Kalem

Kalem

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 165 cm

Lorgath 15.03.2014 21:33
Han var ikke tilfreds. Overhovedet ikke. Hvor fanden kunne en lille, snottet baron tillade sig, at gøre hans ven fortræd? Sådan et narhoved. Det gjorde Kalem yderst irriteret, og den bedste måde, Kalem kunne se, at han kunne hævne sig, var tydeligvis ved, at bryde ind hos selvsamme baron og så lige hjælpe ham af, med nogle af sine allermest priste værdigenstande. Sådan arbejdede den unge mand af Topalis folket. Det var ikke i orden, at de forsøgte, at gøre Caitlin fortræd, og nu stod han her, lidt væk fra Grants store hus i hovedstaden og overvejede hvor han skulle bryde ind henne. Måske et af vinduerne på anden sal? Uh, der var også en balkon!
Alt i mens han stod og overvejede præcist hvad han skulle gøre, stod han der, ved nabohuset, lænet op ad væggen, ganske afslappet og legede lidt med en kniv. Han kunne ikke lade være, for hans evner inden for dette skulle jo også holdes oppe på et ordentligt niveau.
Han var ikke klædt som én der skulle til at bryde ind. Faktisk virkede hans tøj en kende prangende, med et par løse, sorte bukser, et bredt bælte og en hvis skjorte med en sort vest der havde et par sølvbroderier på; En vest han havde stjålet et par dage siden og som han mente, passede ham ganske fint. Naturligvis var der flere knive gemt på hans person. Det havde han jo altid.
Han kunne dog ikke helt beslutte sig denne aften. Måske var det fordi, han godt var klar over, at denne baron var mere årvågen end de fleste andre.
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 15.03.2014 22:05
Caitlin landede let og lydløst på havemuren mellem de to palæer og fulgte den målbevidst. Hun vidste hvem hun formentlig kunne finde her i aften, men ikke hvor. At være nær Baron Grants hjem var ikke det klogeste hun havde gjort længe, men på den anden side så var det måske også det sidste sted han eller nogen af hans folk ventende hun skulle være. Hendes blå øjne gled over haven. Først på den ene side af muren og så på den anden til de fandt en velklædt herre stående afslappet lænet op af bygningen, som hørte han til der, men med blikket lidt for observant på nabohuset. Hun havde vidst hun nok kunne finde ham her.

resolut sprang hun ned fra muren, landede blødt i græsset og skiftede til sin menneskelige skikkelse, som hun kom de sidste skridt hen til Kalem. "Jeg synes jeg advarede dig om at han har en 'snuser'?" En 'snuser' var gadeslang for en person med magisk forstærkede sanser der gjorde dem til talende sporhunde. En pestilens for alle på den sjovere side af love. Hun stillede sig ved siden af ham og så skråt op på ham, før hun lod blikket glide til huset han betragtede. Hendes påklædning var alt andet end hans. Farverne var mørke, snittet blødt og tætsiddende og våbnene skjult. Selv støvlerne var matte i læderet så der intet genskær var fra månen eller lygternes lys. "Hvad tænker du? Fra balkonen og ind?"
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Kalem

Kalem

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 165 cm

Lorgath 23.06.2014 22:18
Kalem blev stående ved muren, til en katteskikkelse sprang ned et stykke fra ham. Han vidste allerede hvem det var før hun skiftede skikkelse. Kun én kat kunne finde på at gå så resolut hen til ham. Det var Caitlin og hun så en kende bestemt ud, selvom hun stadig havde den frække katteagtige attitude over sig. Hun var sikkert lettere bekymret over at de stod så tæt på baron Grants hjem, men det var ligegyldigt, hvad hun mente, lige på det her punkt. Kalem ville ikke se til, når Grants mænd valgte at gå efter en af hans bedste venner. Han smilede ved hendes kommentar, og nikkede let. "Og jeg har også taget imod din advarsel. Det er derfor jeg har haft fat i hans datter," forklarede han med et skævt smil og et let glimt i øjet. De havde haft noget af en flirt i gang, før han havde berøvet hende fra sin parfume. Snuseren ville være ligeglad med den parfumeduft, siden at den allerede hørte til i huset.

