17, begyndte han at arbejde med de samme gøglerarrangementer, men han var bare ikke typen, til den slags arbejde. Han havde ingen fysiske aspekter, der fik ham til at skille sig ud fra mængden af andre gøglere, og igen stod han som det glemte, sorte får. Det gjorde ham mere vred end nogensinde, og da han ikke kunne styre sin vrede, endte det en dag meget grimt.
Det hele startede som en fjollet kærlighedshistorie. Han havde set en kvinde i mængden i den by de havde besøget. En meget lille landsby ganske vidst, men det var irrelevant for Constantin, der havde set den fineste pige længe. Hun havde lyse lokker, et fyldigt varmt smil og havde bare de helt rette former. Endelig troede Constantin, han kunne finde et andet liv. Han kunne spørge hende, om hun ville være sammen med ham, og tage væk fra familien. Væk fra landsbyen. Så kunne han betyde noget for bare én eller anden. Men hans lillebror skulle absolut ødelægge det, ved at skrue op for charmen. Igen en evne, Constantin ikke rigtig besad. Han blev så fyldt af had og jalousi til sin bror, at han et par dage efter konfronterede den to år yngre broder efter et af deres arrangementer. Ord blev vækslet, slag blev udvekslet og Constantin var til sidst så rasende, at han gjorde en handling, der selv til dags dato ville være fastsiddende i hans mareridt; Han dræbte sin broder. Han dræbte sin broder og fortalte sin familie hvad han havde gjort i ren og skær og vrede. Og det blev dråben, der fik glasset til at flyde over. Han blev fordrevet fra dem, de jagtede ham væk i vrede og angst for hans egen vrede, og da han stod uden for landsbyen, kun med det tøj han havde på, var det først da, det gik op for ham, hvad han havde gjort. Hvilket monster han var ved at blive til. Han løb. Længe, virkelig længe, og da han endelig stoppede op, var han udkært, træt og sulten. Og han havde ingen idé om, hvor han var. Han ville hjem til sin mor og far, selvom de var ligeglade med ham. Hjem til de trygge rammer. Men det var slut.
Efter en dag eller to mere, kom Constantin til en anden landsby, længere mod norden. Han havde været vant til varmen længere sydpå, men familien havde på det seneste rejst længere nordpå, og efter de havde smidt ham ud, var han blevet ved med, at rejse nordpå, hvor det til sidst begyndte at blive meget koldt. Constantin havde ikke ret meget tøj på. Han gik i en skjorte, en tynd jakke og sine løse bukser, og om fødder et par lasede sandaler. Det var virkelig koldt, og da han kom til landsbyen kunne han se en masse, store skikkelser, der virkede utrolig skræmmende. Men han var for træt til at blive skræmt. Han gik til den nærmeste markedsstand, hvor han kunne se noget brød, der lå og lokkede. Han havde ingen krystaller, og derfor intet valg. Han gik forsigtigt derhen, tog brødet og stak i løb så hurtigt han kunne; Og han endte med, at smadre sit hoved ind i en stor mands arm der stoppede ham og væltede ham bagover i sneen. Ord om tyveknægte og straffe blev spyet, og snart var en anden mand der også, og de slæbte ham med ud fra landsbyen til udkanten af en skov, hvor han fik det største lag prygl han nogen sinde havde oplevet. Da de var færdige med ham, lå han krummet sammen i sneen, gispende og grædende. Han var meget forslået, og den eneste grund til at han egentlig græd var fordi, at han var træt.
Hans lyde tiltrak et væsen, som han aldrig havde set før, men da hun samlede ham op og tog ham med, faldt han i søvn i hendes arme, langt fra alting.
Da han vågnede op igen, var sårene forsvundet, og han var ikke træt længere. Væsenet tilbød ham en skål mad, som han huggede i sig som et sultent dyr. Først bagefter fór han forskræmt sammen. Det var ikke et menneske!

Men hun fik ham på bedre tanker. Hun forklarede ham hvordan det var dumt at stjæle, da han fortalte at det var derfor de store nordmænd havde banket ham, og som han gradvist åbnede munden mere og mere, fandt han ud af, med hendes hjælp, at han havde alting forkert. Han måtte rette op på sine ondskabsfulde handlinger og en uge efter tog han af sted igen. Denne gang tog han til hovedstaden, hvor han havde hørt om nogle krigere, der besad lysets kræfter. Nu hvor han havde indset alle sine fejl, så han virkelig op til disse mennesker, og da han kom til krystalpaladset for at søge om en stilling var han i starten ikke den store kandidat. Men hans magi fik dem på bedre tanker og da han blev optaget i deres rækker, ændrede hans liv sig markant. Han blev hos dem, tog ved lære, og han er en komplet anden mand den dag i dag. Man kan vel sige, at minotauren havde været en slags mor for ham og at alle i lysets hær blev en samlet faderfigur for ham. Han er et voksent menneske nu, og har hjertet på rette sted.

Værste minde: Da han dræbte sin broder i jalousi.
Bedste minde: Da Rain Fionntan reddede ham fra sit onde indre.
Barndomshjem: Rundt omkring.
Levested i øjeblikket: Hovedstaden.
Familie:
Constantin havde en far og en mor, en kæmpe søskenderække på 8. Hans ene lillebror er død.
Dette er dog ikke Constantins rigtige familie. Han anser alle i Lysets hær som sin nye familie i dag.

Færdigheder:
Fysisk styrke: 5
Våbenfærdigheder: 9
Smidighed: 6
Fysisk udholdenhed: 5
Taktik: 5
Intelligens: 7
Kreativitet: 2
Mental udholdenhed: 6
Chakra: 10

Drage
Navn: Rahgrondir
Køn: Han
Udseende: Rahgrondir er en ret stor drage. Han er bygget slank og lang, men virker generelt lidt større end den gængse drage. Hans skæl er meget lys nuance af blå.
Temperament: Rahgrondir er ret vild. Han har et godt bånd til sin herre, men lader ikke nogen andre røre ved sig. Han er temperamentsfuld, som Constantin, men han er også beskyttende over for sin rytter.

Profilen er godkendt. God fornøjelse med ham (: