''Vi skulle gerne snart være ved bygningen Malaking'' sagde Gortus med en rolig stemme og rettede blikket op igen for at se hvor han gik. Han skulle nødig gå ind i noget og smadre f. eks. en af de lygtepæle som stod spredt med ca. ti meters mellemrum.
''Og husk nu at styre din sult hvis vi bliver lukket indenfor'' sagde han med en mere bestemt stemme og forsatte.
Malaking og ham havde længe talt om at ændre deres liv lidt og prøve noget nyt for en gangs skyld istedet for at skræmme (eller spise som Malaking nu engang gjorde) folk væk som kom igennem mørkets skov.
Gortus havde fået sin trøje ordnet af en ældre blind kone fra en af byerne udenfor skov området, den havde ikke set så pæn ud længe, ja den havde haft revner lige siden han fik den af damen som en takke gave for få år siden, hans bukser var dog stadig lettere laset men det betød nu ikke meget for ham så længe at det øverste af ham var fint.
Køllen havde han også polleret dagen før så der var tjek på alt. På Gortus's skulder hang der en skuldertaske med den nødvendige proviant i tilfælde at Malaking og ham selv var nødt til at blive i byen lidt længere end håbet.
You cant milk those!