"Jeg har ranet hendes parfume og hendes krystaller. Nåh ja, måske også lidt af hendes uskyldighed," den varme latter efterfulgte hans ord og han skævede endnu en gang mod huset, mens han overvejede hvor han burde trænge ind i hjemmet. Hun kom ham i forkøbet med en idé, og han nåede ikke at stoppe sig selv i at nikke. "Balkonen ved Lady Anns værelse. Hun er allerede snoet om min lillefinger, så hun siger nok ikke noget til, at jeg dukker op i hendes værelse. Og med en kat i selskab, vil det nok kun virke endnu mere positivt. Indtil jeg hælder det her i det vinglas hun sikkert har på sit natbord," han trak én af to små flasker op af inderlommen. Det var købt for stjålne penge og det var en god bedøvelsesgift.
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 24.06.2014 18:38
"Oh?" kom det spørgende fra Caitlin, som hun så nærmere på Kalem for at vurdere præcis hvordan han havde haft fat i baronens datter. Trods alt kunne der ligge flere ting i det, men med Kalem burde hun have vist hvilken der var gældende. Han var og blev en flirt. Andre ville have sendt baronen et budskab gennem en banket eller misbrugt pige, men ikke Kalem. "Og du huskede at opfinde et navn denne gang?" Hun så en smule skeptisk på ham, men allermest drillende. Hans sidste erobring var endt i lidt af en omgang gemmeleg for dem alle sammen.

Så lo hun dæmpet og rystede let på hovedet, før en rynke alligevel samlede sig i hendes pande. Hun delte ikke helt Kalems tro på at perfume var nok. Der havde været noget ved måden manden havde indåndet hendes færd på, der havde skræmt hende mere end andre snusere nogensinde havde gjort. Han havde haft den samme aura af vished om at han ville kunne finde hende igen, som hendes moster altid havde - og det var aldrig lykkedes hende at skjule sig fra mosteren. "Du er sikker på perfumen vil gøre det for dig?" Hun lød skeptisk og med god grund. Lagde hun sin næse i det skulle der meget perfume til at skjule personen under den.

"Det var egentlig ikke for at opfordre dig og slet ikke for at skulle med!" Det ville bestemt være morsomt. Især med den scenen han tegnede for hende. Meget fristende, men ikke så fristende. Hun vendte sig helt mod Kalem og lagde en hånd på hans arm. "Kalem. Jeg har en rigtig dårlig fornemmelse af det her. Lad os finde et andet sted."
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Kalem

Kalem

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 165 cm

Lorgath 24.06.2014 22:38
"Selvfølgelig, hun kender mig som Lucius, den luksuriøse!" lød det entusiastisk fra Kalem, da han smilede forsikrende. Godt nok havde han kun præsenteret sig af fornavn for lady'en, men det skadede ikke at pynte på historien foran Caitlin, der kendte til hans fejl og mangler. Han lagde en arm om sin ven som en ekstra forsikring. Den normale duft der hang ved ham, havde han vasket væk og hans tøj var stjålet. Det måtte i det mindste give en smule forvirring, og vigtigere, mere tid til at gøre, hvad de skulle gøre.
"Hvis ikke den får mig til at lugte af Ann, så vil snuseren da i det mindste være forvirret og måske ikke være lige så godt i stand til at opsnuse os. Desuden. Hvis nu han forsvandt, midt i sin opgave, måske ind i et skab eller lignende, så ville det problem være ude. Han vil ikke kunne se gennem vores usynlighed og det giver os én fordel," forklarede han stille og roligt og uden den mindste bekymring i stemmen. Det skulle nok gå, det var han sikker på.

