”Er der nogen der har set en lille hobbit med gulperler hængende i skægget?!”
Irimon pruster forpustet som havde han lige løbet fra en flok hyæner. Han søger denne hobbit fordi der var en meget vigtig handel på spil – nemlig guldperler. De havde aftalt at skulle mødes ved bjergkanten i Tusmørkedalen og få byttet disse guldperler for 260 småsten af forskellige sorts og 3 mælkebøtter med en enkelt snegl på. En fremragende handel i Irimon’s øjne.
De blev dog afbrudt af en flok tyveknægte, og måtte stikke af i en fart. I farten blev der råbt:
”VI MØDES VED KROEN!”
Det mistænkes at den lille gnom af en hobbit ikke nåede frem til kroen siden han ikke kunne spotte den derinde. Irimon har aldrig rigtigt syntes om hobbitter men en enkelt handel i ny og næ kan vel ikke skabe de helt store problemer. Irimon fornemmer at han bliver ignoreret og bevæger sig ind i den lune kro i håb om at hobbitten skulle komme frem alligevel.
”3 krus mjød, tak” siger han forvirret til krofatteren.

Krystallandet
