Grundlæggende information:
Fulde navn: Herbert.
Kaldet: Herb eller Herbert.
Alder: 19 år.
Fødselsdag: Omstændighederne for Herberts fødsel var… Specielle. Dog regnes han fødselsdag fra 9 måneder efter hans undfangelse, hvilket vil sige at det er omkring den 21/5.
Køn: Dreng.
Tilhørsforhold: Kaotisk god.
Tro: Tror på alt.

Info omkring udseende:
Højde: 1,67 meter.
Vægt: 62 kg.
Hudfarve: En normal hudfarve; hverken bleg eller brun, men tilpas balanceret til at han ser sund ud.
Hårfarve: Blond.
Hårstil: Viltert uordentligt hår, hvis nakkehår går ham til midt på halsen. Over panden hænger det i uorganiserede totter, og visse steder er der rester af jord.
Øjenfarve: Mælkehvide.
Kropsbygning: Normal.
Hverdagstøj: Aflagt bondetøj. Dvs. bukser med huller på knæene og langærmede ’skjorter’, der har set bedre dage. Han går hverken i sko eller strømper.
Ar, permanente skader, el.lign.: Blind (på en lidt speciel måde, læs den første magiske evne).
Særlige kendetegn: De mælkehvide øjne.
Race: Menneske (krystallianer).

Magi:
Magisk evne (1): Ånd. Trods at Herbert er et levende menneske, er hans krop og sjæl begyndt at forlade den materielle verden, og bevæge sig til et højere eksistentielt plan. Som både defensiv og offensiv evne kan den intet gøre, det er en evne med fokus på det rent metafysiske. Takket være denne evne er der få ting ved Herbert, der adskiller ham fra almindelige mennesker. Gennem sine øjne kan han kun se åndeverdenen, hvori kun ting med åndelig affinitet er synligt. Dette betyder at han kun kan se ting, der ligesom ham befinder sig i mere end et eksistentielt plan af gangen (såsom drager, spøgelser osv.). Det gør ham midlertidigt også i stand til at se døende skikkelser, da deres ånd gradvist bevæger sig mod den åndelige verden.
Herbert har ikke brug for næring på samme måde som normale mennesker; gennem sin overgang til det umaterielle har han mistet sit krav på egentlig, fysisk føde. I stedet forlanger han direkte energi, for at vedligeholde sin fysiske krop.
Magisk evne (2): Tvetunget: Herbert har evnen til at forstå alle sprog, og når han taler vil lytteren høre hans ord som af deres eget modersmål. Eksempel: Hvis han taler til en dværg og en elver samtidigt, vil dværgen høre ham tale dværgsk, mens elveren vil høre ham tale elvisk.
Dygtighed til at kontrollere sin første evne: 0 (Dette er en passiv evne, og kan ikke kontrolleres)
Dygtighed til at kontrollere sin anden evne: 0 (Samme her; denne evne er også passiv)

Info omkring personlighed:
Talenter: Takket være sin umiddelbare blindhed, har Herbert næsten ingen talenter. Dog er han god til at grave.
Svagheder: Herbert er indbegrebet af svaghed. Rent fysisk har han, takket være sit syn, næsten ingen mulighed for at forsvare sig. Mentalt er han underudviklet og naiv, hvilket giver ham en moderat glæde ved alting, men naiviteten tillader ham ikke at skelne mellem godt og ondt.
Interesser: At konversere med de stemmer, der lader sig høre i hans hoved.
Drømme/ønsker: Herbert lever på et så simpelt plan, at han ingen illusioner har om ønsker eller drømme. I hans verden er der kun nu’et, fortid og fremtid har aldrig været en idé i hans hoved.
Elsker: Alt fra en varm sommerdag til en psykotisk seriemorder. Han er ikke i stand til at skelne.
Hader: Intet.
Andet omkring personlighed: Herbert er håbløst naiv, og er glad for alt der sker. Han elsker at snakke med de stemmer der kommer når folk taler til ham, selvom han ikke kan se hvem han taler med. For ham er det ikke vigtigt.

Fortid/baggrund:
Barndom: Herbert fødsel havde, som nævnt tidligere, nogle usædvanlige omstændigheder. Hans moder, rigmandsdatteren Inge-Lise, blev forelsket i en hjemløs, og der gik ikke længe før Inge-Lise var med barn. Naturligvis faldt dette ikke i god jord med rigmanden, og under et specielt ophedet skænderi, væltede Inge-Lise og slog hovedet mod bordkanten. I afmagt beordrede han datteren genet af vejen, og hendes livløse krop blev begravet dybt under jorden midt i paradisskoven. Herbert var stadig i sin mors mave.
Babyen, der ingen idé havde om hvad der var rigtigt eller forkert, nød sit nye liv. Tiden under jorden gik med at lytte til de mange stemmer, der pulserede gennem jorden som rystelser. Årene gik. I takt med at Herberts mors kød rødnede og forsvandt, voksede Herbert, til han var omkring 16 år gammel. Gennem de 16 havde en jordhøj langsomt skubbet sig op, da Herberts vækst skubbede jorden op. Efter disse første år under jorden, hvor Herbert blev ernæret af en af jordens stemmer, besluttede nogle modige bønder at grave i højen, og bekæmpe det hekseri, der havde sat sig i jorden. Da de fandt Herbert, blev deres had overvundet af frygt, for den langhårede mælke øjede nøgne teenager, der rejste sig foran dem, og talte så hans mund bevægede sig anderledes end de ord, der forlad den. Herbert så intet af dette, og forstod kun at de rumlende stemmer var forsvundne.
Fortid frem til nu: Ude i den lyse skov tog det ikke længe før han fandt en gavmild bondefamilie, der ikke blev skræmt af hans udseende. De gav ham tøj, klippede hans hår og forsøgte at give ham mad, men han ville intet spise. I stedet ville han hver morgen grave et hul, og sætte sig i det. Manden og konen i huset forstod intet af drengens adfærd, og valgte at holde en varsom afstand til ham. Deres datter blev midlertidigt glad for drengen, der intet forstod. Han levede fortsat med familien de næste to år. Nogle gange hjalp han til i køkkenet, men det var sparsomt hvor meget den blinde dreng kunne gøre. Det meste af tiden gik med at han snakkede med datteren, for snakke kunne han. Han elskede at snakke, og at lytte til de forskellige stemmer.
En dag omkring hans 19 års fødselsdag, blev en ny stemme tydelig, og uden at tænke over konsekvenserne, forlod han familien i jagten på denne kraftfulde stemmes kilde. Han ledte og søgte, men hans blindhed ledte ham blot ind i klippevægge eller træer. Der gik ikke mange dage før han besluttede sig for at vende tilbage, men han vidste ikke hvor tilbage var. I hans øjne var verdenen blot en formløs sløret masse. Han var fortabt i skovens formløshed.
Værste minde: Der er ingen gode eller dårlige minder i Herberts hoved, da god ikke er et begreb han kender til.
Bedste minde: Alle minder er i Herberts hoved forbundne med følelsen af glæde over ikke at vide hvad han går glip af.
Barndomshjem: I et hul under jorden.
Levested i øjeblikket: I en masse forskellige huller.
Familie: Moderen Inge-Lise døde længe før han var spæd, og hans far har han aldrig hørt fra. Han kan let være omkommet i en af landets barske vintre.

Færdigheder:
Sværdkamp: 0
Kamp med bue/pil: 0
Kamp med tunge våben: 0
Kamp uden våben: 0
Styrke: 5
Smidighed: 6
Intelligens: 7