"Men du ved, at du kun opfordrer mig, med sådanne ord Cat," kommenterede han roligt, før al det sjove var ude af billedet, da Caitlin lagde en hånd på hans arm og nærmest bad om, at de skulle tage et andet sted. Det ville Kalem ikke høre tale om. Det alvorlige aspekt af sagen skulle også have lov til, at være med. Hans lette attitude blev erstattet af alvor, da han så hende direkte i øjnene. "Jeg kan ikke lade være. Ingen gør mine venner fortræd, uden at få til gengæld af lignende skuffe. Det ved du også godt. Jeg gør det, i aften. Lige nu. Jeg vil meget gerne have dig med, men hvis du ikke selv vil, så er det også okay. Jeg kom her for hævn på dine vejne."
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 25.06.2014 12:03
Caitlin så et øjeblik bare på, før vantroen begyndte at sprede sig i hendes blå øjne for til sidst at få hende til at knække sammen i dæmpet latter. "Den luksuriøse??? Åh nej....Kalem! Det mener du bare ikke!" Hvad end hun havde haft af bekymringer over hans færden emd endnu en af påfuglene i en af de adeliges haver, så var det svært for hende at holde fast i det med det tilnavn han havde givet sig selv.
Duften af damen der hang omkring ham var da heller ikke til at tage fejl af, som den af en anden mand fra tøjet ikke var det. Men under det hele vidste hun at Kalems egen færd også lå og at selv hun hvis hun koncentrerede sig kunne skille den fra. Det var dog noget langt fra alle mennesker var klar over og Kalem virkede ikke spor interesseret i at tage det med i sine beregninger. Ikke i nat under alle omstændigheder.
"At han ikke har lugtet dig før hjælper nok også... eller har han?" Hun så undersøgende på ham og skævede så til huset, som Kalem talte videre. Selv ikke hans forsikringer eller den usynlighed han kunne give dem gav hende den store lyst til at nærme sig den bygning. Hun kunne dog godt lide tanken om at stikke snuseren en kæp i hjulet. Problemet var bare at gøre det, før han hangede færden af hende.

"Ja. Du har aldrig været meget for at lade fornuften råde." Hun holdt blikket på ham og så hvordan glimtet af stålsat beslutsomhed fjernede al fornuft fra hans sind. Han var og blev umulig på det punkt. Hans ord hjalp ikke det mindste på det. Så hun sukkede let. "De kom aldrig længere end til trusler og jeg vil forlade byen for en tid. Det er langt sikre end dette her." Hun slap ham stille og trak sig et skridt baglæns. "Du vil ikke høre efter vil du?" Hendes blå øjne gled over ham, før hun sukkede igen. "Intet godt vil komme til dig i nat i det hus. Intet godt til nogen af os..." Hun var langt mere til overlevelse end til hævn. Hævn førte ikke til noget og slet ikke overlevelse. Alligevel rakte hun ind under sin jakke og trak en lille pakke frem. Det var et stykke ufarvet silke viklet om et stykke papir. Den rakte hun over til ham. "Hvis du insistere på at gå derind - vil du gemme denne på baronens kontor?"
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Kalem

Kalem

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 165 cm

Lorgath 30.06.2014 00:08
Kalem lo lavt da han fandt den ønskede reaktion fra Caitlin over hans noget eccentriske navn. Han kunne ikke lade være, med at bruge dem. Selv det, at blive kaldt en abe, var ganske fint i hans ører, bare det lød sjovt, så var det noget, han gerne ville kaldes. For ham var der næsten ingen grænser på det punkt.
"Jo jo, den luksuriøse! Jeg havde også fløjlsvest på den.. hrm, nat!" fik han kun lige nøjagtigt presset ud midt i sin latter. I det mindste havde han da ikke taget al humør fra sin gode ven, til trods for det vanvittige valg han havde i sinde, at tage. Men sådan ville det være, og forblive. Ingen rørte hans venner.
"Han har ikke lugtet mig før, bare rolig. Jeg tror slet ikke han var der, da jeg.. Talte.. Med lady'en," forklarede Kalem med et skævt smil og et let blink med øjet. Han kunne ikke lade være med, at lave mere end blot tale med andre kvinder, og det skulle nok blive hans undergang en dag. Men man levede jo kun én gang.

Som humøret igen forlod Caitlin, da hun forsøgte at overtale ham en sidste gang, falmede hans smil også let. Det måtte virkelig være slemt, så nervøs og bekymret hun var over det. Et kort øjeblik, blev han en smule mere fornuftig, men så huskede han på sit tavse løfte til hende og blev endnu en gang stædig.
Da hun rakte ham pakken, tog han imod den uden tøven og lagde den i inderlommen på sin vest. "Det skal jeg nok. Og jeg skal nok passe på snuseren. Jeg kommer tilbage igen, bare rolig, og vi kan igen leve et liv uden at bekymre os om den baron, når jeg har fortalt ham, at han mister nødderne hvis han nogen sinde rører dig igen," der var nok ikke mange, der troede på, at Kalem kunne være skræmmende. Han var ingen dræber. Men han kunne sagtens være skræmmende.
Med ordene, tog han fat i hendes hænder og lukkede den førhenværende afstand mellem dem, ved at træde frem og lægge sine arme om hende i en tæt omfavnelse.
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 18.10.2014 22:05
Ikke at le var en umulighed, men at få latteren under kontrol igen slet ikke så svært. Trods alt stod de i en have og så ind på et hus ingen af dem burde nærme sig. Caitlin skævede op mod huset endnu engang, før hendes blå øjne med tydeligt undertrykt latter atter fandt Kalem. "Se havde du deet... hele natten?" Hendes stemme var drillende og stærkt tvivlende. Det ville trods alt ligne ham dårligt hvis han havde haft det - men det kunne jo også være han havde givet sig god tid med damen for at lure hende dybere ind i hans spind.
"Godt! Lad ham ikke det!" At hun stadig var bekymret var tydeligt, men at hun havde opgivet at få ham fra indbrudet også. Det var han bare for stædig til. Alt hun kunne gøre var at håbe og stå klar til at forsøge at lave en afledning hvis han skulle få brug for det. Så blinkede hun tilbage til ham, mens et varmere og mere muntert smil viste sig. "Og du er sikker på du vil ødelægge dit dame-eventyr allerede for lille mig?" Kalem havde for mange eventyr af den slags i gang hele tiden at hun halvt om halvt havde opgivet at holde styr på hvem der stadig var muligheder i og hvem der bestemt ikke var det.

Hendes smil holdt dog ikke ved og snart efter var alvoren og bekymringen atter over hende. Det lignede ellers ikke den ellers så sorgløse pige, men mødet med baronens mænd og i særdeleshed snuseren havde slået skår af hendes sikkerhed på verden. Den skulle nok vende tilbage, men ligenu var det bare rart at vide hun kunne slippe væk fra det hele en tid og forhåbentlig vende tilbage til byen som den anonyme person hun foretræk at bevæge sig rundt som. Kalems stædige ro og overbevisning hjalp hende også lidt. Han var og blev umulig på det punkt.
Så lo hun dæmpet og rystede opgivende på hovedet, mens han tog hendes hende og derefter overraskede hende ved at træde frem og lægge armene om hende. Omfavnelsen var så uventet at hun bare et øjeblik stod, før hun lænede sig frem og hvilede panden mod hans bryst. "Det vil jeg se frem til." Hun rettede sig lidt, så op på ham med blå øjne der atter spillede af ballade. "Og jeg bliver her, så jeg kan redde dit skind skulle du lade overmodet overvælde dig endnu engang og tiltrække dig uønsket opmærksomhed, så du må haste fra din dames favn og hendes faders kontor..." Hun lagde hovedet let på skrå og smilede så sødt til ham. "Det lød jo næsten som en værdig udfordring til dig til en anden gang... din pige på hendes faders kontor?"
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
Kalem

Kalem

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk

Lokation / Dianthos

Alder / 24 år

Højde / 165 cm

Lorgath 21.10.2014 18:01
Kalem lod med vilje være med, at svare Caitlin på hendes spørgsmål om fløjlsvesten. Lidt privatliv havde han vel lov til at have.
"Lige meget hvad, så kan jeg altid finde andre dame-eventyr. Det går nok, selv hvis jeg misser mine chancer med hende her," grinede han, uden at hentyde til mere end det. Han var en charmør af stor stil, og det vidste alle, der kendte ham godt.
Det glædede ham, at Caitlin ikke trak sig væk fra hans arme. Han ville gerne varme hende lidt, så angst hun var for baronen, og overraskende nok, var han ikke typen, der forsøgte at varme sine venner på flere måder end den stuerene. Han holdt hende sådan et stykke tid, før han slap hende, dog stadig med sine hænder på hendes arme, hvor de klemte blidt, forsikrende, mens hun stak ham et væddemål i synet. Han måtte virkelig tvinge sig selv til, ikke at le så højt, at det ville kunne høres i hele nabolaget, men som han fik latteren kvalt, kiggede han på hende med et glimt i de nøddebrune øjne.

"Næste gang. Ja, det kunne meget vel være, jeg skulle afprøve det. Jeg tror sagtens det ville kunne lade sig gøre. Skal jeg lade et vindue stå åbent, så du kan se på, og være sikker på at jeg holder mit løfte, når det sker?" Spurgte han, før han slap hende, daskede til hende og begyndte at gå mod huset.
"Hvis der kommer larm derinde, så bare blive ude. Jeg skal nok skride, hvis der kommer problemer, bare rolig," sagde Kalem med et smil, før han forlod hende til fordel for den mur han nu gik i gang med at bestige i stor abe-stil.

//Out
Caitlin

Caitlin

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Speciel race

Lokation / Dianthos

Alder / 20 år

Højde / 165 cm

Grace 21.10.2014 21:21
Caitlin smilede bare til ham, som Kalem sigende undlod at kommentere på hendes drilleri. Det var kun hvad hun havde forventet og fik da også kun latteren til at blive i hendes blik. Om ikke andet for en stund.
Som emnet gled videre gjorde alvoren det samme og erstattede humoren for en tid. Selv ikke hans forsikringer om at der var andre damer derude kunne få hende til at mønstre meget mere end et tyndt smil. Bekymringen havde for godt tag i hende. Først da uventet lagde armene om hende og på den mest direkte måde omgav hende med sin færd, varme og ro, kunne hun tage den til sig og slappe af. Det var ikke noget han gjorde tit, men når han gjorde det så virkede det også. Deres venskab var af den solide slags og hun sørgede for at være langt fra ham på alle kritiske tidspunkter. Til nu var det også lykkedes så godt at hun ikke var sikker på om han kendte til den anden side af hendes natur.

Ikke at det betød noget lige nu. Hvad der gjorde var glimtet i hans øjne som han svarede hende og hende til at le dæmpet. Så rystede hun på hovedet og skar en grimasse, som han slap hende. Dasket var hende dog umuligt at undgå. "Bland endelig ikke mig ind i det der! Dit ord er så evigt nok!" Måske kunne hun slette de forstyrede billeder fra sin bevidsthed med nok alkohol indenfor kort tid, men hun tvivlede det.
Som han gik mod huset trak hun sig tilbage i skyggerne. Kort efter sprang en gråstribet kat op på havemuren til naboen og lagde sig tilrette med blikket mod baronens hus. Måske ønskede Kalem hun skulle holde sig ude, men hun ville ikke lade ham forsvinde uden vidner. Gik der værst så kunne hun finde hjælp til ham dybere nede i deres miljø. Håbede hun.

CLOSED
Menneske (mest) - 20 år - Profil - snedkerlærling/klatretyv - Partner in crime
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 3